Reformer
Læsetid: 5 min.

Nina Smith: Hvis velfærdssamfundet skal fungere i fremtiden, kræver det helt nye reformer

Der er brug for at opfinde nye reformer, hvis velfærdssamfundet også fremadrettet skal hænge sammen. Problemerne med ungdomsarbejdsløse, langtidsledige og et komplekst offentlig system er ikke nye – men de er stadig uløste, siger formanden for den regeringsnedsatte reformkommission
»Hvis vi ændrer på uddannelsessystemet eller folkeskolen, så går der mange år, før vi ser effekten i praksis,« siger økonomiprofessor Nina Smith, der er formand for reformkommissionen. »Men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi lykkes, så kommer der meget arbejdsudbud og beskæftigelse ud af det.«

»Hvis vi ændrer på uddannelsessystemet eller folkeskolen, så går der mange år, før vi ser effekten i praksis,« siger økonomiprofessor Nina Smith, der er formand for reformkommissionen. »Men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi lykkes, så kommer der meget arbejdsudbud og beskæftigelse ud af det.«

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
28. maj 2021

Selv om problemerne er erkendt for længst, er de stadig uløste. Men der er ingen vej udenom: Der er brug for nye reformer, hvis det danske velfærdssamfund også i fremtiden skal kunne hænge sammen.

Det er budskabet i den første delrapport fra reformkommissionen, der blev præsenteret torsdag, og som går i dybden med udfordringerne for dansk økonomi. Kommissionens opgave er at finde nye veje til at styrke beskæftigelse, velstand, produktivitet og social mobilitet. Det skal ifølge kommissoriet ske med forslag, der øger beskæftigelsen og samtidig mindsker uligheden, såkaldte andengenerationsreformer.

I første rapport med titlen ’Erkendt, forsøgt løst, uløst’ identificerer kommissionen fem grundlæggende udfordringer for dansk økonomi. Hovedpointen er, at problemerne ikke kan løses med de klassiske reformer om at ændre ydelserne, hvilket hidtil har været svaret på mange problemer. Senere på året vil den så komme med forslag til nye reformer.

»Det er ikke nye problemer, vi vil kaste os over,« siger økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet, kommissionsformand og tidligere vismand, til Information. »Vi har forsøgt at løse dem utallige gange, og vi har stadig ikke kunnet finde ud af at løse dem.«

Den første udfordring, som kaldes ’unge med uforløst potentiale’, handler om de knap 20 procent af en ungdomsårgang, der som 25-årige står uden anden uddannelse end grundskolen.

Kommissionen anslår, at en tredjedel har »komplekse« udfordringer som psykiatriske diagnoser, kriminalitetshistorik eller misbrug. En anden tredjedel har umiddelbart kun en enkelt udfordring som manglende afgangsprøve fra 9. klasse eller en psykisk diagnose, mens den sidste gruppes udfordring tilsyneladende blot er mangel på uddannelse.

Særligt de to sidste grupper er det ifølge rapporten realistisk at løfte. Spørgsmålet er hvordan, da de nuværende værktøjer efter alt at dømme er utilstrækkelige.

»En af de ting, vi gerne vil adressere, er det, vi gør ved vores unge mennesker, som ikke lykkes med at få en uddannelse og arbejde. Og når de er 25 år, har de reelt ingenting. Vi har en ret stor gruppe, op mod 50.000 unge mennesker, som vi reelt har tabt på gulvet,« fortalte Nina Smith på torsdagens pressemøde.

Uigennemskuelige problemer

Et andet problem er ’voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet’. Omkring 190.000 mennesker er enten langtidsledige, ikkejobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på andre ydelser, som »er ment som midlertidige, men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere blivende«, lyder det. Mennesker, som det trods indsatser og tilbud ikke er lykkedes at få i job.

En gruppe, der ifølge kommissionen »påkalder sig særlig opmærksomhed«, er ikkevestlige indvandrere fra blandt andet Mellemøsten og Nordafrika, hvor især kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet er »meget lavere end for personer med dansk oprindelse«.

Ifølge kommissionen kan man »med god grund« spørge, om »den samlede indsats (er) skruet rigtigt sammen – eller bør vi begynde at gøre noget nyt?«.

»Når man kigger på antallet af borgere, der langvarigt modtager midlertidige ydelser, og borgere, der har fået tilkendt fleksjob eller førtidspension, så̊ er der stort set intet sket de seneste to årtier,« skriver kommissionen.

