Forskning
Læsetid: 9 min.

Aarhus Universitet brød loven i oksekødssag og dækkede over det med falsk forklaring

I kølvandet på oksekødssagen har Aarhus Universitet bevidst tilbageholdt afslørende dokumenter og efterfølgende givet en usand forklaring om forløbet til tilsynsmyndigheden, der nu udtrykker skarp kritik. Universitetets chefjurist må fratræde sin stilling, og rektor kalder kritikken helt berettiget
På Aarhus Universitet medgiver rektor Brian Bech Nielsen, at den »meget kraftige kritik« er »helt berettiget«. »Sådan skal sager ikke håndteres på Aarhus Universitet,« siger han.

På Aarhus Universitet medgiver rektor Brian Bech Nielsen, at den »meget kraftige kritik« er »helt berettiget«. »Sådan skal sager ikke håndteres på Aarhus Universitet,« siger han.

Henning Bagger

Indland
6. maj 2021

Mens Aarhus Universitet udadtil slog sig op på »fuld transparens« i kølvandet på den skandaliserede oksekødsrapport, besluttede universitetet på de indre linjer at tilbageholde aktindsigter i strid med loven. Og efterfølgende dækkede universitetet over den ulovlige beslutning ved at give tilsynsmyndigheden, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, en falsk forklaring.

Det fremgår af en udtalelse fra styrelsen, som konkluderer, at Aarhus Universitet har handlet »særdeles kritisabelt«.

»Styrelsen skal derfor indskærpe, at Aarhus Universitet fremover skal give styrelsen korrekte oplysninger i dets udtalelser til styrelsen ved behandling af tilsynssager. Det er afgørende, at styrelsen for at udøve sin rolle som tilsynsmyndighed altid kan have tillid til, at de oplysninger, universitetet præsenterer for styrelsen i de konkrete sager, er korrekte og retvisende,« skriver styrelsen blandt andet.

På Aarhus Universitet medgiver rektor Brian Bech Nielsen, at den »meget kraftige kritik« er »helt berettiget«.

»Sådan skal sager ikke håndteres på Aarhus Universitet,« siger han.

Sagen har nu kostet universitetets chefjurist jobbet. Desuden har den tidligere dekan, prodekanen og centerlederen alle fået en påtale fra rektoren.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) finder universitetets ageren uacceptabel.

»Når der kommer så alvorlig kritik fra styrelsen, så er det en sag, jeg ser med alvor på. Min klare forventning er, at Aarhus Universitet ikke lader det her være noget, der gentager sig,« siger hun.

Kritikken fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ekstremt hård, men berettiget, vurderer jurister over for Information.

»Når noget er særdeles kritisabelt, så kommer vi snart ikke højere op på skalaen for en forvaltningsmyndighed. Og her er det ikke bare én, men to ting, der er blevet fundet særdeles kritisable,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Samme vurdering har jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er forhenværende forskningschef på Journalisthøjskolen og medlem af Offentlighedskommissionen.

»Ordvalget ’særdeles kritisabelt’ er vel det stærkeste, styrelsen har som reaktionsmulighed. Men det er også en alvorlig sag, hvor universitetet bevidst har forsinket aktindsigter i ugevis, fordi det var belejligt. Dertil kommer, at universitetet decideret har løjet. Ikke bare undladt at give oplysninger, men bevidst har givet forkerte oplysninger til styrelsen som tilsynsmyndighed,« siger han.

Oksekødsrapporten

Sagen begyndte i kølvandet på Informations afdækning af oksekødsrapporten, hvor forskere fra centret DCA på Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown få indflydelse på en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning, som de havde bestilt. Afsløringen fik universitetet til at trække rapporten tilbage og kostede den ansvarlige institutleder jobbet.

I begyndelsen af september 2019 søgte Information aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra DCA for at undersøge, om noget lignende havde fundet sted.

Men Aarhus Universitet udskød i to måneder at udlevere de dokumenter, Information havde bedt om aktindsigt i. Først få timer efter, at universitetet selv havde offentliggjort resultaterne af sin egen undersøgelse af de eksternt finansierede rapporter, modtog Information aktindsigterne. De tikkede ind i Informations mailbokse med få minutters mellemrum.

