Det er Socialdemokratiets fejlslagne boligpolitik de seneste 30 år, der har forårsaget, at almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i København.
Derfor er det »hyklerisk«, når Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten, Sophie Hæstorp Andersen, beskylder venstrefløjen for at ville lukke byen for de unge med modstanden mod byggerierne på Amager Fælled og Lynetteholmen.
Sådan lyder anklagen fra Line Barfod, Enhedslistens borgmesterkandidat til valget i København, op til partiets årsmøde i denne weekend.
»De sidste 30 år har man ført en politik, der handlede om at ændre København ved at give plads til så mange dyre ejerboliger og udlejningsboliger som muligt. Det har resulteret i, at man har ændret beboersammensætningen i byen,« siger hun.
Særligt beslutninger under byfornyelsen om at sælge ud af de kommunale boliger på Vesterbro og lave »massive tvangssammenlægninger« af lejligheder har ført til, at mange mennesker med almindelige indkomster ikke længere har råd til at bo i byen, mener Line Barfod.
Årsmøde i Enhedslisten
Enhedslisten holder årsmøde fra den 22. til 24. maj. Årsmødet bliver afholdt digitalt.
På programmet er blandt andet et nyt boligpolitisk program, hvor man ifølge forslaget vil sikre, at man »markant øger omfanget af billige, fællesejede og demokratisk forvaltede boliger, fortrænger markedskræfterne og sikrer, at den samfundsskabte værdi i jord og boliger ikke privatiseres og koncentreres hos de få«.
Enhedslisten foreslår konkret at indgå en såkaldt »boligpagt« med Socialdemokratiet i København, der skal sikre flere billige boliger.
Over for Christiansborg skal de sammen presse på for at sikre, at de får lov til at kræve mindst 33 procent almene boliger, når der laves lokalplaner med nybyggeri – noget, som både bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad og Sophie Hæstorp Andersen også tidligere har foreslået.
»Vi vil gerne gå sammen om at gøre alt det, vi kan inden for rammerne, og samtidig gå til Christiansborg for få sikret nogle bedre rammer, så der rent faktisk bliver bygget noget mere alment i København og bliver boliger til dem, der arbejder her,« siger Line Barfod.
På kommunalt plan mener Enhedslisten, at man skal sørge for, at kommunale byggegrunde udelukkende sælges til almene boligselskaber – medmindre de bruges til daginstitutioner eller lignende. Samtidig skal man bruge ejerskabet i By & Havn til at sikre mindst 33 procent og gerne 50 procent almene boliger i alle de boligområder, som By & Havn udvikler.
By & Havn ejes 95 procent af kommunen og fem procent af staten og har stået bag byudviklingen i blandt andet de nye boligområder i Nordhavn, Ørestad og Sydhavnen. Men hele den hidtidige model med By & Havn er ifølge Enhedslisten en af hovedårsagerne til problemerne med alt for dyre boliger, og derfor skal den ændres.
»By & Havn skal sælge grunde så dyrt som muligt for at betale af på Metro-gælden, og hvis man sælger til alment, er det ikke så dyrt som muligt. Så By & Havn er med til at presse boligpriserne op i København, og det er ikke bæredygtigt,« siger Line Barfod.
Intentionen var byudvikling
Enhedslistens udspil kommer, efter at Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, i mandags i Information kritiserede venstrefløjen for ikke at ville løse byens boligproblemer med sin modstand mod byggeriet af Lynetteholmen og boligerne på Amager Fælled.
»Jeg synes, det er lidt trist, hvis det bliver sådan, at den yderste venstrefløj lukker byen af for de unge, der er på vej ud på boligmarkedet. Det er en farlig udvikling. Jeg håber, at vi får et flertal i kommunen af partier, der har lyst til at balancere byggeriet af flere boliger med, at vi også skal have en by at leve i. Så det ikke bare bliver et ønske om, at alt skal være grønt, og så kan vi, der har vores på det tørre, holde de andre ude af byen,« sagde Sophie Hæstorp Andersen.
