Der skal sættes skub i en »kulturændring« på Aarhus Universitet, efter at universitetet i strid med loven har tilbageholdt afslørende dokumenter og efterfølgende dækket over det med usande forklaringer.
Det mener bestyrelsesformand for Aarhus Universitet Connie Hedegaard, som i et interview fastholder sin tillid til rektor Brian Bech Nielsen, der i sidste uge måtte erkende, at han selv havde været med til at træffe den ulovlige beslutning om at tilbageholde aktindsigter i kølvandet på den skandaliserede oksekødsrapport.
Ud over at have tilbageholdt afslørende dokumenter er universitetet ad to omgange kommet med falske forklaringer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I sine redegørelser til styrelsen har universitetet nemlig forsikret om, at besvarelsen af aktindsigterne ikke blev forhalet.
Brian Bech Nielsen har som beskrevet i Information lørdag tilbudt at fratræde sin stilling som følge af sagen, hvilket en enig bestyrelse har afvist. Den afgørende årsag er ifølge Connie Hedegaard, at bestyrelsen har tillid til, at rektoren ikke vidste, det ville være i strid med loven, da han på et ledelsesmøde den 15. oktober 2019 var med til at træffe beslutningen.
»Man skal følge loven. Det kan der ikke være to meninger om, og det her er en alvorlig sag,« siger Connie Hedegaard.
»Men set fra en bestyrelses synspunkt skal rektor have haft mulighed for at vide, hvis det, han foretager sig, er ulovligt.«
Efter at være blevet bekendt med rektors indblanding har Connie Hedegaard ifølge eget udsagn netop spurgt til, om det nogle steder var oplyst forud for mødet, at beslutningen ville være ulovlig.
»Det kan jeg ikke se har været tilfældet, ud fra det jeg får at vide, når jeg spørger. Og jeg synes, at jeg spørger grundigt. Så jeg kan ikke andet end at tro, at rektor ikke har været vidende om det,« siger hun.
»Og så er det klart, at jeg interesserer mig for, hvordan kan det så ske. Det spørgsmål er blevet analyseret, og det er derfor, at chefjuristen ikke længere har sit job, og at tre andre ledende medarbejdere har fået påtaler,« siger Connie Hedegaard.
Hun henviser til, at Aarhus Universitets nu forhenværende chefjurist har mistet sit job som følge af sagen, og at en tidligere dekan, en prodekan og en centerleder har fået påtaler af rektor. Selv om bestyrelsen fortsat har tillid til universitetets øverste leder, er det »en skidt sag for Aarhus Universitet«, siger Connie Hedegaard, der mener, at der skal »en kulturændring og en ledelsesændring til«.
»Vi har en opgave i, at ledelsen får sat lidt skub i en kulturforandring, så man undgår alle de sager, og at man selvfølgelig skal tage aktindsigt og offentlighedsloven alvorligt.«
Vidste ikke det var ulovligt
Da universitetsbestyrelsen i en pressemeddelelse fredag udtrykte tillid til Brian Bech Nielsen, kom Connie Hedegaard ikke ind på den centrale del af sagen, som handler om, at universitetet ad to omgange har givet falske forklaringer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, at det ikke havde forhalet aktindsigterne.
Brian Bech Nielsen har tidligere oplyst, at han læste redegørelserne uden at studse over den udlægning. Det til trods for, at han selv var med til at træffe beslutningen om forhalingen. Han har ikke ønsket at stille op til interview med Information.
Connie Hedegaard gentager, at det afgørende for hende er, at Brian Bech Nielsen angiveligt ikke har været vidende om ulovligheden af beslutningen.
»Hvis ikke man ved, at det er ulovligt, og ikke er blevet gjort opmærksom på det af chefjuristen, der har kontor ti skridt fra ens eget kontor, så reagerer man ikke nødvendigvis på det, selv om man har læst det i en redegørelse,« siger hun.
– Men eftersom rektoren læste redegørelserne til styrelsen, må han også have vidst, at det var forkert, når universitetet skrev, at det ikke forhalede dokumenterne. Hvad siger du til det?
»Bestyrelsen og jeg er blevet oplyst om, at i det øjeblik, at Information bringer den første artikel den 5. november 2019 om, at AU skulle have brudt loven, så spørger rektor chefjuristen på skrift: ’Hallo, hvad er det, jeg kan læse i avisen, har vi ageret korrekt her?’ Og han får en skriftlig betryggelse om, at ’ja, rolig, rektor, det har vi skam’,« siger Connie Hedegaard.
