Masseovervågning
Læsetid: 9 min.

Aktivisters sag er nu for landsretten: Kan den stoppe ulovlig masseovervågning?

Med skiftende forklaringer er det lykkedes Justitsministeriet at opretholde en ulovlig masseovervågning af befolkningen siden 2016. Aktivister vil nu have landsretten til at stoppe det
Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007 og pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om, hvem alle deres kunder ringer og sms’er til, samt hvilken mast deres telefon forbinder til på det pågældende tidspunkt.

Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007 og pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om, hvem alle deres kunder ringer og sms’er til, samt hvilken mast deres telefon forbinder til på det pågældende tidspunkt.

Jakob Dall

Indland
8. maj 2021

En gruppe aktivister har ventet i snart tre år og samlet mere end en million kroner ind til at føre en retssag mod Justitsministeriet. En retssag, som de håber, vil føre til, at staten må indstille en omfattende ulovlig masseovervågning af landets borgere.

»Jeg har sågar fået taget et billede nøgen i min have. 12.000 kroner blev der samlet ind den dag,« fortalte Henrik Kramselund om en af indsamlingsmetoderne.

Han er bestyrelsesmedlem i Foreningen imod Ulovlig Logning og var mødt op i retten for at overvære sagen, der onsdag og torsdag blev fremlagt for Østre Landsret.

Foreningen har sagsøgt Justitsministeriet i et forsøg på at få erklæret den danske logningsbekendtgørelse ugyldig og få rettens ord for, at ministeriet ikke har reageret hurtigt nok på en række EU-domme.

Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007 og pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om, hvem alle deres kunder ringer og sms’er til, samt hvilken mast deres telefon forbinder til på det pågældende tidspunkt. Oplysningerne skal gemmes et år tilbage i tiden og kan blandt andet udleveres til politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.

En sådan generel og udifferentieret masseovervågning af et helt lands borgere er dog så indgribende, at flere EU-domme har erklæret, at det er i strid med de grundlæggende rettigheder til privatliv, der sikres af EU’s charter.

Justitsministeriet har siden starten af 2017 anerkendt, at de danske regler ikke var forenelige med EU-retten og derfor skulle laves om, men det er endnu ikke sket.

Derfor må landsretten gribe ind over for staten, argumenterede Julie Bak-Larsen, advokat og partner i Bird&Bird og repræsentant for foreningen i sagen.

»Juraen er klar. Overtrædelserne af borgernes rettigheder sker, og det er svært at forstå, hvorfor sagsøgte ikke bare retter ind,« sagde hun i Østre Landsret.

Et års tid eller fire

At Justitsministeriet er endt med at blive sagsøgt i Østre Landsret, er kulminationen på et kaotisk og uskønt forløb om grænserne for den omfattende masseovervågning.

Overvågningen blev indført på EU-plan med et direktiv i kølvandet på terrorangrebene i London og Madrid og var fra starten kontroversiel. EU’s daværende tilsynsførende for Databeskyttelse Peter Hustinx karakteriserede det i 2010 sådan: »bedømt ud fra sit omfang og det antal mennesker, det rammer, er dette direktiv uden tvivl det mest privatlivskrænkende instrument, som nogensinde er blevet indført af EU«.

I 2014 afsagde EU-Domstolen den første af tre centrale domme om logning. Her blev EU’s logningsdirektiv i sin helhed underkendt. Dommen betegnede logning som et alvorligt indgreb i retten til privatliv og slog blandt andet ned på, at direktivet ikke sikrede, at det kun skete, når det var strengt nødvendigt.

Dommen skabte også tvivl om de danske regler, men Justitsministeriet konkluderede efterfølgende i en analyse, at det ikke behøvede at ændre andet end at afskaffe en dansk – stærkt kritiseret – overimplementering af EU-direktivet om internetovervågning. Logning af opkald, sms’er og masteoplysninger kunne bestå, fordi Danmark i modsætning til EU-direktivet satte kriterier og begrænsningerne op for, hvordan der kunne gives adgang til oplysningerne, mente ministeriet.

I december 2016 kom Tele2/Watson-dommen, som slog fast, at generel og udifferentieret logning er i strid med EU’s charter. Det var en bombe under de danske logningsregler. Dommen fik nogle måneder senere daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til på et samråd at erkende, at de danske regler skulle ændres.

Dommen betød ifølge ministeren, at man ikke længere kunne have »generel og udifferentieret logning«. Overvågningen måtte ikke »omfatte alle teleselskabernes kunder til enhver tid«. De danske regler skulle derfor laves om og erstattes med en »målrettet« og mere begrænset model.

Denne model var dog ikke klar, og ministeren forklarede, at man nu ville tage en dialog med EU-systemet og de danske teleselskaber og opretholde den eksisterende model – der altså var i strid med EU-retten – indtil man fandt en ny.

De nye EU-retningslinjer kom dog aldrig, og efterhånden begyndte man i Justitsministeriet i stedet at henvise til, at der var nye EU-domme på vej, der ville skabe klarhed om retstilstanden og hvilke muligheder for logning, der var. I sommeren 2018 lagde aktivisterne i Foreningen imod Ulovlig Logning sag an, men også den retssag fik Kammeradvokaten udskudt med begrundelsen om, at man afventede dommene.

