Scandinavian Star
Læsetid: 4 min.

24 år for sent støtter Folketinget en undersøgelse af økonomien bag mordbranden på Scandinavian Star

Tilbage i 1997 forkastede et stort flertal i Folketinget at få undersøgt de mulige økonomiske motiver bag mordbranden på Scandinavian Star i april 1990. I mellemtiden er mange af nøglepersonerne døde, så hvorfor skulle der gå 24 år?
Mordbranden på Scandinavian Star i påsken 1990 kostede 159 menneskeliv. Nu støtter et enigt folketing en undersøgelse af økonomiske motiver bag branden.

Mordbranden på Scandinavian Star i påsken 1990 kostede 159 menneskeliv. Nu støtter et enigt folketing en undersøgelse af økonomiske motiver bag branden.

Vidar Ruud / NTB / Ritzau Scanpix

Indland
21. maj 2021

Det er langt fra hverdagskost, at alle Folketingets partier er rørende enige om en sag. Men det var tilfældet torsdag, da Folketinget under en timelang forespørgselsdebat diskuterede mordbranden på Scandinavian Star tilbage i påsken 1990, der kostede 159 menneskeliv.

Alle de ordførere, der var på talerstolen, støttede således varmt den taskforce bestående af en universitetsjurist, en forsvarsadvokat og en efterforskningsekspert bistået af et sekretariat på ti årsværk, der snart skal nedsættes, og som skal bruge halvandet år på at kulegrave reder-, ejer- og forsikringsforhold og spørgsmål om et muligt økonomisk motiv.

Taskforcen må ikke decideret afhøre personer, men den vil »inden for lovgivningens rammer« kunne indhente oplysninger fra danske myndigheder. Og Folketinget forventer, at alle myndigheder vil samarbejde »fuldt ud«. Hvis en myndighed afviser at udlevere oplysninger, skal der foreligge konkrete og begrundede omstændigheder.

»Folketinget udtrykker sin fulde opbakning til opklaringsarbejdet,« som det opsummerende hedder i et forslag til folketingsvedtagelse, som kommer til afstemning i den kommende uge.

De næste 18 måneder kan altså blive skelsættende for overlevende fra katastrofen og mange pårørende – alt efter hvad undersøgelsen finder frem til. For udsigten til, at den kommende undersøgelse direkte fører til retssager mod en eller flere skyldige for mordbranden, kan vise sig at blive ret beskeden. Skibet er for længst hugget op, mange nøglepersoner lever ikke længere, fysiske beviser kan været forsvundet, kasseret eller destrueret.

»Jeg er ikke sikker på, at det for alvor kommer til at flytte sagen. Vi kan håbe på det,« som justitsminister Nick Hækkerup udtrykte det under forespørgselsdebatten.

Fremtiden må vise, hvor langt taskforcen kan komme. Og om der bliver grundlag for, at anklagemyndigheden indleder en egentlig politiefterforskning på baggrund af taskforcens undersøgelser.

Den falske melodi

Mens vi venter på resultatet, kan man fundere over, hvorfor der skulle gå så mange år, før en sådan undersøgelse blev sat i værk. I 1997 foreslog SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Fremskridtspartiet nemlig, at Folketinget skulle få undersøgt, om skibet havde andre ejere end de to, der var blevet dømt ved domstolen. Men forslaget – som i sin substans indebar det, som nu er aftalt mellem alle partier –­ blev dengang fejet af banen. Og det mønster gentog sig og gentog sig de følgende år.

Formentlig fordi de danske myndigheder spillede en falsk melodi, som det blev kaldt under Tamilsagen, hver gang pårørende, overlevende og støttegrupper i Danmark og Norge pegede på omstændigheder ved ejer-, forsikrings- eller brandtekniske forhold ved katastrofeskibet, som trængte til at blive undersøgt: Ejer- og forsikringsforhold var allerede undersøgt af dansk politi, lød den falske melodi. Der var ikke noget at komme efter.