Hun tilføjer, at da Aarhus Universitet i tredje udtalelse pludselig ændrer forklaring til styrelsen, udtrykker rektor »sin klare utilfredshed« med, at de nye oplysninger ikke fremgik af de to første svar.
Stort arbejde i vente
– Jeg spørger lige igen: Rektor har sagt, at han læste redegørelserne. Han har sagt, at han var nødt til at stole på chefjuristens udlægning, men han var jo selv med til at træffe beslutningen, så uagtet om det var ulovligt eller ej, må han jo have vidst, at forklaringerne til tilsynsmyndigheden var usande?
»Det her håndteres meget på fakultetsniveau, chefjuristen er med inde over, og det er også det, man har en chefjurist til. Jeg har spurgt, om der lå materiale til universitetsledelsesmødet den 15. oktober, der sagde, at det her ikke er helt godt i forhold til loven. Og jeg har fået et meget klart svar på, at der ikke ligger et sådan bilag. Hvis du ikke er blevet gjort opmærksom på, at det ikke er lovmedholdigt, hvordan skal du så kunne vide det?« spørger Connie Hedegaard.
– Jeg spørger ikke til, om der lå nogle bilag. Jeg spørger til, at rektor har truffet en beslutning om at tilbageholde aktindsigter og samtidig læst universitetets redegørelser til styrelsen, hvor der netop står, at I ikke tilbageholder …
»Du må tale med rektor om, hvordan han har læst redegørelserne. Jeg synes, det afgørende er, at da han finder ud af, at det, der står i de to første redegørelser, er blevet ændret i tredje redegørelse, der ringer hans alarmklokke. Og så tager han action,« siger Connie Hedegaard.
– Men rektor vil ikke stille op til interview med os. Hvad mener bestyrelsen egentlig om det?
»Det har vi som bestyrelse ingen mening om.«
– Er sagen afsluttet ifølge bestyrelsen?
»Hvis ikke der kommer flere informationer, hvad vi ikke har grund til at tro, så er den afsluttet for så vidt angår, hvem det skal have hvilke konsekvenser for. Men sagen er ikke afsluttet i den forstand, at der er et stort arbejde at gøre på Aarhus Universitet i forhold til at undgå, at den her type sager sker i fremtiden.«
– En chefjurist har mistet jobbet, tre ledende ansatte har fået påtale af rektoren selv. Skal rektor være den eneste, som går fri i den her sag?
»Jeg kan ikke anerkende præmissen. Dem, som har ansvaret for at gøre opmærksomme på de her ting, er dem, der har fået påtalerne. Og chefjuristen, som i øvrigt er vældig dygtig, var den, der skulle sige ’hallo, stop, det går ikke’. Det var hendes job.«
I et debatindlæg i tirsdagens Information forklarer Brian Bech Nielsen ligesom Connie Hedegaard, at han ikke var bevidst om, at det ville være ulovligt at tilbageholde aktindsigterne. Tværtimod tilføjer rektoren, at han af sin chefjurist den 5. november 2019 »blev skriftligt betrygget i, at der var handlet i overensstemmelse med loven«.
»De seneste dages omtale i Information kunne give den opfattelse, at jeg mod bedre vidende skulle have ladet universitetets to første, og ikke retvisende, udtalelser gå videre til styrelsen. Det må jeg kraftigt afvise,« skriver han.
Denne sag lugter jo langt væk af snyd. Hvis nogen i dette kommentarspor tror på, at Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen kan være en del af løsningen fremadrettet - med en 'kulturændring' på Aarhus Universitet - når de indtil nu har været en del af problemet, vil jeg være taknemmelig for en forklaring på dette.
Jeg kan ikke spore nogen selvkritik i formandens udtalelser. Tilsyneladende har bestyrelsen ikke bedt om en redegørelse fra rektor for sagen, selv om den kunne føre til at universitetet satte sin troværdighed på spil. Har bestyrelsen gennemgået sagen, inden den udtrykte sin fulde tillid til rektor? Mon ikke den nødvendige kulturændring må begynde hos bestyrelsen selv?
Det er et meget velgennemført interview. Passagen hvor Connie Hedegaard indser at hendes argument ikke holder, hvorefter hun henviser til at spørge rektor, hvorefter hun sanktionerer at han ikke stiller op - det er en af de stunder, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.
@Morten Wieth 10. maj, 2021 - 22:37
"Passagen hvor Connie Hedegaard indser at hendes argument ikke holder, hvorefter hun henviser til at spørge rektor, hvorefter hun sanktionerer at han ikke stiller op - det er en af de stunder, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde. "
citat fra læserbrev
Du har ret .... jeg er ellers fan af Connie Hedegaard;
men hér krummede jeg tæer !!
