Nogle danske børn må undvære fritidsaktiviteter, nyt tøj og tre måltider om dagen

Jeg vil også henlede opmærksomheden på en anden fattig gruppe mennesker, nemlig unge handicappede.

En del unge ender på feks. uddannelsesydelse, der er på laveste kontanthjælpsniveau. Det er en ydelse, der er sat så lavt for økonomisk at motivere unge til komme videre med job eller uddannelse.

De handicappede har bare ikke altid de samme muligheder for at komme videre. Muligheder for at søge ekstra økonomiske tilskud er begrænsede, ressourcekrævende og giver sjældent positivt resultat.

En økonomi, der ikke hænger sammen er stressende og påvirker de unge handicappede negativt på samme måde, som det påvirker børn i fattige familier.

For nogle handicappede unge f.eks. autist kan det være totalt livsødelæggende. En økonomi, der ikke hænger sammen er stressende for alle, men mange ange autister har på grund af deres handicap ikke kompetencerne til at overskue dette. Det kommer til at fylde alt, tage al energi og dermed begrænse deres øvrige kunnen. For nogle autister betyder et uløst problem at de bogstavlig talt ikke kan gøre noget andet (få noget at spise, tage bad osv) før problemet er løst, så stressen lægger sig.

Det kunne være en oplagt grund til at den sociale mobilitet er ikke eksisterende!

Een ting er fattigdommen og dens konsekvenser for både børn og voksne.
Men noget andet er, hvad politikerne og magthaverne VIL med fattigdommen.
Hvad er formålet?
Hvorfor ønsker man fattigdom i Danmark - eller hvis man ikke ønsker at se ordet 'fattigdom', så kan man tale om, hvorfor man gerne vil have mennesker i Danmark som ikke har råd til ordentlig mad og medicin, hjælpemidler og et socialt liv.
Hvorfor?
Hvem gavner det?

Lise Lotte Rahbek husk der er ikke fattigdom i Danmark - folk bruger bare pengene forkert - er det ikke den lektie "vi" så tit har hørt - fx. fra Venstre og nu måske også fra socialdemokraterne.

Skat har tallene på hver eneste der er fattig i Kongeriget - til hver en tid!

Al denne modløshed er resultat af årtiers forskelsbehandling. Accepter dette faktum!

Underholdningselementet bliver at se hvordan de mange som har alt, vil aflede, forsinke og forsøge at splitte alt, at der sker noget som helst.

@Luse Lotte Rahbek
Kapitalistisk udbytning handler om økonomi og politik og ikke om psykologi og moral. Desværre.

Det kapitalistiske system medfører en økonomisk ulighed langt udover, hvad den enkeltes indsats betinger. Denne ulighed betyder frihed for de få på bekostning af de mange.

Den demokratiske socialisme må derfor arbejde for en demokratisering af hele samfundslivet, så det enkelte menneske får forudsætninger for frit valg, erhvervsmæssigt og kulturelt.

Det kapitalistiske samfunds ulighed og den uhæmmede økonomiske magtudfoldelse er den virkelige fare, der truer et frit samfund. Den samfundsmæssige planlægning er midlet til at undgå den utryghed og det kaos, der er det politiske diktaturs grobund og den alvorligste trussel mod den personlige frihed.

Vejen Frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961

Ups, glemte " " fra start til mål.

Først skal vi have en debat om hvornår man er fattig. Hvorfor skal vi det når der formodentlig foreligger undersøgelser der belyser problematikken. Fri os fra at få dette emne debatteret i medierne af en flok ignorante politikere. Jeg må tilstå at det foruroliger mig. For som alle ved så eksisterer der ikke rigtig nogen fattigdom i Danmark. Socialdemokratiet er ikke gået til valg på at sætte ydelserne op så mon ikke det er derfor Mette Fredriksen vil have det ud til almen debat i stedet for at forholde sig til fakta.

Tag i stedet udgangspunkt i de rapporter der ligger, inddrag de organisationer, institutionert og fagfolk der ved noget om emnet.

Medens "alle børns statsminister" rejser via Østrig til Israel, er et stort og kostbart hyret særfly, er der altså nogle andre menneskers børn I DANMARK, der på grund af fattigdom ikke kan få 3 måltider mad om dagen.