På den måde undgik Aarhus Universitet at blive afsløret i flere problematiske rapporter i pressen, før universitetet selv kunne gå ud med sin egen udlægning. Af universitetets undersøgelse fremgik det, at der var fundet fejl og mangler i hele 34 ud af 55 undersøgte rapporter – og flere af de mest alvorlige fejl var netop i de rapporter, Information havde søgt aktindsigt i.

Aarhus Universitet har siden gentagne gange afvist både over for Information og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at aktindsigterne var blevet forhalet, og understreget, at den interne undersøgelse og anmodningerne om aktindsigt var »to separate processer«.

Men det var altså ikke rigtigt.

En bevidst beslutning

Interne dokumenter fra Aarhus Universitet, som styrelsen har gennemgået, viser, at der på universitetet blev truffet en »bevidst« beslutning om at tilbageholde aktindsigterne over for Information.

»Aftalt på møde den 27. sep. At besvarelse skal afvente til efter rapportgennemgang og evt. pressemeddelelse,« står der ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i et statusdokument dateret den 30. september 2019.

Det er i strid med lovgivningen. Ifølge miljøoplysningsloven skal dokumenter udleveres »hurtigst muligt« og »senest én måned efter modtagelsen af anmodningen«. Kun hvis »sagens omfang og komplekse karakter« medfører, at den frist ikke kan overholdes, må sagsbehandlingstiden forlænges til allerhøjst to måneder, sådan som Aarhus Universitet gjorde.

»Udgangspunktet for miljøoplysningslovens bestemmelse er, at der skal svares hurtigst muligt på aktindsigtsanmodninger. Afgørelser om aktindsigt kan således ikke udsættes med henvisning til, at det vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til det samlede overblik over de kritisable forhold, som medierne allerede havde afdækket i ’oksekødssagen’, og som er baggrunden for aktindsigtsanmodningerne,« skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sin udtalelse til Aarhus Universitet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller kalder sagen »beskæmmende«.

»Som offentlig institution må man selvfølgelig gerne have en PR-politik om, at man vil fremstå så godt som muligt. Men det skal jo være inden for lovens rammer, og det har det ikke været her,« siger han.

Forstod ikke, hvad de gjorde

Flere ledende medarbejdere på Aarhus Universitet deltog ved det møde i september 2019, hvor det blev besluttet at forhale aktindsigterne. Det drejer sig foruden universitetets chefjurist om den daværende dekan for fakultetet Science & Technology, Lars Henrik Andersen, prodekan Kurt Nielsen samt centerleder Niels Halberg. Det oplyser Aarhus Universitet til Information.

»Men det stod angiveligt ikke ledelsesrepræsentanterne tilstrækkeligt klart, at beslutningen faktisk ville være i strid med lovgivningen,« siger Brian Bech Nielsen.

En eller flere medarbejdere på Aarhus Universitet satte ellers tilsyneladende spørgsmålstegn ved beslutningen på de indre linjer. Mailudvekslinger viser ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at beslutningen om at tilbageholde aktindsigterne »har været drøftet internt, men at universitetet fastholdt beslutningen«.

Over for Information bekræfter rektor Brian Bech Nielsen, at »nogle af vores jurister har gjort opmærksom på, at aktindsigterne skulle besvares så hurtigt som muligt«.

»Spørgsmålet er, om man har klargjort det med tilstrækkelig stor sendestyrke. Og det er der simpelthen divergerende opfattelser af. Ledelsesrepræsentanterne mener ikke, at det har været klart udtrykt, at man var på vej til at gøre noget, der var i strid med lovgivningen,« siger han.

Da Information klagede over behandlingen af aktindsigterne, og Aarhus Universitet skulle forklare sig over for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, stod chefjuristen som afsender på universitetets udtalelser. Samme chefjurist, som selv havde deltaget i det møde, hvor det blev besluttet at tilbageholde aktindsigterne. Alligevel fik styrelsen ikke noget at vide om beslutningen.