I oktober 2020 kom så den såkaldte La Quadrature-dom, der for første gang i fire år satte skub i tingene.

Dommen fik på den ene side Justitsministeriet til at erkende, at det nok var udsigtsløst at få EU-systemet til at acceptere en så omfattende overvågning som den danske. Men samtidig åbnede dommen op for en ting, de danske myndigheder virkelig kunne bruge til noget. I en række præmisser omtalte domstolen muligheden for, at »generel og udifferentieret logning« godt kunne tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor der var en konkret og reel trussel mod den nationale sikkerhed.

En sådan situation med en »alvorlig trussel« mod den nationale sikkerhed, mener Justitsministeriet, at Danmark er i nu, og derfor fremlagde de kort inden retssagen en ’lovskitse’, hvor de gør det klart, under hvilke omstændigheder man under en ny logningslovgivning alligevel vil kunne have generel og udifferentieret logning. Ifølge ministeriet kræver det for eksempel, at Center for Terroranalyse under PET vurderer terrortruslen som »alvorlig« – noget de har gjort hvert eneste år siden 2014.

Både i lovskitsen og på et samråd i januar 2021 erkendte Justitsministeriet dog også, at der er en række forhold i ’La Quadrature’-dommen, der betyder at den nuværende danske logning meget snart skal laves om.

De danske logningsoplysninger kan i dag bruges i efterforskningen af almindelig kriminalitet, og det er en tærskel, der er så langt under »alvorlige trusler« mod statens sikkerhed, at det er i strid med EU-retten.

Det problem har fået justitsminister Nick Hækkerup (S) til at erklære, at man nu ikke længere kan tvinge teleselskaberne til at logge oplysningerne, men alligevel opfordrer han stadig til, at de gør det:

»Da de gældende logningsregler pålægger teleselskaberne at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning af alle strafbare forhold, er det således Justitsministeriets opfattelse, at teleselskaberne, indtil nye logningsregler er på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de ikke følger reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen, idet der ikke i de gældende danske regler sondres mellem, til hvilke formål oplysningerne logges,« skrev ministeren til Folketinget.

»Mine udtalelser på samrådet den 14. januar 2021 om, at jeg – indtil vi får vedtaget en ny logningslovgivning – håber, at teleselskaberne har forståelse for, at politiet har behov for adgang til loggede oplysninger til at efterforske grov kriminalitet og beskytte den nationale sikkerhed, skal ses i dette lys.«

En uholdbar situation

Man har altså nu en lovgivning, som Justitsministeriet åbent ekender – på en række områder – strider mod EU-retten, men alligevel opretholder og håber på »forståelse« for hos teleselskaber.

Ifølge Julie Bak-Larsen en uholdbar retstilstand, hvor hverken borgere eller teleselskaber rigtigt ved, hvad der gælder, og også derfor bør landsretten skride ind og erklære logningsbekendtgørelsen ugyldig i sin helhed.

»Udbyderne har svært ved det her. De synes, det er svært at navigere i,« sagde Julie Bak-Larsen i retten.

»Men det er nu engang heller ikke deres opgave at sørge for, at det sker. Det er nu engang statens opgave, at borgernes rettigheder er beskyttet, og at loven er klar. Det vil ugyldighed gøre, det vil gøre at borgernes rettigheder bliver sikret,« sagde hun og henvendte sig direkte til dommerne.

»I skal sikre borgerne de rettigheder, der er affødt af EU-retten, og I skal gøre det til fulde.«

Et meget drastisk skridt

At en uoverensstemmelse mellem EU-retten og dansk lovgivning skulle føre til, at den danske lovgivning skal erklæres helt ugyldig, var Justitsministeriets repræsentant advokat Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten bestemt ikke enig i.

»Det vil være første gang i dansk retshistorie, at en dansk ret erklærer en hel bekendtgørelse ugyldig, fordi der er en konflikt med en EU-regel,« sagde Rass Holdgaard.

Han anerkendte, at det var en mulighed, som landsretten havde, men at det »under ingen omstændigheder« var noget som EU-retten krævede. Han henviste videre til en række afgørelser fra danske domstole, der havde taget stilling til spørgsmål, hvor der var uoverensstemmelser mellem dansk ret og EU-retten, og hvor det i stedet førte til, at dele af de danske regler var »uanvendelige«.

At Nick Hækkerup både til samråd og over for teleudbyderne har kommunikeret, at de danske regler på nogle områder ikke var i overensstemmelse med EU-retten og derfor kun delvist kunne håndhæves fra statens side, var ifølge advokaten netop et eksempel på, at ministeriet håndterer det som et spørgsmål om konkret uanvendelighed.

»Præcis som EU-retten, EU-Domstolen og Højesteret har fastlagt, at man skulle,« sagde Rass Holdgaard og understregede, at ministeriet med den fremlagte ’lovskitse’ viser, at de arbejder så hurtigt, de kan, på at få nye regler på plads.

