Grøn transport
Læsetid: 5 min.

»Absurd«: Staten kan have brugt over en milliard på klimarabat til biler, der ikke er grønne

Som følge af den politiske bilaftale tyder nyt svar fra skatteministeren på, at staten i årets fire første måneder har givet mere end en milliard i afgiftsrabat til pluginhybridbiler, som EU fra 2026 ikke anser for at være grønne. Eksperter ryster på hovedet, og Enhedslisten vil have genåbnet aftalen
Pluginhybrider udleder syv gange så meget CO2 som normale elbiler, viser undersøgelser. De store skatterabatter til pluginhybriderne er derfor »både klimamæssigt og økonomisk en dårlig investering«, mener eksperter.

Pluginhybrider udleder syv gange så meget CO2 som normale elbiler, viser undersøgelser. De store skatterabatter til pluginhybriderne er derfor »både klimamæssigt og økonomisk en dårlig investering«, mener eksperter.

Indland
12. maj 2021

Danskerne er vilde med hybridbiler. Salget er firdoblet sammenlignet med 2020, og i årets første fire måneder blev der solgt 10.354 nye pluginhybrider, det vil sige biler med både en benzinmotor og en elmotor.

Udviklingen skyldes, at pluginhybrider får en gedigen skatterabat, fordi de betegnes som grønne i den bilaftale, som regeringen og støttepartierne indgik i december. Selv om pluginhybriderne kritiseres for slet ikke at være klimavenlige, er de nemlig helt centrale for at nå det politiske mål om én million grønne biler i 2020.

Indtil nu har det ikke været kendt, hvor meget staten mister på, at politikerne har nedsat afgiften for at booste salget. Men et nyt folketingssvar fra skatteminister Morten Bødskov viser, at pluginhybridbiler i gennemsnit får en skatterabat på 108.700 kroner pr. bil.

Ganger man dette beløb med antallet af solgte pluginhybrider, når man frem til et estimat, der er, at staten i årets fire første måneder har brugt mere end 1,1 milliarder skattekroner på at støtte de kombinerede el- og benzinbiler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Østergaard

"...der ikke længere anses for grønne af EU".

Det var så lidt Information.

Niels Jakobs

Endelig en ordentlig sag for støttepartier ne at kæmpe for, hurra!

Søren Løvborg

Målet om 1 mio. (nå nej, 775.000) "grønne biler" var greenwashing lige fra starten, et initiativ til at lempe bilafgifterne forklædt som miljøpolitik.

Klimagevinsten ved hybridbiler var altid suspekt, og der findes slet ikke "grønne biler". Hvis du vil køre grønt, så tag cyklen eller toget.

Elbiler er lavemissionsbiler. De udleder ikke CO₂ under kørslen, og fra år 2030 (efter planen) heller ikke under ladningen, men de udleder stadig betydelige mængder partikelforurening, da bilers slitage af dæk og asfalt er en af de store kilder til partikler. (Partikelforurening dræber mere end 3000 danskere om året.)

Kim Houmøller, Jan Fritsbøger, Claus Nielsen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, erik pedersen, Gert Romme, Hanne Utoft, John Scheibelein og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Er det de folkevalgte eller bil-lobbyen, der laver afgiftspolitik i Danmark?

Carsten Munk, John Andersen, Holger Nielsen, Gitte Loeyche, Jacob Johansen, Svend Elming, Stig Jepsen, erik pedersen, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Jeg tror det er et spørgsmål om intelligens: det danske stammefolk er meget lille. Vi har skabt os et samfund med en overordentlig komplexitet. Vi har ikke intelligente nok i administrationen til at få det till at fungere. Offentlig administration har ikke nok begavede. Det er et biologisk/statistisk faktum at vi – som alle stammefolk har 50% med en IQ< 100

Michael Hullevad og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hybrid biler havde fremtiden bag sig allerede for 10 år siden. Brint er fremtiden som energi bærer, vi bliver nødt til omstille os til. Bagstræberisk politisk adfærd er bare normalt i vort lille land.

Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Michael Hullevad og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Hi hi Kjeld Hougaard. Min IQ springer heller ikke loftet. Så jeg må forlade mig på det andre ved..... Og jeg har hørt at vi i verden slet ikke har nok ressourcer/ materialer til at producerer alle de el biler vi drømmer om, så det skulle være rigtig nok, cykel og tog bedst .Og brint ser ud til at være svaret på fremtidens grønne energi, som Kim Houmøller skriver.

Peter Beck-Lauritzen, Jan Fritsbøger og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De skal bare males grønne.

Peter Beck-Lauritzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

I det hele taget er registrerings afgift tåbeligt og bareret på janteloven. Men det er kørselsafgift og CO2 afgift ikke. Det kan SKAT heller ikke finde ud af at administrere.
Målet må være at forureneren skal betale og ingen andre. Det ser godt nok ud til at blive endnu en politisk ørkenvandring uden intelligente løsninger.

Dette er endnu et storslået eksempel på fejlagtig, mangelfuld, amatøragtigt og totalt ligegyldig forvaltning, der er helt uden respekt for borgere og borgernes penge.

Faktisk har der været utroligt mange eksempler på disse forvaltningsmæssige ligegyldigheder gennem de seneste 15-20 år. Men gennem de seneste år er eksemplerne blevet mange flere, meget mere alvorlige, og har kostet mange flere skatteborger-penge.

Som altid når en af de mange skandaler omkring forvaltningen bliver afdækket, er der travlhed ved "håndvasken".

Men uanset hvordan man vrider sandheden omkring disse mange skandaler i disse amatøragtige forvaltninger, der i øvrigt ofte grunder i ansvarlige politikeres politiske lommefilosofi, så er det altså den ansvarlige fagminister, der har det reelle ansvar.

Men her gemmer de ansvarlige kujoner sig bag embedsmænd, fejltolkninger af EU-direktiver og andre ligegyldige forhold.

For sagen er jo hver eneste gang, at når alle forklaringer er afgivet, og når alle undskyldninger er fremkommet, så står resultatet stadig tilbage. Og ingen ansvarlig minister afgår på grund af dette.

Kim Houmøller, Søren Knudsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, erik pedersen, Carsten Munk, Holger Skjerning, John Andersen, Søren Løvborg, anne bach, Gitte Loeyche, Inge Lehmann og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

El biler bruger da også masser af CO2 strøm. Alle grønne planer vil blive præget af suboptimering, med utilsigtede bivirkninger. DE 'rigtig' grønne vil bare ikke se sandheden i øjnene.

Jesper Frimann Ljungberg

@kjeld hougaard
Jeg vil lige korrigere dig, rigtig meget af cremen af den danske ungdom bliver i dag en del af centraladministrationen. Lønnen er god, der er klare karriere muligheder og der følger magt og præstige med.
Problemet er bare at kulturen er rådden, og at man langsomt og sikkert omdanner søde fantastiske unge mennesker til karrieremonstre. Hvor ting som faglighed er noget der skal knægtes og kontrolleres. Det er hjerteskærende hvis man har set på det.

Mht. til hybridbiler, de er en katastrofe. Den her artikel hos FDM siger stort det samme som som andre artikler om emnet jeg har læst:
https://fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbil/alt-om-livet-med-elbil/er-en...

Som man kan se så er en moderne diesel bil mere miljø venlig end en Hybrid. Det som artiklen, så vidt jeg forstår det, ikke har med er at levetiden for både en diesel bil og især for en elbil er væsentlig længere end for en kompleks hybrid bil og benzin biler. Derfor er regnestykket endnu bedre for diesel biler og især elbiler.

