Eksperter: Udlændingestyrelsens afgørelser om syriske børn er overfladiske

Med en række enslydende skrivelser har Udlændingestyrelsen fastsat en udrejsefrist for fire syriske børn, der er blevet familiesammenført til Danmark. Men afgørelserne viser ikke, hvordan hensynet til barnets tarv er indgået i styrelsens vurdering, lyder kritikken fra flere eksperter. Derudover kritiseres styrelsen for at sidestille børnenes ophold i Syrien med Danmark
»Jeg vil gerne være tandlæge. Så kan jeg lave andres tænder. Det tror jeg ikke, jeg kan i Syrien, fordi jeg ikke kan så mange ord på arabisk,« siger Barween Ali, der går i 4. klasse.

»Jeg vil gerne være tandlæge. Så kan jeg lave andres tænder. Det tror jeg ikke, jeg kan i Syrien, fordi jeg ikke kan så mange ord på arabisk,« siger Barween Ali, der går i 4. klasse.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
3. maj 2021

En aften i starten af februar sad Barween Ali på 12 år med sine tre ældre søskende, Nedal, Deyar og Salwa, ved middagsbordet i familiens lejlighed lidt uden for Vejle. Deres forældre havde samlet dem for at fortælle dem, at de ikke længere havde opholdstilladelse i Danmark.

Men de fire børns afgørelser er problematiske, mener en række eksperter, som Information har forelagt afgørelserne. Eksperterne kritiserer, at man ikke kan se, om eller hvordan Udlændingestyrelsen har inddraget hensynet til barnets tarv. Ifølge FN’s Børnekonvention skal hensynet til barnets tarv ellers altid inddrages i afgørelser om børn.

»Populært sagt skriver styrelsen ikke et ord om vejen frem til, at Danmarks interesse i at slippe af med dem skal vægtes så meget større, at det kan trumfe barnets tilknytning til Danmark,« siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, der i en årrække var medlem af Flygtningenævnets såkaldte koordinationsudvalg, der afgør de principielle sager. 

Derudover peger Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i socialpsykologi, børne- og familieforsker og tidligere formand for Børnerådet, på, at vurderingen af børnenes tilknytning til Danmark og Syrien er skæv, fordi den tilsyneladende tillægger årene i det danske velfærdssamfund den samme værdi som årene i det borgerkrigshærgede land.

I takt med at en række syriske flygtninge får afslag på at få forlænget deres opholdstilladelse i Danmark, får også flere og flere syriske børn breve fra Udlændingestyrelsen om, at de nu skal forlade Danmark. Det var de breve, den syriske flygtningefamilie i Vejle fik. Hele seks af slagsen landede i farens e-Boks; et til ham, et til hans kone og et til hver af hans fire hjemmeboende børn.

Børnene forstår ikke, hvorfor de skal forlade skolen, deres venner og Danmark, når der stadig er krig i Syrien. Også selv om de danske udlændingemyndigheder vurderer, at der nu er sikkert i Damaskus. De tror alle, at det ville være langt bedre for dem, hvis de blev i Danmark, lærte dansk og fik sig en uddannelse. Ingen af dem har store forventninger til, hvad Syrien kan tilbyde dem.

»Jeg er meget sur. Min mor og far er også meget sure. Jeg er træt, og jeg kan ikke sove, fordi jeg tænker på Syrien, og at der er krig dernede. Det er bedre i Danmark, fordi her kan jeg gå i skole,« siger Nedal Ali på 16 år.

»Vi er kommet her, og hvis vi bliver, kan vi blive bedre til dansk og matematik. Jeg kan ikke engang finde ud af at snakke arabisk. Jeg skal være i Danmark, fordi det er meget bedre her,« mener Deyar Ali på 14 år.

Overfladiske afgørelser

Begrundelserne i børnenes breve fra Udlændingestyrelsen, som Information har haft lejlighed til at se, er bortset fra navnet på det enkelte barn og barnets alder og skole enslydende. Det ser ud til at være standardafgørelser, hvor begrundelserne fylder mere end 1.200 ord.