»Det er klart, at bekendtgørelsen lever på lånt tid. Den skal laves om. Men vi har en alvorlig og reel trussel, og vi har strenge garantier og mulighed for prøvelse. Jeg behøver ikke at understrege, hvor vigtigt det er at logge i den situation, Danmark står i. Så det er et meget drastisk skridt at fjerne logningsbekendtgørelsen i sin helhed, og der er meget lidt sagligt grundlag for at gøre det,« sagde Rass Holdgaard.

Hvor hurtigt er hurtigst muligt?

Det andet store spørgsmål, som aktivisterne vil have landsretten til at tage stilling til, er, hvor hurtigt staten skal reagere på en dom fra EU-Domstolen, så den danske lov kommer i overensstemmelse med EU-retten.

Julie Bak-Larsen argumenterede for, at Justitsministeriet allerede burde have reageret ved den første dom i 2014. Alternativt burde man med sikkerhed have reageret efter dommen i 2016.

Hun henviste til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen selv på samrådet i 2017 havde talt om »et års tid«, som er den grænse, Højesteret tidligere havde opereret med, og at han på samme samråd helt åbent erklærede, at de danske regler var nødt til at blive lavet om.

»Det er skrevet af sagsøgte selv. Det er en tale til et samråd, det er meget nøje udvalgte ord,« sagde hun.

Hun argumenterede for, at Justitsministeriet havde pligt til at ændre de danske regler »hurtigst muligt«, og at ministeriet ikke bare kunne opretholde de nuværende logningsregler i fire-syv år, bare fordi ministeriet ikke vidste, hvordan de så skulle overvåge.

»’Hurtigst muligt’ skal regnes fra, hvornår overtrædelsen konstateres, og ikke fra, hvornår man ved, hvad der skal træde i stedet for,« sagde Julie Bak-Larsen.

Dynamisk handlepligt

Rass Holdgaard gjorde modsat gældende, at ministeriet ikke har overtrådt nogen handlepligt ved ikke at ændre de danske regler.

»Danske myndigheder arbejder løbende på at tilpasse sig til et meget stort antal domme fra EU-Domstolen og til en meget dynamisk retspraksis. I mange tilfælde er det meget simpelt, men i mange andre sager er det meget mere komplekst at justere sin nationale retsorden til EU-Domstolen eller menneskeretsdomstolens,« sagde Rass Holdgaard.

Han opfordrede til, at man skulle sætte sig i en embedsmands eller regeringens sted, når man skulle afveje hensynet til borgernes retssikkerhed, at beskytte landet mod terror – muligvis uden ordentlig efterforskning – og heller ikke skulle pålægge teleselskaberne urimelige økonomiske byrder til registreringen. Det var en svær opgave, og samtidigt var handlepligten »dynamisk« og ændrede sig undervejs som følge af skiftende signaler fra EU-Kommissionen og domstolen.

At det nu er lykkedes Justitsministeriet at sende en lovskitse ud og varsle vedtagelse af en lovgivning i efteråret 2021 var ifølge Rass Holdgaard et eksempel på, at man havde reageret hurtigt og bestemt – og ikke overtrådt nogen handlepligt.

Der afsiges dom i sagen tirsdag den 29. juni 2021, men allerede nu varsler foreningen nye initiativer.

»Når den kommer, starter sagen om at få teleselskaberne til at stoppe, destruere data og betale erstatninger. Arbejdet fortsætter,« skriver den på Twitter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Forhåbentlig klapper domstolen ikke bare hælene sammen, som de næsten altid har gjort siden Enevældens tid.

Tænk, at almindelige borgere bliver nødt til at indsamle en million for at lægge sag an mod staten..
Alene hér halter retssikkerheden, for hvorfor fik de ikke bare fri proces?

Det er usandsynligt svært at få ret, når man går op mod systemet.

Men jeg hepper nu alligevel på retfærdigheden.

Niels Thomsen, Mads Berg, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Henning Haugaard, Ken Sass, Niels G Madsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Søren Nielsen, Mads Troest, Bjarne Andersen, Pia Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Anne-Marie Krogsbøll, Jeppe Bundgaard, Inge Lehmann, Tommy Clausen, Thomas Tanghus, Peter Mikkelsen, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Så længe logningen kun kan åbnes efter en dommerkendelse er det svært at se at der er noget at klage over.

Eva Schwanenflügel

Dette skrev Ingeniøren i en leder efter den forrige EU-dom i rækken oktober 2020 inden den nuværende :

"EU-dommen henholder sig til såvel EU-traktaten som den grundlovssikrede ytringsfrihed, der trues, når stater tager sig den frihed at masseovervåge befolkningen.

Ikke alene logges det, hvem vi taler og skriver sammen med, og hvor vi opholder os.

Politiet kan med logningen også tiltvinge sig adgang til at se, hvad vi skriver, når vi kommunikerer via vores telefoner.

Og det er ikke altid med en retskendelse i hånden – omkring 650 gange om året beder politiet om adgang til logningsdata uden retskendelse og altså alene på basis af et skøn.

Et af årtiets største juridiske selvmål bliver endnu mere hovedrystende, når der gentagne gange kommer eksempler på, at både Rigspolitiet og teleselskaberne har lavet fejl i håndteringen af teledata og ulovligt indsamlede logningsdata, herunder ved forkert udlevering, forkerte mængder og med fejlbehæftet datakonvertering, hvilket både støder retsfølelsen og har sået tvivl om gyldigheden af afsagte domme."

