Instrukskommissionen
Læsetid: 6 min.

Fem embedsmænd fik hård kritik af Instrukskommissionen. Men de kan godt slippe af krogen

Selv om Instrukskommissionen har peget på, at der er grundlag for at gøre et ansvar gældende over for fem centrale embedsmænd for at have tilsidesat deres pligter, er det langtfra sikkert, at der vil blive rejst sager. En række faktorer som forældelse, grovhed og ikke mindst anklageskriftet mod Inger Støjberg kan komme til at spille en nøglerolle
Den af de fem chefer, som får den hårdeste kritik fra kommissionen for at have tilsidesat sin tjenstlige forpligtigelser, er den nu hjemsendte afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen.

Den af de fem chefer, som får den hårdeste kritik fra kommissionen for at have tilsidesat sin tjenstlige forpligtigelser, er den nu hjemsendte afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
10. maj 2021

Hårde hug til to afdelingschefer, en vicedirektør og to kontorchefer.

Opmærksomheden var stor, da Instrukskommissionen sidst i april konkluderede, at der var grundlag for at søge at drage fem chefer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen til ansvar for tilsidesættelse af deres embedspligter. Samlet set havde de ikke gjort nok for at forhindre eksekveringen af Inger Støjbergs klart ulovlige ønske om at få adskilt samtlige unge asylpar, og desuden havde de i varierende grad medvirket til at give Folketinget og Ombudsmanden urigtige og vildledende oplysninger.

Det er imidlertid ikke kommissionen, men de fem ledende embedsmænds nuværende arbejdsgivere, der skal afgøre, om der skal rejses en sag mod dem på baggrund af, hvad kommissionen har fundet frem til. Og nærlæser man Instrukskommissionens beretning, fremhæver den flere forhold, som arbejdsgiverne kan vælge at lægge vægt på, og som kunne føre til, at de ikke vil forsøge at drage de kritiserede embedsmænd til ansvar.

Som kommissionen anfører, gælder det helt generelt, at når et begivenhedsforløb afdækkes, vil de begåede fejl og forsømmelser let kunne få en overvægt i forhold til det, »der trods alt er gjort rigtigt«. Dermed vil en kommissionsberetning kunne fremstå »hårdere« i sin kritik af de enkelte embedsfolk, end hvis der havde været tale om at afgøre, om der bør indledes en disciplinærsag.

Men også mere konkrete forhold kan tale til embedsmændenes fordel.

Urigtige oplysninger til Folketinget

Kommissionen vurderer, at fire af cheferne har tilsidesat deres sandhedspligt ved at have medvirket til at give Folketinget og Ombudsmanden urigtige og vildledende oplysninger. Det finder kommissionen er af »en sådan karakter og grovhed«, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.

Men så er der også lige en fodnote på side 3.579.  Ifølge fodnoten besluttede man i opgøret efter Tamilsagen i 1995 at begrænse den tjenstlige undersøgelse af de implicerede embedsmænd – som også havde medvirket til at give forkerte oplysninger til Folketinget – til kun at omfatte den ulovlige administration af tamilernes ansøgninger om familiesammenføring.

Begrundelsen var, at man dengang ikke havde rejst tiltale mod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen for at have givet misvisende og vildledende oplysninger til Folketinget. Og da rigsretten endda afgav en kendelse om, at de urigtige oplysninger heller ikke kunne bruges som en strafskærpende omstændighed for ministeren, så var der ikke grundlag for at drage embedsmændene til ansvar for dem.

I anklageskriftet mod Inger Støjberg gør akkurat det samme sig gældende: Her er Inger Støjbergs urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kun medtaget som en skærpende omstændighed til anklagen om den ulovlige indkvarteringsordning.

Kan det så få konsekvenser for embedsmændene i Instrukssagen? Ja, det er bestemt en mulighed, vurderer professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard.

»Men man kan nok ikke uden videre sige, at beslutningen i Tamilsagen er udtryk for en bindende praksis,« siger han.

»Der er flere hensyn, der krydses. Det kan forekomme rimeligt, at dét, som hovedpersonen ikke drages til ansvar for, skal de underordnede heller ikke rives i næsen,« fortsætter han, men tilføjer så:

»På den anden side vil det være en uheldig retstilstand, hvis embedsfolk ansvarsfrit kan bistå en minister med at vildlede Folketinget, blot fordi ministeren ikke bliver straffet, for det bliver en minister i praksis aldrig. Det tjenstlige ansvar er jo mere vidtgående end det strafferetlige, og der er ingen forældelsesfrist.«

Med Jørn Vestergaards ord har Instrukskommissionen »redegjort nøgternt og objektivt for sagen«. Men en myndighed, der kun nødigt vil indlede en disciplinærsag om denne del, har kort sagt fået »alle tiders begrundelse« for ikke at rejse en sag om vildledende og urigtige oplysninger, »fordi det gjorde man ikke i Tamilsagen«.

Blev ikke rådgivet om konsekvens

Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale, har ikke været klar over, hvordan den manglende tiltale mod Erik Ninn-Hansen i Tamilsagen for vildledning af Folketinget førte til, at embedsværket heller ikke blev draget til ansvar dengang.