Men ifølge eksperter, som Information har vist brevene til, er begrundelserne overfladiske.

»Det er en meget spinkel og næsten intetsigende begrundelse,« mener professor Jens Vedsted-Hansen efter at have læst et af standardafslagene, der blandt andet indeholder en vurdering af barnets tilknytning til henholdsvis Danmark og Syrien samt en afvejning i forhold til menneskerettighederne.

Han mener ikke, at begrundelserne lever op til hverken forvaltningsloven eller til de krav, der følger af Menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familieliv, som Den Europæiske Menneskeretsdomstol fortolker den.

En lignende kritik kommer fra Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet.

Nikolas Feith Tan, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, understreger, at »praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol etablerer, at når børn er involveret i en sag, skal børnenes tarv medtages. Det bør faktisk være et primært hensyn i sagen.«

»Det er problematisk, at Udlændingestyrelsen ikke overvejer barnets tarv i forhold til deres ret til familie og privatliv. Jeg kan samtidig se, at barnets tarv heller ikke er er overvejet i forhold til, hvor vanskelig situationen kunne være for børnene i Damaskus-området,« fortsætter han.

Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet finder det »dybt problematisk, at der ikke er en selvstændig vurdering af, om Børnekonventionen overholdes i disse sager.«

Information har på den baggrund spurgt Udlændingestyrelsen, hvorfor man ikke i de enslydende afgørelser kan se nogen reference til Børnekonventionen eller hensynet til barnets tarv. Styrelsens presseafdeling har svaret, at styrelsen »i forbindelse med vores vurdering af, om en afgørelse om inddragelse eller en nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse strider mod Danmarks internationale forpligtelser, inddrager alle relevante konventioner«.

»I Udlændingestyrelsens vurdering er der således også taget stilling til for eksempel FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap, FN's Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod kvinder med flere i det omfang, det skønnes relevant i forhold til den konkrete afgørelse,« fortsætter presseafdelingen.

Men det svar tilfredsstiller ikke kritikerne.

»Det er jo rigtig nok, at det ikke giver mening at nævne alle konventioner i alle sager, men netop børnekonventionen pålægger staterne at lave en konkret vurdering af barnets tarv i alle afgørelser, der vedrører børn, og man kan derfor godt forvente, at denne vurdering fremgår af myndighedernes begrundelse,« som asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp udtrykker det.

Tilbage i 2013 oplyste daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) ellers til Folketinget, at for at »sikre større gennemsigtighed og fokus på barnets tarv« ville det fremover udtrykkeligt fremgå af alle afgørelser om humanitær opholdstilladelse, som ministeriet træffer vedrørende børn, »at hensynet til barnets tarv er blevet inddraget i skønsudøvelsen«. Derudover bad Justitsministeriet de øvrige myndigheder på udlændingeområdet om at overveje, »om barnets tarv i fornødent omfang bliver inddraget i sagsbehandlingen og afgørelserne«.

Standardafgørelser

Afslagene på opholdstilladelse indeholder først en række faktuelle oplysninger om barnet: alder, dato for ankomsten til Danmark, barnets helbredsforhold og en vurdering af barnets evne til at læse og skrive dansk.

»Vi har taget stilling til, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser at nægte at forlænge din opholdstilladelse,« fortsætter Udlændingestyrelsen og oplyser, »at de relevante internationale forpligtelser i din sag er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte« om retten til familieliv. Artiklen garanterer mod indgreb i familielivet, medmindre det »er nødvendigt« blandt andet af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd. Her er det især det sidste led, landets økonomiske velfærd, der er i spil. Vurderingen er nemlig, at en ukontrolleret indvandring kan udfordre velfærden i Danmark.

Opgaven for styrelsen er altså at afveje hensynet til barnets ret til familieliv på den ene side sat op over for Danmarks behov for at undgå masseindvandring på den anden side. Derfor vurderer styrelsen barnets tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark: Så og så mange år i Syrien, så og så mange år i Danmark.