- Er det virkelig det Danmark, som flertallet af borgere har stemt på?

Socialdemokratiet arbejder på sagen. Rom blev ikke bygget på en dag.

Mette Frederiksen har nok altid været tilhænger af den hårde linje, ikke kun i forhold til udlændinge, men også i forhold til syge og ledige.

Glem ikke, at hun under Thorning-regeringen som beskæftigelsesminister fik gennemført den mest drakoniske lovgivning på området nogensinde; loven om førtidspension og fleksjob, samt kontanthjælp, hvor ressourceforløb indførtes for at begrænse syges adgang til førtidspension, fleksjob blev forringet enormt, og unges kontanthjælp ligeledes.

"Det er blandt andet indførelse af meget lange sagsbehandlingstider og jobcenterforløb ved søgning om fleksjob og førtidspension.

Frederiksens ressourceforløb betød, at titusindvis af borgere har skullet gennemgå op til femårige ressourceforløb og nogle endda flere af slagsen, inden de kunne få lov at blive visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Vi taler om fem og ti års ventetid - oven i eventuel tidligere tilbragt tid i systemets vold.

Det er meget lang ventetid med uvished, og mange var i forvejen så dårlige, at disse forhalingsforløb blot har afviklet deres sidste eventuelle arbejdsevne og gjort dem helt uarbejdsdygtige. 

Psykiatrifonden og Sind gjorde netop opmærksom på i deres jobcenterundersøgelse fra 2019, at den lange ventetid i jobcenterforløb med uvished om fremtiden og manglende respekt for lægeerklæringer er meget ødelæggende for disse menneskers psykiske ve og vel, og at nogle rent faktisk får selvmordstanker efter lang tid i systemet. 

Hvorfor undskylder statsministeren ikke for det?
Og hvorfor fortsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen med at tale om ressourceforløb som noget godt, som han blot vil have forkortet lidt fra fem til tre et halvt år per forløb?
Der er jo stadig ingen tidsbegrænsning på det samlede sagsbehandlingsforløb, som syge mennesker med nedsat eller ingen arbejdsevne kan risikere at skulle igennem, før de kan få fred."

"Hvornår siger Mette Frederiksen undskyld til de reformramte?"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/hvornaar-siger-mette-frederiksen-und...

Det er blevet påpeget i andre tråde om Ydelseskommissionen, at der ensidigt fokuseres på børnefattigdom.

Det virker ikke helt tilfældigt.

Lur mig, om ikke regeringen hemmeligt pønser på at opfylde de hede ønsker fra SF og EL om at 'gøre mere for at hjælpe børnene' for at undgå taburetbulder i kabinettet.

Problemet er blot, at Ydelseskommissionens kommissorie er, AT DET IKKE MÅ KOSTE NOGET at lave om på ydelserne.
Ergo, hvis nogle gives, skal andre fratages.
Fx de enlige kontanthjælpsmodtagere? Eller de unge? Eller førtidspensionisterne?

Forhåbentlig bliver det IKKE med Enhedslistens mandater, at en løftebrudsregering kan fortsætte.

Lad falde, hvad ej kan stå.

Mettes Hummelgaard adlyder.

@ Lise Lotte Rahbek

Sjældent har jeg set dig stille spørgsmål, som er så let besvaret, så jeg må lige spørge: Er det retorikken som har taget lidt overhånd i retfærdig harme eller er det fordi du ikke evner at være kold og kynisk nok til selv at se de ubehagelige svar? Uanset hvilket, så kommer de her:

Hvad er formålet?
Det er klassisk markedsøkonomisk vækst.
Her handler det om at producere varer og services så billigt som muligt og at sælge dem så dyrt som muligt, samt at balancere dette forhold så godt at man fører nok i konkurrencen med andre udbydere til at salget løbende vokser. Den største udgift i produktionsleddet er i langt de fleste tilfælde løn, så denne skal så langt ned som muligt på enhver måde man kan, uden at skade salgssiden.