»Tværtimod,« noterer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, »fremgik det af udtalelserne til styrelsen af den 15. januar 2020 og 31. marts 2020, at universitetet netop ikke havde truffet en sådan beslutning, men blot havde fremrykket tidspunktet for pressemeddelelsen og orienteringsmøder om gennemgangen af DCA-rapporterne til det tidspunkt, hvor det forventedes, at sagsbehandlingen i aktindsigtssagerne var afsluttet.«

Først efter Ombudsmanden gik ind i sagen og krævede, at universitetet udleverede interne mails og dokumenter, kom sandheden frem.

Tre påtaler

På baggrund af sagen har Brian Bech Nielsen »meddelt chefjuristen, at vedkommende ikke længere kan varetage denne funktion på Aarhus Universitet«, fortæller han. Derefter er der indgået en »gensidig aftale om fratrædelse«.

»Det skyldes, at chefjuristen ikke rettidigt har informeret undertegnede om, at der er truffet en beslutning på det daværende fakultet, Science & Technology, som er i strid med lovgivningen, samt at chefjuristen har udarbejdet redegørelser til styrelsen, som ikke har oplyst sagen på retvisende og tilstrækkelig vis,« siger han.

Derimod får sagen ikke umiddelbart ansættelsesmæssige konsekvenser for de andre ledelsesrepræsentanter, der var med på mødet, hvor det skal være blevet besluttet at tilbageholde aktindsigterne. Daværende dekan Lars Henrik Andersen har ikke længere ledelsesansvar, men det er ikke på grund af sagen, fortæller Brian Bech Nielsen.

Prodekan Kurt Nielsen og centerleder for DCA Niels Halberg, som også deltog i mødet, har stadig deres ledelsesstillinger, men sagen får ikke umiddelbart konsekvenser for deres stillinger.

»For det første er det jo dekanen, der sidder for bordenden og dermed træffer beslutningen og har det endelige ansvar. Og i det materiale, jeg indtil videre har set, kan jeg ikke finde grund til, at det skulle have konsekvenser for de to. Skulle det fremkomme, må vi jo tage stilling til det,« siger Brian Bech Nielsen.

Efter interviewet med Information oplyser rektoren dog, at han »har afdækket sagen yderligere, hvilket har afstedkommet behov for at udtrykke kritik«. Det er på den baggrund, at den tidligere dekan, prodekanen og centerlederen som beskrevet alle har fået en påtale, hvor det er blevet indskærpet, at »det ikke må gentage sig«, oplyser Brian Bech Nielsen.

Hverken centerleder Niels Halberg, prodekan Kurt Nielsen eller den nu forhenværende chefjurist er vendt tilbage på Informations henvendelser.

Daværende dekan Lars Henrik Andersen, der i dag har titel af professor, vil derimod gerne forklare sig. Han mindes ikke at have været med til at træffe en beslutning om at tilbageholde aktindsigter. Men hvis det er tilfældet, har det i hvert fald ikke stået klart for ham, at det ville være ulovligt, forklarer han.

»Det er rigtig lang tid siden, og jeg kan ikke huske detaljerne omkring det møde. Men jeg ved med 100 procents sikkerhed, at vi har ikke taget beslutninger, hvor vi vidste, at det var forbudt,« siger Lars Henrik Andersen.

Rektor: Jeg vidste intet

Rektor Brian Bech Nielsen understreger, at han ikke selv var vidende om den ulovlige beslutning om at tilbageholde aktindsigterne.

»Jeg blev ikke informeret om, at der var truffet en beslutning, som strider mod lovgivningen. Jeg blev heller ikke informeret om, at universitetet i de to første redegørelser har tilbageholdt den viden for styrelsen. Så jeg er ikke blevet oplyst om, at vi var på vej ud på et skråplan der.«

Han afviser også, at han som rektor burde have gjort mere for at undersøge sagen på et tidligere tidspunkt.