// Jesper

Niels Christensen, Kim Houmøller, Inge Lehmann og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg har i årevis vidst at der ingen miljøgevinst er ved hybrid-konceptet, (der er dog en lille gevinst ved plugin) det er jo ret logisk at brændstofforbruget ikke bliver mindre af at køre på strøm hvis strømmen laves af en fossilmotor, tværtimod er der et lille energitab ved at oplade et batteri med en benzinmotor og efterfølgende bruge strømmen til fremdrift, at man alligevel får en gevinst skyldes udelukkende at man også lader med bremse-energien, altså genbruger den kinetiske energi,
men man kunne muligvis godt lave en mere miljøvenlig hybrid,
man dropper hele den mekaniske transmission og lader motoren trække en generator, med det koncept kan motoren operere ved optimale betingelser uden varierende belastning og ved konstante omdrejninger, og dermed blive markant mere energieffektiv, og så betyder den derved sparede vægt jo også en gevinst, og man skal selvfølgelig også genbruge den kinetiske energi,
men hybridbilen er jo slet ikke udviklet for at nedbringe co2 den er industriens løsning på luftforurening fra trafikken i byerne, ideen er at i byen køres der på el og motoren startes først uden for bygrænsen sådan i teorien,
men faktisk er privatbilismen umulig at gøre bæredygtig, ikke engang de rene elbiler kan kaldes bæredygtige, i hvert fald ikke hvis de skal anvendes som privatbiler,
og at tro at brint er fremtidens løsning kan vist kun kaldes uvidenhed eller ren ønsketænkning,
for der er et massivt tab af energi, for det første udnytter enhver fossilmotor energien direkte elendigt, og desuden er der et ganske stort energitab når man konverterer vand til brint, dette betyder at en brintbil bruger mange flere watttimer pr kilometer end en elbil med batterier, og hvis man i stedet satser på brændselsceller og elmotor og en brinttank i bilen, er der igen et stort tab når vand skal konverteres til brint, så heller ikke den teknologi kan tilbyde bæredygtighed, sagen er at vejen til normalisering af klimaet handler om en helt anden livsstil hvor overflødige produkter og unødvendigt energiforbrug helt undgås, vi skal droppe grådighedskulturen og finde mening i andet end overforbrug og besiddelse, så måske skulle vi lære lidt af de "primitive" kulturer som godt kan finde ud af at leve et meningsfyldt liv uden at drive rovdrift på klodens resurser,
"de ydmyge skal arve jorden" er muligvis en helt grundlæggende sandhed, fordi kun en ydmyg og beskeden menneskehed kan overleve på det helt lange sigt.

Birthe Drews, Hanne Utoft, Leanette Nathalia Chresta Jensen, anne bach og Hans Kruckenberg anbefalede denne kommentar

Jeg håber ikke, at politikkerne tror det her vil hjælpe nævneværdigt frem mod en reduktion på 70% i 2030.

Anders Hüttel

Så har jeg en IQ på 25!
Jeg kommer aldrig til at køre. Det er næsten blevet mit mantra! Fordi jeg er på livsvarigt medicin, som forhindrer mig i at være en sikker bilist. Det virker som jeg står helt alene med den besked, i vores bilglade land.

Nu hvor overtallet er blevet hjerneblæst om bilens fortræffeligheder. Vil jeg bare nævne at de milliarder kunne bruges til de kollektive transporter.

Der ligger et klimatryk på alle biler: Det burde betales ved "kasse 1"
Bilernes forskellige fremdriftformer: Det burde betales ved "kasse 1"
Bilens årlige kørsel: Det burde betales ved "kasse 1"
Bilernes slid på dæk og veje: Det burde betales ved "kasse 1"

Førerens diagnoser og andre misbrug: Det burde betales ved "kasse 1"
Et humør diagnostisk apperat burde forhindre bilen at starte. Kameraer som analysere menneskerstemmer kan genkende forskellige humør tilstande.

