Aarhus Universitet brød loven i oksekødssag og dækkede over det med falsk forklaring

Mens Aarhus Universitet udadtil slog sig op på »fuld transparens« i kølvandet på den skandaliserede oksekødsrapport, besluttede universitetet på de indre linjer at tilbageholde aktindsigter i strid med loven. Og efterfølgende dækkede universitetet over den ulovlige beslutning ved at give tilsynsmyndigheden, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, en falsk forklaring.

Det fremgår af en udtalelse fra styrelsen, som konkluderer, at Aarhus Universitet har handlet »særdeles kritisabelt«.

»Styrelsen skal derfor indskærpe, at Aarhus Universitet fremover skal give styrelsen korrekte oplysninger i dets udtalelser til styrelsen ved behandling af tilsynssager. Det er afgørende, at styrelsen for at udøve sin rolle som tilsynsmyndighed altid kan have tillid til, at de oplysninger, universitetet præsenterer for styrelsen i de konkrete sager, er korrekte og retvisende,« skriver styrelsen blandt andet.

På Aarhus Universitet medgiver rektor Brian Bech Nielsen, at den »meget kraftige kritik« er »helt berettiget«.

»Sådan skal sager ikke håndteres på Aarhus Universitet,« siger han.

Sagen har nu kostet universitetets chefjurist jobbet. Desuden har den tidligere dekan, prodekanen og centerlederen alle fået en påtale fra rektoren.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) finder universitetets ageren uacceptabel.

»Når der kommer så alvorlig kritik fra styrelsen, så er det en sag, jeg ser med alvor på. Min klare forventning er, at Aarhus Universitet ikke lader det her være noget, der gentager sig,« siger hun.

Kritikken fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ekstremt hård, men berettiget, vurderer jurister over for Information.

»Når noget er særdeles kritisabelt, så kommer vi snart ikke højere op på skalaen for en forvaltningsmyndighed. Og her er det ikke bare én, men to ting, der er blevet fundet særdeles kritisable,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Samme vurdering har jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er forhenværende forskningschef på Journalisthøjskolen og medlem af Offentlighedskommissionen.

»Ordvalget ’særdeles kritisabelt’ er vel det stærkeste, styrelsen har som reaktionsmulighed. Men det er også en alvorlig sag, hvor universitetet bevidst har forsinket aktindsigter i ugevis, fordi det var belejligt. Dertil kommer, at universitetet decideret har løjet. Ikke bare undladt at give oplysninger, men bevidst har givet forkerte oplysninger til styrelsen som tilsynsmyndighed,« siger han.

Oksekødsrapporten

Sagen begyndte i kølvandet på Informations afdækning af oksekødsrapporten, hvor forskere fra centret DCA på Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown få indflydelse på en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning, som de havde bestilt. Afsløringen fik universitetet til at trække rapporten tilbage og kostede den ansvarlige institutleder jobbet.

I begyndelsen af september 2019 søgte Information aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra DCA for at undersøge, om noget lignende havde fundet sted.

Men Aarhus Universitet udskød i to måneder at udlevere de dokumenter, Information havde bedt om aktindsigt i. Først få timer efter, at universitetet selv havde offentliggjort resultaterne af sin egen undersøgelse af de eksternt finansierede rapporter, modtog Information aktindsigterne. De tikkede ind i Informations mailbokse med få minutters mellemrum.

På den måde undgik Aarhus Universitet at blive afsløret i flere problematiske rapporter i pressen, før universitetet selv kunne gå ud med sin egen udlægning. Af universitetets undersøgelse fremgik det, at der var fundet fejl og mangler i hele 34 ud af 55 undersøgte rapporter – og flere af de mest alvorlige fejl var netop i de rapporter, Information havde søgt aktindsigt i.

Aarhus Universitet har siden gentagne gange afvist både over for Information og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at aktindsigterne var blevet forhalet, og understreget, at den interne undersøgelse og anmodningerne om aktindsigt var »to separate processer«.

Men det var altså ikke rigtigt.

En bevidst beslutning

Interne dokumenter fra Aarhus Universitet, som styrelsen har gennemgået, viser, at der på universitetet blev truffet en »bevidst« beslutning om at tilbageholde aktindsigterne over for Information.

»Aftalt på møde den 27. sep. At besvarelse skal afvente til efter rapportgennemgang og evt. pressemeddelelse,« står der ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i et statusdokument dateret den 30. september 2019.

Det er i strid med lovgivningen. Ifølge miljøoplysningsloven skal dokumenter udleveres »hurtigst muligt« og »senest én måned efter modtagelsen af anmodningen«. Kun hvis »sagens omfang og komplekse karakter« medfører, at den frist ikke kan overholdes, må sagsbehandlingstiden forlænges til allerhøjst to måneder, sådan som Aarhus Universitet gjorde.