»Behandlingen af sagsakterne her foregår på fakultetet. Og jeg har selvfølgelig tillid til, at de redegørelser, som udgår fra vores chefjurist, er retvisende og passende.«

Adspurgt om, hvordan forløbet kunne ske, siger Brian Bech Nielsen, at Aarhus Universitet var under »et ekstremt pres« i efteråret 2019.

»Fra september til december sagsbehandlede man på ikke mindre end 64.000 sider i forbindelse med forskellige aktindsigter. Jeg tror helt ærligt, at man mistede overblikket. Og det hårde pres har tilsyneladende medført dårlig dømmekraft. Ikke at det skal være nogen undskyldning, for jeg kan ikke undskylde det, men det er en perspektivering.«

– Det her er vel ikke bare en forglemmelse i travlheden?

»Nej. Men når folk er meget pressede, kan de godt udvise dårlig dømmekraft. Og det her er jo i hvert fald et udtryk for dårlig dømmekraft.«

– Noget andet er, at I flere gange over nærmest et år er kommet med forkerte oplysninger til tilsynsmyndigheden. Kan det virkelig forklares med en dum beslutning truffet under stress?

»Nej. Jeg har selvfølgelig hæftet mig ved de redegørelser, der er indsendt til styrelsen, og de to første gav mig ikke anledning til på nogen måde at blive bekymret. Fordi der stod sagen jo positivt set fra vores side. Det gjorde den så desværre ikke efter den tredje redegørelse.«

Ifølge Brian Bech Nielsen »står det lidt hen i det uvisse«, hvad motivet var til at tilbageholde aktindsigterne. Han henviser til universitetets udtalelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor det fremgår, at Aarhus Universitet først ville afvente resultaterne af den interne undersøgelse.

»Man havde jo undersøgelsen, som pågik. Det var selvfølgelig vigtigt for universitetet at få afsluttet den så hurtigt som muligt, også af hensyn til de berørte medarbejdere. Og der har man været forblændet af at få de her resultater ud, og så har man forhalet udleveringen af aktindsigterne,« siger han.

Han anerkender, at det godt kan ligne en spinmanøvre, hvor Aarhus Universitet selv er lykkedes med at kontrollere udlægningen af egne fejl og samle dem i én nyhed, frem for at Information løbende kunne have afdækket fejlene journalistisk.

»Jeg kan godt forstå, at det kan se sådan ud udefra. Men altså, jeg er overbevist om, at folk er gået ind i det med de bedste intentioner.«

– Hvordan skal offentligheden fremover kunne have tillid til Aarhus Universitet, når der kan foregå den her slags ting?

»Det skal offentligheden, fordi vi selvfølgelig skal opføre os ordentligt. Det er et grundmotto. Og det skal vi gøre, og det betyder selvfølgelig også, at vi ikke ender i sådan noget rod som det her. Det retter vi op på nu.«

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Utoft

"– Hvordan skal offentligheden fremover kunne have tillid til Aarhus Universitet, når der kan foregå den her slags ting?

"»Det skal offentligheden, fordi vi selvfølgelig skal opføre os ordentligt. Det er et grundmotto. Og det skal vi gøre, og det betyder selvfølgelig også, at vi ikke ender i sådan noget rod som det her. Det retter vi op på nu.«"

Ja, og imens retter de eksterne midler sig nedad? Det er påfaldende at stigningen i eksterne midler til særligt Århus Universitet falder sammen med disse rapportmanøvrer, som vel mest af alt demonstrerer velvilje overfor erhvervslivet.

Folk er gået ind i dette med de bedste intentioner, siger rektor.

Steen Sommer, ingemaje lange, Leif Høybye, Minna Rasmussen, Troels Ken Pedersen, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Gert Romme, Steen Obel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Sus johnsen

Det er tilsyneladende næsten risikofrit at lyve for befolkningen.
Svinelobbyen har sikkert gode forbindelser og ‘venskaber’ i toppen af Danmark, inklusiv i forskermiljøerne top.
Det lugt langt væk af fisk.

