Der er allerede afsat 88 millioner til at styrke børns og unges trivsel i skolen og på ungdomsuddannelserne, men i de kommende uger kan posen af penge blive større.
Folketingets partier har nemlig indledt forhandlinger om, hvordan trivsel og faglighed i skolen og på ungdomsuddannelserne kan styrkes – også efter sommerferien. Og både Socialdemokratiet og samtlige støttepartier peger på, at der er brug for flere midler.
Lige nu står kommunerne i den situation, at de ikke kan nå at bruge den halvdel af de 88 trivselsmilllioner, som skal gå til eksempelvis at ansætte mere personale i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) – en indsats som hjælper skoler og familier med udsatte børn. De 44 millioner til PPR skal nemlig bruges inden udgangen af juli, og det er ifølge Thomas Gyldal Petersen, der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, et rent »fatamorgana« at tro, at man kan finde dygtige PPR-psykologer til to-tre måneders ansættelse.
Behov for flere midler
Han håber derfor, at problemet bliver løst med den nye trivselspakke, som politikerne nu forhandler om. Det samme håber formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Hardisty Bramsen, der efterlyser flere hænder til at tage sig af udsatte børn og unge i mindst resten af dette år.
Hos SF mener undervisningsordfører Jacob Mark heller ikke, at det giver mening, hvis kommunerne mister de ekstra PPR-midler, fordi de ikke kan nå at bruge dem på så kort tid.
»Det er jo helt åndssvagt, hvis de mister pengene på grund af det. Derfor vil vi foreslå, at tidspunktet for, hvornår PPR-midlerne skal være brugt, bliver udskudt,« siger ordføreren og understreger, at trivselsmillionerne var tænkt som en akut indsats til skoler, fritidstilbud og kommuner før sommerferien.
I SF ønsker man generelt at tilføre flere midler til at arbejde med trivsel også efter sommerferien.
Lotte Rod, der er undervisningsordfører for De Radikale, mener også, at der er behov for flere midler til trivsel, så kommunerne får bedre tid og mulighed for at planlægge mere langsigtet.
»Det giver ikke mening at ansætte folk i PPR for et par måneder, så vi skal have lavet en mere langsigtet plan, som rækker et-to år frem,« siger Lotte Rod.
Fritid og frihed
Et af de steder, hvor støttepartierne ønsker at tilføre ekstra penge med den såkaldte Trivselspakke II, er fritidstilbud og foreninger.
Lotte Rod så gerne, at børn og unge allerede kunne få gavn af de ekstra trivselsmidler i sommerferien, så flere kan komme på ture, koloni og deltage i fritidsaktiviteter.
»For det er nok ikke muligt for alle familier at holde ferie efter nedlukningen, men vi skal også have en mere langsigtet plan for vores fritidstilbud og skoler, så der er ressourcer og tid til, at lærere og pædagoger kan få genskabt fællesskabet, talt med eleverne om, hvordan de har det, og få indhentet det faglige,« siger Lotte Rod.
Hun mener, at der skal være frihed til, at kommunerne gør tingene forskelligt, da der er stor forskel på, hvordan nedlukningerne har ramt lokalt.
Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj mener, at der skal sættes penge af til at ansætte flere pædagoger i skolefritidsordninger (SFO) og fritidsklubber.
»Pædagogerne i fritidstilbuddene har tæt kontakt med børnene, og de har ikke de samme faglige opgaver som i skolen. Så vi mener, at de har en særlig opgave i forhold til børnenes trivsel. Men lige nu er der SFO’er, hvor der er mere end 30 børn per voksen, så der skal flere ressourcer til her,« siger Jakob Sølvhøj.
Trivsel skal sikres – også efter sommerferien
Jacob Mark fra SF er enig med de andre støttepartierne i, at der skal sættes flere penge af til klubber, SFO og foreninger, men derudover satser SF også på, at skolerne skal have mere frihed – også efter sommerferien.
»Løsningen på trivslen er, at skolerne får fuld frihed fra de lange skoledage og minimumstimetal, som de også har haft her før sommerferien. Det, mener vi, skolerne skal have lov til frem til jul, for det faglige bliver ikke indhentet, hvis for mange børn sidder og har det skidt,« siger Jacob Mark.
Også i Socialdemokratiet mener undervisningsordfører Jens Joel, at indsatsen for at sikre børns og unges trivsel efter nedlukningerne skal fortsætte efter sommerferien.
»Vi tror ikke, at det her er fikset, fordi man når til skoleårets afslutning. Der er behov for en længerevarende indsats og lige nu forhandler vi både om igangværende og eventuelt nye initiativer for næste skoleår. Det kan ske ved at kombination af flere midler til konkrete indsatser og større frihedsgrader til skolerne,« siger Jens Joel.