»Udgangspunktet for miljøoplysningslovens bestemmelse er, at der skal svares hurtigst muligt på aktindsigtsanmodninger. Afgørelser om aktindsigt kan således ikke udsættes med henvisning til, at det vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til det samlede overblik over de kritisable forhold, som medierne allerede havde afdækket i ’oksekødssagen’, og som er baggrunden for aktindsigtsanmodningerne,« skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sin udtalelse til Aarhus Universitet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller kalder sagen »beskæmmende«.

»Som offentlig institution må man selvfølgelig gerne have en PR-politik om, at man vil fremstå så godt som muligt. Men det skal jo være inden for lovens rammer, og det har det ikke været her,« siger han.

Forstod ikke, hvad de gjorde

Flere ledende medarbejdere på Aarhus Universitet deltog ved det møde i september 2019, hvor det blev besluttet at forhale aktindsigterne. Det drejer sig foruden universitetets chefjurist om den daværende dekan for fakultetet Science & Technology, Lars Henrik Andersen, prodekan Kurt Nielsen samt centerleder Niels Halberg. Det oplyser Aarhus Universitet til Information.

»Men det stod angiveligt ikke ledelsesrepræsentanterne tilstrækkeligt klart, at beslutningen faktisk ville være i strid med lovgivningen,« siger Brian Bech Nielsen.

En eller flere medarbejdere på Aarhus Universitet satte ellers tilsyneladende spørgsmålstegn ved beslutningen på de indre linjer. Mailudvekslinger viser ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at beslutningen om at tilbageholde aktindsigterne »har været drøftet internt, men at universitetet fastholdt beslutningen«.

Over for Information bekræfter rektor Brian Bech Nielsen, at »nogle af vores jurister har gjort opmærksom på, at aktindsigterne skulle besvares så hurtigt som muligt«.

»Spørgsmålet er, om man har klargjort det med tilstrækkelig stor sendestyrke. Og det er der simpelthen divergerende opfattelser af. Ledelsesrepræsentanterne mener ikke, at det har været klart udtrykt, at man var på vej til at gøre noget, der var i strid med lovgivningen,« siger han.

Da Information klagede over behandlingen af aktindsigterne, og Aarhus Universitet skulle forklare sig over for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, stod chefjuristen som afsender på universitetets udtalelser. Samme chefjurist, som selv havde deltaget i det møde, hvor det blev besluttet at tilbageholde aktindsigterne. Alligevel fik styrelsen ikke noget at vide om beslutningen.

»Tværtimod,« noterer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, »fremgik det af udtalelserne til styrelsen af den 15. januar 2020 og 31. marts 2020, at universitetet netop ikke havde truffet en sådan beslutning, men blot havde fremrykket tidspunktet for pressemeddelelsen og orienteringsmøder om gennemgangen af DCA-rapporterne til det tidspunkt, hvor det forventedes, at sagsbehandlingen i aktindsigtssagerne var afsluttet.«

Først efter Ombudsmanden gik ind i sagen og krævede, at universitetet udleverede interne mails og dokumenter, kom sandheden frem.

Tre påtaler

På baggrund af sagen har Brian Bech Nielsen »meddelt chefjuristen, at vedkommende ikke længere kan varetage denne funktion på Aarhus Universitet«, fortæller han. Derefter er der indgået en »gensidig aftale om fratrædelse«.

»Det skyldes, at chefjuristen ikke rettidigt har informeret undertegnede om, at der er truffet en beslutning på det daværende fakultet, Science & Technology, som er i strid med lovgivningen, samt at chefjuristen har udarbejdet redegørelser til styrelsen, som ikke har oplyst sagen på retvisende og tilstrækkelig vis,« siger han.

Derimod får sagen ikke umiddelbart ansættelsesmæssige konsekvenser for de andre ledelsesrepræsentanter, der var med på mødet, hvor det skal være blevet besluttet at tilbageholde aktindsigterne. Daværende dekan Lars Henrik Andersen har ikke længere ledelsesansvar, men det er ikke på grund af sagen, fortæller Brian Bech Nielsen.

Prodekan Kurt Nielsen og centerleder for DCA Niels Halberg, som også deltog i mødet, har stadig deres ledelsesstillinger, men sagen får ikke umiddelbart konsekvenser for deres stillinger.

»For det første er det jo dekanen, der sidder for bordenden og dermed træffer beslutningen og har det endelige ansvar. Og i det materiale, jeg indtil videre har set, kan jeg ikke finde grund til, at det skulle have konsekvenser for de to. Skulle det fremkomme, må vi jo tage stilling til det,« siger Brian Bech Nielsen.