Da mange af de syriske børn først er kommet hertil som følge af familiesammenføring i 2015-16, vil det for mange af dem betyde, at de har været flere år i Syrien end i Danmark. For de børn skriver styrelsen så i de afgørelser, Information har set:

»Vi vurderer således, at du ikke kan siges at have knyttet så væsentlige personlige, sociale og økonomiske bånd til Danmark, at det kan betragtes som en krænkelse af dit privatliv, at du på ny henvises til at tage ophold i dit hjemland, Syrien.«

Udlændingestyrelsen vurderer dernæst, at »en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse ikke er et uforholdsmæssigt indgreb i retten til privat- eller familieliv« og henviser i den forbindelse til to domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Men Udlændingestyrelsens begrundelse er overfladisk og cirkulær, lyder kritikken fra Jens Vedsted-Hansen, der peger på, at de to domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, styrelsen henviser til, drejer sig om kriminelle udlændinge – og altså slet ikke om børn, der har opført sig stille og roligt.

»Værre er det dog, at styrelsen slet ikke forklarer, hvordan de når til resultatet af den afvejning og proportionalitetsvurdering, som de skal foretage,« siger han.

De tre yngste børn, Nedal, Deyar og Barween Ali, som Information har talt med, har alle fortalt deres venner, at de har fået brev om deres opholdstilladelse. Barween Ali går i 4. klasse. I hendes fritid leger hun med sine venner, gynger og tager nogle gange på stranden. Barwen Alis venner blev ikke glade for udsigterne for hendes fremtid.

»Det vil de ikke have, for de gider ikke at miste mig. Ellers taler vi ikke om det, fordi det er træls at tale om, at vi skal flytte,« siger hun.

»Jeg har det ikke så godt med det, fordi jeg tænker: Hvordan skal vi leve derovre? Og så er der jo krig også. Jeg gider ikke engang tænke på at bo i Syrien.«

Deyar Ali, der går i 6. klasse, fortæller, at hans venner stiller sig meget undrende over for Udlændingestyrelsens beslutning. Det gør han egentlig også selv.

»Mine venner spørger mig, hvorfor jeg skal tilbage til Syrien. Jeg svarer dem, at det ved jeg ikke. Det er der nogen, der siger, jeg skal. Jeg ved ikke, hvorfor de synes det.«

Sammenligning holder ikke

De afslag på forlængelse af opholdstilladelse, Information har fået indblik i, drejer sig om syriske børn på 12, 14 og 16 år og en, der lige er blevet 18 år. De fire søskende ankom for omtrent fire et halvt år siden til Danmark med deres mor som del af en familiesammenføring med deres far i Danmark, og de har hver især oplevet den syriske borgerkrig fra forskellige aldersperspektiver. Alle har de levet flere år i Syrien end i Danmark, og Udlændingestyrelsen vurderer altså, at deres tilknytning til hjemlandet er størst, selv om flere af dem eksempelvis har siddet flere år på skolebænken i Danmark end i Syrien.

Den konklusion køber Per Schultz Jørgensen ikke. Han er professor emeritus i socialpsykologi, børne- og familieforsker og tidligere formand for Børnerådet.

»Det er, som om at Syrien ses som et land, der fungerer optimalt, hvor børnene lever under optimale forhold, men så bare har valgt at flytte til Danmark. Og at man så vurderer alene ud fra tiden, og ikke kvaliteten af tilknytningen, og det kan man ikke.«

Han påpeger, at der ved vurderingen af tilknytningen til de to lande bør være en direkte afvejning af kvaliteten af den tilknytning, barnet har til sit borgerkrigshærgede hjemland kontra den danske stat, og den er ikke til at se direkte i børnenes afslag. Hvis den var, burde man ikke nå frem til samme konklusion, mener professoren.

Ifølge ham bør det spille en kæmpe rolle i vurderingen, særligt for de tre yngste, at børnene har brugt nogle af deres vigtige år i et land i krig. Altså en opvækst, der – må man formode – har været præget af usikkerhed og angst, hvilket skaber en dysfunktionel tilknytning til landet.

