Der er for mange udenlandske studerende, der både får gratis uddannelse og SU, og for få af dem bliver i Danmark for at arbejde efterfølgende. Sådan lød det kontante budskab fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i sidste uge i Berlingske. Ministeren har nu indkaldt SU-forligskredsen til forhandlinger og lover at gribe ind i »markant omfang«.
Men selv om mange af de EU-studerende stadig rejser hjem igen, ser man på de videregående uddannelser alligevel de studerende som et vigtigt bidrag til erhvervslivet – og ikke mindst som en god forretning og en indtægt for det danske samfund på længere sigt. Det siger formand for rektorerne på Danske Universiteter, Anders Bjarklev:
»Dem, der bliver, skæpper rigtig mange penge i kassen, fordi de får højtlønnede job og betaler skat,« siger Anders Bjarklev med henvisning til en undersøgelse, Danske Universiteter fik lavet i 2017.
Den viser, at den gennemsnitlige internationale dimittend inklusive dem, der tager hjem, i de første otte år efter dimissionen bidrager med 779.000 kroner til det danske samfund, når alle omkostninger til uddannelse, sundhed og sociale ydelser er trukket fra. Langt de fleste internationale studerende – 50 procent – læser på kandidatuddannelserne på universitetet.
I Forsknings- og Uddannelsesministeriets egne beregninger af omkostninger til internationale studerende indgår også de studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Og her er resultatet også, at de giver plus på kontoen. Trods udgifter til SU og uddannelse, bidrager hver studerende med 100.000 og 350.000 kroner til den offentlige økonomi over et livsforløb.
Mads Eriksen, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv ser derfor også kritisk på et større indgreb fra politisk side.
»Jeg synes, man er i gang med at løse et relativt lille problem med ret vidtgående reformer,« siger han og påpeger, at de 580 millioner kroner, som ministeriet har meldt ud som den årlige SU-udgift til EU-studerende, er et bruttotal.
De studerende betaler nemlig også skat af både SU og det studiejob, som det er påkrævet at have for at få SU. Derfor er beløbet, vi bruger på SU til udenlandske studerende, faktisk slet ikke så stort, påpeger Mads Eriksen.
»Der er for lidt politisk fokus på den store gavn, vi har af de internationale studerende. Der er sikkert steder, hvor det er o.k at skære ned, hvis de ikke kan få arbejde, men vi mener, at det her skal løses ved at have mere fokus på at fastholde de færdiguddannede her,« siger Mads Eriksen.
Fastholdelse
Både på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier er der de seneste år arbejdet langt mere med at få de udenlandske studerende til at blive i Danmark og arbejde. Men det er vigtigt at gå tidligt i gang, mener Nikolaj Lubanski, der er direktør for Copenhagen Capacitys talentafdeling, hvor han arbejder med at fastholde internationale studerende på de danske universiteter.
»Vi sørger for, at de relativt hurtigt efter ankomst kommer ind i nogle karriereprogrammer, hvor de både lærer om det danske arbejdsmarked og at søge job, for mens de læser, skal de have øjnene op for dansk arbejdskultur. Hvis vi venter, til de er ved at være færdige, er det faktisk for sent,« siger Nikolaj Lubanski.
Han mener ikke, at der er nok fokus fra politisk hold på at fastholde de internationale studerende. Young Professionals in Denmark, som Copenhagen Capacitys karriereprogram hedder, er i stedet finansieret af EU, men ifølge Copenhagen Capacitys egne opgørelser er 55 procent af de knap 900 internationale studerende, der fra 2015-2019 har deltaget, stadig i Danmark og i arbejde.
Ifølge ministeriets opgørelser er det dog 30 procent af de færdiguddannede fra erhvervsakademierne, der er i Danmark fem år efter endt uddannelse. På professionshøjskolerne er det 40 procent, mens tallet for de universitetsuddannede kandidater er 42 procent. Men både på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteterne er der i de seneste år arbejdet langt mere med fastholdelse.
Niels Egelund, der er formand for rektorerne på Danske Erhvervsakademier, mener derfor, at ministeriets tal er alt for gamle, da de er baseret på studerende, som startede på en dansk erhvervsakademiuddannelse i 2013 og altså før, der blev arbejdet med fastholdelse og integration på det danske arbejdsmarked.
Danske Erhvervsakademier har ikke en samlet opgørelse, men de nyeste tal fra Danmarks største erhvervsakademi KEA viser for eksempel, at 461 ud af de 539 udenlandske studerende, der blev færdige i 2018, er blevet i Danmark og er i arbejde.
»Så ministeriets tal er ikke relevante i dag, fordi vi også har nedsat antallet af udenlandske studerende væsentligt siden dengang,« mener Niels Egelund.
På professionshøjskolerne er det især UC Nordjylland, der har mange internationale studerende på de tekniske og merkantile uddannelser, forklarer rektor Lene Augusta Jørgensen. Også her har de arbejdet med at invitere de internationale studerende til sommerskoler om det danske arbejdsmarked, og danskundervisning tilbydes i normal studietid.
De nordjyske virksomheder leder allerede nu forgæves efter uddannet arbejdskraft, og ungdomsårgangene er små de kommende år, forklarer Lene Augusta Jørgensen. Derfor mener hun, at det er en fejl at skære markant ned på de engelsksprogede uddannelser netop nu.
»Jeg kan kun sige, at regeringen skyder sig selv i foden med det her, men samtidig må vi som uddannelsessektor også gøre en langt større indsats for at sikre de internationale studerende plads på det danske arbejdsmarked,« siger Lene Augusta Jørgensen.
Hun minder om, at årsagen til, at alle videregående uddannelser har oprettet engelsksprogede uddannelser, faktisk skyldes et politisk krav frem til 2015 om at øge både antallet af udenlandske studerende i Danmark samt danske studerende i udlandet.
»Det har vi brugt rigtig mange ressourcer på, og hvis vi nu skal til at lukke det hele for så at skulle starte det hele igen, fordi vi om få år mangler arbejdskraft, så er det spild af ressourcer i megaklassen og ikke bare i form af SU til folk, der rejser hjem igen,« siger Lene Augusta Jørgensen.
Artiklen udelader helt problemet med studerende der rejser ud af landet og ikke betaler deres lån tilbage. Det er dem der bringer de udenlandske studerende i miskredit.
Hvad hvis en reduktion af udlandske studerende kunne betyde at flere danske studenter med en dårlig studentereksamen kunne få en uddannelse. Den business case giver da en endnu bedre tilbagebetaling. Uddannelse skal ikke være for udenlandske elite - men stop for karakter adgangskravet og i stedet stopprøver på uddannelserne har vist lange udsigter
Hvorfor skal vi egentlig give SU og studielån til studerende fra lande, som ikke har samme ydelser?
Det danske uddannelsessystem er jo først og fremmest baseret på at få det danske samfund til at køre; men man har jo desværre skævvredet balancen i forhold til at satse på nogle bestemte uddannelser, der nok giver høje lønninger, men som reelt blot går ud på at gøre en funktion til en profession. Jeg taler her om ledelseskulten, der nok er den største kilde til de dårligdomme, vores samfund har udviklet sociologisk, psykologisk og kulturelt.