Syriske flygtningebørn kan se frem til hjemrejse eller psykisk belastende forhold på udrejsecenter

Ødelagte skoler og begrænset adgang til basale fødevarer i Damaskus. Eller en »forringelse af livskvalitet« på Udrejsecenter Avnstrup.

Det er som udgangspunkt de to scenarier, der venter adskillige syriske flygtningebørn. Som Information tidligere har beskrevet, er udlændingemyndighederne i Danmark i færd med at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelserne for hundredvis af syriske flygtninge fra Damaskus og provinsen omkring – det såkaldte Rif Damaskus. Det sker, fordi Flygtningenævnet har vurderet, at det nu er tilpas sikkert til, at syrerne derfra kan vende hjem.

Red Barnets områderepræsentant for Mellemøsten, Anne Margrethe Rasmussen, har et solidt kendskab til Syrien og de forhold, børnene kan forvente at møde i Damaskus-området. Hun fortæller, de ti års borgerkrig har haft en tydelig effekt på landet.

»Det er jo et land, som alle steder – også i Damaskusområdet – er påvirket af ti års krig og kendetegnet ved stor usikkerhed på alle måder. Der er dyb økonomisk krise. Valutaen har været i frit fald. Priserne på mad er steget så voldsomt, at masser af familier ikke har råd til at købe den mad, deres børn har brug for.«

Siden 2020 og til midten af april i år har Udlændingestyrelsen nægtet at forlænge opholdstilladelsen for 70 børn. Sagerne skal nu for enten Udlændinge- eller Flygtningenævnet, hvor afgørelserne stadfæstes eller hjemvises. Hvis de syriske børns forældre, der ikke længere har opholdstilladelse i Danmark, ikke samarbejder om frivillig hjemrejse, er udgangspunktet, at de skal placeres på udrejsecenter Avnstrup på Sjælland. Det skal, sammen med meldepligt og begrænsede muligheder for arbejde og uddannelse, fungere som en »motivationsfremmende foranstaltning« med henblik på frivillig hjemrejse. Ifølge Udlændingestyrelsen var der i medio marts ti syriske børn placeret på Avnstrup. Om de sidder der på grund af forbedrede forhold i Damaskus og omegn vides ikke.

Ledende psykolog hos Røde Kors Tinna Wisborg Bach fortæller, at det på sigt kan have store konsekvenser for børnene at sætte deres liv på pause, når de placeres på Avnstrup.

»Børnene fornemmer rigtig meget af det, der foregår omkring dem, og de er ekstremt dygtige til at aflæse sindsstemninger hos forældrene, og dermed også rigtig dygtige til at tage hensyn til forældrene. Det bekymrer os som børnepsykologer, fordi de risikerer at påtage sig et ansvar for, hvordan forældrene har det, og ikke får lov til bare at være børn.«

Men hvad er det helt konkret, børnene kan forvente af deres fremtid, hvis de ikke længere har opholdstilladelse i Danmark? Information opridser situationen for børn i henholdsvis Damaskus-området og på Udrejsecenter Avnstrup.

Katastrofale uddannelsesforhold

World Food Programme (WFP), der hører under FN, vurderede i februar 2021, at 12,4 millioner ud af de omtrent 17 millioner mennesker i Syrien er food insecure – altså uden pålidelig adgang til tilstrækkelig mad til en overkommelig pris. Det er en stigning på 4,5 million fra sidste år, og det højeste tal, der nogensinde er registreret for Syrien. Priserne på de basale fødevarer er 29 gange højere end før borgerkrigen.

Ud fra WFP’s rapport har Red Barnet estimeret, at 6,2 millioner af de mange millioner, der ikke får nok at spise, er børn.

»Det er selvfølgelig ikke det samme som at være under bombardement, men det er trods alt en situation, som det er voldsomt at sende folk med deres børn tilbage til,« siger Anne Margrethe Rasmussen med henvisning til, at fraværet af kamphandlinger i specifikke områder ikke bør være den eneste faktor, man skal tage højde for.

