Aflytning
Læsetid: 7 min.

Tyskerne var forargede over dansk overvågning under Besættelsen. Hal Koch var et af målene

En ny ph.d.-afhandling fortæller historien om teleovervågning i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Det viser sig blandt andet, at demokratitænkeren Hal Koch blev sat under systematisk overvågning af det danske politi under Besættelsen, og at tyskerne var forargede over omfanget af de danske aflytninger
Demokratitænkeren Hal Koch, der her holder forelæsning om Grundtvig, blev under besættelsen udsat for systematisk overvågning af det danske politi, ifølge ny ph.d-afhandling. Ifølge den var tyskerne forargede over omfanget af de danske aflytninger.

Demokratitænkeren Hal Koch, der her holder forelæsning om Grundtvig, blev under besættelsen udsat for systematisk overvågning af det danske politi, ifølge ny ph.d-afhandling. Ifølge den var tyskerne forargede over omfanget af de danske aflytninger.

Ritzau

Indland
28. april 2021

Hal Koch blev under krigen registreret i det særlige kommunistkartotek, som dansk politi brugte til overvågning og aflytninger.

Teleovervågningen var accepteret og sanktioneret af justitsministeriet. Departementschef Eivind Larsen omtalte overvågningen som »den særlige kommunistaflytning.«

Oplysningerne om overvågningen af den danske teolog, kirkehistoriker og demokratitænker Hal Koch kommer nu frem i forbindelse med offentliggørelsen af ph.d.-afhandlingen »Truslen mod Demokratiet« af historiker Jacob Vrist Nielsen fra Københavns Universitet. Afhandlingen er netop blevet offentliggjort og godkendt ved et forsvar på Københavns Universitet.

Telefonkartoteket, hvor Hal Koch står indført, er registreret som »Danske Kommunistsager 1941-1943« og befinder sig i statsadvokaten for særlige anliggenders arkiv.

Selv om kartoteket blev oprettet til at dække kommunistsager, var det langtfra kun kommunister, der blev registreret i kartoteket.

Ifølge Jacob Vrist Nielsen er det muligt, at kartoteket blev påbegyndt som et kommunistkartotek, men derefter udvidet. Flere modstandsmænd og tysklandskritikere blev registreret i kartoteket og derudover altså også offentlige figurer som Hal Koch.

»Man brugte kommunisterne til at retfærdiggøre en overvågning, men listerne blev hurtigt udvidet, for eksempel med ledende forskere. Hal Koch var en af de mest neutrale personer, men tyskerne var interesseret i ham efter nogle foredrag,« siger Jacob Vrist Nielsen på baggrund af sin afhandling, hvor han gennemgår teleovervågning i Danmark i årene 1916 til 1945.

»Jeg har ikke hørt om de oplysninger før,« siger Peter Lauritsen, der er ph.d. i kommunikation og professor MSO i overvågningsstudier på Aarhus Universitet.

»Det havde jeg ikke lige set komme,« lyder det fra lektor i historie på Københavns Universitet Jes Fabricius Møller, der har skrevet en større biografi om Hal Koch.

»Jeg vidste det ikke konkret, men jeg ville da forvente at finde ham i sådan et kartotek,« siger historiker og tidligere chefredaktør Bo Lidegaard.

Aflyttede også tilfældige danskere

Kartoteket over personer, der skulle aflyttes, består af cirka 1.200 kort med telefonnumre og navne på personer i Storkøbenhavn. Det er ikke til at sige, hvor meget af kartoteket der er bevaret, men det har formentlig været væsentlig større. Aflytninger blev foretaget på Politigården rettet mod KTAS’ telefonnet.

Ifølge Jacob Vrist Nielsen er det nærliggende at formode, at aflytningerne blev etableret i forbindelse med kommunistinterneringerne i sommeren 1941.

»Det viser, hvor meget det danske politi samarbejdede med Gestapo under krigen,« siger han og fortæller, at de danske myndigheder også lavede det, der blev kaldt »strækningsaflytninger,« hvor tilfældige danske borgere blev aflyttet:

»Når aflytningspersonalet ikke var i gang med at aflytte personer på den sorte liste, så skulle de tappe ind på tilfældige danskeres samtaler.«

Efter krigen kom de omfattende telefonaflytninger på dagsordenen i Den Parlamentariske Kommission, der ønskede en redegørelse for, om der under Besættelsen blev foretaget aflytninger uden kendelse. Justitsministeriet forklarede, at Statsadvokaten for særlige Anliggender havde benyttet telefonaflytninger i eftersøgningen af blandt andre kommunister, og »Ved Eftersøgningen anvendtes som nævnt – i udstrakt Grad – Retskendelser …«

I perioden fra 22. juni 1941 – hvor kommunisterne blev beordret interneret – til august 1942 fik politiet 48 dommerkendelser til at foretage telefonaflytninger.