Hvorfor?
Det skal kunne betale sig at arbejde ift. at modtage en forsørgelsesydelse.
Her stiller de fleste for lidt uddybende spørgsmål til det gennemtærskede mantra "Det skal kunne betale sig at arbejde" og glemmer de helt oplagte "hvor meget?", "hvordan?" og "for hvem?. I bund og grund betyder det at det skal kunne betale sig at arbejde også selvem jobbet er at være chauffør eller lagerarbejder for Nemlig.com, cykelbud for Wolt eller bare den lokale reklame og avisrute. Før vækstens skyld skal det være sådan at tusindvis af danske borgere skal være sultne efter at søge alle tilgængelige lager og pakkejobs, når Amazon nu snart rykker ind i Danmark .

Hvem gavner det?
Primært den rigeste økonomiske og politiske elite i top 1%, sekundært andet lag af den økonomiske og politiske elite, som udgør de resterende 9% af top 10% klassen, og tertiært den middelklasse, der både har arbejdsindtægt og kapitalgevinster fra formueinvestering på 1 mio. eller mere i værdipapirer og/eller fast ejendom, som indgår i deres samlede livsindkomst. Danmark er et meget velstående land, så disse tre grupper udgør tilsammen lidt over halvdelen af befolkningen, hvilket er en meget væsentlig del af grunden til at partier og politikere, som laver fattigdomsskabende politik, har en så stabil vælgerstøtte bag sig som de har.

Det mest forbandede ved disse forhold er at de kun er starten på en endnu værre behandling af samfundets nederste klasser, end den vi har set i de seneste 20 år.

Post corona får vi nye klasser af fattige... alle de små virksomheder og selvstændige som falder mellem stolene i forhold til coronahjælp og går ned. Nogle vil også falde igennem dagpengesystemet fordi de måske ikke har tjent nok de foregående år til at være berettiget. Er de så gift kan selv en beskeden indtægt stå i vejen for nogen ydelse overhovedet. Systemet umyndiggør individet og er bygget på alle har fællesøkonomi og går ind for fællesforsørgerpligt.

Når fiskere bliver ramt af reduceret koter pga Brexit, eller en torske bestand der er kolapset pga overfiskeri, så skal de støttes fordi de uskyldigt er blevet ofrer i en sag.
Når landbruget skal aflive nogle mink, eller fjerkræ fordi man er bekymret for noget man ikke helt kender til.
Får de støtte fordi de er ofrer i en sag.
Når landbruget afgrøder vasker væk en vår sommer eller bliver tørke ramt.
Får de støtte fordi de er ofrer i en sag.
Ud over de omfangsrige støtte ordninger der næsten med 14 dages mellemrum kan søges fra EU eller andet sted.
Men når en alm lønmodtager mister sit arbejde så får han/hun lidt hjælp som nogle såkaldte borgerlige helst så reduceret, så det kan ligge et løn tryk på den alm borger.
Når folk bliver syge, skal der reduceres kontrolleres af “job” centeret i hoved og ...
Når folk får ondt i livet, skal der spares og indskrænkes kontrolleres i hoved og ...
Alm skatteyderer betaler gildet for at de liberale erhverv sikres en indtjening.
Er det liberalt eller planøkonomi?

Jeg undrer mig årti efter årti over hvorfor disse mennesker ikke gøres selvforsørgende med støtte og uddannelse. Eneste forklaringer jeg kan finde er 1 at der er for mange der lever af disse mennesker. 2 klasseforskelle skal bevares.

Brian W
Spørgsmålene har vi nok samstemmende svar på.

Men jeg kunne så gevaldig godt tænke mig at se repræsentanter for de forskellige partier og måske erhvervsordagisationerne DA og DI besvare de samme spørgsmål uafhængigt.
Hvad er deres forklaring på hvorfor mennesker i Danmark har fortjent ikke at have råd til medicin og om de adspurgte måske selv kunne tænke sig at ansætte mennesker, som har det elendigt?
Og hvorfor ikke også fagforeningerne - de har måske også et par svar til, hvorfor de totalt har svigtet de, som ikke har råd til et medlemskab.

Vi er altså straks ovre i Danmarks beskæftigelsespolitik.

Og her er situationen også grotesk.
- Medens mange borgere er helt uden beskæftigelse, tillader samfundet og Danmarks politikere altså, at andreknokler sig halvt ihjel ved massivt overarbejde.