Bilister som kører som vanvittige burde skilles fra deres yndre organer (arme og ben) - ren torso. Nej 10 år i fængsel, Nej 10 års samfundstjeneste (langs asfalt).

Holger Skjerning

Da plugin-hybridbilerne var på vej for ca. 10 år siden, foreslog jeg, at de skulle forsynes med to km-tællere: En, der viste total-km og en, der viste km hørt på ren el. Og skulle man en gang om året (evt. på selvangivelsen) oplyse de to tal. Og gæt! Så skulle differencen beskattes med en politisk fastlagt km-afgift på f.eks. en krone.
Så ville folk fortrinsvis køre på el, - og det var jo meningen med hybriderne.
Det var logik for burhøns, at når folk kunne købe en billig bil og køre på billig benzin, så gjorde mange det. Nem, bekvemt og skidt med klimaet.

Carsten Munk, Morten Balling og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Lone Gravgård

Jeg har lige købt en plug-in hybrid bil, ud fra klima og miljømæssige
overvejelser.

Jeg synes at jeres artikel er meget tendentiøs.

Klimarådet baserer sig på en TNO undersøgelse 2012 – 2016:
Ifølge kilde 39, som er en hollandsk undersøgelse, kører plug-in
hybridbiler med små batterier typisk relativt lidt på el, mens plug-in
hybridbiler med større batterier kører en del mere på el. Der er nogle
brugere, som slet ikke oplader plug-in hybridbilerne, hvorfor de kører på
benzin hele tiden, mens andre brugere ofte oplader plug-in hybridbilerne og
kører meget på el. Jo længere plug-in hybridbilen kører på el, des
lavere bliver CO2-udledningen pr. kilometer.

Ovenstående kan ikke bære overskriften ”Absurd. ….. biler, der ikke er
grønne.”

Min plug-in hybrid bil bliver opladet med strøm fra solpanelerne på taget
af mit hus, til daglig brug. Det er kun på længere afstande – 2 til 3
gange om året – at jeg bruger benzin motoren. Det er så grønt som det
kan blive på nuværende tidspunkt. Når batterikapacitet og oplade
muligheder bliver bedre tager vi det næste skridt.
Grøn omstilling sker med små skridt, en ad gangen.

Morten Balling

@Lone Gravgård

"Det er så grønt som det kan blive på nuværende tidspunkt."

Er det nu det? Du kunne også overveje at droppe bilen helt. En hybridbil er dybest set en elbil og en benzinbil bygget sammen i ét karrosseri. Tror du der går flere eller færre ressourcer til dét? Nu tænker du sikkert at du ikke ville kunne få dit liv til at fungere uden bil, og sikkert med rette, men så må du omlægge dit liv, hvis du er bekymret over planetens fremtid.

Faktum er at vi lever over evne. Vi er for mange mennesker til for få ressourcer, herunder energi. Man kan ikke leve bæredygtigt uden at skrue sit forbrug voldsomt ned. Bla. kan man ikke leve bæredygtigt med en bil. At bilde sig selv ind at plug-in hybrid, el-biler eller brint-biler er "så grønt som det kan blive" er at bruge strudsemetoden overfor fremtidens konsekvenser af vores nuværende levevis.

Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Birthe Drews og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Den grønne kapitalisme/industri har ikke til formål at redde planeten; den har til formål at bevare forbrugssamfundet. Og den grønne kapitalisme/industri er afhængig af fossile energi- og materialekilder, den bidrager til et øget energiforbrug og et fortsat ressourceoverforbrug, som planeten slet ikke kan stille op til.

Hovedparten af det stigende, globale energiforbrug går til unødvendig belysning/elektricitet, til produktion af overflødige/luksuriøse forbrugsgoder, til unødvendig transport, til unødvendig (og fordummende) underholdning - i det hele taget til en ekstravagant livsform, som er selvdestruktiv i sit metaformat.

