Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske pensionsselskaber har aktier i oliefirma, der samarbejder med Myanmars junta

Den franske oliegigant Total samarbejder med Myanmars junta. Flere danske pensionsselskaber har store investeringer i oliefirmaet. NGO opfordrer selskaberne til at frasælge investeringerne, hvis ikke Total vil droppe samarbejdet med militærjuntaen
Siden militærkuppet i Myanmar den 1. februar i år har der været store demonstrationer mod militæret, og mindst 780 civile er blevet dræbt i forbindelse med protesterne.

Siden militærkuppet i Myanmar den 1. februar i år har der været store demonstrationer mod militæret, og mindst 780 civile er blevet dræbt i forbindelse med protesterne.

Ritzau/Scanpix

Indland
10. maj 2021

Danske pensionsselskaber har investeringer for i alt 1,86 milliarder kroner i den franske oliegigant Total, der samarbejder med militærstyret i Myanmar. Pensionsselskaberne bliver nu opfordret til at lægge pres på Total for at stoppe samarbejdet med juntaen.

»De danske pensionsselskaber bliver medskyldige i alvorlige overgreb på mennesker, hvis de ikke aktivt opfordrer Total til at stoppe finansieringen af styret i Myanmar,« siger Tim Whyte, der er generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke.

Oliegiganten Total er den største operatør inden for gasudvinding i Myanmar og har et tæt samarbejde med det statsejede olie- og gasselskab Myanmar Oil and Gas Enterprise, MOGE, der er kontrolleret af Myanmars militær. Gasudvindingen udgør en af de vigtigste indtægtskilder for militærstyret.

Siden militærkuppet den 1. februar i år har der været store demonstrationer mod magtovertagelsen. Mindst 780 civile er blevet dræbt i forbindelse med protesterne ifølge en opgørelse fra AAPP, der er en støtteorganisation for politiske fanger.

De tre pensionsselskaber med de største investeringer i Total er PFA, Danica og Topdanmark. De tre selskaber har tilsammen investeringer for op imod halvanden milliard kroner i selskabet.

Har bedt Total om forklaring

Topdanmark anerkender i en skriftlig kommentar, at militærkuppet og fængslingen af de folkevalgte ledere stiller Total i en »meget problematisk situation«. Derfor har pensionsselskabet bedt olieselskabet forklare, hvordan det vil håndtere samarbejdet med Myanmars styre. 

Topdanmark har aktier for 170 millioner kroner i Total.

»Vi forventer som investor, at de gør alt, hvad de kan for ikke at medvirke til menneskerettighedskrænkelser. Vi har derfor allerede rettet henvendelse til selskabet, og vi afventer nu svar på, hvordan de sikrer sig mod dette, og hvordan de generelt håndterer deres risici i Myanmar. På baggrund af deres svar vil vi vurdere, om vi fortsat ønsker at have investeringer i selskabet,« skriver Topdanmark.

Den største investor i Total blandt de danske pensionsselskaber er PFA med aktier for lidt over en milliard kroner.

Christian Storm Schubart er chef for den såkaldte ESG-afdeling i PFA, der har fokus på de etiske dimensioner af pensionsselskabets investeringer. Han forklarer i en mail til Information, at pensionsselskabet tager situationen meget alvorligt:

»Vi ønsker ikke at støtte et militærkup eller det regime, vi ser i Myanmar i dag,« skriver Christian Storm Schubart.

Han forklarer, at PFA følger EU’s sanktioner og har taget kontakt til samarbejdspartnere og andre nordiske pensionsforvaltere for at få overblik over situationen og den konkrete kritik mod Total.

»Vi har allerede været i dialog med Total, hvor vi har gjort vores bekymring gældende. Og det er klart noget, vi vil tage op med selskabet igen. Vi slipper på ingen måde sagen og vil selvfølgelig følge op på kritikken op til den kommende generalforsamling.«

Fordømmer krænkelser

Total har opereret i Myanmar siden 1992 og står for gasudvindingen i gasfelterne Yadana og Sein ud for Myanmars kyst. Total er operatør på gasudvindingen, mens andre partnere er Chevron, det thailandske firma PTTEP og det militært kontrollerede selskab MOGE.

Gasfelterne leverer gas til Thailand og til Myanmar selv via en gaslinje, der styres af MOGE.

Pensionsselskabet Danica har investeringer i Total for 292 millioner kroner, men selskabet overvejer ikke umiddelbart at frasælge investeringerne, skriver investeringsdirektør Poul Kobberup:

»Her og nu påvirker udviklingen ikke aktieporteføljen i Total, men vi anerkender kompleksiteten i situationen, hvorfor vi følger udviklingen nøje og forventer, at Total fortsætter med at overvåge og evaluere sine muligheder og rapportere gennemsigtigt om situationen,« skriver Poul Kobberup.

