Analyse
Læsetid: 19 min.

Pelle Dragsteds tilslutning til den marxistiske udbytningsteori spænder ben for hans fine visioner

Der er mange mulige fordele ved medarbejdereje af virksomheder, men Pelle Dragsteds forestilling om, at al anden indkomst end arbejdsindkomst basalt set er uretfærdig, fører ham frem til nogle tvivlsomme konklusioner. Lektor i økonomi Jeppe Druedahl har nærlæst bogen ’Nordisk socialisme’

Det er uklart, hvilken rolle Dragsteds tilslutning til den klassiske marxistiske udbytningsteori spiller for hans overordnede vision, skriver lektor i økonomi Jeppe Druedahl.

Indland
28. maj 2021

Den økonomiske debat foregår almindeligvis på en ret lille scene. Det vil Pelle Dragsted gøre op med i sin bog Nordisk Socialisme, som rejser en række fundamentale spørgsmål om, hvordan vi indretter vores økonomiske system.

Selv har jeg i min færden på den yderste venstrefløj beskæftiget mig med den marxistiske kritik af kapitalismens anarki og forslaget om en demokratisk planøkonomi som alternativet. Og jeg har i mine studier af og forskning inden for mainstream økonomi beskæftiget mig med alle argumenterne, der bruges i forsvaret for den bestående produktionsmåde.

Dragsted hælder begge ’ekstremer’ ned ad brættet, men hans bog er gennemført antipolemisk og fokuserer på at opstille alternativer. Det er forfriskende og giver et godt udgangspunkt for en spændende debat. Men hans konklusioner er ikke uproblematiske.

Venstrefløj vs. højrefløj

Lad os først se nærmere på det stykke i to akter, som udgør den økonomiske debat i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ib Jørgensen

Det helt afgørende spørgsmål er: Hvordan får vi opbygget samfund, hvor det producerende kollektiv kun fremstiller og fordeler produkter og ydelser, hvis forbrug muliggør et liv i balance med naturens betingelser.

Kristian Spangsbo, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

, hvis (indkomst , og dermed) forbrug muliggør.... skulle du måske have indføjet, Ib Jørgensen.
Forbrug og dermed co-2 udledning/belastning er nu engang en korrelation/ funktion af indkomst. Men selvfølgelig ikke rart at erkende for alle de + 300. 000 kr. i årlig indkomst klimakorrekte lønmodtagere med deres co-2 biler, osv.,

jens christian jacobsen

Man skal holde tungen lige i munden for at følge Jeppe Druedahls økonomiske kritik af Dragsteds bog. Såvidt jeg forstår kritikken går den på at hvis man ikke tillader uindskrænket profitmaksimering vil virksomhedsejerne (uanset ejerkonstruktionen) ikke få tilstrækkelig motiv til innovation og ekspansion.
Det er jo et argument ikke alene mod kombinationen af fonds- og koorerativejede virksomheder men mod at man beskatter eller på anden vis indskrænker profitmotivet.
Det samme sagde Brian Mikkelsen engang i en diskussion om øgede investeringsbeføjelser til pensionsfonde. Dt samme sagde de borgelige partier dengang socialdemokraterne foreslog deres ØD-model. Men Druedahl glemmer, at et af hovedformålene med markedssocialisme er at begrænse forbrug og ressourceallokering aht. miljøet. Så fred være med at visse kooperative virksomheder engang i fremtiden ikke vil investere så hidsigt som privatejede gør idag. Det, Druedahl kalder for lønmodtagerfonden, skal i øvrig investere efter bæredygtighedsregler og netop ikke kun efter markedsbehov.

Inge Lehmann, Kristian Spangsbo, Alvin Jensen, Steffen Gliese, John Scheibelein og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

@Per Dørup - du skal tænke 'indkomst', 'penge' m.m.m. helt ud af ligningen. Arbejde, forbrug, produktion er et direkte forhold mellem selvrådige mennesker. Hvis en person har en lystyacht, så er det fordi nogle af hans medmennesker har været af den fælles opfattelse, at sådan en fortjente han, og så byggede de den til ham. Svært at forestille sig? Deri ligger vore problemer begravet.