Det kartotek, som Jacob Vrist Nielsen har haft adgang til, viser nu, at der blev foretaget aflytninger uden kendelser og derudover også aflytninger, hvor kendelserne var udløbet, men hvor udløbsdatoen var »sat ud af kraft.«

Jacob Vrist Nielsen forklarer, at justitsministeriets departementschef i forbindelse med redegørelserne efter krigen hårdnakket benægtede, at aflytningerne skulle have været rettet mod andre end kommunister.

En rigtig slambert

Historiker og tidligere chefredaktør Bo Lidegaard er som beskrevet ikke overrasket over at finde Hal Koch på listen over aflyttede personer:

»Han var indædt antinazist og dermed fjende af besættelsesmagten. Han var en meget fremtrædende kritiker af alt, hvad nazismen stod for. Hal Koch var demokratifilosof og forsøgte at bibringe ungdommen essensen af, hvad demokrati står for, så han var nærmest en antitese til nazismen. Så hvis besættelsesmagten skulle pege på en samfundsfjende i 1940, så var det Hal Koch, og derfor gav det rigtig god mening at holde øje med sådan en slambert.«

Jes Fabricius Møller fortæller, at han nu vil gå tilbage til sine arkiver om Hal Koch og gennemgå dem set i lyset af de nye oplysninger om aflytningerne.

»Han var ubekvem. Han var en, som sagde højt, hvad han tænkte. Hal Koch var systemloyal, men han var også systemkritisk. Hal Koch var kritisk over for nazisterne, men han var også så kritisk over for regeringen, at han blev nævnt ved regeringsmøder som værende lige så irriterende som Kaj Munk,« siger Jes Fabricius Møller.

»Derfor blev man nødt til at have tråd i ham og have kontrol med, hvad han gjorde.«

Jes Fabricius Møller forklarer, at Hal Koch havde usædvanligt mange kontakter, og at mange informationer er gået via ham, men at han samtidig havde meget høj »security« og havde meget stram kontrol med nedskrevne oplysninger. Derfor har det givet god mening for de danske myndigheder at overvåge og aflytte Hal Kochs telefonsamtaler.

Jacob Vrist Nielsen forklarer, at hans forskning generelt viser, at de danske myndigheders masseovervågning ikke så meget handlede om at opspore kriminelle og personer, der udgjorde en trussel mod samfundet, men mere handlede om at få en fornemmelse af folkestemningen:

»Den historiske forskning, der findes på området, har især haft fokus på aflytning af den yderste venstrefløj, og derfor har mange konkluderet, at overvågningen ikke virkede, fordi der stort set ikke var nogen anholdelser, og der stort set ikke blev fældet dom over nogen, der blev overvåget. Jeg argumenterer for, at det kun var en lille del af formålet med overvågningen. Den blev retfærdiggjort med, at man skulle beskytte statens sikkerhed, men informationerne blev brugt til alt muligt andet – som at kortlægge netværk og lave generelle informationsindsamlinger om borgernes holdninger til alt muligt løst og fast.«

Tyskerne var forargede

Efter Besættelsen i april 1940 blev aflytningerne og telegrafcensuren bevaret på danske myndigheders hænder. Først efter optøjerne i 1943 gik den tyske militære efterretningstjeneste Abwehr ind og overtog kontrollen. Men selv derefter blev aflytningerne udført af danske ansatte og under ledelse af danske myndighedspersoner.

Jacob Vrist Nielsen blev selv overrasket over, hvor langt de danske myndigheder gik i aflytningerne og overvågningen:

»Nazisterne syntes faktisk, at den danske overvågning af danske borgere var forkastelig. De prøvede flere gange at få de danske myndigheder til at afvikle, eller i hvert fald begrænse, overvågningen. Det havde jeg ikke forventet.«

Der er flere eksempler på, at tyskerne mente, at danskerne gik for vidt. Efter at Abwehr overtog kontrollen med aflytningerne i efteråret 1943, blev den tyske forbindelsesofficer Hauptmann Jacobsen klar over, at de danske myndigheder aflyttede samtaler mellem de danske ministerier til fordel for tyskerne. Officeren blev chokeret og udbrød ifølge et referat, at »det hverken kan eller maa Censuren, der overhovedet ikke maa aflytte Statssamtaler.«

På det tidspunkt havde de danske myndigheder aflyttet ministeriernes samtaler siden oktober 1939 mange måneder før den tyske besættelse af Danmark i april 1940.