Uanset hvordan man ser på det, har det Danske samfund altså ikke FULDTIDS-arbejde til alle. Og industrialiseringen og automatiseringen reducerer konstant behovet for arbejdskraft - og vil også gøre det fremover.

Så måske burde man begynde at fordele det arbejde, der findes. Og da der ikke vil være økonomisk mulighed for fuld løn til reduceret arbejdstid, må man formentlig også se på en ret omfattende omstilling af samfundet.

- Kan man forestille sig, at alle arbejder for eksempel 25 timer pr uge, og desuden har et lille jordlod, hvor de selv dyrker en del af føden?

I nogle lande har man på helt uformel måde løst dette arbejdsløsheds-indkomst-problem, ved at lade borgerne dyke grønsager og holde høns i offentlige parker. Sådan er det faktisk i en del offentlige parker i Paris.

I virkeligheden er mantraet om at "det skal kunne betale sig at arbejde" blot nysprog for at "det skal være så utåleligt som muligt ikke at tage et hvilketsomhelst arbejde".

Det prekære arbejdsmarked bliver mere og mere udbredt, og derfor skal arbejdstagernes rettigheder begrænses så meget som muligt for at øge profitten, som Brian W. Andersen er inde på.

Beskæftigelsesindustrien har også dannet sin helt egen enklave, hvor de såkaldte 'andre aktører', konsulenter og firmaer malker det offentlige og de uheldige individer, som rammes af sygdom og ledighed.

Mange virksomheder er på perpetuel kontanthjælp via ordninger som virksomhedspraktik, arbejdsprøvninger, fleksjobordningen, og løntilskud.

Det ville jo trække tæppet helt væk under alle disse brancher, såfremt de syge, handicappede og arbejdsløse virkelig fik den hjælp de havde behov for med uddannelse og opkvalificering, samt sygedagpenge og førtidspension.
For slet ikke at tale om en understøttelse der er til at leve af.

Konkurrencestaten lever i bedste velgående, selvom Bjarne Corydon er skiftet ud med Nikolaj Wammen.

Bjarne Corydon har nu et problem med hjælpepakker på Børsen; overrasket?

En af kapitalismens indbyggede modsætninger/ paradokser er at der aldrig i det system kan blive tale om fuld beskæftigelse. Modellen kræver et antal arbejdsløse for at kunne generere overskud. Derfor taler politikerne også hele tiden om vigtigheden af at øge arbejdudbudet, som betyder flere arbejdssøgende. For på den måde holder man lønningerne nede og det er vældig godt for konkurrencen. Men det gør det også dobbelt så modbydeligt og nederdrægtigt at skyde på dem som holdes udenfor.

Har hørt rygter om at de kunne finde på at lave SU til kandidateksamen om til ren SU lånefinansieret. Så det er måske der nedskæringen kommer. En løsning de neoliberale og bankens aktionærer hilser velkommen.

Ja, Pia Nielsen, du har hørt rigtigt.

Flere gældsslaver er lige hvad vi har brug for, i et land med én af de mest forgældede befolkninger i verden.

Gæld holder også folk til ilden, og fratager dem lysten til at strejke og protestere over dårlige arbejdsvilkår.

PS. Med mindre selvfølgelig gælden er stor nok.

Der gælder helt andre regler for dem, der skylder 35 millioner end for fru Jensen, der skylder 35.000.

I Sverige siger man
- Hvis du skylder penge vk, ejer banken dig. Men hvis du skylder en formue, ejer du banken.

For hvis du skylder en formue, har banken ikke råd til at erklærer dig konkurs.

De vedtagne fattiglove er oftest et overgreb, heri ligger problemet og udfordringen. Prisen for ulighed er for høj. Det er ikke bare en lille justering i socialpolitikken der skal til, vi har brug for en fuld genopbygning af samfundet for at håndtere den økonomiske uretfærdighed, og det skal ske før kommunalvalget i november. Danmark har brug for en social genopbygning med henblik på at løfte 250.000 mennesker ud af fattigdom. Vi mister milliarder hvert år alene pga. børnefattigdom.