Steen Sommer, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Minna Rasmussen, erik pedersen, Morten Wieth, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Inge Lehmann og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvordan kan de være så korrupte?
Det var også Århus uni der havde et samarbejde med Cheminova engang.

Hanne Utoft, Mogens Holme, erik pedersen, Torben Lindegaard, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
uffe hellum

Der er mindst to sider af sagen:

Dels at der blev sprøjtet "århusianerforskning" ud, som reelt bare var reklame med et påklistret århusianerstempel. Sjovt at de selv ville samle de 35 værste sammen som en slags damage control.

Dels er der ideen med at lyve for tilsynsmyndigheden, i stedet for at arbejde på at forbedre systemet. Og lyve for pressen, ved at sylte aktindsigt samtidig med selv at udsende en "rapport" hvor de undersøger sig selv.

Aktindsigt bør som hovedregel slet ikke "behandles", men bare efterkommes. Det er ikke hemmeligt, og forsøget på at "behandle" i stedet for at "straks udlevere", er et krystalklart tegn på, at de godt selv ved, at processen er uacceptabel.

Hvis min chef spørger, hvor stort beløb jeg har brugt fra kaffekassen på mine personlige indkøb, kan jeg jo svare at "jeg vil behandle hans ansøgning om aktindsigt". Men så vil han nok bede mig om i stedet at rydde mit skrivebord...

Når en offentlig myndighed har skaltet og valtet med deres administration, og er lidt stressede over alle de der besværlige ansøgninger om aktindsigt, så er det på tide med en forårsrengøring og en ny topledelse.

Morten Hillgaard, Mogens Holme, Leif Høybye, Minna Rasmussen, Rasmus Knus, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Anders Reinholdt, Jacob Johansen, Kim Houmøller, Torben Lindegaard, Morten Wieth, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Tja, som jeg omskrev mottoet for mange år siden.

Fra forskning over faktura til fallit.

Vi skal tilbage til uafhængige universiteter, hvor erhvervslivet ikke har nogen magt og der er et garanteret grundbeløb både til undervisning og uafhængig forskning.

Vi skal væk fra, at forskerne bruger rigtig mange af deres timer til at tigge penge til deres forskning.

Som det siges, den der betaler for musikken bestemmer den.

Så kan situationen på Århus universitet egentlig undre.

Morten Søfting, Flemming Berger, Pietro Cini, Steen Sommer, Palle Yndal-Olsen, Per Klüver, Mogens Holme, Steffen Gliese, Leif Høybye, Minna Rasmussen, Rasmus Knus, P.G. Olsen, Troels Ken Pedersen, erik pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Kim Rune Sloth Jensen, Niels G Madsen, Jacob Johansen, Anders Reinholdt, Morten Wieth, Hans Larsen, Jørgen Tryggestad, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Alvin Jensen, Gert Romme, Lone Hansen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Christian Bruun, Steen Obel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Karen Wessel Fyhn og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Tobias Torfing

Hver gang jeg ser en forsker fra AU der udtalelser til medierne, tænker jeg: hvem har betalt ham.

Steen Sommer, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Morten Søfting, Torben Lindegaard, Morten Wieth, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Kan denne sag undgå at få konsekvenser for Brian Bech Nielsen?. "Fordi vi selvfølgelig skal opføre os ordentligt" siger han. Men det har helt åbenlyst ikke været tilfældet - jeg tror, at han er en del af problemet; men han er ikke mand nok til at tage konsekvenserne af sin ikke-ordentlighed - det er skandaløst. Hvad mener universitetets bestyrelse?

Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Rasmus Knus, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Filip Meyer, Torben Lindegaard, Morten Wieth, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Imponerende mængde vand den rektor får hældt ud af ørerne.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Gitte Loeyche, Steen Obel, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Torben Lindegaard og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Poul Simonsen 06. maj, 2021 - 07:18

"Imponerende mængde vand den rektor får hældt ud af ørerne"
citat fra læserbrev

Det er bare helt præcist formuleret.