Men det er ifølge Line Barfod ikke en fair kritik:
»Vi har stemt for masser af billige boliger i København. Det nytter ikke noget, at der kun er boliger og ikke noget andet. Dels fordi vi som mennesker har vi brug for grønne områder, og dels fordi vi står over for en klimakrise og en krise om masseudryddelse af arter. Der er andre steder at bygge i København end Lærkesletten (Amager Fælled red.) og Stejlepladsen (Sydhavnen red.),« siger hun og peger i stedet på Refshaleøen og Jernbanebyen som nogle af de områder, hvor kommunen skal sikre, at der bliver bygget mange almene boliger de kommende år
Information har forelagt Enhedslistens forslag for Sophie Hæstorp Andersen, der »ser frem til at drøfte«, hvordan partierne sammen kan sikre, at der bliver bygget flere almene boliger.
»Jeg er glad for, at de er optaget af det. Når jeg kigger mig omkring i byen, så er der mange ting som Enhedslisten har stemt nej til igennem tiden. Derfor er det positivt, at vi kan tage den her drøftelse,« siger hun.
At Enhedslisten kun vil bygge almene boliger på kommunale byggegrunde i København bliver dog svært at enes om, da Socialdemokratiet blandt andet ønsker – og er i gang med – at bygge flere private boliger i for eksempel Tingbjerg, hvor der er »rigelig med almene boliger«, som Sophie Hæstorp Andersen udtrykker det.
Hun afviser, at det er Socialdemokratiets boligpolitik de seneste 30 år, der har skabt alle problemerne med de høje boligpriser i København, men anerkender, »at vi er bagud på point i forhold til de almene boliger«.
»Intentionen var byudvikling og at sikre, at byen – der mange steder var slum og uden bad og toiletter – kom ud af fattig-8o’erne. De metoder, kan man i dag godt synes, er problematiske, men målet var byudvikling, og den har vi fået,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
– Enhedslisten vil ikke have Lynetteholmen og Amager Fælled. Er der plads til deres visioner, hvis man ikke laver byggerierne der?
»Som jeg ser det, skal vi bygge flere tusinde boliger de kommende år. Både i København og omegnskommunerne. De næste ti år er det spændende at se på Jernbanebyen og Refshaleøen. Det er kommunen også i gang med. Lynetteholmen er et projekt for fremtiden, for mine børn og børnebørn, så de også kan vokse op i byen og få et sted, der er til at betale. Derfor håber jeg også, at Enhedslisten vil være med til at drøfte det trods deres skepsis.«
Ja, på samme måde som en forfejlet flygtninge- og immigrationspolitik har haft fatale konsekvenser for kvaliteten af den integration som vi har haft mulighed for at tilbyde i kommunerne - der hvor folk bor. Det tog 30 år at få S til at indse, hvordan realiteterne så ud. På samme måde med bo-sætnings-politikken. Den katastrofale byudvikling i de større byer - med borgerinddragelse på skrømt fx valg mellem 5 scenarier med mere af det samme- skandaløse samarbejder med stenrige byudviklere hvor deres oplæg beskæres en meter eller to. Der skal åbenbart rulle borgmesterhoveder før S forstår hvordan den anden halvdel lever. Vent roligt til efterårets kommunalvalg.
I i slut 70'erne og i 80'erne da byfornyelsen på Nørrebro i den grad ophidsede venstrefløjen blev områderne omkring Blågårds Plads og senere Mjølnerparken bygget. Jeg husker en masse ballade fra den den yderste venstre fløj. Nu bliver disse arkitektoniske uskønheder forsvaret af de samme grupper som ikke ville have dem for godt 30 år siden. Københavns Kommune solgte 19.000 lejligheder fra i 1994. Man regnede med at det tog 12 år. Efter tre, fire år var de fleste solgt. København gik for ikke at gå fallit så igang med byggerier der skulle trække de velhavende til byen. Det må vel siges at være lykkedes. Jeg kan ikke læse artiklen, men når EL vil gå til valg på bevarelsen af Lærkesletten, så taler det lige ind i det segment der er kommet til byen København de sidste 25 år. Det er jo meget smart, men det løser jo ikke boligproblemet. Og så endelig: Skal staden København med djævelens vold og magt blive ved med at blive så hårdt bebygget ? Jeg mener nej. I Nordvest ryddes den ene erhvervsejendom efter den anden. Hvilken form for boliger skal der ligge der ? Det bliver spændende at se, men hvis EL's hovedbudskab er bevarelsen af Lærkesletten, så fortsætter gentrificeringen af byen såmænd nok.