Nina Smith uddyber:

»Vores velfærdssamfund er blevet mere og mere komplekst,« siger hun. »Prøv at gå ud på et kommunekontor og se, hvad sagsbehandlerne sidder med af meget komplekse problemer, og hvad borgerne sidder med af uigennemskuelige ting. Hvis vi skal løse problemerne, skal vi finde andre måder at gøre det på.«

Det tredje problem er, at uddannelsessystemet ifølge kommissionen lige nu ikke er gearet til fremtiden. For få tager en erhvervsfaglig uddannelse, og for mange videregående uddannelser uddanner til lang ledigheden.

Som en fjerde udfordring nævner kommissionen, at »borgernes møde med det offentlige er ofte præget af en kontraproduktiv kompleksitet«.

Og endelig er der en udfordring med, om arbejdsmarkedet understøtter erhvervslivets behov om fem, ti eller 20 år. Arbejdskraften skal være fleksibel, så den kan flytte sig mellem brancher og virksomheder og tilpasse sig konjunkturerne. Her nævnes den danske flexicuritymodel som en styrke, men spørgsmålet er ifølge kommissionen, om flexicuritymodellen i disse år er udfor­dret.

»Oplever man for eksempel længere opsigelsesvarsler, højere fratrædelsesgodtgørelser og flere private tillægsforsik­ringer?«

Nemt at ændre på ydelser

Ifølge kommissionen er der en oplagt årsag til, at klassiske reformer hidtil har været så populære. Hvis politikerne ellers kan få dem vedtaget, går det hurtigt med at få målbare resultater. For praktikerne er det nemt at håndtere, hvis en ydelse bare skal nedsættes fra et beløb til et andet.

»Det er meget den slags fordørspolitik, som Sigge Winther kalder det i sine nye bog,« siger Nina Smith. »At nu ændrer vi den her ydelse, alderen for at gå på pension, eller hvor længe man kan få dagpenge. Det er ting, som teknisk set er lette, og som for os forskere kan virke lette at evaluere.«

Modsat forholder det sig med andengenerationsreformer.

»De er svære at holde af for politikere, svære at implementere for praktikere og faktisk også svære at håndtere for dem, der skal fortælle os, om de virker,« skriver kommissionen

Der er dog ingen vej udenom, fastslår Nina Smith. De lavthængende frugter er plukket. Samfundet bliver nødt til at håndtere problemerne med de grupper, der ikke er så tilbøjelige til at reagere på klare økonomiske incitamenter, fordi de har mange udfordringer at slås med.

»Vi vil formodentligt få flere, der cykler rundt i overførselssystemet, og det er et økonomisk problem. Men det er også et problem rent menneskeligt. For det er jo ikke fedt at cykle rundt i systemet i årevis. Det er slet ikke sjovt,« siger hun.

– Hvad ser du som årsagen til, at man ikke har formået at løse de velkendte problemer?

»De er svære. Men pointen er måske også, at man ikke har haft så meget fokus på det. Jeg synes, at politikerne har gjort meget de seneste 30 år, og jeg har selv siddet i kommissioner og foreslået mange reformer. De har virket, men nu skal der noget andet til.«

– Regeringen har i forståelsespapiret med støttepartierne meget fokus på at øge arbejdsudbuddet. Kan de her nye reformer løse det?

»De ting, vi kommer med, er ikke noget, der lige kan indregnes i næste års finanslov,« siger Nina Smith og understreger, at den nye slags andengenerationreformer tager tid.

»Hvis vi ændrer på uddannelsessystemet eller folkeskolen, så går der mange år, før vi ser effekten i praksis,« siger hun. »Men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi lykkes, så kommer der meget arbejdsudbud og beskæftigelse ud af det. Men det vil være på længere sigt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

27/maj/2021

Mmm ... måske skal “vi” holde op
med at kald arbejde, og især løn-
arbejde, for beskæftigelse ...

Beskæftigelse er noget, man til-
byder mennesker, der keder sig ,,,

Venlig hilsen
Claus

Rolf Andersen, Freddie Vindberg, Halfdan Illum, Jørgen Lund, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Daniel Joelsen, Herdis Weins, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Jens Ole Mortensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Jeg synes, at politikerne har gjort meget de seneste 30 år, og jeg har selv siddet i kommissioner og foreslået mange reformer. De har virket, men nu skal der noget andet til."

