Klima
Læsetid: 9 min.

Med pyrolyse og biokul vil landbruget klare den halve klimaudfordring. Men hvad er det?

Ved den såkaldte pyrolyseproces, kendt fra blandt andet fremstilling af trækul, kan halvdelen af landbrugets udledninger af drivhusgasser neutraliseres, mener Landbrug & Fødevarer. Også i regeringens udspil til klimaaftale er pyrolyse det vigtigste tiltag. Er det klogt at satse så stærkt på en teknologi under udvikling, spørger nogle
I dag ender meget halm med at blive nedmuldet i jorden, hvorfra indhold af kulstof under forrådnelsen gradvist siver op i atmosfæren som drivhusgassen CO2. Hvis man i stedet kan binde denne CO2 på en måde, så den ikke når atmosfæren, kan klimabelastningen reduceres mærkbart.

I dag ender meget halm med at blive nedmuldet i jorden, hvorfra indhold af kulstof under forrådnelsen gradvist siver op i atmosfæren som drivhusgassen CO2. Hvis man i stedet kan binde denne CO2 på en måde, så den ikke når atmosfæren, kan klimabelastningen reduceres mærkbart.

Morten Rasmussen

Indland
12. maj 2021

Sig efter mig: Py-ro-ly-se. Pyrolyse. Det nye dyr i den klimapolitiske åbenbaring. Det enkelttiltag, der skal sikre allermest reduktion i regeringens udspil til klimaplan for landbruget: to millioner ton CO2-reduktion ud af en samlet ønsket reduktionsindsats fra erhvervet på 7,1 million ton i 2030. Tre gange så meget som den næststørste bidragyder i landbrugsudspillet: udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, der ifølge regeringen blot kan give 0,63 millioner ton CO2-reduktion.

Repræsentanter for blandt andet landbruget, skovbruget og brændstofbranchen har sammen med flere involverede forskere kaldt pyrolysen »den næste grønne gamechanger«. Landbrug & Fødevarer siger, at teknologien i sig selv kan klare over halvdelen af landbrugets klimaudfordring. Nogle af forskerne bag siger sågar hele udfordringen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Foersom

1. Er der nogen, der kan huske "pyrolyseværket", på Amager var det vist? Det var noget A.P. Møller havde, og der brændte en flamme over det, altid?

2. Disse "biokul", som tænkes udlagt, nedpløjet i jorden, vil de være biologisk inaktive som et neutralt vækstmedie a la stenuld eller leca, og altså være en slags passivt kulstof-deponi? Som man kan tænke sig udlagt i stadig tykkere lag markvis i tilfældig orden, eller?

Werner Gass

Pyrolyse vil kunne binde CO2 i jorden i biokul mellem 500 og 1000 år, nævner fagfolk.
Hvad så, frigives det midlertidigt til biokul bundne CO2 efter dette tidsrum?
Betyder denne teknologi så, at vi bare udskyder katastrofen i maks 1000 år?

Efter os syndfl........?

Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg er enig i at det er uklart, hvor meget pyrolyse kan bidrage til det danske klimaregnskab, men det er forkert at kalde det en ny teknologi. Det er blevet praktiseret i mange 100 år og der er publiceret 100vis af internationale artikler om fordele og ulemper ved pyrolyse de seneste 10-15 år. I lande, hvor skovbrande hærger er det en glimrende måde at anvende alt det brandbare materiale, der ligger i skoven og dermed undgå at det hele brænder. Og teknologien er ret lav praktisk. Det er kun når man vil lave alt muligt andet som f.eks. flybrændstof, at det bliver højteknologisk. Trækul kan laves i en gammel olietønde. I USA er der lige blevet fremsat et lovforslag om at yde tilskud til pyrolyse. Det er mange eksempler på anelse af pyrolyse fra f.eks. Kina og Indien. De andre nordiske lande er også foran os på det her område.

Frank Hansen, Tina Peirano, Emil Davidsen, Kurt Nielsen og Søren Løvborg anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

I hvor stort omfang pyrolyse kan bidrage til 2030-målet er tvivlsomt, men bestemt et forsøg værd. Det må bare ikke stå alene og blive en sovepude.

På længere sigt (2050 og frem) ved vi at det bliver nødvendigt ikke blot at minimere CO₂-udledning, men også aktivt at trække CO₂ ud af atmosfæren (negativ udledning), hvilket bl.a. pyrolyse gør muligt. Det er bare at komme i gang.

Hvad angår udslip om 500–1000 år, så har vi (forhåbentligt!) bedre styr på vores CO₂-udledning til den tid, og langt bedre teknologi til rådighed. Lige nu balancerer vi på afgrunden, og vi skal gribe enhver redningsline, uanset om det kun udskyder problemet.

Niels Vest-Hansen

Lagt i hænderne på "Landbrug og Fødevarer" i samarbejde med "Århus Universitet" kan det umuligt gå galt?

Ruth Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Steen Obel, Torben Arendal, Nicolaj Knudsen, Søren Bro, Kim Houmøller, Gert Romme, Hanne Utoft, Carsten Munk, Tina Peirano, Thomas Tanghus, Holger Nielsen, erik pedersen, Palle Jensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Fra artiklen:
"pyrolysegas – en blanding af brint og metan – samt bioolie, der kan anvendes til henholdsvis opvarmning og til fremstilling af flydende transportbrændstof"

Pyrolysegas er en blanding af CO, CO2, H2 og CH4 plus nogle få procent større kulbrinter end CH4. Jo højere temperaturer, desto mere brint (H2).

Bioolie på baggrund af halm er en dårlig ide ifølge mine egne erfaringer, da der dannes alt for mange vandopløselige stoffer. I halm-bioolie er der en masse fenol-forbindelser og organiske syrer, men meget få alkaner (fra methan og opefter).

