Nedlukningens pris
Læsetid: 5 min.

Eksperter efterlyser større fokus på mistrivsel, når de studerende møder på studiet igen

Danmark er genåbnet, men på landets videregående uddannelser vil der stadig være lukket ned for halvdelen af de studerende. Nedlukningerne har haft store konsekvenser for trivslen blandt især de nyeste og mest sårbare studerende, påpeger eksperter. Derfor bør der være særlig fokus på dem, når uddannelserne åbner igen
Bjørg Rom-Jensen er en af de mange studerende, som har kæmpet med følelsen af ensomhed. Glæden og motivationen mangler og hun føler ikke der er noget hjælp at hente.

Bjørg Rom-Jensen er en af de mange studerende, som har kæmpet med følelsen af ensomhed. Glæden og motivationen mangler og hun føler ikke der er noget hjælp at hente.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
10. maj 2021

Flere undersøgelser har vist, at nedlukningerne af de videregående uddannelser har stor indvirkning på de studerendes motivation, ensomhed og velbefindende. Det samme viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evaluerings institut (EVA) lavet i marts blandt 8.410 førsteårsstuderende. Her udviser hver tredje studerende tegn på reel ensomhed og andelen af studerende med manglende motivation er fordoblet.

Eksperter efterlyser derfor større fokus på trivsel, når de videregående uddannelser åbner for flere studerende igen. I øjeblikket må 30 procent af de studerende komme på studiet igen, og  fra 21. maj bliver der åbnet for 50 procent fysisk undervisning. 

Camilla Thorgaard, der er områdechef for videregående uddannelse på EVA, forklarer, at antallet af reelt ensomme studerende er steget markant under den seneste nedlukning. Hver tredje førsteårsstuderende kunne i marts i år betegnes som ensom, mens det kun var hver ottende studerende i 2018.

Og tallet dækker ikke bare over, at de fleste fra tid til anden føler sig ensomme, forklarer Camilla Thorgaard:

»Der er tale om reel ensomhed, og det er et tegn på mistrivsel, hvor man begynder at tænke, at det kan have psykiske konsekvenser for den enkelte.«

Noemi Katznelson, der er leder af center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, ser EVA’s undersøgelse som et signal til de videregående uddannelser om, at der er behov for at tage et større ansvar for det sociale.

»Det sociale kick og tilhørsforholdet er vigtigt både relationelt og fagligt også på de videregående uddannelser. Coronaperioden har vist, at det er vi bare ikke gode nok til at sikre,« siger Noemi Katznelson.

Kollektive løsninger

Motivationen er også dalet under nedlukningerne, viser EVA-undersøgelsen. Antallet af studerende, der i mindre grad eller slet ikke er motiverede er mere end fordoblet fra seks procent i 2018 til 14 procent i marts i år. Både psykisk mistrivsel og dalende motivation kan føre til frafald, påpeger Camilla Thorgaard. Antallet af studerende, der overvejer at droppe ud, er dog kun steget en smule. EVA-chefen mener, at det er vigtigt, at uddannelserne ikke kun ser det sociale som noget, der ligger uden for undervisningen.

»De videregående uddannelser må tage imod de studerende med friske øjne og tænke i stærke faglige fællesskaber og diverse sociale aktiviteter på studiet, så det ikke kun er de festlige, der er noget for, men at der også bliver skabt mere fællesskab igennem aktiviteter knyttet til undervisningen,« siger Camilla Thorgaard.

Noemi Katznelson påpeger, at det ikke kun er de nyeste studerende, der kæmper med motivation og ensomhed efter nedlukningerne. Mange af de studerende, der i forvejen havde faglige, sociale og psykiske udfordringer, mistrives nu i endnu højere grad, som blandt andet Studenterrådgivningen har gjort opmærksom på.

»På mange videregående uddannelser har vi en situation, hvor det faglige er helt løsrevet fra det sociale, og det har kæmpe konsekvenser lige nu, for de studerende som ikke er stærke fagligt eller socialt,« siger Noemi Katznelson.

Når tallene for ensomhed er så høje, så er der behov mere kollektive løsninger på de videregående uddannelser, mener hun.