Siger den evigglade Nina Smith.

Virket- for hvem..?
Qui bono, må man spørge !!

Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Herdis Weins, Mogens Holme, Filip Meyer, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

NS har ret i at der skal gøres noget.

Mht. de unge der står uden uddannelse som 25-årige - mon så ikke flere pædagoger og flere lærer kunne ha' været løsningen samt en mentorordning for de børn der trænger til en ekstra hjælp.
De mange reformer og nedskæringer i daginstitutionerne og i folkeskolen har ikke styrket disse grupper. Så godt kom med nogle reformer der opprioriterer børn og de unge - fx. se at få indført de minimumsnormeringer osv......
Lad være med at lav "reformer" der skal være udgift neutrale - som Løkke Rasmussens Strukturreform blev lovet , da stordrift fordelene kunne betale gildet.
Helhedsskolen trods flere undervisningstimer måtte heller ikke koste noget - så lærerne fik frataget deres mangeårige forhandlede arbejdstidsregler og skulle levere flere undervisningstimer med langt mindre forberedelse og tid til forældresamtaler osv..... - resultat var ikke godt.
Så den med at omlægninger ikke må koste noget er en meget dårlig "varmluft drøm". Men godt gennemtænkte omlægninger med fx. flere pædagoger og flere lærer vil koste flere penge på den korte bane, men mon ikke de omkostninger bliver tjente ind mange foldigt på den lange bane.

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Daniel Jensen, Birte Pedersen, Klaus Møller Kristensen, Eva Schwanenflügel og Henning Wettendorff anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Udflytning af uddannelser vil ikke skære mange promille af de knap 20 procent af en ungdomsårgang, der som 25-årige står uden anden uddannelse end grundskolen. Det kræver opgør med årtiers sparetænkning - og et opgør med det tostrengede system i ungdomsuddannelserne, Danmark insisterer på at køre videre med - erhvervsuddannelse kontra alment gymnasie.
I forhold til det problem er regeringens aktuelle planer kun en lappeløsning.

Lise Lotte Rahbek

De 25årige uden uddannelse er et problem.
Fordi vi lever med et arbejdsmarked, som kræver at arbejdskraften er uddannet.
Derfor vil man forsøge at lave om på de 25årige uden uddannelse.

... man kunne jo spørge sig, om det kunne være sådan, at det er arbejdsmarkedets krav, den er gal med og ikke menneskene.
Alting er gjort så komplekst og manegable, at det kræver mindst en ungdomsuddannelse og en efterfølgende specialisering at udføre. Og helst også mindst 100 timers IT-kursus.
Er det sådan, vi ønsker det?

Bjarne Andersen, Daniel Jensen, Torsten Jacobsen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Herdis Weins, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et sted der hurtigst muligt skal omlæggers er at få skilt socialområdet fra beskæftigelsesområdet. Den sammenlægning som Hjort Frederiksen og Fogh Rasmussen fik foretaget har ført megen nød og mistænkeliggørelse med for mange syge og ledige mennesker.

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Herdis Weins, Carsten Munk, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
lotte secher

En langsigtet - og både menneskelig og økonomisk berigende løsning:
Skab gode vilkår for børns liv og udfoldelse de første leveår. Ansæt derfor flere dygtige voksne til at være sammen med børnene i dagtilbudene. 1 voksen til 3 børn i vuggestue. 1 voksen til 6 børn i børnehave.

Susanne Kaspersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

For mig at se, er det NS, som bære hovedparten af skylden for den udvikling vi nu står i.

NS er hovedarkitekten bag alle de umenneskelige reformer, der har kastet mennesker ud i armod og lidelser og ikke mindst de over 60000 uskyldige børn, som lever i decideret fattigdom.

At sætte NS foran denne kommission, svare til at sætte ræven til at vogte gæs.

Nu prøver NS, at reparerer på sit eftermælde, intet nyt under solen her, magtmennesker der prøver at be om aflad, kan der skrives tykke bøger om.

