Klokken er 09.20 torsdag morgen, og ægteparret Mogens Leth og Anette Jakobsen kan i TV Avisen følge med i, hvad der sker blot 300 meter fra deres hus. De har boet i huset i 31 år og har egen vandforsyning fra en brønd ude på gårdspladsen. Nu frygter de, at deres vandboring vil blive forurenet. Ægteparret har fået et tilbud om at blive forsynet med vand fra kommunen, men det vil koste dem omkring 300.000 kroner at få lagt om.
»Det har vi jo slet ikke råd til. Vi er jo begge pensionister,« fortæller Mogens Leth, og Anette Jakobsen fortsætter:
»Vi kan jo heller ikke sælge huset uden at sige, at der muligvis vil blive forurenet. Hvis vi skulle blive boende her i 20 år, så ville det ikke være et problem. Men hvis vi sælger om fem år, så ville det godt kunne blive et problem for os.«
De opdagede ved et tilfælde en fredag aften i november, at der var lys og trafik i området op til deres grund. To dage efter så de i TV Avisen, at gravpladsen skulle oprettes kun 300 meter fra deres hus.
»Det var ligesom sådan en russisk film om atomkraftværk, hvor folk går rundt i dragter. Det var faktisk ret uhyggeligt at se på,« fortæller Anette Jakobsen.
Ægteparret er dog positive over lugten efter dagens arbejde med opgravningen af minkene, for den rammer kun deres gårdsplads svagt.
Personalet var spændt på minkenes konsistens
På Kraftvarmeværket Måbjergværket i Holstebro er klokken næsten 11.00, og det er efterhånden længe siden, at den første lastbil med døde mink ankom klokken 07.00 i morges fra Nørre Felding, hvor ansatte iført beskyttelsesudstyr havde gravet minkene op. Kraftvarmeværket har modtaget i alt 30 ton mink her til formiddag og skal modtage samme mængde i morgen.
De tusindvis af døde mink skal brændes af på forbrændingsanlæg.
»Vi havde forventet, at vi havde modtaget en omgang splatværk,« siger teknisk direktør på værket Claus Mogensen, som stod klar tidligt i morges til at tage imod minkene.
»Hvis man kigger rigtig godt efter, kan man faktisk godt få øje på minkenes ben.«
På kraftvarmeværket er de lettede over, at minkene ikke har fået den fetalignende konsistens, som der ellers havde været snak om. I stedet er væsken drevet fra, og minkenes konsistens er mere sandagtig. På den måde er det lettere at blande minkene med det resterende affald i siloerne og få det op med kranen og ind i ovnen.
Landmand frygter forurening fra mink
Lidt længere nede ad vejen fra Mogens Leth og Anette Jakobsen har Carsten Smith et landbrug med godt 400 køer. Hans gård grænser op til gravpladsen, men træer skærmer for udsigten til arbejdet ved graven. Det er næsten middagstid, og man kan høre, at opgravningsarbejdet er ved at være slut for i dag. Lugten er kun svag og overdøves nogenlunde af lugten fra Carsten Smiths køer. Men det er heller ikke lugten, som den kun 29-årige bondemand har frygtet.
»Jeg frygter, at de her mink kommer til at have betydning for min jord. Jeg aner ikke, om vandet fra minkene kommer til at løbe den ene vej eller den anden vej, men jeg frygter, at det forurener mit grundvand, som vi jo er selvforsynende med.«
Carsten Smith med sin datter.
Carsten Smith overtog gården i 2019 og er bekymret for, at ejendommens værdi nu falder.
»Jeg synes, det var helt forkasteligt at grave minkene ned i det her område. De mængder mink, der er blevet gravet ned i Nørre Felding, udleder en forurening, der er hundrede gange værre end det, som de mener, vi bondemænd forurener med gødning på vores marker. Og jeg forstår ikke, at man ikke har lagt noget under minkene, som kunne tætne det. En plastikdug eller en presenning.«
Han ærgrer sig over hele processen og synes, det er på høje tid at grave minkene op igen.
Mange journalister var mødt frem for at følge opgravningerne af de døde mink i Nørre Felding.
Journalisterne er mødt talstærkt op for at overvære de første timer af opgravningen. Fødevareminister Rasmus Prehn og Fødevarestyrelsens indsatschef er mødt op for at svare på spørgsmål.
Opgravningen af minkene ved Nørre Felding er estimeret til at tage cirka to måneder, hvorefter man vil starte med den anden minkgrav i Kølvrå tæt på Karup Å.