»De her tal kan ses som kanariefuglen i minen. De er en indikation på, at uddannelser uden et fagligt og socialt tilhørsforhold ikke har de bedste betingelser for læring. Derfor er der brug for at se på, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner kan etablere et bedre tilhørsforhold mellem underviserne og de studerende. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt.«

Rådvilde uddannelser

Mike Gudbergsen, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), mener, at uddannelserne generelt er rådvilde omkring, hvordan de kan afhjælpe den voksende ensomhed og mistrivsel. DSF har derfor sammen med en række ungdomsorganisationer startet Ungetrivselsrådet, som har tre råd til, hvad uddannelserne kan gøre, når de genåbner mere: Mere og bedre kontakt til underviserne, mere opsøgende og tilgængelig vejledning samt sociale trivselspuljer, hvor man kan søge om penge til at sætte forskellige aktiviteter i gang.

Et af de største problemer er ifølge Mike Gudbergsen, at mange studerende er begyndt at tvivle på deres faglige evner efter et år fyldt med onlineundervisning alene derhjemme.

»Det skaber usikkerhed, stress og angst for, om man er god nok. Derfor er det vigtigt med mere kontakt til og feedback fra underviserne. Så man bliver nødt til at frikøbe undervisere til opgaven eller ansætte flere studenterundervisere,« siger Mike Guldbergsen.

Også den eksisterende studievejledning og studenterrådgivning skal styrkes. Allerede inden corona var der nemlig ofte flere måneders ventetid på at få hjælp. Derudover bør der sættes penge af til trivselspuljer, hvor man kan søge penge til at sætte aktiviteter i gang på studiet igen.

»Normalt er de sociale aktiviteter på studiet båret af frivillige, så der er ikke kun behov for penge. Men vi er meget bekymrede for, hvad det er for en virkelighed, de studerende kommer tilbage til. Derfor mener vi, at der er behov for hjælp til at få genskabt studiemiljøet,« siger Mike Gudbergsen.

Anders Bjarklev, der er formand for rektorerne på Danske Universiteter, mener derimod, at universiteterne er godt rustet til at tage hånd om de studerende, når de kommer mere tilbage på studierne.

»Universiteterne har gennem de seneste år brugt mange kræfter på at forbedre studiemiljøet,« siger Anders Bjarklev.

Han er enig i, at uddannelserne skal gøre en større indsats for at få sat aktiviteter i gang, hvor de studerende kan mødes med hinanden igen lige fra det faglige til det festlige. I forhold til støtte og vejledning mener rektorformanden dog, at det er vigtigt bruge kræfterne på de mest udsatte studerende.

»Vi kender ikke konsekvenserne af den voksende mistrivsel under nedlukningerne endnu, så jeg ved ikke om, der er behov for flere midler, men det er et stort og komplekst problem, som vi skal have løst,« siger Anders Bjarklev.

Uddannelses- og forskningsministeren holdt i november et topmøde om unges trivsel under COVID-19. Sammen med institutioner, virksomheder og organisationer blev der udviklet en række ideer til at styrke trivslen både under nedlukningerne og efter. Regeringen har på finansloven sat fem millioner kroner ekstra af til Studenterrådgivningen over de næste tre år samt 13,6 millioner kroner til at øge trivslen på korte og mellemlange videregående uddannelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

I min studietid (1961-1966) var vi blomsten af Danmarks ungdom. I dag synes de studerende at være en samling ynkelige, uselvstændige, navlebeskuende skvat.

Anne Schøtt

Synd at nogle ældre ikke kan sætte sig ind i de unges situation og forfalder til historier om gamle dage, a la hvor børn skulle op kl. fem om morgenen og arbejde og gå 15 km i skole i snestorm osv. Det er dog heldigvis ikke alle fra boomer-generationen, der har egoer så store som den oppustelige gris som Pink Floyd lod flyve over deres koncerter over numre som Us and them.

Niels G Madsen, Anders Reinholdt og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Eksperterne her... tænker anderledes i morgen

Niels G Madsen

Nej, -og da min saglig hr. Fader var blomsten af var ung, der var bedstefader heller ikke spor bange for en gedigen luftvejsinfektion. Han havde alt for travlt med holde landet fri for fascismens pest, og hjælpe forfulgte til Sverige. Det står sandelig ikke godt til med de ældre curling-generationer idag.