Dette skal ikke handle om at flytte rundt på nogle få millioner indenfor underklassen, der skal seriøse ændringer til, ellers må regeringen falde. Det må være slut med at regeringen fedter rundt med småører. Vi var nødt til at tage fat på den systemiske fattigdom som politikerne har skabt gennem tyve års sociale nedskæringer. Vi skal gennemføre en social genopbygning til fuldt ud at løse fattigdomsproblemet og hæve lønningerne for lavindkomstgrupperne, og der skal bygges boliger til dem med lave indtægter.

Hvad er pointen i at støtte en regering, som har udtalt at den ikke vil mindske uligheden eller fjerne fattigdommen? 250.000 mennesker i Danmark lever under den fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik bruger til afrapportering til FN om fattigdom. 61.500 børn lever i fattigdom, selvom der er ekstreme formuer i landet. Regeringen kan ikke længere liste sig udenom disse spørgsmål.

Mette Frederiksen har pga. corona vundet to år hvor hun ikke behøvede at gøre noget nævnelsesværdigt for at standse den stigende ulighed eller fjerne fattigdommen. Forståelsespapiret er grundlaget for hendes mulighed for at regere. Vi andre kalder det efterhånden socialsvindel. Hvorfor skal den nyliberale Mette Frederiksen regere længere end de neoliberale Thorning/Corydon-regering?

De forrige regeringer sænkede omfordelingen til et historisk lavpunkt. 60 % af befolkningen blev ramt af de sociale nedskæringer, de såkaldte reformer. Vi har ikke brug for at kopiere fattigparadigmerne fra de sidste tyve år. Vi har brug for et dramatisk skift i den rigtige retning. Vi skal opstille en dagsorden, der sagde, at vi ikke længere kan ignorere de 250.000 fattige og lavindkomstgrupper i dette land.

Vi skal væk fra at beskytte de riges interesser til at beskytte flertallets interesser, arbejderklassen og underklassen, dvs. de 60 % af befolkningen. Det er vores demokratiske ret. Det er en udtrykkelig afvisning af den neoliberale ideologi som i fyrre år har øget uligheden, og særligt en udtrykkelig afvisning af den sociale nedskæringspolitik, som startede med Anders Fogh Rasmussen i 2001.

Lad os tale om at beskatte de rige. Toppen af samfundet og techfirmaerne betaler ikke deres rimelige andel. Vi skal hæve skatten på de mest velhavende og opkræve skatter fra selskaber med skattely-svindel, for at investere pengene i arbejderklassens sociale sikkerhedsnet. Der er tusindvis af milliarder i Danmark har corona vist, pengene skulle bare have været fordelt på en social retfærdig måde, ikke som nu på en mere og mere ulige måde.

Vi behøver ikke at frygte en SV-regering fordi det ville afsløre for meget af Socialdemokratiets nuværende sociale fupnummer, og brække partiet midt over, løgnene ville være for tydelige, og blå blok kan ikke rejse sig igen pga. deres neoliberale politik de forrige tyve år.

Lad os pensionere Mette Frederiksens regering og omtale den som en success mht. corona, men en ligeså stor fiasko på det sociale område som Thorningregeringen.

Både rigdom og fattigdom arves gennem generationer. Når politikerne sænker forældrene ned i fattigdom, påvirker dette børnene. Forældre i fattigdom har mindre overskud til at hjælpe børnene med at udvikle sig gennem opvæksten, hvilket gælder på alle områder inkl. uddannelsesområdet. Fattigdom arves således ned i generationer. I den anden ende af samfundet kan ressourcestærke forældre skubbe børnene foran alle andre samfundsgrupper. Formuer arves opad i generationer. Uligheden bliver ved med at stige så længe velstandskoncentrationen får lov til at fortsætte.

Endvidere er tres procent af alle formuer arvede. Thomas Piketty bevidste at formuer vokser gennem generationer, men det at arbejde ikke kan betale sig. Forbedringerne i samfundene går til toppen og det vil tage århundrede før fattigdommen forsvinder, hvis man satser på at give væksten i samfundet til de rige. Giver man pengene til de rige regner de ikke ned til de fattige, pengene suges opad, væk fra de fattige.