Glem heller ikke hvordan vedkommende har været med til at "reformere" verdens bedste boligfinansieringssystem, for mig at se, har vi med et menneske at gøre der arbejder for de få, på bekostning af de mange - historien mødding er nok den rette plads for NS

Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Finn Jakobsen, Daniel Jensen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikael Benzon, Mogens Holme, Filip Meyer, Ebbe Overbye, erik lund sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man ønsker at vide hvilke tiltag der vil blive ignoreret af den nuværende regering, kan man læse rapporten her ved at klikke på "Læs publikationen...." (linker til en pdf fil).

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/maj/reformkommissionen-offentligg...

Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Prøv at læse, hvad Nina Schmidt skriver: på 20 år er der ikke sket nogen forandring!
Det er de 20 år, hvor man har pint og plaget folk for at gøre det ulideligt ikke at falde til føje og underlægge sig et regime, der ikke kan andet end udnytte og udpine de svage ressourcer, de pågældende kan mobilisere.
Den samme periode, hvor man har gjort et engang interessant og tilfredsstillende arbejdsliv lig oksens foran ploven.
Så det er rigtigt, der skal noget andet til: der skal mødet med positive erfaringer og imødekommenhed, der er ikke rigtigt andet, der fører til noget; men det er ikke noget, man kan levere igennem et bureaukratisk system. Måske det netop er det bureaukratiske fiksersystem, der står i vejen?

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Torsten Jacobsen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Herdis Weins, Steen K Petersen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jeg var engang til et symposium/konference, det var noget under arbejdsstyrelsen eller beskæftigelsministeriet. Jeg kan desværre aldrig holde, de forskellige styrelser fra hinanden. Det var kort før 2013 kan jeg huske.

På konferencen blev der præsenteret ny forskning og resultater fra afsluttet forskning.

Forskningen viste, at det var den samme procentdel siden 1970, der var syg og uarbejdsdygtig igennem årene. Gruppen fik bare skiftet betegnelse hyppigt.

Så hvor ligger forbedringen i resultaterne af reformerne egentlig. Fordi nu er folk jo bare parkeret på kontanthjælp og ressourceforløb.
Istedet for at få fleksjob og førtidspension. De er jo ikke kommet i arbejde.

Qui bono!

Og ja flere syge og folk med handicap ville kunne arbejde, hvis de fik rigtig hjælp.

Men hele systemet er jo opsat som spareøvelse og ikke som hjælp. Og indtil folk er afklaret, hvor man jagter ikke eksisterende forbedringer, bliver folk meget dårligere.

Enhver ved sine fulde fem kan jo sige sig, at en person med Alzheimers ikke kan udvikles i arbejdsevnen. Undtagelsen er kommunerne.

Så effekten, ud over sparede penge et sted, er et forværret helbred og dårligere arbejdsevne.

Når man så er afklaret, er problemet, hvem vil have en.

Danmark er det mindst inklusive arbejdsmarked i Europa.

Er det ikke også på tide vi stiller krav til arbejdsgiverne?

Den største løgn er jo, at man kan tage et arbejde. Nej det er arbejdsgiveren, der bestemmer om vedkommende vil tilbyde dig et arbejde.

Når vi nu har en konkurrencestat, hvor udbud og efterspørgsel styrer, har jeg i mine mest kyniske stunder spekuleret, at det mest effektive tiltag for at blive tilbudt arbejde var, at fjerne de andre konkurrenter.

Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Finn Jakobsen, Birte Pedersen, Herdis Weins, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Velfærdssamfundet har udviklet sig til en service for middelklassen, der ligger problemet vel

Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Ja, økonomi er så langt fra nogen eksakt videnskab !

Susanne Kaspersen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Detektor: Mette Frederiksen henviser til egne udtalelser om børnefattigdom, der ikke findes

“Det her sagde jeg altså også før valget”, siger Mette Frederiksen om kritik af fattigdomstal.

Under en spørgetime på Christiansborg den 11. maj sagde statsministeren, at hun også før valget gjorde det klart, at hun ikke mener, der er 60.000 fattige børn i Danmark. Før valget sagde Socialdemokratiet dog det modsatte.

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-mette-frederiksen-henviser-t...

Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Steen K Petersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jan Kauffmann det er en sandhed med modifikationer.

Jeg husker en episode på socialkontoret, hvor en fra middelklassen havde behov for hjælp og blev chokeret over, at det kunne hun ikke få (nullerne).
Hun troede jo på, at vi stadig havde et velfærdssamfund, der hjælper en når man ikke selv kan løse problemet mere.