Vi har kun EN vej at gå som art og civilisation, hvis vort ærinde er planetens stabilitet og trivsel - og det er voldsomt ned i energiforbrug, voldsomt ned i ressourceforbrug - inklusive en overgang til selvforsyningsprincipper og bytte-/dele/-ressourceøkonomier.

Maia Aarskov, Jan Fritsbøger, Carsten Munk og Birthe Drews anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Hanne Utoft

For nylig havde jeg en åbenbaring, ala den John Belushi havde i Blues Brothers, da James Brown spørger ham om han kan se lyset.

Ja, kapitalismen ønsker at bevare væksten, og vækst kan som bekendt ikke blive ved i et lukket system med begrænsede ressourcer. Det ved vi jo alle godt (hvis vi tør tænke tanken), men det vi overser i den sammenhæng er at venstrefløjen dybest set er lige så forhippet på vækst, fordi den skaber "arbejdspladser", og fordi "arbejde (løn) leder til frihed for arbejderen". Helt sikkert!

En bæredygtig løsning finder man hverken hos de røde eller hos de blå. Spørgsmålet er om den findes hos de grønne, men Danmark har ikke noget grønt parti, og mange grønne politikere rundt omkring tror stadig på decoupling, ligesom mange små børn tror på julemanden. Tro er godt. Det "ligger godt i maven", for vi skal jo huske at tænke positivt og bevare optimismen, selv når det bliver mere og mere tydeligt at der reelt ikke findes nogen løsning. Det bliver man ikke politiker af at være ærlig omkring.

Hanne Utoft

Morten Balling, denne venstrefløj som dyrker arbejdsplads-fetichismen, er egentlig ude af kontakt med Marx' arbejdsbegreb, så jeg vil tro at den ikke kan kalde sig venstrefløj. Og jeg vil da anbefale dig at pudse den ideologiske brille af, så orwelliansk retorik ikke dugger for meget. Det er i den kapitalistiske systemforståelse at arbejdet gør fri - og tanken er egentligt nazistisk.

Morten Balling

@Hanne Utoft

Det var ikke tilfældigt at jeg valgte at udtrykke mig som jeg gjorde omkring det med at "Arbeit macht frei". Marx var en skarpsindig økonom, formentlig med hjertet på rette sted, men han var ikke specielt fokuseret på klima eller bæredygtighed, og hans værditeori var lige så langt ude som den man underviser i på Copenhagen Business Skole.

Ift. retorikken så er det jo dybest set den som er en væsentlig del af problemet med at mennesker alment ikke "kan" se virkeligheden i øjnene. I årevis er danskerne blevet tudet ørene fulde med at Danmark var et super godt eksempel på, hvordan man foretog en grøn omstilling, og omverdenen så på med en blanding af misundelse og en grad af selvforagt. "Nu" viser det sig at plug-in hybrider ikke er så grønne som man "troede" (surprise-surprise), og strømmen kommer fra afbrænding af biomasse, som ikke er bæredygtig. Samtidig prøver regeringen (som selv synes den er rød), at sno sig ud af "udfordringerne" med spin og retorik (ala Hockey Metoden), og alle regeringens vælgere køber den, til dels fordi de også kan huske Fogh/Løkke regeringernes løgne, og fordi det er endnu mere tydeligt at de blå partier er ligeglade med alt der ikke er $ i.

Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det gerne igen: De løsninger som er foreslået, som ikke inkluderer at skrue vores forbrug ekstremt ned (80-90% for en gennemsnitlig hr eller fru Vildmedbagning), de løsninger holder ikke i global målestok. Der er det klassiske eksempel med at vi f.eks. ikke har litium nok til at erstatte en milliard fossilt drevne personbiler globalt, men det eksempel er bare et lille hjørne af et meget større problem.

Vi kan nå til et punkt, hvor vi indser situationens alvor på to måder: Enten dropper vi at tro på de komfortable løgne og ser den ukomfortable virkelighed i øjnene, eller også vækster vi videre indtil vi rammer muren; den mur vi bare vælter med foden på speederen, uden at indse at der bag den kun er en afgrund. Sandsynligheden for den anden er desværre langt størst, hvis man tager de nøgterne briller på.