Jacob Vrist Nielsen fortæller, at tyskerne ønskede en mere begrænset overvågning end den, danskerne praktiserede.

»I det danske kildemateriale er det meget, meget tydeligt, at nazisterne syntes, at vi overvågede de danske borgere for meget på det tidspunkt. Det burde have været stof til eftertanke i de danske ministerier, at nazisterne fra et af de mest berygtede diktatursystemer nogensinde syntes, at overvågningen var forkastelig,« siger Jacob Vrist Nielsen.

Underminerer retsstaten

Han mener, masseovervågning udvisker grænserne mellem demokrati og diktatur.

»Det er en glidebane, hvor masseovervågningen udvisker grænserne mellem diktatur og demokrati og mellem kriminelle og uskyldige. Det er en grundpræmis i en retsstat, at alle er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Med masseovervågning er det lige præcis det modsatte. Her er alle potentielt skyldige.«

Under krigen blev samtlige udlandsopkald aflyttet. Samtaler til og fra Bornholm blev regnet som udlandsopkald. Derudover blev et ukendt antal indlandssamtaler også aflyttet.

»Hver dag i tidsrummet 7.00-22.00 stillede Statstelefonen alle de indenlandske telefonlinjer ind til aflytningsbordene i Telegrafcensuren, så aflytterne kunne koble sig på de samtaler, der blev ført på det pågældende tidspunkt. Når telefonaflytterne ikke var i gang med at aflytte en særsamtale, skulle de stille sig ind på en af ledningerne for at høre, om der blev sagt noget af interesse og skrive et kort resumé,« skriver Jacob Vrist Nielsen i sin afhandling.

Peter Lauritsen, der er professor i overvågningsstudier, hilser den nye ph.d. velkommen:

»Det er ufattelig vigtigt, at vi ser overvågning i historisk perspektiv. Overvågningshistorien er generelt underbelyst. Og hvis det er sandt, at de danske myndigheder er gået længere, end tyskerne ønskede, så har vi da fået noget at tænke over. Så bliver der føjet endnu et hak til vores lidt blakkede ry under krigen,« siger Peter Lauritsen.

Historieforsker Bo Lidegaard finder det ikke så overraskende, at de danske myndigheder gik så langt:

»Det er en logik, som det er svært at sætte sig ind i i dag, men du skal hele tiden huske på, at for de danske myndigheder var det et spørgsmål om at bevare troværdigheden over for besættelsesmagten, så de undgik det, der var værre – og som man for eksempel så det i Norge, hvor den demokratisk valgte regering blev fjernet og erstattet af et nazistisk styre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

er der nogen kloge folk her på linjen,der kan fortælle mig om der stadig er båndlæggelser om besættelsen i statens arliver.jeg har spurgt sa ,men ikke fået svar?

Ove Skildal Nielsen

I vinteren 1964-65 var jeg til et møde med Frode Jacobsen, hvor han fortalte, at der var båndlæggelser på op til 100 år på noget materiale fra besættelsestiden.
Jeg har aldrig hørt det fra andre.

Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med at dømme ud fra enkelte episoder, men måske har vi stadig problemer i en enkelt politikreds med tendentiøs embedsudøvelse. Måske kan man ligefrem stadig se reminiscenser fra besættelsestidens politiarbejde i den måde, Østjyllands Politi griber tingene an i dag. Fra besættelsen over 70'ernes og 80'ernes prægning af Århus Politi af personer fra den yderste højrefløj, til vore dage med f.eks. nedskydning bagfra af biltyv (vistnok i 2006) under tyvens flugtforsøg. Genkender vi ikke det igen fra helt aktuelle billeder fra USA, hvor en farvet mand blev skudt i baghovedet og dræbt af politiet. Kun få sekunder efter at en flok betjente var arriveret siddende på ladet af en pickup truck, som var de medlemmer af en milits.