Staten giver gennem nationalbanken pengene til bankerne der giver en tiendedel til husejerne, resten går til kasinoøkonomien på alverdens børser. Bankerne investerer nogle af pengene, der hvor der er størst mulighed for at få max afkast, til de rigeste i landet, og derefter til middelklassen. Der er nogle få i arbejderklassen som klarer sig godt, derfor får de også mulighed for at købe ejerbolig. Men underklassen investeres der ikke i, derfor kommer der ingen forbedringer der.

Politikerne vedtager også skattefordele til middelklassen, husejerne, men mindre sikkerhedsnet til arbejderklassen. De rige holder sammen, de sørger for at de rige bliver rigere, og at de fattige bliver fattigere. Det kaldes solidaritet. De fattige er også solidariske, de sørger også for at de rige bliver rigere. De afleverer deres penge i supermarkederne som milliardærerne ejer. Der findes faktisk alternativer. Lad være med at fordre milliardærerne, de er propfulde af penge, de er ved at brække sig og kan ikke fordøje mere. Mange af de store virksomheder sender overskuddet i skattely. Derved undgår de at betale en retfærdig del til det fælles projekt, som de tjener så meget på.

Når vi opgør tiernes fattigdomsskabelse har Socialdemokraterne været helt fremme i skoene og stemt for mellem 89-90 % af de sociale nedskæringer. De nedskæringsreformer som politikerne har sat op i de sidste tyve år, bevirker år for år, måned efter måned, at fattigdommen stiger og at uligheden øges. Det sidste bliver yderligere forstærket ved det nuværende system som overklassen har etableret.

Vi befinder os midt i en velfærdskrig. Vi har tabt kampen om sociale rettigheder og den social sikkerhed, hvor de sociale sikringer fjernes. Vi har tabt slaget om socialvæsenet hvor mennesker bliver pint og plaget. Vi har tabt pengene som fjernes ved over tres nedskæringer og gives til de andre klasser. Vi har tabt slaget om de rige kommuner og storbyerne hvor den rige del af middelklassen rykker talrige ind og presser os ud til de fattige kommuner. Vi befinder os midt i en velfærdskrig hvor sundheden er en af de største slagmarker. Her ser vi at uligheden på sundhedsområdet vokser. Vi har tabt muligheden og retten til indflydelse over vores egne forhold, vi har tabt den repræsentative demokrati hvor akademikerne har sat deres egne ind og nu har flertallet i folketinget.

Vi mangler stadigvæk kampen mod fattigdommen hvor regeringen nægter at flytte midler der seriøst ændrer hverdagen for underklassen. Her har den Socialdemokratiske regering notorisk nægtet at føre en politik der seriøst ændrer hverdagen for underklassen. Symbolpolitikken med at nedsætte en ydelseskommission der ikke må flytte en eneste krone, og hvor ordet børnefattigdom ikke er nævnt med et eneste ord, viser mere end noget andet at formuerne er inddæmrede og uligheden er fasttømret i hele systemet.

Vi er nødt til at sørge for at fattigdomsbekæmpelse kommer øverst på agendaen. Landet har ministre som tilsidesætter børnenes tarv, de faker den sociale indsats. Vi skal bekæmpe børnefattigdommen. Det er en bunden opgave for regeringen. I Mette Frederiksens forståelsespapir, som danner grundlag for regeringen, er der et afsnit om børnefattigdom. Regeringen lægger op til et nyt system for kontanthjælpen, og Ydelseskommissionen skal komme med forslag til forenklinger, der dog ikke må koste mere end det nuværende. Regeringen tror med andre ord at der kan flyttes om på pengene indenfor den nuværende ramme.

Hvordan kan man indrette et kontanthjælpssystem, der sikrer ordentlige levestandarder for børnefamilier uden massivt at fordele de penge der er i samfundet på en retfærdig måde? Det siger sig selv, at man ikke kan komme børnefattigdommen til livs, uden at det koster penge. Oprøret mod fattigdommen er kun lige begyndt, det er en forudsætning for at familierne får en bedre økonomi, så børnene ikke skal lide afsavn. Vores motto er: Fattigdom - ikke i Danmark, ikke i vores land.