Overborgermesterkandidaten fra S taler direkte usandt, når hun siger, at der kommer billige boliger på Lynetteholm.
Se på priserne i Nordhavn som er bygget efter samme koncep som Lynetteholm vil blive bygget efter, med en kvadratmeterpris på 55.650 kr., ( 2020) dobbelt så dyrt som i Brønshøj.
Der SKAL tænkes natur og det vilde ind i måden, vi organiserer os på. Der er snart ikke en eneste kvadratcentimeter på Islands Brygge, der ikke er bebygget. Og bebygget på en måde, så der intet plads efterlades til det skæve element, til den Christiania-agtige impuls, til værtshuse og sjove forretninger i stueetagen. Nydeligt, kan man godt tænke om denne friserede stil, men den slår os ihjel. Eller ændrer os i hvert fald. Som art er vi nødt til at ånde med andre arter og naturen for at beholde den balance, der bor dybt i vores annaler. Og ja, her er bevarelsen af Lærkesletten er oplagt sted at begynde.
Den eneste måde at løse problemet med flere almene boliger som alle har råd at bo i er, at Folketinget vedtager love der tillader billigere byggegrunde og lavere omkostninger for almene boliger.
Hvis et flertal i Folketinget virkeligt mener noget med at det er godt med blandede boligområder så må de se at komme i gang med den lovgivning.
Blandede boligområder er fine, hvis og når de er opstået af sig selv og så længe de holder, men det giver ingen mening og har aldrig gjort det, at fastholde lavindkomstgrupper i byen for offentlige midler - og slet ikke efter en årrække hvor man har solgt ud af billige boliger, med det overordnede formål at tiltrække veluddannede og rige skatteborgere - på bekostning af de mindrebemidlede.
Det eneste der kan bremse den omsiggribende gentrificering af København (og andre metropoler) er hvis det for alvor bliver populært at flytte på landet- en mulig trend i forlængelse af økologi/selvforsyning/easy living/arbejde hjemmefra og fokus på helse og alt det der. I så fald vil boligpriserne i byen naturligvis undergå en måske tiltrængt inflation, men priserne skal meget længere ned, før de studerende, fattigrøvene og de utilpassede vender tilbage til arbejderkvarterne (nu med altan) og et umiddelbart er der ikke meget der understøtter et sådan scenario for indeværende. Omvendt, så har der været tider i historien hvor byen kom i miskredit og helt almindelige børnefamilier flyttede på landet af egen fri vilje - og man skal aldrig sige aldrig.
Søren Kristensen mener du så. at det er bedre at få udført lavindkomst arbejde af øst europæere osv boende i skurvogne end at få bygget nogle boliger som lavindkomst familier har mulighed at betale husleje til.
Den grundlæggende fejl er at bolig er gjort til handelsvare og økonomien indrettet til Markedskræfterne.
Individualismen kværner frem (godt hjulpet af politiske dogmer) og væk er de gamle fællesskaber. Vi mennesker har alt for travlt med at rage til os selv. Jo større personlig fortjeneste des mere tilfredse bliver vi. Og det hænger sammen med en total mangel på sammenhør med andre mennesker og ingen forståelse for vi alle er en del af et større fællesskab.
Første skridt på vejen til oprettelse af et mere humant samfund bliver at nationalisere jorden vi betræder.
Det er sku da skrup skørt vi kan eje dele af den jord vi alle bliver født ind på og kun er en periode. Hvad bliver det næste? At man kan købe en del af Solen, Månen, naboplaneterne? Bør man også kunne købe rettighederne til at tænke bestemte tanker, til at sove på højre side eller til at trække vejret? Det er jo lige så relevante spørgsmål, som det er ok at kunne købe Jorden.
