Klimalov
Læsetid: 3 min.

Klimarådets formand om 2025-delmålet: »Den største barriere er i virkeligheden nøl«

Endelig fik regeringen lavet den aftale om et delmål for reduktion af drivhusgasser i 2025, klimaloven har forpligtet den til. Det blev støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten, der fik deres vilje og en aftale om at reducere udledningerne med 50-54 procent – som anbefalet af Klimarådet
Regeringen og dens støttepartier, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, er blevet enige om et delmål på 50-54 procent CO2-reduktion i 2025.

Regeringen og dens støttepartier, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, er blevet enige om et delmål på 50-54 procent CO2-reduktion i 2025.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
8. maj 2021

»ENDNU ET STIK HJEM TIL KLIMAET!« tweetede SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, triumferende og i versaler, da det fredag lykkedes støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten at få regeringen med på, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres med 50-54 procent inden 2025.

Regeringens eget udspil var før forhandlingerne på 46-50 procent, men ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) lykkedes det støttepartierne at overbevise regeringen om, at det er bedre at følge anbefalingen fra regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet og reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Det er mere, end man kan opnå alene med de teknologiske løsninger, vi har til rådighed nu.

2025-delmålet er en del af den klimalovsaftale, som alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik i december 2019, og den skulle egentlig have været på plads før årsskiftet, men regeringens udmelding om at gå efter mindre reduktion, end Klimarådet anbefaler, mødte kritik fra støttepartierne. De var som de eneste indkaldt til forhandlingerne fredag, hvilket de borgerlige partier, der var med til at vedtage klimaloven, har kritiseret.

Men Pia Olsen Dyhr er glad for resultatet af forhandlingerne, fortæller hun Information:

»Regeringen er blevet valgt på en ambitiøs miljøpolitik, og vi skal levere på det, vi gik til valg på. Det gjorde vi med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Og så skal vi også sandsynliggøre, at vi når derhen, og det gør vi kun ved at levere reduktioner før 2025. Vi læner os op ad Klimarådet, som siger, at 50-54 procent er det, der skal til for at sandsynliggøre, at vi når 70-procentsmålet. Det er vi bare nødt til.«

– Hvordan skal delmålet nås? For de nuværende teknologiske løsninger kan jo ikke klare det.

»Nej, det kan de langtfra gøre. Der skal reelle virkemidler til. Blandt andet udtagning af landbrugsjord, men vi har ikke skrevet i aftalen, hvem skal holde for. Hvis vi ikke gør noget ved landbruget, står det for 40 procent af udledningerne i 2030, så det haster med at få landbrugsaftalen på plads.«

Delmålet kræver nye tiltag

Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, siger til Information, at partierne bag 2025-delmålet med deres beslutning om at følge rådets anbefaling øger chancen for at nå målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030, og samtidig tager højde for, at der er et rimeligt forhold mellem samfundsøkonomiske omkostninger og klimamæssig effekt.

– Hvad skal der til for at nå målet?

»Man kan ikke nøjes med det, der indtil videre er vedtaget – inklusive det, vi ved om landbrugsudspillet. Der skal mere til. Regeringen kan se på, om man kan tage endnu flere lavbundsjorder ud. Det indgår formentlig også i de politiske forhandlinger om landbrugsområdet nu. Og vi kan også prøve at finde flere reduktioner ved det, der hedder CCS, altså indfanget og lagring af kulstof.«

– Er det realistisk at få gennemført de tiltag?

»Det kræver selvfølgelig, at man kommer i gang. Der er kun fire år til 2025. Men vi mener jo egentlig, at det godt kan nås gennem de førnævnte elementer og ved at prøve at få flere elbiler ud hurtigere. Men det kræver, at man strammer sig an. Det gør det i øvrigt også, at vi når 70-procentsmålet.«

– Hvad er de største barrierer for at nå 70-procentsmålet og 2025-målet?

»Den største barriere er i virkeligheden nøl. Det er derfor, det er vigtigt at komme videre med det samme. De her ting tager tid at implementere. Der er nogle af forslagene, der ikke bare kan vedtages nytårsaften 2024. Der skal et godt tilløb til.«

– Kom det bag på dig, at regeringen endte med at følge jeres anbefaling om delmål på 50 til 54 procent?

»Det er svært at være utilfreds med, men jeg ved ikke om det kommer bag på mig. Det er en politisk forhandling, og det har jeg som udgangspunkt ikke en holdning til. Men det er godt for klimapolitikken, at det er sket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Kom nu Socialdemokrati. Nu skal der leveres. Samfundssind, rettidig omhu, forsigtighedsprincip, hellere gøre det rigtige end bare en dør. Huske befolkningen på at “ ja, det er hårdt, men vi er nød til det “

Estermarie Mandelquist og erik pedersen anbefalede denne kommentar