Og videre:

"Det er i sig selv dybt bekymrende for retssikkerheden, når landets øverste juridiske myndighed beordrer private virksomheder til at bryde loven og giver politiet lov til at boltre sig i de ulovligt indsamlede data endda uden retskendelse.
Og når vores øverste juridiske instans forholder sig passivt.

Men det kan blive et lige så stort problem for EU’s mulighed for at spille med musklerne over for de internationale tech-giganter, der i dag udfordrer såvel privacy, ytringsfrihed som konkurrencesituation, når både stater og private virksomheder i EU agerer dårlige eksempler på, at man da bare kan ignorere EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelse, hvis man synes andre hensyn vægter højere."

Ingeniøren mener, vi mangler en forfatningsdomstol, der er helt uafhængig af magten, for dens tredeling fungerer åbenlyst ikke.

Det gør jeg ligeledes.

Niels Thomsen, Anna Olsen, Mads Berg, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Tryggestad, Henning Haugaard, Ken Sass, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Rasmus Knus, Søren Nielsen, Mads Troest, Bjarne Andersen, Søren Cramer Nielsen, Anders Reinholdt, Martin Rønnow Klarlund, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk, Inge Lehmann, Tommy Clausen, Peter Mikkelsen, Mikkel ---, Dorte Sørensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ingeniøren:

"Ulovlig telelogning svækker EU som IT-vogter"
https://ing.dk/artikel/leder-ulovlig-telelogning-svaekker-eu-it-vogter-2...

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Martin Rønnow Klarlund, Anne-Marie Krogsbøll, Inge Lehmann, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm
"Så længe logningen kun kan åbnes efter en dommerkendelse er det svært at se at der er noget at klage over."

Øh. Der er vist noget du ikke helt har forstået. Det kræver ikke en dommerkendelse at få logningsdata fra teleselskaberne.
Desuden foretages langt de fleste ransagelser uden, at man først har fået en dommerkendelse.
Ud over det så er logningsdata, ligesom DNA, ikke ufejlbarligt. Antallet af fejl der har været i rigspolitiets behandling af lognings data er ... signifikant.. igen fordi de, som så mange andre steder i samfundet, bliver presset på at levere med for få ressourcer.

// Jesper

Anna Olsen, Mads Berg, Henning Haugaard, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Hanne Utoft, Rasmus Knus, Søren Nielsen, Bjarne Andersen, Søren Cramer Nielsen, Anders Reinholdt, Martin Rønnow Klarlund, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Inge Lehmann og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der er også en anden "sjov" ting , statsborgerskab kan nu ikke gives til personer ,der har begået noget der kan give en fængselsstraf, jaselv en betinget og en bøde - men staten kan åbenbart i et land der kræver en ren straffeattest godt selv undlade at overholde love og EU-direktiver.

Mads Berg, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Henning Haugaard, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Pia Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Tommy Clausen, Thomas Tanghus, Carsten Munk og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jesper Frimann Ljungberg.
Det kræver altid en dommerkendelse, at få adgang til de af teleoperatørerne gemte oplysninger, om den enkelte borgers færden. Man kan således godt pålægge operatørerne pligt til at gemme oplysningerne men man kan ikke tvinge oplysningerne fra operatørerne, uden en retskendelse. Det vil være i direkte strid med Grundloven, der kun tillader afvigelse fra § 72 - i "særegne" tilfælde.

Forholder virkeligheden sig på en anden måde er vi ude i brud på Grundloven - det må enhver dommer kunne anerkende og - ikke bevæge sig ud i.

Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm

Jeg skrev nu ransagelser, og her kan du se data fra 2018, hvor det klart fremgår at under 20% af alle ransagelser sker med en 'ransagnings kendelse i hånden', at man i høj grad 'bruger' frivillighed og så at man indhenter en kendelse efterfølgende.

https://anklagemyndigheden.dk/sites/default/files/inline-files/Statistik...

Når det kommer til 'teledata', er tingene lidt mere komplekse. Som du kan se af ovenstående så har man i kun i cirka 80% af tilfældene med aflytning, adgang til teleoplysninger en forudgående dommerkendelse. 10% af tilfældende indhenter man en dommerkendelse efterfølgende.

Men nu er 'teledata' jo lidt noget andet i dag end traditionel telefonnummer XX har snakket med telefonnummer YY. I dag bruges der i høj grad apps til at kommunikere med via IP baserede tjenester, messenger, facebook mv. Og her kan politiet via en edition, som er pålagt teleudbyderne via editionspligt, altså indsamling af data uden at skulle over en dommer.

læs f.eks.:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2017/06/Rapport_Danske-myndig...

Og det er noget rod, for sådan noget leder til dårligt politiarbejde, hvor man springer over hvor gærdet er lavest til skade for både borgernes frihedsrettigheder og tilliden til politiet. Bare se hvordan 10.000 retsager måtte gennemgås fordi man ikke kunne finde ud af filtrere teledata ordentligt i politiet, eller at det nu er bevist at DNA registret, ikke har været til at regne med.