Nyhederne fortalte jo, at Danmark stadig var et velfærdssamfund og det kun var øget kontrol med nasserne.
Sagsbehandleren jeg snakkede med sagde, det oplevede de hypiggere nu, at folk blev overrasket.

Det velfærdssamfund vi har nu "virker" jo kun hvis det ikke går galt. Dvs dem fra middelklassen har jo stadig behov for det, når det går galt.

De eneste der ikke har behov for det, er de rigtig formuende og rige.

Men det er jo smart gået, at bilde størstedelen af vælgerne ind, at det de har behov for forsat eksisterer.
Så hvor har den fjerde statsmagt været de sidste 20 år? Hvorfor har de ikke højlydt og vedholdende opponeret mod misinformationen?

Uden reel opposition virker propaganda formidabel.

Når man lægger indtægts- og formue-fordelingen sammen hører Danmark vist til i enden af de mest ulige lande !

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og Danmark er det 13. rigeste land i verden..

Alligevel har landet over 250.000 fattige.

Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Inge Lehmann og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Det er knap hele sandheden, at der ikke er blevet råbt op om nedskæringskatastroferne.
Jeg har været bruger på Information nu i 10 år (hurra, hurra, hurrrra). Bortset fra de gamle travere fra nogle selvtilfredse profiler om at "folk skal jo selv tage ansvar for deres liv", "leve af andre folks penge" og og de andre flosker, har der været skrevet om kontanthjælps-problemerne igennem de 10 år.
Lige lidt hjælper det.
Det bliver stadig udlagt som arbejdsvægring at være syg eller u-interessant for arbejdsgiverne.
Mennesker bliver stadig skammet ud for at bruge de håndører, de har til overs, forkert - eller have for mange børn, eller at der findes TV og smartphones i husstanden, eller at de skal lade være at klynke (selvom de ikke gør det).

Jeg ved ikke hvad der går galt.
Men 'stakkel-had' kan være en del af forklaringen.

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Marianne Jespersen, Torsten Jacobsen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikael Benzon, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Inge Lehmann, Herdis Weins, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Filip Meyer

Helt forkert agenda Nina! Produktiviteten er steget siden 2. verdenskrig år efter år og den kommer til at eksplodere med automatisering og robotificering af vores produktion - efter krigen gik produktivitetforbedringer til nedsættelse af arbejdstiden og mere ferie. De sidste 20 år mindst har vi stadig øget produktiviteten MEN arbejder mere og mere - ?pseudoarbejde. Vi kan se at under nedlukningen har det ikke haft nogen effekt på produktionen. Derfor bruger vi også 13 mia kr på jobaktivering i DK om året uden effekt Hvis de 20% ikke ændrer sig så giv da de 20% et godt liv i stedet for at jage dem - men hvad skal jægerne så lave - ja de kunne jo også lade være med at arbejde. Så vi skal ikke have Nina til at lave reformer - hun har haft chancen,. Der er behov for helt andre reformer end arbejdsudbud og aktivering.

Kim Houmøller, Anders Reinholdt, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Lise Lotte Rahbek jeg er godt klar over, at mange kommentarer har gjort opmærksom på det.

Kommentarerne har tit den indsigt og kvalitet, der mangler i mediernes og journalisternes omgang med alle de påstande.

F.eks. var det DI, DA eller LA, der påstod vi havde en arbejdskraftreserve på 800.000, hvor vi skulle lave lovændringer for, at få fat i dem. De 800.000 indeholdt, førtidspensionister, fleksjobbere, syge, folk på barsel og folk på ferie.
Der var ingen, ikke engang i kommentarerne, der hagede efter og spurgte mener i virkelig vi skal afskaffe barsel og ferie?
Kan i forestille jer det ramaskrig, det ville have afstedkommet? Istedet for var der nogle få indslag kunne tallene nu passe, at der var så mange på offentlig forsørgelse.
De medier hvor de fleste danskere henter, deres information, stillede ikke rigtigt spørgsmålstegn ved antallet.

Der har ikke været en systematisk tilgang, til at udbrede den information og afmontering af de falske påstande, så den nåede ud til hovedparten af danskerne.

