Psykiatere efterlyser beredskab for at stoppe udvikling med flere børn i psykiatrien

Der er akut brug for flere midler, hvis vi skal have stoppet udviklingen med, at flere og flere børn under nedlukningen har henvendt sig til børne- og ungdomspsykiatrien.

Sådan lyder beskeden fra både Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark samt det europæiske selskab for børne- og ungdomspsykiatere, ESCAP.

De seneste måneder har det været tydeligt i børne- og ungdomspsykiatrien, at coronapandemiens nedlukninger har tæret hårdt på mange børn og unge. På landsplan er antallet af henvisninger til udredning af børn og unge steget.

Det fortæller Linda Hardisty Bramsen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) og ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Her har man oplevet at få flere akutte henvendelser fra patienter, som aldrig har været i kontakt med psykiatrien før.

Hendes bekymring er, at de sårbare børn og unge, der normalt bliver holdt oppe af det almindelige sikkerhedsnet i skole og fritidstilbud, ikke har haft den sikkerhed under nedlukningerne – og at det kan være derfor, de nu ender i psykiatrien.

Det betyder ikke nødvendigvis, at flere er syge og vil få diagnoser, understreger Linda Hardisty Bramsen, men børne- og ungdomspsykiaterne ser flere børn med belastningssymptomer efter nedlukningerne, som over tid kan føre til for eksempel angst, depression og spiseforstyrrelser.

Derfor opfordrer BUP kommunerne til – nu, hvor skolerne er genåbnet for alle elever – at lave et beredskab, så blandt andre lærere, pædagoger og sundhedsplejersker ved, hvor de kan få råd og støtte til at hjælpe eleverne.

»Vi kalder det en beredskabsplan, men det handler i bund og grund om, at den enkelte lærer har et sted at gå hen, hvis Sofie på 12 år har ar på armene og har tabt sig meget. Lærerne skal være klædt på til at lave et trivselsarbejde for alle eleverne efter nedlukningerne, men vi skal også sikre, at dem, der er sårbare og har haft det svært, bliver fundet,« siger Linda Hardisty Bramsen.

BUP mener også, at der kan være behov for at skrue op for antallet af børnesagsbehandlere i kommunerne. Lige nu sender børne- og ungepsykiatrien nemlig flere underretninger til kommunerne om sårbare børn og familier. Kommunerne skal så lave vurderinger af, om der er behov for yderligere støtte til barnet og familien.

»Det kræver flere hænder, men de her børn og unge er jo ikke kun i mistrivsel i skoletiden, så det bliver kun et halvt arbejde, hvis vi nøjes med at sætte ind i skolen,« siger hun.

Trivselsmillioner

Thomas Gyldal Petersen, der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening, er enig med børne- og ungdomspsykiaterne i, at opgaven med at støtte og spotte børn og unge i mistrivsel er vokset i coronaperioden.

Regeringen satte i marts 88 millioner kroner af til at fremme trivsel på skoler og ungdomsuddannelser. De 44 millioner kroner skal gå til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som netop ville kunne hjælpe lærere og pædagoger med børn i mistrivsel.

Thomas Gyldal Petersen er glad for, at der er sat penge af til at forebygge mistrivsel, men problemet er, at pengene skal bruges inden udgangen af juli, og at indsatsen dermed kun bliver øget nogle få måneder.

»Det er i forvejen ikke nogen nem opgave at finde gode PPR-psykologer, og det er et fatamorgana at få dem ansat i to-tre måneder, så vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt får løftet opgaven,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Selv om kommunerne forsøger at løse opgaven med de eksisterende ressourcer og eventuelt med ekstern konsulenthjælp, så mener KL-formanden, at opgaven med at forebygge mistrivsel bedst løses af dem, der i forvejen kender børn og unge i skolen, fritids- og dagtilbud og PPR.

»Det dur ikke med quickfixes, som det her,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han mener, at det er urealistisk at tro, at problemerne er løst inden udgangen af juli. Derfor håber KL-formanden, at Folketingets partier kan blive enige om en trivselspakke II, så kommunerne kan lave en længerevarende indsats.

»Corona har varet i over 14 måneder, og det har betydet en langsom nedslidning af netværk, familie og venskaber, så det kommer til at tage tid at genvinde fodfæstet for mange børn og unge. Skal vi lykkes med at hjælpe dem på vej, så skal man give os tid og mulighed for at ansætte folk i mere end et par måneder,« siger Thomas Gyldal Petersen og understreger, at kommunerne gør alt, hvad de kan for at bruge trivselspengene bedst muligt inden juli måned.

Forsinket reaktion

Linda Hardisty Bramsen mener heller ikke, at det nytter noget kun at øge bemandingen indtil sommerferien. De ældste elever i skolen er kun lige kommet tilbage i skole på fuldtid, mens elever på ungdomsuddannelserne først når tilbage på fuld tid senere i maj lige før eksamensperioden.

Derfor er der behov for en længerevarende indsats i resten af 2021, mener hun:

»Vi ved fra eksempelvis anbringelsessager, at der godt kan gå noget tid, før børn og unge reagerer psykisk. Børn forsøger ofte at holde facaden et stykke tid, indtil de ikke kan længere, derfor bør der være fokus på trivsel og forebyggelse resten af 2021,« mener Linda Hardisty Bramsen.

Hun mener ikke, at man skal undervurdere, hvor store omkostninger det har, hvis der ikke bliver rettet op børns og unges mentale trivsel efter corona.

»Det er virkelig omkostningsfuldt, hvis mange børn og unge får psykologiske følger af nedlukningerne senere hen, så det er vigtigt at sætte ind nu og forebygge, så vi sikrer den her generation en sund mental udvikling,« siger Linda Hardisty Bramsen.

Også det europæiske selskab for børne- og ungdomspsykiatere – ESCAP – har ifølge Ugeskrift for Læger sendt en appel til EU med en række forslag til en genopretningsplan for at sikre den nødvendige støtte til Europas børn og unge efter pandemien.

ESCAP skriver i appellen til EU: »Følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der tidligere påvirkede lige under en femtedel af alle børn og unge, påvirker nu lige under en tredjedel. Rådgivningscentre, ambulante klinikker og lægeklinikker beretter om en tydelig stigning i forekomsten af angstlidelser, depression, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser.«

ESCAP anbefaler ligesom BUP, at der sker »rekruttering og oplæring af ekstra personale i forvaltninger og på skoler, der kan yde støtte til de børn og familier, der har behov for det«.

Anne Marie Råberg Christensen er overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og Danmarks repræsentant i ESCAP.  Hun forklarer, at børns og unges situation er værre andre steder i Europa, hvor nedlukningerne og coronapandemien har været mere omfattende. ESCAP arbejder derfor for, at børn og unge tænkes med ind i EU’s store økonomiske redningsplan efter COVID-19. For omkostningerne kan også økonomisk set blive store, hvis ikke der sættes ind med støtte og forebyggelse.

»Jo større problemerne bliver, og jo senere børn og unge kommer i behandling, jo dårligere bliver deres prognoser både socialt og arbejdsmæssigt. Så i ESCAP er vi meget på mærkerne omkring det her, for det er et fælles problem, selv om EU-landene har tacklet krisen forskelligt,« siger Anne Marie Råberg Christensen.