Nyt udspil om grønne byer går helt ned på gadeplan med ’mulighed for byhaver’ og mere erhvervsplads på Amager

Med under et halvt år til kommunalvalget fremlagde statsminister Mette Frederiksen onsdag sammen med tre andre ministre udspillet ’Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling’.

Regeringen foreslår en række initiativer til at mindske luftforureningen og gøre byer landet over grønnere. Andre af initiativerne handler specifikt om hovedstadsområdet og nogle af de problemer, som København ifølge regeringen står over for. Heriblandt bedre muligheder for idræts- og friluftsliv samt bedre plads til boliger og virksomheder.

Under pressemødet, der blev afholdt i sportshallen Hafnia-hallen, sagde Mette Frederiksen, at hun »er stolt af København, og København er en gennemført fantastisk by.«

»Men nu vil vi gerne tage de næste skridt til at højne livskvaliteten endnu mere,« sagde hun.

Hans Thor Andersen er forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og projektkoordinator for forskningsprojektet ’Danmark i balance – regional dynamik og ulighed’. Han har læst udspillet og kalder det »en blandet landhandel«.

»Dele af udspillet er mere overordnet og handler om lovgivning: Hvordan man kan få renere luft, mindske bilernes udledning af diesel – og det lyder meget fornuftigt,« siger han og fortsætter:

»Og så er der en anden del af udspillet, som bærer præg af, at regeringen vil vise handlekraft og bestemme, men som man ellers vil tænke skulle ligge i kommunalt regi,« siger han.

Her peger han på, at regeringen ud af de i alt 19 initiativer, den har fremlagt, blandt andet vil sikre bedre plads til erhverv i Dragør og Tårnby, modernisere Køge Bugt Strandpark og skabe bedre muligheder for byhaver i Hovedstaden.

»Det er alt sammen noget, som ligger i kortene, at det er kommunernes opgave at vurdere, om behovet er der, og få det til at ske. Men det bliver flyttet op på nogle niveauer, hvor mere udgår fra Christiansborg,« siger Hans Thor Andersen.

Grønnere byer

På miljøområdet vil regeringen begrænse luftforureningen ved at udstyre kommunerne med mulighed for at begrænse trafikken fra diesel- og benzinbiler, stille krav til partikelfiltre for dieselbiler, mindske luftforureningen fra krydstogtskibe og forbyde ældre brændeovne. Særligt forslag om forbud mod dieselbiler uden partikelfilter og forbud mod ældre brændeovne kan få en betydelig effekt.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet anslår, at 4.600 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening. Og omkring 1.100 af dødsfaldene kan tilskrives udledning fra danske kilder, oplyser Steen Solvang Jensen, seniorforsker på DCE, til Information.

»Derfor er det også nogle rigtige gode ideer, regeringen er kommet med,« siger han.

Konkret får bykommuner mulighed for i afgrænsede byområder at indføre nulemissionszoner forbeholdt køretøjer uden forbrændingsmotorer. København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg får desuden mulighed for at skærpe kravene i miljøzoner og forbyde dieselbiler uden partikelfiltre.

Steen Solvang Jensens beregninger tyder på, at omkring 440 københavnere årligt dør for tidligt af luftforurening. 38 af dødsfaldene skyldes lokal forurening fra især vejtrafik og brændeovne, og de skærpede miljøzoner og forbud mod ældre brændeovne vil bidrage til at reducere antallet af dødsfald, forklarer han.

Reglerne for miljøzoner blev senest revideret i 2019, hvor der blev stillet krav til større køretøjer som busser, lastbiler og varebiler. Kravene indføres trinvist, og ifølge Steen Solvang Jensen er Danmark bredt set en smule bagud sammenlignet med andre europæiske lande, for eksempel Sverige og England. De foreslåede krav om at forbyde dieselbiler uden partikelfilter, som regeringen vil give kommunerne mulighed for at stille, vil betyde, at dieselbilerne skal have partikelfilter og dermed leve op til de skrappeste miljøkrav.

»Hvis man kommer igennem med det her med dieselkøretøjerne, så vil det svare til, at man i princippet stiller de skrappeste udledningskrav. Så kan man diskutere, om man skulle have gjort det tidligere, så man også ville have fået effekten hurtigere,« siger Steen Solvang Jensen.

Hans tidligere analyser viser, at de nuværende krav for tunge køretøjer og varebiler vil medføre et fald på omkring 11 procent i NOx-udledningerne og 25 procent i partikelforureningen. Inddrager man også dieselbilerne i kravene, som regeringen nu foreslår, vil det samlede fald være henholdsvis 21 procent og 64 procent, forklarer Steen Solvang Jensen.

»Det giver altså godt og vel en dobbelt så stor samlet effekt, hvis forslaget om at forbyde dieselbiler uden partikelfilter gennemføres,« siger han.