Morten Søfting

Bare ærgerligt, at Pia K og resten af koldbøtte fabrikken fik ret i deres kritik af ekspertvældet

Jan Fritsbøger

Morten Søfting den gang pia mfl kritiserede ekspertvældet handlede det om at man ikke brød sig om at få sandheden afsløret da det underminerede deres løgne, og man har så siden da haft stor succes med presset så eksperterne i dag retter ind og villigt bekræfter løgnene i stedet, mod betaling naturligvis.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Jesper Frimann Ljungberg, Mogens Holme, Steffen Gliese, Leif Høybye, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, erik pedersen og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar
Lisbet Pedersen

@Morten Søfting: "Bare ærgerligt, at Pia K og resten af koldbøtte fabrikken fik ret i deres kritik af ekspertvældet"

Det er jo den pokkers evindelige skrur: pres de offentlige institutioner økonomisk-> vent på de begår fejl pga. Økonomisk pres -> sig "se bare, hvad sagde vi, de offentlite institutioner laver mange fejl, dem må vi hellere lave om på eller skære endnu mere ned på". Opskrift taget direkte fra den neoliberale drejebog.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Per Klüver, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Jan Fritsbøger, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det afgør sagen: vi må holde op med at tænke i penge og skabe den største uafhængighed af forbrugsmulighed og professionel integritet.
Universiteterne må finansieres fra statskassen indenfor en bred og selvstændigt administreret pulje igennem demokratisk valgte organer.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Steen Obel, Per Klüver og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvorfor har århusianer altid grønne sokker på?
Svar: Så kan man ikke se når de har jokket i spinaten.

Steen Obel, Inge Lehmann og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Godt gået, Inf!

Torkil Forman, Steen Obel, ingemaje lange, Mogens Holme, Torben Lindegaard og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Fokus retter sig mod rektor.

For hvordan kan han slippe afsted med at tørre denne skandale af på fakultetet?

En rektor på et universitet med en moderne styringsorganisation bør selvfølgelig være vidende om og involveret i en sag af denne kaliber,, der har offenlighedens interesse og hvor universitetets gode ry og omdømme er på spil, samt hvor universitetets chefjurist er engageret, ellers er han ledelsesmæssig inkompetent.

Og det er så rektor Brian Bech Nielsens forsvar.

Farvel.

Steen Obel, Mogens Holme, Torben Lindegaard og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Christian Christensen

“Han anerkender, at det godt kan ligne en spinmanøvre, hvor Aarhus Universitet selv er lykkedes med at kontrollere udlægningen af egne fejl og samle dem i én nyhed, frem for at Information løbende kunne have afdækket fejlene journalistisk.

»Jeg kan godt forstå, at det kan se sådan ud udefra. Men altså, jeg er overbevist om, at folk er gået ind i det med de bedste intentioner.«“

Det kan godt se sådan ud udefra!?
Mailsne blev sendt med to minutters mellemrum.
Der er et dokument, hvor der står, at: “besvarelse skal afvente til efter rapportgennemgang og evt. pressemeddelelse”.

De er blevet taget med fingrene i kagedåsen og rektor fortsætter med at spinne.

Hvor meget dokumentation skal der til, før de bare indrømmer, at de har lavet noget lort?
Hvordan kan han stadig være rektor?

Steen Obel, Inge Lehmann, Mogens Holme og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der skal noget helt andet til. Ledelsen af universiteterne og universitetslignende institutioner skal være valgt blandt personalegrupperne og de studerende, bestyrelserne skal afskaffes, og sammenhængen mellem antallet af dimitterede studerende og tilskud skal afskaffes, for den er ikke reel.
De tidligere sektorforskningsinstitutioner skal igen henlægges under ministerierne.
Gymnasiet skal fungere i et tæt samspil mellem institutter og faglige foreninger, med ministeriet som en garant for opretholdelsen af den faglige kvalitet af pensum.

Estermarie Mandelquist, Pietro Cini, Hanne Utoft, Steen Obel, Per Klüver, Inge Lehmann, ingemaje lange og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Karsten Baun

Det er vel bare sådan at den der betaler orkestret også bestemmer hvilken melodi der skal spilles. Der er helt sikkert også andre universiteter der er røget på den. Det medfører jo bare at rapporter der er betalt udefra af interesseorganisationer kan man ikke regne med, de vil altid være biased i større eller mindre grad.

