Genåbning
Læsetid: 5 min.

Når skolen genåbner for de ældste, venter der lærere og elever et socialt reparationsarbejde

Fra torsdag må de ældste skolebørn igen vende tilbage til skolen på fuldtid. Skolens største opgave bliver nu at få genskabt fællesskabet, motivationen og spotte elever i mistrivsel, mener eksperter, skoleledere og lærere
Fra onsdag kan alle skoleelever komme tilbage i skole. Her er det en 9.-klasse på Brøndbyøster Skole.

Fra onsdag kan alle skoleelever komme tilbage i skole. Her er det en 9.-klasse på Brøndbyøster Skole.

Indland
5. maj 2021

Når skolerne fra på torsdag må slå dørene op til en mere normal hverdag, hvor også de ældste elever er tilbage på fuldtid, står de ikke bare over for en stor logistisk opgave med afstand, hygiejne og test. Skolernes største opgave bliver ifølge forskere, skoleledere og lærere at få genskabt klassefællesskabet, give eleverne motivationen tilbage og få spottet elever i mistrivsel.

Karen Wistoft, der er professor i sundhedsdidaktik på Aarhus Universitet, har fulgt skoleelevernes dalende motivation og stigende mismod både under første og anden nedlukning, og ifølge hende er det ikke nok med en rundboldkamp eller en tur i skoven for at rette op på trivslen.

»De her børn har været udsat for et coronaår, hvor mange har følt sig ensomme og haft det rigtig svært, så de har brug for seriøs opmærksomhed på, hvad de har været igennem. Det handler ikke om terapi, men der er behov for, at lærere og pædagoger taler med børnene og lytter til, hvad der har været svært, så eleverne får mulighed for at dele deres erfaringer, men også får mulighed for at komme med løsninger og forslag til, hvordan de kan få det bedre – selv og sammen med vennerne,« siger Karen Wistoft. 

Ifølge Karen Wistofts og hendes kollegers undersøgelser har 20 procent af børnene haft det rigtig svært med hjemmeundervisningen under nedlukningerne. Så svært, at en del elever har mistet modet og ikke har lyst til noget som helst, forklarer Karen Wistoft. Antallet af børn, der har haft det svært, er steget til 30 procent under anden nedlukning, hvor også de mere ressourcestærke børn er blevet ramt.

Når det sociale og mentale reparationsarbejde skal komme i første række, så skyldes det, at det er svært at lære, hvis eleverne mistrives og er usikre på deres egne evner, forklarer Karen Wistoft.

»Nu hvor de ældste elever også må komme i skole igen på fuldtid, så vil mange af eleverne sikkert få det godt, men man skal ikke som lærer regne med, at man bare kan klø på med tysk og matematik, for den sociale trivsel i klassen er grundlaget for det faglige. Hvis man ikke retter op på det, så er der stor risiko for, at en større del af eleverne vil få det svært fagligt,« siger hun.

Ekstra lærerkræfter

Formand for Skolelederne Claus Hjortdal er enig i, at der først og fremmest er behov for at genopbygge klassefællesskabet og elevernes trivsel, når alle elever må komme tilbage i skole igen.

»Den største udfordring i den kommende tid bliver at få genskabt motivationen og klassefællesskabet. Det værste, vi kan gøre i den her situation, er at køre hårdt på fagligt, teste eleverne og give dem besked om deres faglige mangler,« siger Claus Hjortdal.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener også, at lærernes vigtigste opgave lige nu er at sikre, at fællesskabet i klassen bliver tømret godt sammen og at være særligt opmærksomme på de elever, der mistrives. Han understreger, at det faglige og trivslen går hånd og hånd.

»Vores opgave er at organisere undervisning, hvor trivslen er i højsædet, så vi får skabt gode relationer med hver enkelt elev, og eleverne får gode relationer med hinanden. Det skal være det vigtigste i skolen i den kommende tid,« siger Gordon Ørskov Madsen.

Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef på VIA University College, mener heller ikke, at man kan dele det faglige og sociale reparationsarbejde i skolen op. Der skal arbejdes med begge dele.

»Lærerne, pædagogerne og skolelederne er de bedste til at identificere, hvor der skal sættes ind henne, og hvem der skal have ekstra støtte. Så det er vigtigt at give dem fleksible rammer og muligheden for at trække flere professionelle ind i en periode for at støtte nogen, der skal have særlig hjælp, socialt og fagligt – også på den anden side af sommerferien,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Millioner til trivsel

Karen Wistoft mener også, at det sociale reparationsarbejde vil kræve ekstra kræfter, men også et mentalt overskud fra lærere og pædagoger i skolen.