Vi skal meget gerne have et land, hvor når en politibetjent henvender sig til en borger så foregår det med gensidig respekt, hvor borgerens første bemærkning vil være "hvad kan jeg hjælpe med Fru/Hr betjent", fordi borgerne kender sine rettigheder og ved at politiet er til for at servicere borgerne, med respekt for borgernes rettigheder. Og at borgerens derfor har tillid til og er villig til at hjælpe politiet fordi borgeren ved at man kan stole på politiet.

Det føler jeg desværre at politikerne, har været igang med at sabotere de sidste par årtier, og det gør Danmark til et mindre trygt land.

// Jesper

Niels Thomsen, Michael Waterstradt, Mads Berg, Henning Haugaard, Inge Lehmann, Ken Sass, Steen K Petersen, Krister Meyersahm, Rasmus Knus, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra Information 2013:

"Fem års internetovervågning har stort set været ubrugelig.

Milliarder af data registreres hvert år om alle danskeres internetkommunikation efter logningsbekendtgørelsen.
Men nu viser en redegørelse fra Justitsministeriet, at internetlogningen har været stort set nytteløs på grund af systemets implementering og politiets mangelfulde it-kompetencer."

https://www.information.dk/indland/2013/02/fem-aars-internetovervaagning...

Fra Information 2019 (over 10.000 sager ved danske domstole er fejlbehæftede):

"Sagen handler om, at der i potentielt tusindvis af retssager og efterforskninger igennem de sidste otte år har været brugt mangelfulde oplysninger om borgernes telekommunikation.

Data fra mobiltelefoner har stor betydning i mange retssager i forhold til at kortlægge, hvem mistænkte personer har kommunikeret med, og hvor de har bevæget sig hen, hvilket bliver set ud fra, hvilke master mobilen er forbundet til.

Det er en type af beviser, der ifølge forsvarsadvokater bliver betragtet som nærmest objektive ved danske domstole. At der kan have været mangler i et stort antal sager sætter et stort spørgsmålstegn ved den tillid, som danskerne normalt har til retsvæsenet."

https://www.information.dk/indland/2019/07/politiets-telelogningsfadaese...

Fra Politiken 2020:

"Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i årevis har disse teledata været fejlbehæftede og mangelfulde på grund af en uopdaget systemfejl og manglende kontrol i Rigspolitiet.

I alt 11.000-12.000 sager siden 2010 skal granskes for at afdække de potentielt skæbnesvangre fejl.
Affæren om politiets fejl, der udfordrer borgernes retssikkerhed, blev fortiet for domstolene og Folketinget i over 100 dage."

https://politiken.dk/indland/art7613159/Danmarks-teleskandale-er-blevet-...

Berlingske Tidende 2021 (Tænketanken Justitias redegørelse om ulovlig telelogning):

"Logningen blev indført 15. september 2007 under daværende justitsminister Lene Espersen (K) som en del af den såkaldte Terrorpakke II.

Al brug af fastnet- og mobiltelefoni samt af internet og mail er blevet registreret.
Indholdet af samtaler og sms gemmes ikke.

Men det gør oplysninger om, hvilket nummer man ringer fra og til, hvornår der ringes, hvor længe samtalen varer, og – for mobiltelefoner – hvilken mobilmast samtalen begyndte og sluttede ved.

Det giver et ret nøjagtigt billede.

Ved sms-tekstbeskeder og mms-billedbeskeder gemmes afsenderens og modtagerens nummer samt tidspunkt for afsendelsen.
Ved mail gemmes afsender- og modtageradresse sammen med tidspunkt samt computerens IP-adresse.
Alle besøgte internetadresser registreres sammen med tidspunkt og computerens MAC-adresse, en slags unikt »CPR-nummer«.

Telebranchen beregnede for flere år siden, at der allerede dengang blev samlet mindst 100.000 registreringer sammen om hver eneste dansker på et år.
Siden da er alene mobildatatrafikken steget med omkring 40 procent om året.

De fire store teleselskaber TDC, Telenor, Telia og 3 holdt i oktober-november 2018 op med at registrere geografiske oplysninger – lokationsdata – om kunderne, når disse sender mms-billedbeskeder og bruger data efter krav fra Datatilsynet på baggrund af en klage fra en TDC-kunde.

I gennemsnit blev en TDC-kundes geografiske placering registreret 50-100 gange i døgnet."

https://www.berlingske.dk/virksomheder/taenketank-ulovlig-overvaagning-a...

Er det et Big Brother samfund vi ønsker os?
Stasi ville have været død af misundelse.

Michael Waterstradt, Mads Berg, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Carsten Munk, Mads Troest, Bjarne Andersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Det er prisværdigt at nogen forsøger at stoppe statens overgreb af rettens vej, og jeg har selv for nogle år siden støttet denne sag med et bidrag.

Det står dog idag ret klart for mig at der reelt inten er at vinde, ud over moralske sejre. Skulle det usandsynlige ske, at staten led nederlag ved danske domstole, vil politikerne uden tvivl alligevel bare fortsætte. Enten ved at ændre en ubetydelig detalje et sted, så sagen kan starte forfra, eller ved bare at fortsætte som de plejer i hemmelighed. Ligeså hvis staten dømmes ved EU.

For Danmark er ikke et retsamfund. Og i øvrigt ville USA aldrig tillade at Danmark blev det på dette område.