Zoomer man ind på områderne i Syrien, som flygtningene i Danmark skal vende frivilligt tilbage til, hvis det står til de danske myndigheder, viser en rapport fra FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA), at lige over én million mennesker i 2020 var i nød eller akut nød i Damaskus. I Rif Damaskus lå det tal på knap 2,3 millioner mennesker. Der bor cirka 2,4 millioner i Damaskus og 2,9 millioner i Rif Damaskus, og for begge provinser forventes antallet af mennesker i nød at stige i løbet af 2021.

Hvad angår skolegang, vurderer rapporten fra OCHA, at 94 procent af børn i skolealderen bor i områder med »svære, ekstreme eller katastrofale uddannelsesforhold« hovedsageligt koncentreret i Aleppo, Idlib og Rif Damaskus. Derudover estimerer den humanitære organisation No Lost Generation, at hver tredje skole ikke kan bruges, fordi de enten er »skadede, ødelagte, huser fordrevne familier eller benyttes til militære formål«.

Mange af tallene fra de humanitære organisationer er dog behæftet med en vis usikkerhed, da det er vurderinger ud fra en lang række indikatorer.

Men ringe socioøkonomiske forhold berettiger som udgangspunkt ikke til en opholdstilladelse i det danske asylsystem. I udlændingemyndighedernes afgørelser for de syriske flygtninge lægges der vægt på fraværet af kamphandlinger i Damaskus og omegn, og at situationen i området kan beskrives som forbedret af en ikke helt midlertidig karakter – omend situationen fortsat er alvorlig og skrøbelig. Alligevel mener områderepræsentanten for Mellemøsten ikke, at Danmark bør nægte at forlænge opholdstilladelsen for de syriske flygtninge.

»Vi mener ikke, at det er forsvarligt at sende børn tilbage til situationen i Syrien i den nuværende situation. Landets infrastruktur er ødelagt, og det er usikkert, om familien har et hjem at vende tilbage til, og om børnene kan komme i skole. Børnenes forældre risikerer at blive tilbageholdt eller arresteret, og den risiko afhænger af en lang række faktorer, som det er umuligt at forudse,« siger hun.

»At sende børn tilbage til Syrien under de vilkår vil skabe enorm usikkerhed og utryghed, og vi ved, at det er noget af det mest skadelige for børns trivsel både på kort og lang sigt.«

Forbedringer på Avnstrup

Som Information tidligere har berettet, tvangsudsender Danmark for nuværende ikke syriske flygtninge, fordi man ikke samarbejder med Bashar al-Assad-styret i Syrien. Derfor skal flygtninge, der ikke vil samarbejde om frivillig hjemrejse, som udgangspunkt placeres på et af landets udrejsecentre som »motivationsfremmende foranstaltning«. Børnefamilier placeres på udrejsecentret Avnstrup på Sjælland.

Det er Røde Kors, der står for den daglige drift og en række humanitære og praktiske opgaver på Avnstrup. Rammer og vilkår er – som på alle asylcentre - politisk bestemte. Mark Theodor Sisseck, der er Røde Kors’ souschef i regionen og funktionsleder på Center Avnstrup, fortæller, at der er sket forbedringer i forholdene sammenlignet med, da børnefamilier uden lovligt ophold var placeret på Udrejsecenter Sjælsmark

Normeringen er forbedret, så børnene får mere opmærksomhed individuelt, og nu har familierne mulighed for selv at bestille deres fødevarer online, så de kan planlægge og tilrettelægge deres måltider i stedet for den cafeterialignende ordning, der var på Sjælsmark, hvor man som beboer ikke selv kunne vælge dagens måltid.

»Det, at forældrene selv er med til at bestemme, hvad de spiser, og hvad de giver til deres børn, er en væsentlig vilkårsændring i forhold til på Sjælsmark. Det er med til at normalisere familielivet,« fortæller Sisseck.

Helt konkret bor man på afsnit, hvor der, alt efter familiernes størrelse, huses fem-syv familier. Her er der adgang til fælles toilet, bad og køkken. Avnstrup er et åbent center uden hegn, så folk kan komme og gå uden institutionel overvågning. Røde Kors driver derudover en skole for de børn, der ikke har mulighed for at komme i skole uden for centret.