Efter interviewet med Information oplyser rektoren dog, at han »har afdækket sagen yderligere, hvilket har afstedkommet behov for at udtrykke kritik«. Det er på den baggrund, at den tidligere dekan, prodekanen og centerlederen som beskrevet alle har fået en påtale, hvor det er blevet indskærpet, at »det ikke må gentage sig«, oplyser Brian Bech Nielsen.

Hverken centerleder Niels Halberg, prodekan Kurt Nielsen eller den nu forhenværende chefjurist er vendt tilbage på Informations henvendelser.

Daværende dekan Lars Henrik Andersen, der i dag har titel af professor, vil derimod gerne forklare sig. Han mindes ikke at have været med til at træffe en beslutning om at tilbageholde aktindsigter. Men hvis det er tilfældet, har det i hvert fald ikke stået klart for ham, at det ville være ulovligt, forklarer han.

»Det er rigtig lang tid siden, og jeg kan ikke huske detaljerne omkring det møde. Men jeg ved med 100 procents sikkerhed, at vi har ikke taget beslutninger, hvor vi vidste, at det var forbudt,« siger Lars Henrik Andersen.

Rektor: Jeg vidste intet

Rektor Brian Bech Nielsen understreger, at han ikke selv var vidende om den ulovlige beslutning om at tilbageholde aktindsigterne.

»Jeg blev ikke informeret om, at der var truffet en beslutning, som strider mod lovgivningen. Jeg blev heller ikke informeret om, at universitetet i de to første redegørelser har tilbageholdt den viden for styrelsen. Så jeg er ikke blevet oplyst om, at vi var på vej ud på et skråplan der.«

Han afviser også, at han som rektor burde have gjort mere for at undersøge sagen på et tidligere tidspunkt.

»Behandlingen af sagsakterne her foregår på fakultetet. Og jeg har selvfølgelig tillid til, at de redegørelser, som udgår fra vores chefjurist, er retvisende og passende.«

Adspurgt om, hvordan forløbet kunne ske, siger Brian Bech Nielsen, at Aarhus Universitet var under »et ekstremt pres« i efteråret 2019.

»Fra september til december sagsbehandlede man på ikke mindre end 64.000 sider i forbindelse med forskellige aktindsigter. Jeg tror helt ærligt, at man mistede overblikket. Og det hårde pres har tilsyneladende medført dårlig dømmekraft. Ikke at det skal være nogen undskyldning, for jeg kan ikke undskylde det, men det er en perspektivering.«

– Det her er vel ikke bare en forglemmelse i travlheden?

»Nej. Men når folk er meget pressede, kan de godt udvise dårlig dømmekraft. Og det her er jo i hvert fald et udtryk for dårlig dømmekraft.«

– Noget andet er, at I flere gange over nærmest et år er kommet med forkerte oplysninger til tilsynsmyndigheden. Kan det virkelig forklares med en dum beslutning truffet under stress?

»Nej. Jeg har selvfølgelig hæftet mig ved de redegørelser, der er indsendt til styrelsen, og de to første gav mig ikke anledning til på nogen måde at blive bekymret. Fordi der stod sagen jo positivt set fra vores side. Det gjorde den så desværre ikke efter den tredje redegørelse.«

Ifølge Brian Bech Nielsen »står det lidt hen i det uvisse«, hvad motivet var til at tilbageholde aktindsigterne. Han henviser til universitetets udtalelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor det fremgår, at Aarhus Universitet først ville afvente resultaterne af den interne undersøgelse.

»Man havde jo undersøgelsen, som pågik. Det var selvfølgelig vigtigt for universitetet at få afsluttet den så hurtigt som muligt, også af hensyn til de berørte medarbejdere. Og der har man været forblændet af at få de her resultater ud, og så har man forhalet udleveringen af aktindsigterne,« siger han.

Han anerkender, at det godt kan ligne en spinmanøvre, hvor Aarhus Universitet selv er lykkedes med at kontrollere udlægningen af egne fejl og samle dem i én nyhed, frem for at Information løbende kunne have afdækket fejlene journalistisk.

»Jeg kan godt forstå, at det kan se sådan ud udefra. Men altså, jeg er overbevist om, at folk er gået ind i det med de bedste intentioner.«

– Hvordan skal offentligheden fremover kunne have tillid til Aarhus Universitet, når der kan foregå den her slags ting?

»Det skal offentligheden, fordi vi selvfølgelig skal opføre os ordentligt. Det er et grundmotto. Og det skal vi gøre, og det betyder selvfølgelig også, at vi ikke ender i sådan noget rod som det her. Det retter vi op på nu.«