»Afgørelserne er fuldstændig uden hensyn til, at der i vigtige år for børnene har været tilknytning til et land i totalt sammenbrud. Det er vigtige forhold omkring barnets kultur og socialisering, som er gået i smadder. Og det skal så sammenlignes med en tilknytning til et land, der hænger sammen, og hvor integrationen er mulig. Det er simpelthen så skæv en vurdering.«

– Alle syriske børn har vel en dysfunktionel tilknytning til deres hjemland. Hvordan skal de så nogensinde vurderes til at have større tilknytning til Syrien end til Danmark?

»Det vil være svært, når der er tale om et land, der har været i krig siden 2011. Børn, der har haft vigtige år af deres opvækst under krigslignende omstændigheder, vil aldrig kunne matche en tilknytning til et land som Danmark, hvor de tilegner sig sproget, har deres skolegang, opnår kulturel udvikling og socialiserer sig,« siger Per Schultz Jørgensen.

Nu skal henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet foretage den endelige vurdering om, hvorvidt familiens opholdstilladelser kan forlænges eller ej. Stadfæstes afgørelserne, skal familien rejse frivilligt hjem. Ellers skal de som udgangspunkt placeres i udrejsecenter for at motivere dem til hjemrejse, fordi Danmark ikke samarbejder med Assad-styret i Syrien, hvorfor man ikke kan tvangsudsende syrere.

De tre børn håber på, at de to nævn når frem til en anden afgørelse, end Udlændingestyrelsen gjorde. Adspurgt om deres fremtid har alle børnene et håb om ikke at skulle tilbage til Syrien, fordi de gerne vil uddanne sig.

»Når jeg tænker på min fremtid, håber jeg, at jeg skal i gymnasiet,« siger Deyar Ali.

»Jeg vil gerne være tandlæge. Så kan jeg lave andres tænder. Det tror jeg ikke, jeg kan i Syrien, fordi jeg ikke kan så mange ord på arabisk,« siger Barween Ali.

I Danmark på lånt tid

Hundredvis af syriske flygtninge lever på lånt tid i Danmark under midlertidig beskyttelse. Regeringen vil sende dem hjem, så snart sikkerheden er tilpas forbedret på deres hjemegn. Men er der overhovedet sikkert i Syrien? Og hvordan mærkes usikkerheden blandt de syriske flygtninge? Det undersøger Information i denne serie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Fra Borgerforslaget
"Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold":

"Danmark skal ikke sende flygtninge tilbage til »skrøbelige og uforudsigelige forhold«, men i stedet anvende det kriterium, der gælder for konventionsflygtninge om, at der skal være indtruffet »fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet«, før en opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget.
Endvidere skal inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse kun kunne ske, i det omfang FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har fuld og uhindret adgang til at monitorere flygtninges tilbagevenden i overensstemmelse med sit mandat."

Fra 22. April er der kommet over 21.000 underskrifter til Borgerforslaget.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07831&fbclid=IwA...

Vi er ikke alle xenofober, der ønsker enhver flygtning indsat i udrejsecentre, eller sendt ud af Danmark til en mildt sagt uvis skæbne, som Mette Frederiksen har ytret ønske om:

"Målet er nul asylsøgere til Danmark"
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-01-22-mette-frederiksen-malet-er-nul...

Estermarie Mandelquist, Atilla Thcengiz, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Karen Møller Grothe, Hans Jørgen G. Ravn, Ole Frank, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Werner Gass, Holger Nielsen, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Finn Jakobsen, erik pedersen, Pietro Cini, Dorte Sørensen, Jørgen Mathiasen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er desuden ikke alle i S-baglandet, der er enige i tankegangen fra den socialdemokratiske top, især hvad angår børnene i fangelejrene:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-03-14-dele-af-s-baglandet-vil-nu-hav...

Udlændingestyrelsen fremtræder heller ikke specielt uafhængig, som minister Tesfaye ellers har understreget gang på gang at de altid er:

"Fængsling, tortur, forsvinden: Udlændingestyrelsen ser bort fra advarsler i egen rapport i udvisning af syriske flygtninge"
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-04-22-faengsling-tortur-forsvinden-u...