Helt aktuelt fra andedammen blev en bekendt i november kørt ned bagfra på cykel i på Chr. X's Vej i Viby ved Århus af en stærkt forstyrret mand på scooter. Han skulle lige til at krydse over vejen til Kirkevej, da han blev kørt ned i et hektisk forløb ikke kun én gang, men to gange, mens manden råbte og skreg under hele forløbet, og sågar overfaldt min bekendte imellem de to nedkørsler, mens han lå oven på cyklen på ryggen efter det første styrt.

Selv mens min bekendte sad med tre-fire vidner omkring sig og ventede på ambulancen, blev manden på scooteren holdende et stykke tid og råbte og skreg om, at det var min bekendtes egen skyld, fordi han fyldte hele cykelstien. Min bekendte bedyrer over for mig, at det gjorde han aldeles ikke.

En cykeltur til Føtex blev ændret til et ugelangt ophold til Skejby Sygehus.

Mens min bekendte lå i ambulancen og fik undersøgt sit skinneben, der senere viste sig at være brækket, dukkede en betjent op, og en længere samtale i form af et forhør udspillede sig, hvor min adrenalinproppede bekendte gjorde sig skyldig i en vis forvirring omkring forløbet. Et par blomster fra samtalen lød: "Kan du beskrive manden og scooteren?" "Scooteren var vist gul.. eller jeg er ikke sikker, men der står tre vidner derude, de kan nok bedre huske det. Han havde en grå vindjakke, eller måske var den lyseblå," "Altså, Ole, du kan da godt forstå, at det her kan vi jo ikke bruge til noget!" "Jamen, vidnerne derude, de..." Som min bekendte senere fortalte mig, så varede hele episoden ikke mange øjeblikke, og scooteren befandt sig jo bag hans cykel meget af tiden, travlt beskæftiget med at køre ham ned. Og efterfølgende havde min bekendte ikke meget lyst til at glo i scootermandens retning, bange for at provokere ham til at køre over sig, mens han sad forsvarsløs på fortovet og ventede på ambulancen. "Måtte scooteren køre på cykelstien," spurgte betjenten. "Øh, om han måtte køre på cykelstien, øh, jeg..." "Ja, havde den nummerplader på?" "Nej, jeg mener ikke, at..." "Jamen, så måtte han jo godt køre på cykelstien!"

Min bekendte fik en lang skrue ført ind i skinnebensknoglen, og regner ikke med at kunne komme til at løbe igen, før den skrue eventuelt er blevet taget ud igen, da det gør ondt bare at gå. Politiet rørte efterfølgende ikke finger i sagen, ikke engang pressen fik historien til bare en lille notits eller tekst-tv-nyhed. For for politiet var der nærmest ikke længere sket noget. "Jeg sagsøger politiet for en million i erstatning," erklærede min bekendte. "Arh, er det ikke lige i overkanten, så meget skal du vist slet ikke regne med, om overhovedet noget," mente jeg. "Jamen, egentlig burde jeg have langt mere for svie og smerter, og et ben, der er ødelagt... og det psykiske trauma efter den betjent og tabet af min barnetro på, at tingene går ordentligt for sig. Er det ikke også et faresignal, når politiet behandler ordentlige borgere som kriminelle uden rettigheder?"

Min bekendte og jeg er enige om, at når Østjyllands Politi ansætter betjente som ham her, så er der noget råddent, måske noget ideologisk skævt, som trænger til at blive skiftet ud på den politistation.

Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Håber at denne ph.d.-afhandling kan få politikker og andet godt folk til at tænke sig om endnu engang med nutidens overvågning , lokning osv.......
Hvad kan den dataindsamling ikke bruges til - og når danskerne selv har været så villige til indsamling osv under besættelsen , hvad kan "vores" ivre for indsamling og sammenkørsel af data ikke føre til?

Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Ole Frank, Carsten Munk, Kim Folke Knudsen, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Utroligt at Bo Lidegaard konstant bortforklarer de danske myndigheder agerer under anden verdenskrig og bruge argumentet" det var for at undgå noget der var værre"
I Politiken i søndags bortforklarede han også på denne måde, hvad der fik det danske politi til at arrestere i 1941 dobbel så mange kommunister og fagforeningmænd end forventet af de tyske myndigheder.
De skulle tilsynladende offres for at undgå noget der var værre.
Hvis man skal lære af historien, særligt når den er tidsmæssig så tæt på, skal man ikke bortforklare.
Nødvendighed s politikken er stadigvæk et argument som bruges nu p.t. som nu f.eks hvor vi offrer danske børn i lejrer i Syrie for at forhindre deres mor til at komme tilbage til Danmark.