Hverdagen for børnene består i enten at møde op om morgenen i de tilbud, der er på udrejsecenteret, at tage bussen til Røde Kors-skolen eller til en af de lokale skoler. Om eftermiddagen er der klubtilbud for store og små børn, der er legearealer flere steder på centret, og så kan børnene gå til fodbold, tennis, eller hvad de nu har lyst til, uden for Avnstrup. Mark Theodor Sisseck opsummerer således:

»Vi forsøger at lave et så normaliseret børneliv som overhovedet muligt for, at børnene i deres dannelse kan udvikle sig og tilegne sig de kompetencer, de har brug for i deres videre liv. Uanset hvor de skal hen i deres fremtid.«

Børns dårlige trivsel

Tinna Wisborg Bach er ledende psykolog i Røde Kors og har haft kontakt til børn både på Sjælsmark og i Avnstrup. Hun mener, at forbedringerne er positive, men at rammerne og vilkårene fortsat ikke er optimale forhold at skabe et godt børneliv i. Hun understreger, at hun kun kan udtale sig om de børn, der har det allersværest, fordi det er dem, psykologerne har at gøre med.

»Men generelt trives mange af børnene ret dårligt. Og jo længere tid, de har været i asylsystemet og jo flere gange, de har skullet flytte, jo dårligere trives de.«

Psykologen fortæller, at de børn, psykologerne får kendskab til gennem deres kliniske arbejde på centeret, har en lang række symptomer på psykisk belastning. Helt generelt bekymrer de sig for deres fremtid og forældre, hvilket også kommer til udtryk i deres adfærd på centret, i skolen og hos familien.

»Mange af dem har symptomer på angst og relativt alvorlige søvnvanskeligheder – både i forhold til at falde i søvn og sove natten igennem, hvilket jo er ret basalt for et barns udvikling. De har nedsat appetit, vi ser tristhed hos dem og tendenser til at isolere sig. Og hos nogle af dem ser vi, at de har svært ved at koncentrere sig og fokusere.«

– Mange af dem kommer fra krigshærgede omstændigheder. Kan man alene tilskrive deres symptomer og adfærd forholdene på centrene?

»Det er helt sikkert en kombination, og det kan være svært at adskille det ene fra det andet. Det afhænger også af, hvor længe de har været på et center, for det forværres over tid. Mange af børnene har en del med i bagagen, både fra hjemlandet og oplevelser under flugten, som kan påvirke, hvordan de fungerer nu. Men på et udrejsecenter vil de jo være omgivet af mennesker, som generelt set er psykisk belastede, på et ret lille område. Det skaber nogle spændinger, som børnene bliver vidne til.«

Tinna Wisborg Bach påpeger, at man normalt oplever børn som nysgerrige og spontane med lyst til at lege og lære. Men på Avnstrup opleves nogle af børnene som prægede af omstændighederne og uden lyst til noget, fordi deres livssituation er vanskelig.

Hvis ikke forældrene til de syriske børn vælger frivilligt at rejse hjem, og Danmark fortsat ikke vil tvangsudsende til Syrien, vil børnene bo på Avnstrup på ubestemt tid. Selv om man ikke kender til den bestemte gruppe af børn endnu, vurderer Tinna Wisborg Bach, at det på sigt uanset forbedringerne vil være skadeligt for børnene.

»Ud fra det kendskab, vi har i forvejen, vil det helt sikkert være skadeligt for deres udvikling at bo i lang tid på et udrejsecenter. Det er der ingen tvivl om. Der vil være så mange ting, som de ikke kan eller vil have mulighed for på et udrejsecenter, i forhold til hvad de er blevet vant til i deres nuværende liv i Danmark. Det vil være en kolossal ændring og en forringelse af deres livskvalitet,« siger hun og fortsætter:

»Ud fra et børnepsykologisk udviklingsperspektiv burde de blive i deres nuværende, vante rammer så lang tid, som det er muligt. Det ville være meget sundere for deres psykiske trivsel.«