Skruer man temperaturen højere op, end der er nævnt i artiklen, vil man fortrinsvist producere gas, og her kan CO og H2 kombineres for at fremstille methanol, der kan bruges som flydende transportbrændstof.

Biokul har også en anden fordel, end at det kan forsinke udledningen af CO2 med mange hundrede eller tusinder af år:
Næringsstoffer som f.eks. fosfor vil der om 50-100 år ikke være mere tilbage af, med mindre man genindvinder det brugte. Biokul med fosfor har i nogle forsøg vist sig at fungere som en slags ""fosforbuffer", hvor fosforen ikke frigives så hurtigt, som hvis det udbringes i gylle eller kunstgødning.

Hvad angår biokul, er der tilsyneladende en negativ effekt ved at lade det fremstille ved for lave temperaturer, nemlig at indholdet af PAH'er bliver for stort. Ved almindelig forgasning (altså ikke pyrolyse i kemisk forstand), hvor det ikke foregår i et iltfrit miljø, risikerer man også en alt for stor produktion af PAH'er.

Ole Laursen

"2. Disse "biokul", som tænkes udlagt, nedpløjet i jorden, vil de være biologisk inaktive som et neutralt vækstmedie a la stenuld eller leca, og altså være en slags passivt kulstof-deponi? Som man kan tænke sig udlagt i stadig tykkere lag markvis i tilfældig orden, eller?"

Mja, det skulle kunne hjælpe med fastholde næringsstoffer, lidt ligesom almindelig kompost. Prøv at slå terra preta op. Om det gør en stor forskel i praksis i udbyttet over det ganske land er vist lidt mere tvivlsomt. Men kullet er overraskende stabilt. Man har eksempler på meget gammel terra preta.

Dansk landbrug har ofte lovet noget, når de er blevet presset, men "har ikke leveret varen". Og faktisk har det også virket som om at landbruget har været ganske uinteresseret i at leve op til aftaler.

Derfor har jeg absolut ingen tillid til, at landbruget kan indgå i nogen seriøs aftale overhovedet. Og hvis dette kræver en eller anden teknisk eller biologisk indsigt af den enkelte landmand, tror jeg, man helt kan glemme det.

Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Vibeke Zacho, Hanne Utoft, Torben Arendal, Søren Bro, Kim Houmøller og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Nathalie Jacobsen

@Ole Laursen: forskellige studier i forhold til stigninger i udbytte viser ikke de store effekter ved at tilføre biokul på nordlige landbrugsjorder, sammenlignet med hvad man ser i tropiske områder med mere udmarvet landbrugsjord. Der er andre positive effekter ved at tilføre biokul på landbrugsjord udover klimaeffekten, som dog er afhængig af jordens tilstand, type og den konkrete slags biokul.

Hanne Utoft

Al denne teknik, al denne innovation. Al denne geskæftighed, tegnet op på tvivlsomme magters talentfulde tavler, som afleder os fra erkendelsen af at vores kapitalisering på jordens ressourcer og vores hensynsløse omgang med planetens balancer ikke kan fortsætte. Vi kan ikke fortsætte med at formere os, vi kan ikke fortsætte med industriel og økonomisk vækst mens vi kompenserer med mentale hormonindsprøjtninger som klimaregnskaber, grøn teknologi og bæredygtighedsprojektering. Hvor store kan menneskers hoveder blive? Det er snart slut med al denne blablabla, men måske er der stadig mulighed for at vælge mellem omgående transformation af den gældende økonomisk-industrielle verdensorden og det igangværende løb mod Titanic's soldæk.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme og Vibeke Zacho anbefalede denne kommentar
Vibeke Zacho

Det er vel blot endnu en måde at få os til at acceptere al svineindustrien på. Der skal bruges gyllefibre hertil, og så kan vi komme af med gyllen på endnu en "fiks" måde. Vi æder stadig dyremishandlingen råt, når bare det pakkes ind i noget med "miljø" og "klimavenlighed"

Gert Romme, Alvin Jensen, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Vibeke,
denne accept findes allerede i de mange biogas-anlæg, der eksisterer med eller uden støtte rundt omkring i landet.
Hvis du ser bort fra dem, der er tilsluttet kommunale rensningsanlæg, hvad vil du så tro, at disse biogas-anlæg bliver fodret med?

Hvis man virkelig vil se på landbrugernes vilje til at gøre noget (i øvrigt ret billigt men også lovpligtigt) for samfundet, kan man jo se på overdækningen ag gylletanke.

Disse overdækninger har været lovkrav siden 1990-erne, og i 2012 trådte endnu skrappere love i kraft.

Vi kørte op gennem Europa i slutningen af august 2020 og retur en uge senere. Og overalt i landskabet op gennem Europa lå disse enorme gylletanke med låg på. en da vi kørte igennem Danmark på vej til Sverige var mindst 95% af gylletankene helt uden overdækning. Til gengæld så vi ikke en eneste i Sverige uden overdækning.

Disse overdækninger af gylletante er forholdsvis billige. Men manglen på dem viser vist ganske tydeligt 2 forskellige ting med samme resultat:
1. Danske landmænd der egentlig kun eksisterer i kraft af enorme subsidier fra borgerne, blæser da de selv samme borgere en hatfuld.
2. Danske kommuner, der har pligten til at kontrollere dette, og også lever i kraft af borgernes skattepenge, er også totalt ligeglade med deres borgere.

- Skal man så derefter tro på, at selv samme landbrug har vilje og interesse i vil løse et co2-problem for samfundet? - Selvfølgelig ikke.

Vibeke Zacho

Erik Karlsen: nemlig