Jeg har også troet på Connie Hedegaards integritet, men min tillid til hende fik et alvorligt knæk, da hun som miljøminister på baggrund af BILKA-sagen i Horsens proklamerede lovlighed i forvaltningen.
Men da det kom til stykket ville hun ikke stoppe det ulovlige boligbyggeri hendes egen borgmester i Gentofte havde gang i på en stærkt forurenet grund midt mellem 3 støjende motorveje.
Den sag gav anledning til dette indslag i Cirkusrevyen i 2005.
https://www.youtube.com/watch?v=hEWuvPTfh3E
Men er det største problem ikke sagerne med, at Universiteterne kan presse enten af organisationer, regeringen, osv. til at komme med rapporter/undersøgelser osv. der støtter de deres interesser?
Genopret de statslige undersøgelser - så universiteterne ikke bliver spænd for regeringens og andre vogn med trusler om mindre økonomi osv. Det var en dårlig ide med Helge Sanders og Fogh Rasmussens nedlæggelse af de statslige undersøgelser og gøre universiteterne afhængige af disse opgaver.
Universiteterne har mange problemer.
Meget større end den tynde suppe, der er blevet kogt på et par strimler oksekød.
Nogle af problemer skyldes givetvis interne beslutninger, organisering og adfærd.
Men hovedårsagen skal findes i de givne rammer for universiteterne.
Den nuværende universitetslov er en katastrofe for samfund og forskning.
Hvis bestyrelse og rektor var valgt af de studerende og de ansatte på universitetet, som det var dengang, der var demokrati, så ville de ikke blive genvalgt.
Muligvis ville de blive presset ud.
Under ministervældet kan de bare blive siddende.
Rektor troede, at forhalingen af aktindsigten var lovlig, siger han, men det forklarer ikke, hvorfor han gik med til forhalingen i det hele taget. Lovlig eller ej er beslutningen udtryk for en besynderlig mentalitet på en offentlig uddannelsesinstitution.
@Dorthe Sørensen
"Men er det største problem ikke sagerne med, at Universiteterne kan presse enten af organisationer, regeringen, osv. til at komme med rapporter/undersøgelser osv. der støtter de deres interesser?"
Spot on. Det her er bare et symptom på noget mere fundamentalt råddent.
// Jesper
Ny og hensigtsmæssig kultur skabes vist bedst med frisk udåndingsluft i bestyrelses- og direktionslokalerne på AU.
Genskab demokratiet på universiteterne og lad forskerne og de studerende selv vælge bestyrelse og ledelser på alle niveauer.
Der ligger simpelthen et "stort arbejde i at undgå lignede sager i fremtiden"
Det er sku noget af en indrømmelse må man sige
Hvis man agiterer for en ændret kultur, så undgår man diskussionen af ændret struktur. Ændrede strukturer kunne f.eks. være:
- Demokratiudvikling af universitetet, fjernelse af bestyrelsesmodellen og (gen)involvering af de faglige kræfter i ledelsen og udviklingen af universitær uddannelse i Danmark. Reduktion af magtdistancer og den hierarkier.
- Lovgivning mod eksterne midlers finansiering af universiteterne og reformering af den gældende universitetslov, som forretningsgør og konkurrenceudsætter vore højere læreanstalter.
Med andre ord: denne sag handler ikke om Århus Universitet alene. Det handler om det helt skelsættende spørgsmål om, hvad universitetet- helt overordnet set - skal bruges til. Skal det bruges til at fremme viden. diskussion, omtanke og demokrati eller hvad?
Lad os ikke glemme, at det der sker i Århus er en følge af løsenet "Fra forskning til faktura". Et faktura-fikseret universitet kan i sagens natur kun være et ufrit universitet, der oven i købet skaber et fags-hierarki, hvor de faktura-producerende fag bestemmer, mens de fag, der ikke producerer fakturaer bliver reduceret til umælende nokkefår. Hvor rimeligt er det? Hvem drager fordel af det? Cui prodest?
Fog var en stærk dominerende leder. Han fik sin vilje...
Universiteter skal ikke have eksterne bestyrelser, de skal have interne, valgte konsistorii, der forvalter forskningens og undervisningens interne materier, ideelt set på baggrund af en fond, som staten ikke kan blande sig i.
A propos Århus Universitet: Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab og historie fra Københavns Universitet.
Hvorfor er det pludselig blevet så stille omkring denne sag, som er central for universitetets rolle i det danske samfund?