»Vi har ikke på noget tidspunkt i de drøftelser, vi har haft vedrørende at rejse rigsretstiltale, været bekendt med den oplysning om, at det, at man undlod at rejse særskilt tiltale vedrørende vildledning, kunne få den konsekvens, at det heller ikke ville indgå i det tjenstlige vedrørende embedsmænd. Og det bekymrer mig noget,« siger Kristian Hegaard og forklarer, at et tjenstligt ansvar for at vildlede Folketinget ville gøre det nemmere for fremtidens embedsmænd at sige fra og nægte at medvirke til vildledning:

»Det kan øge beskyttelsen af embedsmænd, hvis det er tydeligt, at det har konsekvenser for embedsmænd, hvis de bidrager til, at man vildleder Folketinget,« som han siger.

Konkret kan forholdet få størst betydning for Jesper Gori, der tilbage i 2016 var kontorchef i Inger Støjbergs ministerium. Han er stadig ansat i ministeriet, så det er altså nu Mattias Tesfaye, der som minister skal beslutte, om der er basis for at rejse en sag. Selv om Jesper Gori får kritik fra kommissionen for utilstrækkelig rådgivning og manglende protester mod den klart ulovlige indkvarteringsordning, så mener kommissionen ikke, at hans tilsidesættelse af sine tjenstlige pligter har været af en sådan grovhed, at der er »et fuldt tilstrækkeligt grundlag« for at drage ham til ansvar.

Derfor er det kun ved hans medvirken til at give urigtige og vildledende oplysninger til Folketinget og Ombudsmanden, at kommissionen finder, at Jesper Goris tilsidesættelse af sine embedspligter har haft en sådan karakter og grovhed, at det ville kunne begrunde et disciplinært ansvar. Så hvis der træffes en lignende afgørelse som i sagen om Erik Ninn-Hansen, kan det altså være, at Jesper Gori på den måde kan slippe af krogen.

Engang for længe siden …

Tre af de øvrige chefer får kritik for ikke at have sagt tilstrækkeligt fra og aktivt modarbejdet den ulovlige indkvarteringsordning. Det gælder daværende afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen, daværende vicedirektør i udlændingestyrelsen Lene Vejrum, og kontorchef i styrelsen Ditte Dankert, der fortsat arbejder i Udlændingestyrelsen.

Alle tre har ifølge kommissionen handlet groft uagtsomt, og selv om de alle tre har gjort flere forsøg på at få situationen lovliggjort, så har det ifølge kommissionen langtfra været tilstrækkeligt. Og som kommissionen også anfører, er der ingen forældelse for at gøre et ansvar gældende over for en embedsmand.

Men, fortsætter kommissionen, det »antages« dog, at hvis der skal gøres et tjenstligt ansvar gældende for forhold, der ligger omkring fem år tilbage, så skal der »normalt« foreligge særlige grunde, for eksempel »meget grove forhold«.

Fem år er lige netop så lang tid, der er gået, siden Inger Støjberg i februar 2016 udsendte sin undtagelsesfri og dermed klart ulovlige pressemeddelelse om adskillelse af unge asylpar.

Desuden er det også »almindeligt antaget«, tilføjer kommissionen, at hvis der er gået lang tid efter en tjenstlig forseelse, så kan det efter et skøn medføre enten sanktionsfrihed eller »anvendelsen af en sanktion, der er mildere, end det ellers ville være tilfældet«.

Betydelig grovhed

Spørgsmålet er så, hvor meget der skal til, for at der er tale om meget grove forhold. Kommissionen anfører her, at en række omstændigheder »i nogen grad« kan påvirke vurderingen af en fejls grovhed – blandt andet om »en embedsmand har handlet under tidspres«, eller »den politiske interesse, der måtte knytte sig til den pågældende sag eller det pågældende sagsaspekt, samt karakteren af de hensyn, der motiverede embedsmandens handlinger eller undladelser«.

Den af de fem chefer, som får den hårdeste kritik fra kommissionen for at have tilsidesat sin tjenstlige forpligtigelser, er den nu hjemsendte afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen. Det var hende, der ifølge kommissionens redegørelse for sagen ringede til Udlændingestyrelsen og instruerede den om at adskille de unge asylpar i henhold til Inger Støjbergs pressemeddelelse, kort efter at den var udsendt.

Om hende skriver kommissionen, at hendes »tilsidesættelse af sine tjenstlige pligter er af en betydelig grovhed«.

At der var tale om en betydelig grovhed, beror ifølge kommissionen på »graden af Line Skytte Mørk Hansens tilregnelse (forsæt) og på, at hun deltog aktivt i at igangsætte en ulovlig administration, der indebar intensive indgreb i en sårbar persongruppes grundlæggende rettigheder og ligeledes indebar en risiko for, at adskillelserne kunne medføre alvorlige skadevirkninger for de berørte personer«.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Med andre ord, toget kører uanfægtet videre efter et nødstop på Rigsretten station, hvor reparationerne ikke viste sig at være specielt omfattende.

William Mannicke, Christian Mondrup, Freddie Vindberg og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ofte dukker bananrepublikkens flag frem bag tågesløret

William Mannicke, Christian Mondrup, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Støjberg, bliver ved med, at håne danske skatteydere.

William Mannicke

Tja, Admiralens vise fra Pinafore står stadig uantastet:

Stå aldrig til søs, lad andre stå,
Så ender du med kors og bånd og stjerner på...