Hvad i alverden fik myndigheder til at nedgrave millioner af døde mink op og ned ad søer, åer, dyrehold og menneskelig beboelse - tilmed uden at forsegle gravenes indre? Hvordan kan en sådan tankeløshed råde?
Næste gang når svinene skal bortskaffes i en ruf, så ringer myndighederne til dig Hanne Utoft. Nu ved du jo hvordan man ikke gør :)
Ja myndighederne skule have bortskaffet minkene efterhånden som de blev smittet, og her blev der taget forkerte beslutninger, og muterede varianter smittede frem og tilbage mellem mink og mennesker. Hvad vinder vi i dag ved at vade mere i den fetaost som alternativ til at grave miseren op og få den futtet af ?
Det er simplethen den allerbedste Molbo historie i nyere tid.
De kulturelle rødder fornægter sig ikke.
Peder Bahne, det er fint nok at gøre lidt grin med situationen fordi den er så bizar, men det skal ikke blive en undskyldning for den eklatant ringe håndtering af denne skandalesag, lige fra begyndelsen.
Det var vist noget med at fagfolk i månedsvis havde gjort myndighederne opmærksomme på mink-problemet, men at hensynet til erhvervet længe vejede tungest. Da det så lige pludselig ikke gjorde det mere agerede man som om at tanken var opstået spontant ud af det blå, og at man derfor ikke havde haft hele sommeren til blot at lave den mindste forberedelse.
Jeg husker bl.a. at:
- Der var mange kraftvarmeværker der dengang havde ledig kapacitet til at aftage store mængder mink, men der blev aldrig fulgt op og muligheden forpasset. De mink skulle død og pine ned i jorden.
- Der blev lavet regler for hvor tæt der måtte graves på søerne, der blev givet garantier, og alligevel blev graven lagt alt for tæt på. Det var som at se et godstog køre af sporet i slowmotion.
- Minkene var smittefarlige, altså lige indtil man i mindst to omgange tabte dem langs 50 km motorvej udenfor den nordjyske 'eksklusionszone'. Så skulle borgerne pludselig ikke være så bange mere.
- Nå ja, og så var det hele jo ulovligt. Ups. Det er stadig en gåde hvorfor statsministeren ikke blot hasteforespugte folketinget om en nødlov. Sådanne love var jo indtil da blevet enstemmigt vedtaget når blot den faglige begrundelse var på plads. Når nu regeringen havde ignoreret risikoen i månedsvis, hvorfor så ikke vente et par dage mere?
Når nu ikke man vil forbyde erhvervet (hvorfor vil man egentlig ikke det? Og hvorfor er der ikke nogen af støttepartierne der snakker om det?), hvorfor skulle alle avlsdyrene så slås ned?
Det er altid let at kritisere, men lige i den her sag er det svært at se hvordan man kunne have håndteret det meget værre. Så lad dem bare ringe til Hanne eller undertegnede eller en anden tilfældig borger, for chancen for at en af os kunne have gjort et bedre stykke arbejde er stor.
Ja det er let at kritiserer.
Hørte lige venstres trafikpolitiske ordfører kritiserer en professor , der havde beregnet. at Venstres krav om en Hærvejsmotorvej ikke kunne indtjene sig. Det var et anlæg til over 7 mia.kr.
Venstres trafikpolitiske ordfører sagde, at det var misinformation osv. Men "slagsmålet" viste sig at være, at Venstre regnede fordele for de erhvervsdrivende med 2 gange. Ligeledes var andre ting som støj, natur osv.... ikke med i Venstres beregninger - så vis ret skal være ret så er mere Venstre der misinformere.
Jeg synes også at forslaget om at man ringer til mig fremover, når regeringen skal løse problemer, er fint. Jeg vil gerne løse opgaven gratis. ;)
Dejligt at reserven er parat, hvis det brænder på igen. Men det bedste af det hele er at problemet er nået til et stade hvor det ser håndterligt for dem der skal gøre det beskidte arbejde.
Det vigtige her er at finde den egentlige rootcause, altså at blive ved med at bore, indtil man finder den egentlige grund til, at vi er havnet her.
Jeg tror ikke mange vil kunne li’ svaret..
// Jesper
Det grundlæggende problem med denne Molbo historie og mange andre i nyere tid, er at ingen bliver draget til ansvar for fadæsen.
Så derfor kan man forvente at se nye Molbo fadæser i fremtiden.
Lad os nu få de gamle Molbo historier med i den kulturelle kanon, hvor de retteligt hører hjemme.