Christian Mondrup, Inge Lehmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tror ikke at man skal anse Bo Lidegaard, som en troværdig kilde. Det med at undgå noget der er værre, det er et dårligt argument, dels kan man jo ikke ofre mindretal udfra den begrundelse, men dels så kan det jo også føre det noget, der "er værre." For hvor stopper det så henne? Som bekendt tog tyskerne politiet i var det 1944?, men så var det også slemt da, så måtte man stoppe! Den slags går ikke an, så jeg tænker også, at der er mindretal og der er mindretal!

Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danmark har altid været, og er i eskalerende grad stadig et overvågningssamfund, hvilket måske vil overraske mange, og vedblivende være ligegyldigt for flere.

Med den øgede (tvangs)digitalisering, indsamling af persondata, genomer, telelogninger, algoritmer til profilering og forudsigelser om fremtiden, etcetera, alt sammen via vores personnumre, er vi et af de mest gennemsigtige lande i verden.

Stephan Engberg, stifter af Citizen First, skriver i Altinget:

"Selve demokratiet er det første offer, når staten gennemtvinger overvågning og dermed samtidig tvinger borgerens data i armene på big tech, som står klar med deres manipulerende og radikaliserende big data-algoritmer i SoMe og stærkt markedsskadelige ’winner takes all’-modeller.

Universiteterne agerer medløbere, styret af kortsigtet kassetænkning og kommercielle penge, mens specielt den samfundsvidenskabelige forskning er i dyb krise.  Den "dataetiske" diskussion har mere karakter af staffage end forsøg på at gøre noget ved problemerne.

I dag synes Danmarks rollemodel at være Kina eller dét, en FN-rapport kalder ’Welfare Dystopia’."

"Konsulent om GDPR: Danmark er midt i et glidende statskup fra statsadministrationens side"
https://www.altinget.dk/artikel/debattoer-danmark-er-midt-i-hvad-der-ree...

"World stumbling zombie-like into a digital welfare dystopia, warns UN human rights expert"
https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=25156

Men hvad, med øget overvågning kommer øget frihed, ifølge vor justitsminister Nick Hækkerup.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye og Thomas Hjulmand anbefalede denne kommentar

At en historiker tolker nogle begivenheder på en bestemt måde, er ikke nødvendigvis udtryk for, at han er enig med dem, der stod bag, såsom samarbejdspolitikken. Måske er Bo Lidegaard enig, måske er han ikke, jeg ved det ikke. Det lyder dog som en meget tilforladeligt tolkning, at den danske regering gik balancegang for at tækkes tyskerne, så vi undgik norske tilstande. Det beskrives jo også, at der ikke kom meget handling ud af aflytningerne. Måske fordi drivkraften var at tækkes tyskerne, ikke at hjælpe dem mere, end hvad var nødvendigt med armen vredet om på ryggen. Man kan selvfølgelig i eftertiden skærende lys og i relativ sikkerhed kritisere regeringen for overhovedet at ville samarbejde. Men det har nok været en svær balancegang for dem dengang.

Jeg forstår ikke sammenligningen i kommentarer med regeringens svigt af de uskyldige børn. Bare se at få dem hjem, gerne med mødre, synes jeg. Var de mødre ikke unge piger, da de tog afsted? Skal man straffe mennesker evigt for fejl begået i de unge, påvirkelige år? De blev lokket ud på en galej af trolle, der bildte dem ind, at de repræsenterede deres muslimske tro. Se til USA, hvor nemt man lader sig lokke: En halv befolkning valgte Trump, fordi de hoppede på al hans og hans russiske trolles gejl og konspirationsteorier, den ene mere absurde end den næste.

Kim Folke Knudsen

@Samarbejdspolitikken 9. April 1940-29 August 1943

Vi må bede om at få løftet låget på arkiverne så, at vi alle kan få mere indsigt i krigens begivenheder.

Interessant at overvågningen ikke var målrettet bestemte grupper men havde karakter af en diktatur stats masseovervågning.