Hanne Utoft

"Marx var en skarpsindig økonom, formentlig med hjertet på rette sted, men han var ikke specielt fokuseret på klima eller bæredygtighed, og hans værditeori var lige så langt ude som den man underviser i på Copenhagen Business Skole."

Det er ganske enkelt ukorrekt; både Marx og Engells gav i deres værker adskillige eksempler på kapitalismens rovdrift på naturen og ressourcerne - bl.a. i form af en række studier af ørkenudvikling (i konsekvens af industrielt landbrug m.m.). Marx' hovedværk, Kapitalen, og dettes kritik af kapitalismens vækstdynamikker, beskæftiger sig med netop industrialiseringens destruktive virkninger på både menneskets naturkraft (produktivitetsforceringen) og jordens udpining - og Marx beskriver direkte produktivkræfters omslag til destruktivkræfter som et afgørende iagttagelsespunkt for bevarelse af naturbalancen.

Marx (og Engells) skal naturligvis iagttages på de givne historiske betingelser, men deres værker omfattede mange iagttagelser af behovet for recirkulation af affald, forbrugsbegrænsninger qua afvikling af industrialiseringens urbanisering o.a. Marx skrev i øvrigt (i 'Kritik af Gothaprogrammet') således: "Arbejdet er ikke kilden til al rigdom. Naturen er i lige så høj grad kilden til brugsværdierne (og det er vel af sådanne, den materielle rigdom består!) som arbejdet, der selv kun er udtryk for en naturkraft, den menneskelige arbejdskraft”

For Marx var arbejdsprocessen et stofskifte mellem menneske og natur - og materialismens cirkularitet nødvendig for naturbalancernes opretholdelse. Han var ikke produktivist, omend han af del - atter såkaldt venstreorienterede - udlægges som sådan, men dette skyldes uvidenhed.

Morten Balling

@Hanne Utoft

Under alle omstændigheder eksisterede IPCC ikke da Marx griflede på hans Magnus Opus, og jeg kan snildt sætte mig ind i at hans fokus var rettet imod andre ting i samfundet dengang. Det er vi også i dag.

En af de virkeligt interessante økonomer jeg er stødt på var Nicholas Georgescu-Roegen. som var kritisk overfor både Adam Smith et al og overfor marxismen ift. manglende forståelse af det biofysiske system vores planet kan betragtes som.

Georgescu-Roegen blev skudt i sænk pga. detaljer i hans (mis)forståelse af termodynamikken, men det er vitterlig detaljer, og i dag begynder folk langsomt at forstå, hvad det var han "vrøvlede" om:

https://en.wikipedia.org/wiki/Nicholas_Georgescu-Roegen

Hanne Utoft

Morten Balling, tak for henvisningen. Mon ikke Georgescu-Roegen ville have kritiseret den grønne teknologis tidsalder, som kræver en voldsomt udvidet minedrift og en hidtil uset udvikling af moderne infrastrukturering, inklusive endnu et digitaliseringsboom, en smule? Det vil jeg tro - og han ville naturligvis igen få tæv for hver eneste, potentielle, fodfejl.