Hvis man skal nå nogen steder, kræver det, at man kan afmontere misinformationen med samme intensitet, som dem der udbreder misinformationen.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Filip Meyer, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Demokratiet bliver stærret op af eksperter i det ene eller det andet, for de er ikke underlagt nogen demokratisk process. Og vores politikere kan ikke tale, uden at en spindoktor har sagt OK. Alt dette gør at vi borgere befinder os længere og længere fra medindflydelsen. Vi slår i en pude.

Hvis vi skal udvikle os mere og leve mere bæredygtig, skal pick-up'en have et ordenligt los, så den ikke fortsætter med at køre i den samme rille med arbejde, effektivitet og merforbrug.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Tærret

Freddie Vindberg

Der er stærkere kræfter for at bibeholde pisken over for dem, man kan tryne.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bjørn har ret :

"Ansættelse med løntilskud er et tilbud for ledige med ret til at blive aktiveret.

Formålet er at give den ledige nye kompetencer, erfaringer og kontakter og dermed et bedre udgangspunkt for at søge job.

Man kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige virksomheder."

https://star.dk/indsatser-og-ordninger/virksomhedsrettede-redskaber/job-...

Der er således ikke tale om ansættelse, hverken midlertidigt eller fast, men alene om et forøget statstilskud til virksomheder, der ønsker mere gratis arbejdskraft.

At disse virksomheder nu skal bestikkes yderligere for at tage folk over 50 år i løntilskud, skyldes at seniorer er svære at 'afsætte' for kommunerne.

Selvom virksomhedspraktik sjældent fører til ansættelse, kan det alligevel bedre betale sig for kommunerne at de ledige er i aktivering, og på trods af al evidens har man fortsat den holdning, at det hjælper på de lediges CV, hvis en arbejdsgiver kan se, at den arbejdsløse ikke har haft 'fritid', men har 'søgt at opkvalificere sig' og været 'aktiv for at opnå et job'.

Mange virksomheder søger at forlænge løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, men hvis det ikke kan lade sig gøre at overbevise kommunen om det fornuftige ved at fortsætte borgerens 'praktik', så siger virksomheden bare farvel- for de får da bare en ny praktikant.

På denne måde kan borgeren cykle rundt i årevis fra virksomhed til jobsøgningskursus til coaching til mindfullness til virksomhed.

Og kommunen kan sætte flueben ved sin 'aktive beskæftigelsesindsats'.

Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Kim Houmøller og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Prøv at spørge en faguddannet med dårlig ryg, hvordan vedkommende mener det forbedrer chancen for at få et job ved at komme i løntilskud/virksomhedspraktik på et gartneri eller i et supermarked.

Freddie Vindberg, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Kim Houmøller og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S
Jojo, løntilskud og praktik handler mere om hjælpe erhvervslivet og om at styre den statistik som fortæller om 'beskæftigede og aktiverede', end det handler om at give folk en reel chance for at blive ansat i et ustøttet job. Min erfaring siger omkring 2 - 3 praktikker og ulønnet arbejde om året er ganske almindeligt for mennesker, som har mest brug for en stabil, tilstrækkelig indtægt.

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, fandt denne interessante, lille sag, en undersøgelse der sætter fokus på synet på at være arbejdsløs præ- og post corona; der er nogle temmelig rammende beskrivelser, bl.a. denne:

"Coronasproget er et radikalt brud med den tænkning, der har gennemsyret reformer af beskæftigelsessystemet de sidste 30 år med målet om at gøre systemet og den arbejdsløse mere »aktive«.

I aktiv-tænkningen er arbejdsløshed ikke et efterspørgselsproblem, som en krise, men et udbudsproblem.
Det er med andre ord i varen, altså arbejdskraften, og ikke i køberne, altså arbejdsgivere og forbrug, at årsagerne til ledighed findes:
Arbejdskraften vil ikke sættes til salg (dovenskab), kan ikke sætte sig til salg (manglende opdragelse), vil ikke flytte sig derhen, hvor køberne er (immobil), er for dyr (manglende incitament), kræver investeringer for at blive salgbar (manglende kompetencer) eller skal markedsføres mere (for lidt eller snæver søgning) og så videre.

Årsagerne findes i den enkelte lediges adfærd med øget ansvarliggørelse af den ledige til følge og en formynderisk tilgang, hvor den ledige har »pligter« og overvåges, og uønsket adfærd straffes med økonomiske sanktioner. En ansvarliggørelse, der ofte sætter sine spor psykologisk i form af selvbebrejdelse og øget tvivl på sig selv."