Inden der kommer for mange reaktioner i retningen af "det er ren kommunisme", skal i vide, at selv i vores norske broderland findes kommuner man ikke kan eje jorden. Den er udelukkende til leje.
Sammenholdt med jorden ikke burde kunne handles (kun lejes af staten), indførelse af bopælspligt, fjerne tåbelige regel om man skal være parat til køre 100km for arbejde (arbejdsmarket burde være lokalt forankret. Det ville fordele befolkningen bedre imellem landets kommuner og ikke fastholde nogle i rige, andre i fattige kommuner), ville vi kunne komme den største hurdel med priser der går op/ned i et boligmarked til salg til livs.
Men det bliver en tung vej på nuværende udviklingstrin.
G.Gustafsdottir ikke Stella Lystlund
Sebastian Gerding, hvis du vil skrive om boligpolitik og byggeri, som kun gavner udvikleren og byen, som byggeriet er placeret i, må du undersøge sagen til bunds og ikke bare komme med fromme bemærkninger om S. Det samme sker i alle byer. Det er meget mere kompliceret en som så. De handler beklageligvis også om nepotisme i nogle tilfælde.
Når en udvikler, enten køber eller får option på et område, så drejer det sig om at få flest M2 ud af grunden. Det gør det også for kommunen og det er fuldstændig ligegyldigt hvor i landet det er og hvilken politisk observance borgmesteren har. Det er den samme mekanisme, ligegyldigt hvilken politisk observance borgmesteren har.
En stor del af udviklingen af Amager og nu Nordhavnen er i hænderne på By og Havn og udviklere, som ingen stopper. Udviklere får lov til at valse rundt, snyde, misbruge og trække milliarder ud af byggerierne.
Se bare Njalstårnet og omgivelser. Bachkoncernen har fyldt fundamenterne med skammel. Fundamentet er farligt. Der er kort ned til vand på Amager. De har ikke ventet på byggetilladelse. Jeg ser det i min egen ejendom hvordan jurauddannede mænd i 270 m2s lejligheder ikke søger nedrivingstilladelse i kommunen, hænger altaner op, uden byggetilladelse og bruger kulsort arbejdskraft fra Polen og Rumænien. Der hersker lovløshed og især hvis ejeren er velhavende.
Vi ser alt for meget totalt talentløst og hjernedødt byggeri, udformet i indbudte arkitektkonkurrencer og udskrevet af Akademisk Arkitektforening, som ved sine valg af de store tegnestuen, som de tilsyneladende er venner med, nu støtter store rige ingeniørfirmaer, som har opkøbt mange af de store arkitektvirksomheder. Jeg siger ikke hermed, at de førnævnte tegnestuen er dårlige. De er bare bare ikke herre i eget hus længere.
Med venlig hilsen
Køb og læs Sigge Winther Nielsens bog Entreprenør Staten.
God læselyst!
Og ikke nok med de skyhøje boligpriser i storbyerne forhindre folk fra provinsen i at flytte til storbyen skønt de både har familie, venner og ovenikøbet kan være født der. Men betyder også storbyboerne kan, når moden vender og det igen bliver populært flytte på landet, vælge og vrage blandt landejendomme de lokale har drømt om hele livet. Når storbyboeren flytter ud, kommer til landet med lommerne fyldte af skattefrie penge, kan han til hver en tid overtrumfe den lokale interesseret køber. Total skævvridning. Man burde ikke have fortrin til statens betalingsmidler bare fordi man bor et bestemt sted.