Michael Waterstradt, Klaus Lundahl Engelholt, Henning Haugaard, Hanne Utoft, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er mærkeligt at man vil fremme en gruppes (teroister) mulighed for at udleve deres ønsker - ved at stoppe vores alles (statens) mulighed for at begå "overgreb" (logning)
Eller mere på spidsen: Hvad er værst 41 døde i terrorbombe i metroen eller logning af alle vores smser mv. ??

Niels G Madsen

Jeg fortrækker at leve i en retsstat som respektere borgernes rettigheder, og som ikke fylder dem med løgn 24/7. Og så tager jeg gerne de risici som følger med.

I øvrigt er Staten ikke 'vores allesammens'. Staten er statens. -En langt hen af vejen selvsupplerende entitet som holder enhver nysgerrig eller kritisk borger på afstand med alle til rådighed værende midler, os som faktisk ikke har meget at gøre med borgernes 'samfund'.

Michael Waterstradt, Martin Rønnow Klarlund, Henning Haugaard, Inge Lehmann, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Journalist på Information Sebastian Gjerding udbad sig i 2012 i henhold til Persondataloven oplysninger fra sit teleselskab om, hvor meget de registrerede om ham i dagens løb.

Læs det og bliv bange.

Her er et uddrag :

"For hver dag jeg går igennem dataarket, afslører linjerne mere og mere om mit liv og bevægelsesmønster.
- Hvornår jeg går i seng, og hvornår jeg står op. - Hvem jeg kommunikerer med, og hvor jeg sover om natten.
- Man kan se, hvilke kilder jeg har snakket med, hvornår jeg har snakket med dem, og hvem der har ringet til hvem først.

Kildekontakter, netværk, intime relationer, arbejdsmønstre, sovetider, faste opholdssteder og ruter, jeg bevæger mig, viser sig, jo længere man med simpel databehandling arbejder sig ned igennem dataarket.

Det var terror, der var begrundelsen, men da direktivet blev skrevet, var der intet, der begrænsede det til terror. I stedet stod der »alvorlige forbrydelser«, og det var altså op til medlemslandende selv at fortolke, hvad alvorlige forbrydelser betyder.

Ifølge Joe Mcnamee, koordinator for European Digital Rights i Bruxelles, der har kritiseret loven, siden den blev indført, lovgav man i blinde:

»Folk havde på det tidspunkt ikke nogen idé om, hvor bredt direktivet var, fordi der intet fortilfælde er at sammenligne med,« siger han.

Da Danmark indførte lovgivningen, skete det også som del af en anti-terrorpakke, men heller ikke her blev det begrænset til terror.

Det eneste sted, vi har kunnet finde nærmere oplysninger om, hvad oplysningerne bruges til, er i et høringssvar fra Rigsadvokaten i 2010.

Her er ingen konkrete henvisninger til terrorsager, men det fremgår, at oplysningerne bruges i sager om drab, røverier, tyverier, kidnapning, økonomisk kriminalitet, skyldnersvig og forsikringssvindel.

Flere forbrydelser, der ligger et stykke under sigtelser for terrorisme, og som Peter Lauritsen er kritisk over for, at det bliver brugt til:

»Det kan godt være, at man siger i dag, at det er meget fornuftigt, at man kan fange en bankrøver med det her, men det var ikke det, der var meningen med det.
Man savner en debat om rimelighed, der går ud over, at politiet bare siger, at de er glade for det. Det er ikke argument nok.
Det skal sættes i forhold til det omfattende indgreb, som det rent faktisk er,« siger han.

Christian Panton mener, at der mangler dokumentation for, at indgrebet står mål med det, som myndighederne hævder at ville bekæmpe.

»Jeg er ikke overbevist om, at alvorlig kriminalitet bliver bekæmpet med de ting, der bliver logget.
Hvis man er kompetent kriminel, har man ikke sin mobiltelefon med, når man skyder nogen, og man bruger internettelefoni til at kommunikere med.
Seriøse kriminelle tilpasser deres mønstre efter den overvågning, der er, mens det er de mindre alvorlige lovovertrædere ,som bliver fanget af det her,« siger han."

"Dine mindste bevægelser kan følges skridt for skridt"
https://www.information.dk/moti/2012/04/dine-mindste-bevaegelser-kan-foe...

Noget man heller ikke har talt højt om er, at risikoen ved at opbevare så personfølsomme oplysninger er et udsøgt mål for hackere, og som nævnt af Niels G Madsen, en lækkerbisken for de amerikanske efterretningstjenester.

Michael Waterstradt, Mads Berg, Per Torbensen, Martin Rønnow Klarlund, Henning Haugaard, Inge Lehmann, Carsten Munk, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Niels G Madsen og Mads Troest anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"I en række præmisser omtalte domstolen muligheden for, at »generel og udifferentieret logning« godt kunne tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor der var en konkret og reel trussel mod den nationale sikkerhed."

Hermed vil løbende identifikationer, ligesom i USA, af 'konkrete og reelle trusler mod den nationale sikkerhed' udgøre den mindst komplicerede adgang til at fortsætte business as usual - og efterfølgende klare sagerne juridisk. Dette har været tilfældet for bl.a. Frankrig, som i årevis opretholdte undtagelsestilstand med henvisning til abstrakte inden- og udenlandske trusler.

