Analyse
Læsetid: 5 min.

Instrukskommissionen: Embedsmænd har alligevel ret til at sige fra over for ulovlige ordrer

Hvis embedsmænd får en ulovlig ordre, skal de protestere, men de har pligt til at udføre ordren, skrev Instrukskommissionen i sin retlige vurdering. Men det er ikke i tråd med den gængse retsopfattelse, og nu har kommissionen så udsendt ’en præcisering’
Instrukskommissionen har helt usædvanligt udsendt et nyhedsbrev, der ændrer på kommissionens egen vurdering af de rettigheder, som embedsmænd har, hvis de modtager en tjenestebefaling, der er ulovlig, men ikke klart ulovlig. På billedet ankommer Inger Støjberg til retten på Frederiksberg for at afgive forklaring til Instrukskommisionen i sagen om barnebrude.

Instrukskommissionen har helt usædvanligt udsendt et nyhedsbrev, der ændrer på kommissionens egen vurdering af de rettigheder, som embedsmænd har, hvis de modtager en tjenestebefaling, der er ulovlig, men ikke klart ulovlig. På billedet ankommer Inger Støjberg til retten på Frederiksberg for at afgive forklaring til Instrukskommisionen i sagen om barnebrude.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
7. maj 2021

Højst usædvanligt har Instrukskommissionen torsdag udsendt et nyhedsbrev, der ændrer på kommissionens egen vurdering af de rettigheder, som embedsmænd har, hvis de modtager en tjenestebefaling, der er ulovlig, men ikke klart ulovlig.

Som beskrevet i Information har kommissionen vurderet, at Inger Støjbergs pressemeddelelse tilbage i februar 2016 om en undtagelsesfri adskillelse af samtlige unge asylpar var »klart ulovlig«. Derfor havde embedsmændene ikke bare en ret, men sandelig også en pligt til at sige fra og modarbejde den ulovlige administration. Så langt, så godt.

Men hvad med de situationer, hvor embedsmænd får en ordre, der ikke er klart ulovlig, men blot ulovlig? Her har den gængse opfattelse været, at de har en ret til at sige fra.

»I tilfælde, hvor det ikke er helt klart, om ministerens oplysninger er urigtige eller vildledende m.v., men hvor der dog er en stærk begrundelse for at mene, at dette er tilfældet, må det tilsvarende antages, at embedsmanden har ret (men ikke pligt) til at ’sige fra’,« skrev den nuværende højesteretsdommer Jens Peter Christensen i 2002 i bogen Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle.

Tilsvarende fremgår det af det såkaldte Kodex VII, som Finansministeriet udgav i 2015, at hvis en embedsmand kommer i tvivl om lovligheden af en handling eller et fagligt spørgsmål, så skal han eller hun gøre sine overordnede opmærksom på det. Hvis den overordnede ikke mener, at det er ulovligt, »skal en embedsmand som hovedregel efterleve den overordnedes afgørelse«, som det hedder i kodekset.

Bid mærke i formuleringen »som hovedregel«. Den indebærer nemlig, at der kan være undtagelser. For som det også udtrykkes i Kodex VII: »Undtaget herfra er dog den situation, hvor embedsmanden har en stærk begrundelse for, at den overordnede embedsmands afgørelse er i strid med loven eller med sandhedspligten. Her har embedsmanden ret til at sige fra, men ikke pligt til at sige fra.«

Men det var bare ikke det, som kommissionen skrev i sin beretning om embedsmændene, der udkom sidst i april. Her skrev kommissionen tværtimod:

»Fastholdes en tjenestebefaling, der er ulovlig uden at være klart ulovlig, uagtet at embedsmanden har advaret den overordnede/ministeren, skal embedsmanden efter almindelig opfattelse adlyde.«

Her var der altså ingen hovedregel eller en tilhørende undtagelse, og pist borte var også embedsmandens ret til selv at sige fra, hvis vedkommende følte sig ret sikker på, at der var tale om en ulovlighed. Ifølge Instrukskommissionen ville embedsmandens lydighedspligt nemlig veje tungest:

»I denne situation, hvor der kan være berettiget tvivl om tjenestebefalingens lovlighed, har hensynet til den overordnedes bestemmelsesret overvægt i forhold til kravet om lovmæssig forvaltning.«

Kort sagt: Embedsmanden kunne protestere mod en ulovlig ordre, men måtte i sidste ende adlyde.

Det er det emne, som kommissionens aktuelle nyhedsbrev drejer sig om. For nu skriver kommissionen i nyhedsbrevet, »at en embedsmand i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en klar ulovlighed, men hvor der er en stærk begrundelse for at mene, at noget er ulovligt eller i strid med sandhedspligten, har ret til at sige fra i situationen.«

For ’unuanceret’ fremstilling

Baggrunden for nyhedsbrevet er et forløb, hvor DR og Information planlagde at beskrive, hvordan kommissionens retlige vurdering risikerede at indsnævre embedsmænds muligheder for at sige fra, hvis de fik en ulovlig ordre. En henvendelse om problematikken til kommissionen fik den til at reagere.