»Lærere og pædagoger skal faktisk selv have mentalt overskud for at kunne støtte eleverne bedst muligt, og det kan jeg godt være i tvivl, om de har, for det har også været en hård tid med mange omstillinger for de ansatte i skolen. Men det er enormt vigtigt, at der bliver tid og plads til den her proces,« siger Karen Wistoft.

Gordon Ørskov Madsen erkender, at lærerne er trætte efter en periode med mange omstillinger i skolen fra fysisk til onlineundervisning. Men der skal være plads og tid til at få samlet eleverne igen. De 88 millioner kroner, regeringen har givet til at højne trivslen på skoler og ungdomsuddannelser, gør dog ifølge lærerformanden ikke den store forskel i skolernes hverdag. Derfor så han gerne, at der kom en hjælpepakke to til hele uddannelsesområdet.

»For det er virkelig et stort stykke reparationsarbejde, vi skal i gang med her,« siger han.

Hvis lærere og pædagoger i skolen ikke får tid og mulighed for at hjælpe børnene videre, så kan det føre til problemer senere i livet for børnene, forklarer Karen Wistoft.

»Hvis ikke man tager det her alvorligt og hjælper eleverne med det sociale reparationsarbejde, hvor de kommer tilbage i klassefællesskabet, får den faglige selvtillid igen og får opbygget et godt selvbillede, så risikerer vi, at de mentale symptomer, som børnene har oplevet under corona, kan blive forstærket, hvis de kommer til at stå i en lignende situation igen. Og der er jo stor sandsynlighed for, at flere af dem vil føle sig usikre og ensomme også senere i ungdomslivet,« siger Karen Wistoft.

Nyudvikling af skolen

Ifølge Karen Borgnakke, professor ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet og forsker i læreprocesser, kan genåbningen dog også være med til at sætte gang i en vigtig udvikling og nytænkning i folkeskolen.

Pædagogisk set har nedlukningerne været hårdt arbejde på uklare betingelser, men også givet lærerne nye ideer til, hvordan man kan lære dansk og matematik og veksle mellem nye arbejdsformer, online- og udeundervisning. Hvis coronaperioden derfor skal føre til en ny retning for folkeskolen, kræver det, at lærere, skoler og kommuner generobrer ansvaret og pligten til at udvikle pædagogikken, mener hun:

»De er nødt til at tage de erfaringer og ændrede arbejdsformer og nyttiggøre dem og tage styringen i det praksisnære forsøgs- og udviklingsarbejde, der er grobund for nu i skolen,« siger Karen Borgnakke.

»Spørgsmålet er: Skal vi tilbage til normalen – som før corona? Eller skal vi drage nytte af corona-erfaringerne og nyformulere pædagogikken? Det er en gyser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Sluder og vrøvl, Mette siger at børn i krigzoner og fangelejre ikke tager skade. Så kan gymnasieelever også sagtens klare at være hjemme med forældrene i nogle måneder.

Gitte Loeyche, ingemaje lange, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel og Jonas Kolodziej anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Den med krigszone-børn er sgu god Daniel Joelsen. Vi har jo ikke fantasi til forandringer, så del er vel bare "op på hesten" og om to mdr tager de rige på charter eller oversvømmer vores øer.

Utilfredsheden mod den liberale styreform breder sig. For vi frygter den afgrund som de borgerlig ikke vil se men som vores børn kommer til at mærke.

jens peter hansen

Selvfølgelig skal der hankes op, hjælpes og tages hensyn, men helt ærlig, vi er ikke i en krigszone, børnene er hjemme ved forældrene og de savner deres kammerater, yes. Dem ser de jo også nu. For godt 100 år siden blev 6-7 årige sendt ud som vogterdrenge. Helt alene. Min moster Gerda havde sin dukke med da hun første gang var ude at tjene. Københavnerbørn blev sendt på landet ud til fremmede mennesker og var der i mange uger. Ingen mobil og formentlig ingen telefon. Mon ikke det går.
Borgnakke mener der skal ske noget med undervisningen i Folkeskolen som konsekvens af erfaringerne med onlineundervisning, jov da. Måske skulle hun se om ikke uni kunne komme op på beatet. Det ligger lige der hvor hun arbejder. Zoom, Zoom.