Regeringen vil med udspillet også give kommunerne mulighed for at forbyde brændeovne fra før 2008 i området med fjernvarme eller gasforsyning. Også den del møder ros fra Steen Solvang Jensen.

Ældre brændeovne forurener »markant« mere end nyere ovne pr. energienhed, siger han. Og brændeovne, pillefyr og kedler er samlet set den største danske forureningskilde og årsag til omkring 400 for tidlige dødsfald om året.

»Det er den største enkeltstående danske kilde til for tidlige dødsfald. Så det er et spændende initiativ,« siger Steen Solvang Jensen.

Mere fritid 

Et andet initiativ, som regeringen gjorde meget ud af i præsentationen af det nye udspil, handler om fritidslivet. En af udfordringerne for borgere i hovedstadsområdet er nemlig at få plads på idrætshold. 

»Der er lys forude,« siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idræts-Forbund DIF.

»Det er i allerhøjeste grad godt, at der kommer det her udspil. Vi har en voldsom underforsyning af idrætsfaciliteter i København. Det her betyder, at vi kan hjælpe en stor del af vores børn og unge, der i dag er på ventelister til at komme til svømning eller boldspil.«

I København er der 5.146 indbyggere pr. fodboldbane holdt op mod et landsgennemsnit, der ligger på 1.272. Det viser helt aktuelle tal fra den facilitetsdatabase, som Idrættens Analyseinstitut driver. Det er blot et enkelt af mange eksempler på, at København halter bagefter i forhold til adgang til idrætsfaciliteter.

Derfor vil regeringen give Københavns og Frederiksberg Kommuner mulighed for at øge deres investeringer i idrætsfaciliteter med samlet en mia. kr. i perioden 2022-2030.

»Nu kan vi få endnu flere børn og unge ud og stifte bekendtskab med foreningsidrætten. Det er meget vigtigt på så mange parametre, blandt andet i forhold til dannelsen og sammenhængskraften i vores samfund,« siger Niels Nygaard.

Han forventer, at der i de nye initiativer på idrætsområdet vil være et særligt fokus på socialt udsatte områder. 

Ikke den store vision

Mens flere kan se ideen i at skabe bedre og flere muligheder for fritidsliv i København og Frederiksberg, har Hans Thor Andersen svært ved at se behovet for den del af udspillet, som handler om at skabe mere plads til »erhverv og produktionsarbejdspladser«.

Det vil den blandt andet gøre på Holmene samt Tårnby og Dragør.

»Vi lægger op til at udlægge to store nye erhvervsområder i lufthavnen og Holmene ved Avedøre Holme – fremtidens produktionsarbejdspladser,« sagde bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) på pressemødet.

»I de gamle erhvervsområder har vi mulighed for at lave flere boliger. Vores hovedstad skal ikke være en by for velhavere. Derfor tager vi også næste skridt til Lynetteholmen. Lynetteholmen skal være en mere bæredygtig bydel med flere billige boliger,« sagde han med henvisning til planerne om en ny bydel i Københavns Havn.

Hans Thor Andersen påpeger, at mere og mere industri de senere år er blevet nedlagt og flyttet ud af hovedstaden, fordi behovet ikke længere er der.

»Når man skal forestille sig, at der skal være større produktionsanlæg i hovedstaden, er det misforstået. Industrien bliver mindre og mindre i Danmark beskæftigelsesmæssigt og kræver mindre areal,« siger han.

Samtidig undrer det Hans Thor Andersen, at dette udspil »ikke gør så meget ud af den sociale balance«. En af hovedstadens store udfordringer er, at huspriserne stiger, og at mennesker med lav- og mellemindkomster forsvinder ud af byen. Selv om der tales om at bygge flere billige boliger, er det ikke nok, mener han. Én af de helt store udfordringer ved at bygge nyt, alment boligbyggeri er nemlig, at grundpriserne er steget i København.

»Der er en ramme for, hvor meget en almen bolig må koste, og som det er nu, æder grundprisen en stor del af det samlede beløb, man har at bygge for,« forklarer Hans Thor Andersen.

Det er alt i alt ikke de store håndtag, der bliver drejet på i dette udspil fra regeringen, mener han. Hvis man i stedet havde meldt ud, at man ville bygge et bestemt antal billige boliger, og at staten ville overtage en del af jorden, så man faktisk kunne bygge noget, der var til at betale – eller hvis man havde sat normer for grønne arealer i byerne – ville det ifølge Hans Thor Andersen være opsigtsvækkende.

»Det ville kunne rykke noget. Det her tegner ikke den helt store vision.«

Udspillet onsdag er en del af et samlet by- og landudspil, hvoraf landdelen præsenteres torsdag.