Erik Karlsen

Kommentarsporet virker på mig, som om alt, der kommer fra fra Århus Universitet, ikke er det papir værd, som det er skrevet på.
Jeg vil i den sammenhæng lige nævne, at jeg selv er blevet uddannet og har skrevet mit speciale på Århus Universitet, og selv om jeg godt kunne bruge nogle penge, er der ingen, der har betalt mig for min forskning.
Og sådan vil det nok forholde sig for 99,9 % af alt, hvad der udgår fra samme sted.

John Damm Sørensen

Sagen er ret enkel.

Den stakkels jurist fulgte blot den vej, som den daværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen afstak i sin egenskab af formand for Offentlighedskommissionen.

Hans Gammeltoft-Hansen løj også om Offentlighedskommissionens akter og forhalede aktindsigter indtil de blev irrelevante.

Artiklens sandhedsvidne Oluf Jørgensen, der var et fremtrædende medlem af kommissionen, må antages at have været vidende og dermed medansvarlig for denne klart ulovlige praksis.

Birthe Drews

Jeg mindes, at der i 90’erne var den holdning, at universiteternes forskning var for specifik, at den kun var interessant for forskerne selv og den ikke gavnede erhvervslivet. Derfor blev der afsat færre forskningsmidler til universiteterne. Forskningen skulle være relevant for erhvervslivet og skulle derfor foregå som partnerskaber med virksomheder, som så skulle bidrage økonomisk.

Ret mig, hvis jeg tager fejl.

Forskerne er direkte afhængig af virksomhederne for at få forskningsmidler. Det gælder ikke kun for at have midler til forskning for forskningens skyld, men også om institutternes overlevelse og om lønkroner; om forskerne overhovedet har et job. Det handler heller ikke kun om de aktuelle forskningsprojekter. Det handler også om, at der skal være villighed fra virksomhederne til at give forskningsmidler fremadrettet.

En forsker har fortalt mig, hvordan sarbejdspartnere fra erhvervslivet direkte dikterer hvilke dele af forskningsresultaterne, der må fremgå af rapporteringen og især, hvilke dele, der ikke må.

Virksomhederne er ikke interesseret i at betale for forskning, der ikke fremmer deres forretning.

Nu er vi altså endt i den anden grøft i forhold til tidligere. Forskningen er ikke kun nyttig for erhvervslivet. Den er direkte dikteret heraf.

Martin Sørensen

@Morten Balling
Og hvordan kender man en københavnsk forsker? En høj pande og en rød sportsvogn.

Tobias Torfing

Erik Karsen: Jeg er også selv uddannet på AU, men det betyder da ikke at jeg har tiltro til alt (eller 99,9%) af det de siger. Specielt de områder der modtager eksterne midler.

AU har hele tiden været meget aggressiv i deres jagt på "faktura", frem for fri forskning. Når man man gentagne gange er tilladt har ladet industiren rette i eller udformet dele af "forskning" og derefter brudt loven og på højeste niveau har forsøgt at skjule det, så koster det på troværdigheden.

Nu er de afsløret i en del tilfælde af faktura betalte resultater, hvordan kan vi (og heriblandt dig) vide at at de resterende resultater ikke også er påvirket?

AU har længe haft en meget lukket kultur hvor kritik af andet forskning fra AU, eller de prioriteter der kom oppe fra ikke skulle modsiges.

Når det er sådan at man driver et universitet må man jo forvente at befolkningen mister tilliden til universitetet. Det er jo selvfølgelig mest grelt på de områder der er meget direkte samfundsrelevante (altså forskning hvor industrien eller regering kan have gavn at et specifikt resultat).

Jeg husker hvordan der i efteråret var en forsker fra AU der ikke mente at coronasmitte i mink ikke var et stort problem. Man tænkte da med det samme at have eller hans leder har haft en særinteresse der påvikede hans påstand.