Kristian Spangsbo, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Læst med en ikke-økonomisk uddannet socialists øjne forekommer det mig, at Druedahl opererer med "økonomiske dynamikker" som noget værdineutralt, naturlovsagtigt. Men jeg kan sagtens have fejllæst hans tekst. I min optik er målet en brugsværdi-baseret produktion, hvor bytteværdi-aspektet løbende reduceres. Når det er sagt kan jeg godt følge synspunktet om markedet som en brugsværdi-formidlende samfundsmæssig instans. Det synspunkt fremførtes af ungarske marxister i 70-ernes på baggrund af deres erfaringer med en sovjet-russisk kommandoøkonomi.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Nej, Ib Jørgensen. Forbrug, og dermed co-2 aftryk er en funktion af indkomst. Investering og opsparing sker med henblik på øget forbrug (og co-2 deponering). Din lystyacht fortælling skal du længere ud på landet med.

Gustav Alexander

Som jeg læser forfatterens kritik af Dragsteds anvendelse af arbejdsværditeorien, så drejer det sig ikke om observationen af akkumulationens ophav i sig selv. Altså at afkast og profit nødvendigvis må komme fra en produktiv aktivitet, der har grundlag i arbejdskraftens produktive virke. Kritikken lader til at gå på, hvad der opfattes som observationens moralske implikation: altså at alle andre indkomstformer end arbejdsindkomst nødvendigvis er amoralsk og suspekt.

Som jeg forstår hans anvendelse af Cohen, så går det på, at afkast som følge af fluktuerende markedsværdi - som konsekvens af udbud og efterspørgsel - i sig selv er et problem i følge Marx, og i følge Dragsted. Om Marx grundliggende afviser selve markedsdynamikken som uretfærdig - selv ved fravær af privat ejendomsret - føler jeg mig ikke kvalificeret til at udtale mig om. Jeg synes dog at det er tydeligt at Dragsted netop taler for kooporativ ejendom, som en måde at kanalisere markedsdynamikken i en socialt retfærdig retning. I Dragsteds anvendelse af arbejdsværditeorien, er det vel ikke selvsagt urimeligt at en enhed af forbrug i dag skulle være mere værd i morgen. Problemet, i min tolkning af Dragsted, er når denne dynamik ikke sker som følge af flukutationer mellem demokratisk ejede virksomheder, da konsekvensen af markedsdynamikken herved bliver en socialt uretfærdig - og iøvrigt samfundsøkonomisk ineffektiv - akkumulation hos individuelle kapitalejere, nærmere end et konkurrencevilkår blandt demokratiske institutioner.

Det er altså ikke selve opsparingen af afkast, som Dragsted - i min ringe forståelse i hvertfald - afviser. Blots den nuværende socioøkonomiske baggrund i den private ejendomsret over produktionsmidlerne, der naturligvis afføder en akkumulationsproces i toppen, som sjældent hverken geninvesteres i bedre produktion, eller anvendes produktivt i samfundsøkonomien som forbrug.

Her synes jeg ikke at Druedahl tager de strukturelle problemer med den nuværende økonomiske organisation helt seriøst nok. Vi lever jo ikke i et kapitalistisk 'effektivitetssamfund'. Ihvertfald ikke i anden forstand end at monopolvirksomheder naturligvis repræsenterer den mest effektive udnyttelse af arbejdskraft og resourcer. Det har jeg dog svært ved at se, som et mål i sig selv, da konsekvensen netop bliver generationer af 'working poor', der grundet lave indkomster ikke kan deltage i forbruget. Er det sundt for markedet? Druedahl nævner godt nok monopolvirksomhed, som et problem, men jeg fornemmer ikke at han anerkender det som en hastigt accellerende tilstand, der i sidste ende vil dominere al produktion og underminere markedskræfternes grundliggende dynamik i samtlige sektorer, formentlig i hans egen levetid.

Steffen Gliese

Penge er det, der forvrider perspektivet: de antager en fremtræden som værdi i sig selv, fremfor et symbolsk udtryk for ægte værdier.
Derfor ser vi ikke, at bytterelationer ikke handler om penge, men om det materielle.
Det kan måske forstås, når det gælder varer, hvordan det forholder sig i virkeligheden; men når det kommer til 'arbejde', sænker tågen sig. Her bliver den arbejdskraft, der tilstås retten til et afmålt forbrug, det, der handles om; men uden forbrugsmuligheden er det arbejdet i sig selv, der er varen, udbudt af arbejdsgiveren og efterspurgt af arbejdstageren, hvis kvaliteten er acceptabel. Hele miseren er, at arbejdstageren påtvinges arbejde af ringe lødighed uden tilstrækkelig kompensation for at hjælpe arbejdsgiveren med at læsse penge op i dennes lommer.