Selv bruger kommissionen ikke ordet korrektion i nyhedsbrevet, men derimod »præcisering«. Ifølge nyhedsbrevet har kommissionen således ikke med sin beretning haft til hensigt at ændre »rækkevidden af embedsværkets lydighedspligt i området for tjenestebefalinger, som er ulovlige, men ikke klart ulovlige.«

»Henset til sagens temaer har kommissionen haft fokus på at beskrive lydighedspligten i forhold til klart ulovlige ordrer samt sondringen mellem det klart ulovlige og ulovlige område. Kommissionens beskrivelse af embedsværkets rettigheder og pligter ved ulovlige (men ikke klart ulovlige) ordrer fremstår imidlertid mere unuanceret, end det har været hensigten,« skriver kommissionen og tilføjer:

»Der er med andre ord et ’rum’ mellem ordrer, hvor der kan være en vis tvivl om lovligheden heraf, og ordrer, hvor der er et sikkert retskildemæssigt grundlag for at anse denne for ulovlig (såkaldte klart ulovlige ordrer). Der kan således opstå situationer, hvor embedsmanden – afhængig af styrken af den tvivl, der kan rejses om ordrens lovlighed – i tillæg til sin advarselspligt har en ret (men ikke en pligt) til at sige fra.«

Kommissionens »præcisering« vil nu blive lagt ind i beretningens bind seks på linje med et rettelsesblad. Den »skal alene tjene til at belyse de generelle forhold vedrørende embedsværkets pligter« og »har ikke nogen betydning for kommissionens vurderinger,« slutter nyhedsbrevet.

Ingen spor af retten til at sige fra

Selv om kommissionen anfører, at den ikke har haft til hensigt at indsnævre embedsmændenes muligheder for at sige fra over for en ulovlig ordre, og selv om kommissionen i nyhedsbrevet erklærer sin enighed »til fulde« med Kodex VII, så kan embedsmandens ret til at sige fra over for en ulovlig ordre ikke genfindes i beretningens ellers ret udførlige beskrivelser af, hvordan reglerne skal fortolkes i forhold til, hvordan tre chefer fra ministeriet og to fra Udlændingestyrelsen agerede i tidsrummet fra februar til juni 2016.

Her er det især perioden fra slutningen af april 2016, der kan være relevant. For om denne periode, hvor Ombudsmanden allerede var gået ind i sagen om adskillelsen af asylparrene, og sagerne blev genoptaget, vurderer kommissionen, at indkvarteringsordningen om adskillelse af de unge ikke længere var klart ulovlig, men blot ulovlig.

Eksempelvis skriver kommissionen i sin vurdering af Lene Vejrum, der dengang var vicedirektør i Udlændingestyrelsen, at ordningen på dette tidspunkt »ikke nødvendigvis« var så klart ulovlig, at hun havde en forpligtelse til at sige fra og nægte at følge den beskrevne ordning. Kommissionen kritiserer den tidligere vicedirektør for i denne del af perioden ikke at have reageret på de ulovlige forhold i ordningen og advare sin chef, som så igen kunne have advaret ministeriet. Kommissionen vurderer dog, at denne undladelse fra Lene Vejrums side ikke har en karakter og grovhed, som i sig selv giver grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende.

Men ikke med ét ord nævner kommissionen i sin gennemgang, at Lene Vejrum eller de andre chefer i perioden fra slutningen af april og frem til juni også havde en ret til selv at sige fra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Hansen

Det sejler i Dansk Retspraksis - ikke mindst på grund af denne unge kriminelle dame.

Danmark har nu været en bananstat i mange år i træk, ikke mindst takket være Inger Støjberg og hendes selskab.

Sjældent er jeg stødt på noget så u-dansk som Inger Støjberg.

Carsten Wienholtz, Gitte Loeyche, Poul Søren Kjærsgaard, Holger Nielsen, Ole Henriksen, Christian Mondrup, Ib Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Jeg forstår godt behovet for nogen danskere at leve i den drøm at vores stammefolk er retskafne og ærlige, venlige, tolerante humanister – men det er et selvbedrag. Håndtryks loven strammes, ofrene for vores terror skal ta til Afrika hvis de under flugten vil ha asyl i tolerante Danmark. Vi slipper for at se at de eksisterer! Det er i handlingens ”øjeblik” [Kierkegaard] vi ER, det vi ER – og ikke det vi så gerne skulle ville være i vores drømme. Så Støjberg ER, så dansk som nogen. Uden det mindste ansvar for sine handlinger, som tjeneste maend er helt uden ansvar. I Nürnberg blev det fastslået at en ordre ikke er undskyldning for en ulovlig handling – Men vent at se: der blev egentlig ikke givet en ordre – alle går fri. Kommissionens existens, som Tibet kommissionerne, er skuespil for folket, som manipuleres til at tro vi er som vi håbede vi var.