Universitets største værdig BURDE være dens troværdighed, men rektor og hele ledelslaget jagter penge som det centrale.

Niels-Simon Larsen

Kan universitetet stå alene uden nogen at forske for? Tag fx teologi. Det eksisterer, fordi vi har en folkekirke. Fakultetet laver da bestilt arbejde omend pengeløst. Fandt teologerne lige pludselig ud af, at Bibelen var det rene nonsense, ville der blive ballade. Er der noget fakultet, der ikke er ‘købt’?

Kan man forestille sig et virkelig frit universitet? Hvem skulle det være til for? Ånd er magt står der på væggen, og det passer ikke. Ånd er kraft, men hvem har brug for den kraft.

Er der noget fakultet, der fortæller os, at vi skal gå ned i forbrug for at redde børnenes fremtid? Hvad skulle det være for et? Teologi fx? Ha, ha.

Niels-Simon Larsen

Vi må ikke gå og tro, at universitetet er værdifrit (et udtryk fra tresserne). Det hele drejer sig om vækst og forbrug og om at slå børnenes fremtid i stykker. Det lykkes ganske godt. Skulle vi gøre noget andet, skulle det hele laves om, og det gider vi ikke. Så lad det bare gå ad h...... til

Ole Falstoft

Niels-Simon Larsen: På Københavns universitet alene har jeg fundet 18 forskere af forskellig baggrund, der beskæftiger sig med klima og økonomisk vækst. Mon ikke nogle af dem er kritiske overfor påstanden om, at fortsat økonomisk vækst er mulig uden skadevirkninger på klimaet og for vores børns fremtid?
"You grumpy old man".
Vi må beskytte forskerne mod, at de falder for fristelsen at lade deres forskning påvirke af uvedkommende eller skadelige motiver ved at forlange åbenhed om deres arbejde , og så må vi forlange, at privat financiering holdes helt ude af forskningen ved vores universiteter. Det er det eneste, der kan sikre forskningens kvalitet i længden.

Niels-Simon Larsen

Lad os lige se på, hvad et universitet er sat i verden for. Oprindelig for at styrke magthaverne inden for religion og statsmagt. Det var dem, der betalte,, og sådan er det stadig. Disse to magterformationer styrer mod undergang, og vi almindelige, dumme borgere betaler villigt for det.

Der findes kun hæderlige undervisere og forskere i den grad magtapparatet accepterer at blive undermineret, eller at de pågældende går stille med dørene, finder nicher og holder selvbetalte møder og udfolder sig i idealistiske, internationale grupper.

Vi har tit set herhjemme, at kommissionsarbejder bliver arkiveret lodret eller andre bestræbelser udsultet eller mistænkeliggjort. Statsmagten kan ikke tåle at blive underkendt. Nu er Århus uni kommet i klemme, fordi den fjerde statsmagt brød ind. Havde den ikke gjort det, var universitetet da blevet rost for sit arbejde for Landbrug og fødevare - og for statsmagten.

Som hovedregel vil vi alle bevare vores stillinger, også selvom de er med til at køre verden ned. Det er det, der er det djævelske i det hele - og vi bliver nødt til at ødelægge børnenes fremtid, indtil vi gør oprør.

Stéphane Hessels bog hed: Gør oprør! Er den glemt?

Niels-Simon Larsen

Klimarådet, det er da ikke regeringens barn. Den blev presset til det. Tibetkommission 2, og al den ballade og alle disse dækningsforsøg. Det kommer på tværs.
Borgerting. Vi ser nu i Frankrig, at der trækkes i land. Det samme vil ske i her. Regeringen har ikke brug for gøgeunger.
Alle dem, der råber op om det ene og det andet, hvorlangt vil de gå? Når de har fået melet deres kage, og smalle formål, vil de ikke mere. Hvem har en helhedsplan for det gode samfund? Nej, det ender altid galt, så lad os fortsætte med den socialdemokratiske ødelæggelsesplan.

Har jeg sagt noget forkert?

Sofie Pedersen

Jeg leder efter sex. Kom ind her - http://dk.girlswholove.us