Der er klare paralleller til Gestapos overvågning af folkestemningen indenfor Tyskland, hvor regimet var angste for defaitisme og for at befolkningen ikke ville følge regimet durch dick und dünn, som Joseph Goebbels så malende formulerede det, da han annoncerede Den totale krig i hans timelange oratoriske tale den 18 Februar 1943 i Berlin. En tale der skulle legitimere Holocaust og massemordet på jøderne i hele Europa ( lægge den rette hadefulde og ondskabsfulde bund for fanatisme ).

For mig personligt overraskende at danske myndigheder deltog i den fortsatte overvågning efter den 29 August 1943 og frem til befrielsen.

For mig særligt overraskende, at ABWEHR ( den militære tyske efterretningstjeneste under OKW ) trak den anden vej og ønskede overvågningen begrænset i Danmark. Oplagt at undersøge ABWEHR s motiv bag denne holdning ?

Hvor mange andre interessante oplysninger gemmer arkiverne for os og for at vi kan forstå vores historie i et lys, der er løftet lidt ud af den idylliske forestilling om, at hele landet var forenet i massiv modstand mod den tyske besættelse fra den 9 April 1940

Kollaborationen var udbredt men for perioden 9. April 1940 til 22 Juni 1941, skal det erindres, at Sovjetunionen og Tyskland havde indgået en ikke angrebspagt ledsaget af et betydeligt økonomisk samarbejde og af en delingsaftale om magten i Europa.

Virkeligheden for småstater som Danmark var en umådelig trussel om at blive tvangstilsluttet enten til Tyskland som en hvid arisk provins med særlig status på grund af racesammensætningen i den danske befolkning og udsigten til, at Sovjetunionen og Stalins terrorregime også kunne finde på at blande sig i danske anliggender.

For 80 år siden forekom tanken om, at Vestmagterne: tilbage var kun England og kolonierne, at de ville befri Danmark som ren ønsketænkning uden bund i realiteterne. Kontinentet var behersket af Tyskland, det fascistiske Italien, og i Spanien havde General Franco sit eget lukket fascistiske diktatur, der dog ikke deltog i krigen. Øst på sad Josef Stalin på magten. Josef Stalin havde truet Finland og Sverige på landenes eksistens og havde besat og etnisk udrenset Estland, Letland, Litauen, og det østlige Polen.

Demokratiet så den gang i foråret 1941 ud til at være fortid og ikke fremtid for Europa herunder for Danmark.

Derfor dette grundlag for en skruppelløs samarbejdspolitik, hvor demokratiet nærmest sivede væk for øjnene af os og endemålet var en gradvis tilslutning til et nationalsocialistisk diktatur racelære forfølgelse af jøder forfølgelse af alle anderledes tænkende og deltagelse i en altødelæggende krig med ønsket om at opnå Verdensherredømme for nationalsocialisterne.

Demokratiet og friheden er skrøbeligt. Det gælder desværre også i dag.

VH
KFK

Inge Lehmann, Ole Frank, Finn Thøgersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Det borgerlige liberale mysterium

Det er et mysterium at borgerlige og liberale partier i Danmark i vid og fuldstændig ukritisk grad har dyrket overvågningen af såvel ledige, udlændinge og nu også den almindelige dansker uden at skænke det en tanke.- at dette i sig selv underminerer borgernes frihedsrettigheder og ret til at leve deres frie liv.

Det kan kun forklares med at de borgerlige og liberale partier ikke er borgerlige og liberale mere, men har reduceret sig til et villigt instrument for overvågning her og der og allevegne af borgerne. Kun dem selv ønsker de fritaget for overvågning.

medens de rutsjer lystigt ned af den antidemokratiske og stadig mere totalitære glidebane, hvor Staten ved alt om dens borgere, men borgerne ved mindre og mindre om deres Stats gerninger indenfor magtens mure.

VH
KFK

Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hal Koch gik ikke ind for væbnet modstand, tværtom han gik ind for en demokratisk åndelig modstand. Hvad politiet ville finde ud må stå hen i det uvisse. Koch holdt offentlige foredrag. Hvad f.... var det politiet ville finde ud af , hvis de ellers hørte efter?

Mikael Fotopoulos

Abwehr var under ledelse af Admiral Wilhelm Canaris, der under svær balancegang (for at beholde sin post og sit hoved) modarbejdede Hitler. Indtil han blev henrettet af SS den 9. april 1945 i koncentrationslejren Flossenbürg. Det er nærliggende at tænke at det var en årsag til at Abwehr frarådede øget overvågning i Danmark.