I lyset af torsdagens enighed om at undersøgt alt til bunds er det værd at genopfriske et par strofer fra den falske melodi:

»Jeg tror roligt, jeg kan sige, at der er tale om omfattende og grundige undersøgelser af branden og dens umiddelbare årsag, de tekniske forhold på skibet, skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets sødygtighed,« sagde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i Folketinget i marts 2019. Og som han tilføjede: »Det er derfor min opfattelse, at der ikke er grundlag for at igangsætte yderligere danske undersøgelser af sagen. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad det skulle være.«

Da Søren Pind (V) var justitsminister, blev Folketinget i 2017 forsikret om, at »skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgivning« var blevet efterforsket af de danske myndigheder. Ni år tidligere havde Lene Espersen (K) garanteret, at »de myndigheder, der også før min tid har siddet med sagen, faktisk har gjort et meget, meget stort stykke arbejde for at vende hver en sten og få efterprøvet, om der var mere at undersøge«. Ja, helt tilbage til Frank Jensen (S), der i 1997 sagde: »Der blev altså udfoldet meget store bestræbelser for at få klarlagt alle omstændigheder omkring ulykken, umiddelbart efter at den var sket.«

Som beskrevet i Information var det først i 2020, at oplysninger i et folketingssvar, som Nick Hækkerup så sig nødsaget til at korrigere, førte til, at den falske melodi endelig blev aflivet.

Systemfejl må frem i lyset

Det var da også med noget forsigtige formuleringer, at ordførere fra to af de partier, der tidligere har siddet på justitsministerposten, bidrog til debatten om, hvor gode de hidtidige undersøgelser fra dansk side havde været.

»Man kunne godt have ønsket sig, at håndteringen efter opklaringsarbejdet kunne have været langt, langt bedre,« som Jeppe Bruus udtrykte sig, mens Preben Bang Henriksen (V) »ikke ville afgøre, om efterforskningen havde været tilbundsgående«.

Søren Søndergaard (EL), der også deltog i debatten tilbage i 1997 om at få iværksat en undersøgelse, benyttede torsdagens debat til at fundere over, om det langvarige sagsforløb i virkeligheden dækkede over en systemfejl.

»Når det politiske system har lagt sig fast på en opfattelse, så er det meget, meget svært at få en genvurdering,« sagde han og henviste til, at nogle af de formuleringer, der blev brug for 25 år siden, går igen i nogle af i nutidens svar fra justitsministeren om Scandinavian Star. I svar efter svar efter svar havde man som nævnt fastholdt, at ejer- og forsikringsforhold var undersøgt af dansk politi – selv om det altså ikke var sandt.

»Vi bliver jo nok nødt til at tage den diskussion med os selv og hinanden,« tilføjede Søren Søndergaard.

Det kunne godt lyde som en god ide.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Taskforcen skal da have carte blanche til alt i denne efterforskning! De får i allerhøjeste grad brug for alt de kan få fat i. Mange er døde, pengene forsvundet og resten af de ansvarlige sidder steder, hvor der ikke er udleveringspligt fra! Så, hvad skal det nytte?
Om 100 år er alting glemt, ja, lige bortset fra Titanic!

Anders Graae, Hanne Utoft, Per Torbensen, Morten Balling og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Med stort håb om at folketingets taskforce kommer til bunds i denne mord-udredning.
Det er ikke altid de nedsatte kommitioner , rammer bunden. Bare ikke det er en syltekrukke....

Louise Hansen

Måske man bare skulle lægge Scandinavian Star i syltekrukken og fokusere på det, der er nutidigt?

Hanne Utoft

Louise Hansen, nutidig/e er skam også bl.a. ofrenes efterladte, en shippingbranche med betydelig lig i lasten, globaliseringens konsekvenser, inkompetente og magtfuldkomne politiindsatser, politikeres undgåelser og behovet for en sammenhængende og meningsgivende historieskrivning om sagen og dens implikationer.