Marianne Jespersen, Birthe Drews, Gitte Loeyche, Hanne Ribens, Poul Søren Kjærsgaard, Holger Nielsen, Søren Nielsen, Christian Mondrup, Per Meinertsen, Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Jan Fritsbøger, Finn Jakobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det begyndte desværre ikke med Støjberg.
Fx. så blev Fogh Rasmussen statsminister selv om han måtte gå af som minister pga. af kreativ bogføring i Skatteministeriet. Løkke Rasmussen blev udpeget af AFR, da han havde fået indsmigret sig til posten i NATO - efter mange rejser med den og den til Grønland, hvor han satte landets klimaminister ud på en sidelinje. -selvom LLR havde fiflet med bilag osv........
Bare for at nævne 2 andre toppolitikere.

Marianne Jespersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Poul Søren Kjærsgaard, Holger Nielsen, Gert Romme og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Vi ser samme tendens i grønnegårs rapporten ingen er over ...ikke folketinget men regeringen.. vi trænger til en grundlovsændring der tager hånd om nogle kedelige tendenser, hvor magten centraliseres i en lille elitær gruppe, kaldet toppen i Venstre, de konservative og socialdemokraterne.

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Holger Nielsen, Gert Romme, Rasmus Knus og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Åse Lindau

Hvad sker der for Information?
I skriver " sagen om barnebrude" i jeres billedtekst.
I overtager Støjbergs vildledende ordvalg.

Marianne Jespersen, D. Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Ulrik Dahlin, Lene Timmermann, Holger Nielsen, Søren Nielsen, Christian Mondrup, Mads Greve Haaning, Per Meinertsen, Werner Gass og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Hvordan kan embedsmændene leve med en forvaltningstilstand, hvor de åbenbart skal efterleve og udføre ulovlige ordrer?

Fra mit perspektiv er det vejen direkte mod en ny statsløse- eller adskillelsesskandale, hvis embedsmændene (m/k) ikke får genoprettet denne forvaltningsmæssige uhensigtsmæssighed/ubalance i forhold til den folkevalgte minister, som får uforholdsmæssig meget rum til at udøve magtfordrejning etc.

Tingene hænger sammen, så derfor er det ikke nok med en forvaltningsmæssig revision, også offenlighedens mulighed for at kigge magthaverne i kortene i form af Offentlighedsloven skal normaliseres, så der genskabes et moderne grundlag for aktindsigt som man fx finder i Norge, hvor meget af forvaltningen er digitaliseret online i form af offentlige elektroniske postjournaler.

Marianne Jespersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Ole Henriksen, Christian Mondrup og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Danmark bør hurtigst mulig indføre en totalt uafhængig forfatningsdomstol, der har pligt til både at tage borgernes anmeldelser op men også selv tage sager op til vurdering.

Og denne forfatningsdomstol bør være den helt afgørende i alle sager om lovgivning og lovændringer. Men selv dette giver problemer, for en domstol kan udelukkende foretage afgørelse i henhold til de gældende love i landet.

Og hvis disse gældende love ikke først rettes til, vil domstolen være værdiløs og i værst fald være et instrument for politikere i ond tro overfor demokrati og retssamfund..

Annette Munch

en interessant beskrivelse af hvor svært det åbenbart er for selv de fremmeste juridiske eksperter at skelne mellem lovlig/klart ulovlig - embedsmænds ret og pligt til at sige fra. - OG forvente at en yngre fuldmægtig på stående fod i sin karrieres begyndelse er i stand til at vurdere implikationerne for det fremtidige arbejdsliv.

De juridiske spidsfindigheder kan være ødelæggende at pågældendes arbejdsmuligheder - uden at give nogen form for beskyttelse.

Denne uklarhed forplumrer og skader enhver form for retssikkerhed

Marianne Jespersen, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Gert Romme og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Heldigvis for embedsmænd i staten gælder det, at har du chefansvar overfor puljemidler i 100 mio-klassen årligt, og er blevet advaret om, at du som mindstemål skal indføre lidt kontrol med udbetalingerne, kan du stadigvæk nøjes med a sige " fuck det"...............

Ole Chemnitz Larsen

Inge Støjberg er en skolepige

Hvorfor?

Fordi Støjberg højst står bag procedurefejl.

Mens andre ministre står bag embedsmænds faktuelle fejl til skade for de forurette borgere.

Derfor slet ikke lighed for ministeransvarlighedsloven.

Men afgørende om der blive dækket over brud på Ministeransvarlighedsloven.

I denne sammenhæng har Folketingets Ombudsmand en central rolle.

Dette viser fakta på fakta.

Sofie Pedersen

Hvis du vil kneppe mig, så send mig en besked hvor vi kan mødes. Besked mig der - http://dk.girlswholove.us