Michael Waterstradt, Inge Lehmann, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, du har ret, Hanne.

Sådan planlægger regeringen jo også at fortsætte..

Det skitserer ovenstående artikel hér:

"I oktober 2020 kom så den såkaldte La Quadrature-dom, der for første gang i fire år satte skub i tingene.

Dommen fik på den ene side Justitsministeriet til at erkende, at det nok var udsigtsløst at få EU-systemet til at acceptere en så omfattende overvågning som den danske.
Men samtidig åbnede dommen op for en ting, de danske myndigheder virkelig kunne bruge til noget.
I en række præmisser omtalte domstolen muligheden for, at »generel og udifferentieret logning« godt kunne tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor der var en konkret og reel trussel mod den nationale sikkerhed.

En sådan situation med en »alvorlig trussel« mod den nationale sikkerhed, mener Justitsministeriet, at Danmark er i nu, og derfor fremlagde de kort inden retssagen en ’lovskitse’, hvor de gør det klart, under hvilke omstændigheder man under en ny logningslovgivning alligevel vil kunne have generel og udifferentieret logning.
Ifølge ministeriet kræver det for eksempel, at Center for Terroranalyse under PET vurderer terrortruslen som »alvorlig« – noget de har gjort hvert eneste år siden 2014."

Det vil sige, at når CTA vurderer- hvert år- at Danmark er i "alvorlig risiko" for terror, så mener man, at der en kattelem at finde i dommen fra EU, man kan anvende for at bibeholde den ulovlige praksis uendeligt.

Fra en artikel i Information 5. Maj bliver netop dette aspekt af sagen problematiseret af tænketanken Justitsia:

"Men ifølge direktør i Justitia Jacob Mchangama er denne model problematisk, blandt andet da CTA reelt hører under Justitsministeriet.
Der er altså ikke tale om en uafhængig instans, men tværtimod en instans med nogle meget klare incitamenter til at sikre, at overvågningen består.

»Det vil betyde, at PET’s ene arm skal afgøre, om PET’s operationelle arm skal have mulighed for at bruge overvågning, som de siger, de er helt vildt afhængige af,« siger Jacob Mchangama.

»Det er problematisk, at man basalt set lader det være op til statens egne organer at beslutte det, og der ikke er nogen uafhængig instans indover.«

At bruge CTA’s vurdering er ifølge Jacob Mchangama også problematisk, da det er en vurdering af et mere generelt trusselsbillede, som har været gældende i en årrække. Dermed vil den generelle og udifferentierede logning – stik imod EU-dommen – antage systematisk karakter og blive hovedreglen, påpeger han.

Et andet problem handler om, at ministeriet i lovskitsen lægger op til ikke bare at bruge de indsamlede data til netop trusler mod statens sikkerhed, men også til brug for efterforskning af grov kriminalitet.

»Det er meget belejligt, for så er vi derhenne, hvor der reelt set ikke er nogen forskel i forhold til de nuværende regler,« som Jacob Mchangama konstaterer.

Man vil altså anvende data indsamlet til et formål (terror) til et andet (grov kriminalitet). Det er noget, ministeriet finder støtte til ved en række henvisninger til dommens præmisser. Men ifølge Justitia vil en sådan ordning være »i direkte strid med EU-domstolens praksis."

https://www.information.dk/indland/2021/05/taenketank-regeringens-model-...

Michael Waterstradt, Martin Rønnow Klarlund, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Niels G Madsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Det danske ex-retsamfunds sørgelige forfatning beskrives sagligt og detaljeret her af tidligere major John Foley i forsvars-personalebladet OLFI:

https://olfi.dk/2021/05/04/forsvaret-medvirker-til-at-magthaverne-traede...

Der er heldigvis efterhånden flere og flere som er helt på det rene med den glidende antidemokratiske fjendtlige magtovertagelse som er i fuld gang i Danmark, og som nu ikke længere lader sig skjule eller bortforklare.

Michael Waterstradt, Mads Berg, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels G Madsen, wow..

Tak for linket til John Foleys advarsel i netmagasinet om forsvar OLFI, der via deres insisterende graverjournalistik afstedkom diverse afsløringer i militærets top og direktion, som mildest talt blev omtalt i 2019.

Her siger John Foley også:

" Margrethe Vestager indrømmede, at reguleringen, på en række områder ikke varsler godt for fremtiden.
Bl.a. fortalte hun at anvendelsen ansigtsgenkendelse m.m. i det offentlige rum, som det allerede sker i Kina, godt kunne være acceptabelt at lade danske efterretningstjenester og politi benytte.
For at finde nålen høstakken må der nødvendigvis gennemføres en total kameraovervågning af hele befolkningen, ligesom det allerede sker med overvågning og registrering via mobiltelefoner.
Det var ikke lige det, mange af os havde håbet på, da Margrethe Vestager i EU blev sat til at varetage befolkningens berettigede krav på retssikkerhed og retten til privatliv.