Velfærdsargumentet holder iøvrigt slet ikke:

"Borgmestre stiller sig til rådighed: Vi kan godt tage flere flygtninge"
https://www.altinget.dk/artikel/borgmestre-stiller-sig-til-raadighed-vi-...

Det viser sig nemlig, at mange kommuner har rigtig gode erfaringer med de syriske flygtninge.

Tilbage står den politiske vilje fra regeringen, der ser det som sin formemmeste opgave at handle i strid med alle advarsler, selv fra sin egen Udlændingestyrelse, der bevidst ignorerer sin egen rapport om situationen i Syrien.

Paradoksalt nægter man altså at have diplomatiske forbindelser med Assad, men samtidig kræver man at flygtninge 'frivilligt' skal rejse ud af Danmark.

Det hænger overhovedet ikke sammen.

Estermarie Mandelquist, Atilla Thcengiz, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Per Klüver, Karen Møller Grothe, Hans Jørgen G. Ravn, Ole Frank, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Werner Gass, Holger Nielsen, John Andersen, Finn Jakobsen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, erik pedersen, Dorte Sørensen, Jørgen Mathiasen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En ting jeg ikke forstår er, at politikkerne laver reformer så ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, syge skal i arbejde med eller uden seng osv..... bare for at arbejdsstyrken kan vedligeholdes/vokse - men hvorfor ser politikkerne ikke det gode i at flygtninge kan hjælpe med at opretholde poltikkernes elskede og eller meget brugte arbejdsstyrke argument.

At smide folk tilbage til krig og forfølgelse skal være bedre end at styrke den meget omtalte arbejdsstyrke - virker noget underligt . Bare for at få en anden vinkel på politikkernes nethinde - men den er måske blevet helt sort af deres frygt for muslimer og deres håb om genvalg , hvis de er rigtig modbydelige ved flygtninge og indvandre.

Er det en dansk værdi "vi" skal være stolte af??

Liselotte Paulsen, Atilla Thcengiz, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Sonja Rosdahl, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Klüver, Karen Møller Grothe, Hans Jørgen G. Ravn, Ole Frank, Henriette Bøhne, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Werner Gass, Holger Nielsen, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Vibeke Hansen, erik pedersen, Pietro Cini og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, det handler så måske mere om arbejdsudbuddet (læs: arbejdsledigheden) der medvirker til at holde den strukturelle arbejdsløshed ved lige og er medvirkende til at 'holde lønnen og overførslerne i ro' (læs: trykke lønnen og sørge for at de ledige holdes på et minimum af penge, så de ikke forfalder til 'dovenskab') end det handler om arbejdsstyrken.

Derudover importeres arbejdskraft fra Østlandene, der kan tage en tørn i de underbetalte, hårde jobs, hvis de da ikke ligefrem arbejder sort.

Men personligt kan jeg heller ikke se logikken, andet end at undertrykke folk, og bruge flygtninge og indvandrere som syndebukke, så de ikke opdager de bliver snydt.

Xenofobien har sat sig så godt fast hos arbejderne, at de hellere vil stemme på Nye Borgerlige end på venstrefløjen.

Erik Holstein siger i Altinget:

"Skatte- og velfærdspolitikken minder meget om den profil, Liberal Alliance har, men i modsætning til LA er det ikke skat og økonomi, Nye Borgerlige profilerer sig på. Det er slet ikke her, de er offensive. Så der er nok en hel del vælgere, der ikke har mærket sig ved Vermunds økonomiske politik.”

Nye Borgerlige har i stedet med stor succes profileret sig på sin udlændingepolitik, hvilket er årsagen til populariteten blandt arbejdervælgerne, mener Erik Holstein.

”De mange arbejdervælgere kommer helt sikkert som følge af Nye Borgerliges hårde udlændingepolitik. Nye Borgerlige har aldrig haft noget ansvar, så de står med rene hænder og kan endda beskylde DF for at have været for svage under flygtningekrisen i 2015."

"Nye Borgerlige er det næststørste arbejderparti"
https://www.altinget.dk/artikel/maaling-nye-borgerlige-er-det-naeststoer...