Han forklarer, at Danica har indført investeringsrestriktioner for flere virksomheder med tilknytning til Myanmars militær, men altså ikke over for Total. Poul Kobberup hæfter sig ved, at Total offentligt har meldt ud, at de fordømmer krænkelser af alle menneskers grundlæggende rettigheder. 

»Vi har i øjeblikket ikke planer om at bringe emnet op på Totals generalforsamling, da Total overvåger og evaluerer situationen nøje, hvor de er gennemsigtige og klar til at handle for at fremme menneskerettigheder,« skriver Poul Kobberup.

Han forklarer videre, at det også spiller ind i Danicas overvejelser, at Totals gasproduktion er kritisk vigtig både for befolkningen i Myanmar og i det vestlige Thailand, der er afhængig af elektricitet produceret ved hjælp af gassen. 

Penge bør sættes ind på lukket konto

I brancheforeningen Forsikring og Pension følger man situationen i Myanmar tæt, siger underdirektør Tom Vile Jensen til Information:

»Vi ved, at alle vores medlemmer er i fuld sving med at se alle deres investeringer igennem, det har de formentlig været i gang med, siden kuppet fandt sted i februar.«

Tom Vile Jensen forklarer, at foreningen er i dialog med Erhvervsstyrelsen, men at styrelsen ikke kan fastslå, om Total og andre selskaber har overtrådt de EU-sanktioner, der allerede er pålagt firmaer og personer i Myanmar.

Også Tom Vile Jensen hæfter sig ved, at den gas, der udvindes, er vigtig for Myanmars befolkning.

Generalsekretær Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke mener, at pensionsselskaberne skal gå meget længere for at lægge pres på Total:

»Hvis pensionsselskaberne ikke kan få en garanti fra Total om, at de øjeblikkeligt stopper alle betalinger til Myanmar, så må de frasælge deres investeringer i Total,« siger han.

Generalsekretæren anerkender, at gasudvindingen er vigtig for befolkningen. Set i det lys kan Total godt fortsætte udvindingen, men som han siger:

»Total bør øjeblikkeligt stoppe alle betalinger til Myanmar og indsætte de skyldige beløb på en lukket konto uden for styrets rækkevidde. Total kan godt fortsætte gasproduktionen, hvis de kan garantere, at de ikke betaler til regeringen eller selskaber styret af militæret.«

Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer den danske regering til at arbejde for, at det militært kontrollerede selskab MOGE bliver pålagt EU-sanktioner. Det vil tvinge Total til at stoppe samarbejdet. 

Myanmars eksilregering, repræsenteret ved Committee Representing Pyidaungsu Hluttaw, har opfordret til sanktioner mod militære ledere og til, at Total skal suspendere alle betalinger til militæret og dets selskaber.

Total har ikke reageret på Dagbladet Informations henvendelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

kjeld hougaard

JA FLERE SANKTIONER! ”De gode græder – og de onde må le”. Da jeg for år tilbage besøgte Myanmar var der massive vestlige sanktioner. USA havde standset textil importen mm. De kønne unge piger måtte sulte, eller udlåne sig til en dejlig nat for godt og vel 1 US$ [i min godhed gav jeg dem lidt mere]. Textil fabrikker og andre virksomheder var nedlagde. Siden forsvandt sanktionerne: udbuddet svandt ind i betydelig grad, og priserne på ”dejlige unge piger”/nat” tidoblede! Da jeg snart vil lade mig pensionere, så støtter jeg kraftigt sanktioner – så vil jeg tilbage når corona tillader og – fjernt fra metoo# - se hvad jeg kan få for min lidt lave pension.

Niels-Simon Larsen

Så den gal igen, kan man sige, hvis den ikke i det hele taget er gal, i bund og grund. Det er selve aktiesystemet, den er gal med, for mekanikken i det er at gå derhen, hvor indtjeningen er størst. Som gode kristne danskere investerer vi naturligvis i juntaen, eller er der nogen, der mener, at vi kun må investere i de søde? Så klapper det hele jo sammen, og så er der ingen plejehjemspladser til os gamle og vuggestuer til børn.
Våben, tobak og overvågning er det bedste, og man må ikke sige det værste, for så er der ingen penge til os, og så skal vi til at indrette os på en helt anden måde, og det vil det kristne land ikke. Niks!
Så ikke flere artikler om Total og Århus universitet o.lign. Vi lever af svinagtigheder og folkedrab, selvom det kaldes det modsatte.

Jan Fritsbøger

ja overalt viser grådigheden sit grimme ansigt,
og da vi lever i den lukrative ende af en syg og grim verdensorden, bakker danmark op om denne,
hellere acceptere alle overgrebene, urimelighederne og miljøskaderne, end undvære bare lidt af vores uanstændige overflod,
og så kan vi simulere en masse gode intentioner og lade som om vi er de gode,
og så pyt med alle andre mennesker og fremtidige generationer,
nej der skal ikke pilles ved hverken den økonomiske verdensorden, eller gøres noget reelt godt hverken for ligheden eller for klimaet, men vi er da rigtig gode til godhedssimulering.