Da den 'aktive beskæftigelsesindsats' blev sat på pause, lyder det i en fantastisk beskrivelse, at det for de arbejdssøgende føles som "suspenderingen af Saurons Øje", he he..

"De værdigt arbejdsløse"
https://www.weekendavisen.dk/2021-7/samfund/de-vaerdigt-arbejdsloese

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Freddie Vindberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Meget godt set.
Saurons øje.. . heh.

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jeg oplevede flere i systemet, der blev ramt hårdt, fordi de havde arbejdet og nu hvor de var blevet syg eller arbejdsløs, prøvede de at gøre alt det rigtige og det de blev bedt om.

Men sprogbruget og mistænkeliggørrelsen, både fra samfundet og jobcentersystemet slog hårdt. De følte sig forvirret og forkert, fordi når alle siger det må det jo være rigtig, men alt de gjorde virkede jo ikke.

Men det er jo genialt, det skift i opfattelsen af virkeligheden.

Der var en artikel her på information, der påviste, at når man trak alle de syge ikke arbejdsparate mennesker fra antallet af ledige, var man under størrelsen af den strukturelle ledighed.

Når man er under den strukturelle ledighed, vil arbejdstagere have en fordel i et konkurrencesamfund og normalt kunne få højere løn.

Den har arbejdstagere kunne se efter i vejviseren, de sidste mange år.

Politikerne og erhvervslivet påstår vi lever i et konkurrencesamfund, men de har og manipulerer stadigt parametrene til ægte konkurrence til erhvervslivets fordel gennem lovgivning og effektiv mistænkeliggørelse af syge og arbejdsløse.

Den danske model er død.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var lige godt syttens, Inge..
Du har vel ikke et link til den artikel?

De udspekulerede djævle..!!

Inge Lehmann

Uh Eva Schwanenflügel, desværre ikke.

Jeg kan ikke engang huske forfatterens navn.

Men han var ikke en del af informations stab og han blev også publiceret i enten politikken eller sådan noget som A4 med samme indlæg.

Men hans indspark blev som sædvanligt ignoreret af de toneangivende medier, journalister og meningsdannere. Men ytringsfriheden var jo intakt, han blev publiceret.

Jeg tror desværre ikke, at informations søgefunktion er godt nok til at finde indlægget igen. Jeg har tit problemer, med at finde artikler jeg lige har læst med deres søgefunktion.

Men ja, der er mening med galskaben.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var ærgerligt, men måske dukker forfatteren op i en ny artikel..?

Nej, jeg synes heller ikke søgefunktionen virker specielt godt, man skal være meget specifik for at finde noget, æv..

Mening med galskaben; snarere galskab med meningen, ikke?

Eva Schwanenflügel

Idéen stammer fra Cepos og de økonomer, der abonnerer på deres teorier, bare se her:

"Hvilke økonomiske mekanismer sikrer, at den faktiske ledighed svinger omkring det strukturelle niveau? 
Hvis den faktiske ledighed fx er lavere end den strukturelle ledighed, så vil den lave ledighed give et opadgående pres på lønningerne.

Det dæmper efterspørgslen efter arbejdskraft, dvs. ledigheden vokser. 
Denne situation opstod i årene op til finanskrisen i 2008, hvor den faktiske ledighed var meget lav, hvilket bidrog til høje lønstigninger. 

Og omvendt hvis den faktiske ledighed er større end den strukturelle ledighed: Den høje ledighed vil give et nedadgående pres på lønningerne.

De lavere lønninger vil øge virksomhedernes efterspørgsel efter den ledige arbejdskraft, hvilket får den faktiske ledighed til at falde."

https://cepos.dk/abcepos-artikler/0277-hvad-er-strukturel-ledighed/#

Tilsyneladende gør virkeligheden ikke indtryk, artiklen er fra 2020.

Dvs, efter vi har haft reformer, austerity, working poor, stigende ulighed, masser af unge, der ikke får en uddannelse eller har råd til en bolig, og EU stadig lider under eftervirkningerne fra den spekulative finanskrise, tror disse økonomer stadig på Guldkalven.

Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Når Berlingske i deres leder her den 5 juli, mener at Pape og Ellemann skal kaste deres kærlighed på NS, så er det da slået fast med syvtommer søm, hvilke boldgade denne store nedskæringmester af velfærdsamfundet befinder sig.