Jan Fritsbøger

når Morten Balling mener at socialdemokratiet er rødt er det så blot fordi det var de engang, eller fordi han mener de fører rød politik, i det sidste tilfælde må Morten godt nok være langt ude på højrefløjen,
jeg har min egen private men efter min mening korrekte definition på hvornår et parti eller en politiker er rød eller blå,
er man rød anser man menneskers trivsel som det vigtige og har ikke noget imod at hensyn til mennesker går ud over økonomien ( væksten ),
er man blå anser man økonomien ( væksten ) som det vigtige og har ikke noget imod at økonomiske hensyn skader menneskers trivsel,
og jeg er ikke i tvivl om hvad der giver bedst mening, især ikke nu hvor vi ved at væksten er livsfarlig for alt liv på jorden,
som jeg ser det er borgerlige politikere derfor unødvendige og ligefrem skadelige, men da de fleste mennesker er egoister og grådige er der desværre mange som stemmer med fokus på at maximere deres egen indkomst, og de tror på evig vækst selv om denne er en umulighed,
er man lavtlønnet lønmodtager er det ris til egen ræv at stemme borgerligt, da lav løn er godt for profitten og væksten i en virksomhed og derfor vil en borgerlig politiker indrette samfundet, så de lave lønningen holdes nede eller ligefrem falder, jeg har ikke glemt da en politiker på direkte TV udtalte: "det ville da være dejligt hvis vi kunne få skabt en hel masse ultralavtlønsjobs"

Morten Balling

@Jan Fritsbøger

Jeg tror du skal prøve at læse det jeg skrev igen. Du ville få svært ved at placere mig på det politiske spektrum. Politisk er jeg pragmatiker, og ligesom "socialismen" spillede fallit op til murens fald, må man sige at kapitalismen har vist alle dens grimme sider lige siden. Før vi kan diskutere personlig frihed og social sikkerhed er der dog et meget mere vitalt problem vi er nødt til at løse, værende klodens tilstand.

Hvis vi ikke finder en løsning på klima og frem for alt bæredygtighed, så er politiske ideologier ligegyldige. Et potentielt kollaps af den globale civilisation vil have konsekvenser som rækker langt udover det fnidder vi normalt forstår som politik.

@Hanne Utoft

I går syntes Googles snedige AI at jeg burde se denne video:

https://youtu.be/coTeKpIcBbs

Mathias Ruth er en af udviklerne af systemsoftwaren Stella, som jeg personligt har brugt en del. Stella bygger stort set på den systemteori som blandt andet Donnella Meadows var med til at udvikle ifm. Rom Klubben.

Jeg er stort set enig med Mathias Ruth, i hvert fald indtil han begynder at tale om løsninger. Her foreslår han skat på forbrug af ressourcer i stedet for skat på arbejde. Det lyder besnærende, men jeg tror ikke løsningen er så simpel, selvom den formentlig er et godt skridt på vejen.

For mig at se, er økonomi blot en beskrivelse af den måde vi fordeler klodens ressourcer på. Vi har totalt mistet forståelsen af hvad værdi er. Der er en værdi som trumfer alle andre, og det er overlevelse. Det gamle paradoks med hvorfor en spand ikke-vitale diamanter er "mere" værd end en spand vital vand, har jeg længe argumenteret for at man kunne løse, hvis man spurgte en person som havde været tre dage i en ørken uden vand. For nylig bemærkede en avis at ilt nu var mere værdifuldt i Indien end guld, så det lader til at andre er begyndt at få øje på hvad værdi er.

Grunden til at vi har glemt, og ikke længere forstår, betydningen af begrebet værdi er penge. Da vi havde bytteøkonomi uden værdilagre (perler, guld, penge, bitcoins osv.), var det relativt enkelt at overskue om en handel var fordelagtig. I dag står vi i supermarkedet og ser på to forskellige varer til 7,95 uden at ane hvad de reelt er værd.

Bla. derfor er jeg fortaler for at man revurderer (npi) de nuværende værditeorier, herunder marginalteorien. Man er også nødt til at forstå at nytteværdi er en sekundær værdi, ift. værdien af overlevelse. Det sidste er væsentligt, fordi menneskehedens eksistens er langt mere truet end vi ved eller vil være ved.

Hanne Utoft

"må man sige at kapitalismen har vist alle dens grimme sider lige siden."

Det klarede den også fint inden; bl.a. skal vi ikke overse kapitalismens eklatante betydning for udvikling af imperiale krige, herunder de to verdenskrige.