Det er fan'me uhyggeligt, du !!

Estermarie Mandelquist, Atilla Thcengiz, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Ole Frank, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Holger Nielsen, John Andersen, Steffen Gliese, Poul Søren Kjærsgaard, Dorte Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Ovesen

@Dorte Sørensen. "En ting jeg ikke forstår". Man skal ikke lede længe i Danmarks Statistiks publikationer, før det tydeligt fremgår, at indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet er så lav, at dit forslag - uanset hvor velment det er - vel nogenlunde svarer til at foreslå den tørstige at slukke sin tørst ved at drikke gift.

Holger Nielsen, Georg Christiansen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det handler for regeringen i bund og grund om at de syriske flygtninge har opholdt sig så længe i Danmark, at de snart kan kvalificere sig til at søge om permanent opholdstilladelse. Og det vil man ikke have. Derfor skal de ud af landet så hurtigt som muligt. Og så handler det om at syrerne er muslimer. For havde det været flygtninge fra Myanmar, så ville der ikke være det samme pres på at få dem ud af landet. For flygtninge fra Asien, som eksempelvis vi fik ifm og efter Vietnamkrigen, blendede ind i det danske samfund, og er fuldt ud assimileret, på mindre end en generation.

Det er derfor regeringen gør som den gør, og ikke fordi man ønsker at være modbydelig overfor nogle mennesker.

Holger Nielsen, Poul Søren Kjærsgaard og Georg Christiansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Henrik Ovesen - der er mange af de syriske flygtninge , som regeringen vil sende tilbage til krig og forfølgelse, der er under uddannelse eller i arbejde.
Hvorfor ikke se på det i stedet for at trække de statistiker op, der sammenligner flygtninge og indvandre fra ikke vestlige lande med hele den gl. danske befolkning .
Hvis der skulle sammenlignes så skulle der bruges samme socialgruppe - hvis statistikkerne gav de oplysninger så var forskellen nok meget lav eller måske ens.

Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Per Klüver, Henriette Bøhne, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Holger Nielsen, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ved enhver given lejlighed fremturer socialdemokratiske politikere med, at afgørelser om hjemsendelse er lagt i hænderne på uafhængige organer, og derfor er helt objektivt begrundet. Det er den spændetrøje, de 'uafhængige' organer er lagt i af regeringen, som åbenbart gør det umuligt for socialdemokraterne at indrømme, at de 'uafængige' organer qua regelsæt og sammensætning optræder 100% som regeringens nikkedukkker.
Det andet hovedproblem er den konstante socialdemokratiske dæmonisering ved altid at udpege og tvære i de negative eksempler på 'mellemøstlig' adfærd i Danmark, som bruges aktivt i befæstningen af 'os og dem'- filosofien, som åbenbart trækker vælgere til som frisk kolort tiltrækker fluer. Det er en skammelig og farlig polarisering af befolkningen, regeringen og socialdemokraterne dermed gør sig til frontløber for.

Atilla Thcengiz, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Christian Mondrup, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Werner Gass, Holger Nielsen, John Andersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ved enhver given lejlighed fremturer socialdemokratiske politikere med, at afgørelser om hjemsendelse er lagt i hænderne på uafhængige organer, og derfor er helt objektivt begrundet. Det er den spændetrøje, de ’uafhængige’ organer er lagt i af regeringen, som åbenbart gør det umuligt for socialdemokraterne at indrømme, at de ’uafængige’ organer qua regelsæt og sammensætning optræder 100% som regeringens nikkedukkker.
Det andet hovedproblem er den konstante socialdemokratiske dæmonisering ved altid at udpege og tvære i de negative eksempler på ’mellemøstlig’ adfærd i Danmark, som bruges aktivt i befæstningen af ’os og dem’- filosofien, som åbenbart trækker vælgere til som frisk kolort tiltrækker fluer. Det er en skammelig og farlig polarisering af befolkningen, regeringen og socialdemokraterne dermed gør sig til frontløber for.