Andreas Lykke Jensen

En ting jeg er meget enig med Jeppe Druedahls kritik af Dragsteds bog er, at det virker som en dårlig ide, hvis viden produceret i det offentlige skal patenteres, så det offentlige kan tjene på, at private firmaer benytter den viden. For som Druedahl skriver:

"når vi sætter en positiv pris på en vare, som kan distribueres gratis, når først den er indsamlet, vil det føre til underudnyttelse til skade for samfundsøkonomien."

MEN, hvis man følger denne argumentation til dørs. Vil det samme så ikke gælde for private virksomheder?

Når private virksomheder patenterer deres forskning, som eller kunne blive delt med alle mennesker i verden uden der er nogle marginalomkostninger forbundet med det, så gør det vel også os alle sammen fattigere?

Et vidensstab af dimensioner.

Jens Ole Mortensen

hvordan vi bedst bringer samfundsudviklingen under demokratisk kontrol.

Er der ikke et eller andet selvmodsigende og foruroligende, i udtrykket demokratisk kontrol ?

Jens Ole Mortensen

det virker som en dårlig ide, hvis viden produceret i det offentlige skal patenteres.

Man kan jo sige at de er betalt via høje skatter. Som de fleste virksomheder betaler. Derimod er der flere , Især store selskaber som, af politikkere, tildeles et væld af konkurrenceforvridende fordele og smuthuller som giver dem konkurrenceforvridende fordele. - Holdingselskaber, datterselskaber, hedgefonde, gearing og derivater. Så kan jeg ikke se at det er rimeligt at man har gratis adgang til forskningsresultater fra det offentlige. Datterselskaber og holdingselskaber gir´ skattefordele og og ved shortselling tjenes der på at lægge økonomier i grus.
Jeg fatter ikke at man kan kalde det liberal økonomi og i næste sætning nævne Adam Smith. Man fatter åbenbart ikke en skid af hvad han skriver.

Men altså - indkomster der er fremkommet uden egen aktive arbejdsindsats er i bund og grund socialt uretfærdige.

Ingen lande kan stå alene, - og slet ikke Danmark der er uden ressourcer, og må importere alt. Og som situationen er i Danmark og andre lande, er det nok ikke realistisk at fjerne de arbejdsfrie indkomster. Men så må de i hvert fald beskattes ganske voldsomt.

For det er jo sådan, at mange af dem med de store arbejdsfrie indkomster shopper ganske spekulativt i skattesystemet, hvilket tydelig ses af alle disse rådgivende konsulenter, og derfor helt naturligt betaler en langt lavere effektiv skatteprocent, end de fleste lønmodtagere.

Der skal bruges rigtig mange svære ord og lange forklaringer for at forstå, at grådighed er samfundsgavnligt.

Michael Waterstradt, Kristian Spangsbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

@Peter Knap “- grådighed er samfundsgavnlig”.

Grådighed alene kan gør ingen forskel undtagen måske for den grådige. Det svarer til at hælde bensin up på vejen og tro at man kommer frem! Der skal regler og samfundsstruktur, lov og orden, uddannelser og andre funktioner på plads, betalt af dem der tjener pengene. Grådighed alene betaler det i hvert fald ikke. Man skal have en motor, mindst to hjul og en hjelm måske for at komme frem. I de lande, hvor dette ikke fungerer lider befolkningen, og man har et ustabilt samfund, hvor ingen stoler på regeringen og en korruption der florerer. Dem der bliver ved med at gentage denne misforståelse har simpelt hen snorksovet i timen.

Naturligvis er der korrelation mellem indkomst og forbrug. Indkomst har man for at forbruge. Og meningen med opsparing og investering er at kunne forbruge endnu mere på et senere tidspunkt, hvad ellers?
Indkomst-medianen, og dermed forbrugsmulighederne, dvs. co-2 afsætningspotentialet/fakticiteten er langt over 200. 000 kr i DK for de, der er integreret på det kapitalistiske arbejdsmarked, inklusiv relativt vellønnede akademikere. De kan bare ikke lide at se denne indlysende kendsgerning i øjnene. Så det lyder det bedre abstrakt at kritisere forbrugersamfundet , som om de ikke selv er integreret heri.

Steffen Gliese

Udbytning handler om den vinkel, man lægger på ejerskabet - ideologisk hylder vi den flinke mand eller kvinde, der skaber nogle job, så folk ikke skal gå sultne i seng; men der er jo en anden, mere voksen måde at se på det på: at folk hjælper den, der har en fiks idé, med at skovle pengene, den indbringer, ned i sine lommer.
Og det er nok den hjælpsomhedsvinkel, vi skal anlægge fremover - og derfor også i højere grad mindske indkomstforskellen.