I FE og CFCS  har man med årlige milliardtilskud siden 2012 nu opbygget et gigantisk bureaukratisk set-up i Forsvarets regi – som en kæmpe edderkop i spindelvævet – der samler både militære og civile informationer og data såvel indenfor som udenfor rigets grænser.
Vel at mærke uden politikernes mulighed for at føre demokratisk kontrol og overholde de sædvanlige demokratiske love og forvaltningsregler, der er gældende for landets øvrige myndigheder. FE og CFCS er undtaget disse regler og bestemmelser.

Regeringens Kontroludvalg og TET er ikke i stand til at gennemføre undersøgelser og sikre demokratiet, hvilket også er afsløret i forbindelse med den verserende FE skandale. FE og CFCS er således trin for trin og gradvist blevet en stat i staten, som er hermetisk lukket for omverdenen og kun svarer på spørgsmål, hvis de ikke er kritiske.
Ellers nægter man at svare med en forklaring og dårlig undskyldning om, at det er hemmeligt og ikke i nationens interesse, at man udtaler sig.

Gradvist og næsten umærkeligt er befolkningen, ligesom føromtalte frø, blevet lullet i søvn og kogt med dårlige forklaringer om, at det er til vores eget og rigets bedste. Ufatteligt og tankevækkende, at et frihedselskende land og folk som vores finder sig i at staten, magthaverne og politikerne i den grad træder de hårdt tilkæmpede rettigheder og værdier under fode.

Og desværre er det danske forsvar blevet part i og medvirkende til, at det sker."

https://olfi.dk/2021/05/04/forsvaret-medvirker-til-at-magthaverne-traede...

Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad pokker er forskellen på EU og USA efterhånden, når det drejer sig om totalovervågning af befolkningen?

Michael Waterstradt og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Eva Schwanenflügel, det kunne da være interessant at få indblik i hvilke lande og interessenter som har arbejdet for disse "friheder" til statens masseovervågning, generel brug af ansigtsgenkendelse, osv.

Da det jo er ny lovgivning som oprindeligt, og stadig nominelt, skulle beskytte befolkningerne mod overgreb fra bl.a. staten, så har der jo nok været forhandlinger og afstemninger i EU, og resultatet er den laveste fællesnævner af "borger beskyttelse" som de kunne blive enige om.

Så ved vi nu også om problemet faktisk er med EU som sådan, eller om det er visse særligt data-hungrende medlemslande eller andre magter som vi skal bebrejde for det her? Jeg har ikke svaret, men jeg tænker bestemt ikke at det havde været bedre hvis de danske myndigheder og politikere helt selv skulle fastsætte disse regler.

Bjarne Andersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels G Madsen

Om lidt er det nok lige meget, idet blandt andet facebook arbejder med at læse vores tanker IRL.

Facebook vil ikke stå tilbage pt, så de opfordrer deres brugere til at lade sig tracke:

"https://www.version2.dk/artikel/facebook-brugerne-lad-jer-tracke-hold-tj...

Hanne Utoft

"Hvad pokker er forskellen på EU og USA efterhånden, når det drejer sig om totalovervågning af befolkningen?"

I praksis er forskellene marginale ... hvilket ikke burde overraske. Derimod kan det undre at der fortsat råder en forestilling om at EU vil værne om demokratiet, når demokratiet står i et helt reelt og uimodsigeligt forhold til neoliberalisme/kapitalisme - og at det skulle have bedre 'chancer' i centralistiske føderationer end i små, selvstændige stater. Det er nærmest religiøst.

Mads Berg, Per Torbensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Ups, når demokratiet står i et helt reelt og uimodsigeligt modforhold til neoliberalisme/kapitalisme, skulle der selvfølgelig stå.

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"
Over the past few months, Facebook and Elon Musk’s Neuralink have announced that they’re building tech to read your mind — literally.

Mark Zuckerberg’s company is funding research on brain-computer interfaces (BCIs) that can pick up thoughts directly from your neurons and translate them into words. The researchers say they’ve already built an algorithm that can decode words from brain activity in real time.

And Musk’s company has created flexible “threads” that can be implanted into a brain and could one day allow you to control your smartphone or computer with just your thoughts. Musk wants to start testing in hour."

Eva Schwanenflügel

Hvor længe varer det før regeringen vil læse vores tanker??

Niels G Madsen

"Hvor længe varer det før regeringen vil læse vores tanker??"

Formentlig længere end som så. Men det vil nok ikke forhindre staten i at forsøge sig via dyrt indkøbt kvaksalver teknologi fra diverse AI fantaster. Så selv om tankelæsning næppe reelt ligger lige om hjørnet, så skal folk nok snart blive (rets)forfulgt for deres påståede tanker og holdninger. Det ville være så Dansk som det næsten kan blive.

Men lige for en god ordens skyld: Eva Schwanenflügel, lov mig at du ikke selv er på Facebook!? Og at du har en ordentlig email konto, f.eks hos protonmail? Og at du i det mindste bruger duckduckgo eller startpage i stedet for Google?

Jeg følger selv de ovenstående anbefalinger, samt en del andre. Men de tre ovenstående forslag er nogle meget små ofrer og jeg synes at det er det mindste man kan gøre ;-)

Eva Schwanenflügel

Bare rolig, Niels G Madsen, jeg iagtager alle forsigtighedsregler ;-)