Holger Nielsen, Poul Søren Kjærsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man mener, at der er så enorme problemer med vore få flygtninge og indvandrere, har man forladt en almindelig ræsonabel idé om, hvad et samfund er og rummer.

Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, Lili Kress, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, Werner Gass, Anders Reinholdt, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

“der i øvrigt her er solide brud på Grundloven og de internationale konventioner”

Problemet er Gert Romme, at der efterhånden har været for mange af de der påstande, til at det gør nogensomhelst indtryk. At det iøvrigt også er forkert, er en anden sag.

Jeg kan selv huske i midt 90erne, hvor Elisabeth Arnold gik på talerstolen i Folketinget, og sagde at enhver stramning på flygtningeområdet ville være i strid med de internationale konventioner. Og alligevel er der gradvis kommet den ene stramning efter den anden, formentligt flere hundrede over tiden. Havde hun ret? Og hvis de radikale idag mener det samme, hvorfor vælter de så ikke regeringen, men nøjes med at skamme sig over at holde den ved magten?

Georg Christiansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffer de forhold, der er til ulempe for den afgørelse, som magthaverne ønsker

Fakta på fakta viser, at det er en udbredt praksis i sådanne behagesituationer, især blandt Djøf-jurister.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er jo en standard rygmarvsreaktion, hvor Du naturligvis vil have at Jeg skal bevise min påstand. Men du kan heller ikke bevise din, blot komme med nogle generelle henvisninger. Sagen er jo den at konventionerne er ikke hugget ind i sten, og du ved jo ligeså vel som jeg at regeringen ikke vil handle som den gør, uden juristerne er inde over den. Jeg må, hvis jeg tager fejl i min påstand, og Danmark bliver dømt ved menneskerettighedsdomstolen, æde min gamle hat. Måske du vil levere salt og peber?

Steffen Gliese

Konventionerne har aldrig været så pertinente og ønskværdige som nu, hvor den situation, de blev skabt for at modstå, er opstået.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Poul Søren Kjærsgaard, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Konventionerne blev skabt som en reaktion på WW2. Det har aldrig været meningen at man skulle kunne vandre hele vejen op igennem Europa, for at søge asyl i det land der har de største sociale ydelser, for så senere hen at blive statsborger. Vi har været ekstremt gavmilde, og er det iøvrigt stadig.

Inge Lehmann

Konventionerne blev skabt efter 2 verdenskrig, hvor mange af flygtningerne, der var flygtet til nærområderne, havnede i koncentrationslejrene.

De blev også beskyldt for at være økonomiske flygtninge, som man ikke havde råd til.

Det mest tragiske eksempel synes jeg er, de jødiske flygtninge der hyrede skibet St. Louis. Ingen havn ville lade dem anløbe. Man må sige de var ressourcestærke, ikke sandt. Gæt selv hvor de endte.

Ruth Sørensen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Netop derfor har vi konventionerne, og en regering der overholder dem.

Marianne Jespersen

At regeringen overholder konventionerne er godt nok noget af en påstand. Det er kompetente jurister jo absolut ikke enige i.

Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danmark er gentagne gange blevet dømt for ikke at overholde reglerne om masseovervågning (sessionslogning/telelogning):

"Allerede i december 2016 afgjorde EU-Domstolen at den danske logning var ulovlig, men skiftende regeringer har valgt at ignorere afgørelsen. I starten af 2017 erklærede Justitsministeriet at de havde 12 måneder fra afsigelsen til at foretage ændringerne. Der er nu gået 46 måneder."

https://ulovliglogning.dk/2020-10-06-eudom

Men telelogningen fortsætter trods dommene.

Desuden er Danmark dømt gentagne gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, første gang i 1989.

I flere af sagerne har ulovlighederne været vurderet fra dansk side til at overholde konventionerne, men det har de så ikke gjort.

Det er det der sker, når man fra politisk hold bestemmer sig for at "gå lige til grænsen", for oversat betyder det, at man smider alle forbehold overbord, og satser på at køre så længe som muligt på ulovlig vis.

Man kunne kalde det politisk vanvidsbilisme.

PS. Der er ret mange domme dem kan man selv søge frem.