Kvadratmeterprisen på en andelslejlighed her på Christianshavn er steget 20 X siden jeg flyttede hertil i 1981. I mellemtiden har Københavns Kommune solgt ud af de billige og funktionelle arbejderboliger, som jeg ellers måske godt kunne have været fristet til at skifte over til, dels for at få mere plads - og samtidig afhjælpe mine veluddannede naboer, der er helt vilde med at slå små lejligheder sammen op til både to, tre og fire gange - og nu kommer der også snart altaner og tagterrasser til - måske for at herlighederne nemmere kan lejes ud gennem airbnb, når familien alligevel opholder sig det meste af tiden i sommerhuset, som snart er ved at være stort og tæt nok til helårsbrug. Men om det ligefrem er noget for polske bygningsarbejdere at leje sig ind i gyden, skal jeg ikke gøre mig klog på: jeg ved bare, at her har boet franske lejesoldater engang i tiden omkring 1. verdenskrig. Nej, mon ikke den ellers relativt konkurrencedygtige husleje, kvarterets popularitet taget i betragtning, får svært ved at hamle op med kvadratmeterprisen på en skurvogn i fx. Ishøj. Det tror jeg. Men vi kan jo spørge polakkerne selv, når/hvis de kommer og sætter altaner op. Det kan selvfølgelig også være de er pære danske. Bare fordi mine naboer lever af at sidde foran en computer er det heldigvis ikke ensbetydende med at alle danskere gør det samme.
Efter Anden Verdenskrig flyttede kapitalen til forstæderne, hvor jord i modsætning til byen var billigere. Her var ringe udvikling, og store profitter ventede.
Men da kapitalen forlod byen, forslumrede bycentrene. Gennem 60erene og 70erne faldt værdien af ejendomme, og den nødvendige kapital til at opretholde dem gav stadig færre afkast. Investeringerne udeblev - og byens infrastruktur forfaldt.
I de sidste fire årtier har der imidlertid været stadig flere om at investere i forstæderne. Derfor falder profitraten, og kapitalen vender tilbage til bycentrene. Efter årtier med fattigdom og forslumring genindtræder kapitalen i bycentrene, fordi det er mere rentabelt at forny end at bygge nyt ude i forstæderne.
Når der er et stort nok hul mellem den nuværende og den potentielle leje i et boligområde, bygges der nye boliger. Dette 'lejekløft' er den mekanisme, der ligger til grund for såkaldt byfornyelse og for nybyggeri. Det fortalte Preben Vilhelm allerede i 70erne. Nybyggeri, der bryder med denne mekanisme og bygger til en statsstøttet leje, som lavtlønnede kan betale, vil under kapitalismen altid forblive et marginalt fænomen.
"Det er ikke venstrefløjens modstand mod nye byggerier på Amager Fælled, men 30 års fejlslagen socialdemokratisk boligpolitik i København, der presser mennesker med lave indkomster ud af byen, lyder anklagen fra Enhedslisten"
Flyt 50.000 højtlønnede offentlige jobs ud af København
Det er åbenbart for nogen blevet for attartivt at have de rigtige postnumre i København. Accepter dette postnummer snobberi eller gør det mindre attraktivt at flytte til København.
Sidstnævnte kan sagtens klares. Flyt F.eks jurastudiet til en mark mellem Roskilde og Fløng. Flyt kulturministeriet til Hjørring. Gør resten af landet interessant og flyt interessante arbejdspladser ud i landet. Flyt undervisningsministeriet til Nykøbing Falster. Flyt energiministeriet til Esbjerg. Kun fantasien sætter grænser
Jeg synes denne her diskussion kun burde handle om hvilke forhold produktionsdyr har, og hvad vi synes om dem. Jeg går ud fra så godt som alle fx ikke synes det er godt, hvis et produktionsdyr står og ligger på et hårdt underlag som beton hele livet dag og nat, i en stald som lugter af afføring og hvor dyret ikke kan udfolde det meste af dens naturlige adfærd.
Og jeg synes også det er vigtigt at huske på, at nok de fleste vegetarer og veganere er blevet det langsomt, og og nok ikke tidligere gik lige så meget op i dyreetik som de gør nu.
Og så starter det som er helt naturlig for en bedre balance i landet. Udflytning af studieplader i tusindvis fra de stor byer.
https://politiken.dk/indland/art8223099/Universiteter-i-de-fire-st%C3%B8...
Så må man håbe at det bliver markant og ikke sjatpisseri som at flytte en regnskabsafdeling til Ringkøbing eller idiotiske ideer som sprognævnet til Bogense. Sidstnævnte ligner mere en hævnakt at en eller anden uransaglig grund