Analyse
Læsetid: 4 min.

Reform om udsatte børn er ikke det nybrud, som regeringen gerne vil gøre den til

I denne uge landede Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige aftalen Børnene Først. Den roses af børneorganisationer og er blødt en del op, siden statsminister Mette Frederiksen lancerede et mål om, at flere børn skulle tvangsfjernes
Tirsdag faldt regeringens Børnene Først-aftale på plads med et bredt flertal.

Tirsdag faldt regeringens Børnene Først-aftale på plads med et bredt flertal.

Indland
14. maj 2021

Det vakte stor opsigt, da Mette Frederiksen i sin første nytårstale som statsminister erklærede, at flere børn skulle anbringes og tvangsfjernes.

»Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag,« sagde hun.

Lidt efter konstaterede hun:

»Når samfundet reagerer for sent. Eller slet ikke reagerer. Når vi tager for mange hensyn til de voksne. Så betyder det, at der er børn i Danmark, som vokser op med omsorgssvigt og vold.«

Statsministeren fik med nytårstalen placeret socialområdet øverst på den politiske dagsorden. Organisationer advarede på stribe mod at gøre det til et mål i sig selv at fjerne børn fra deres forældre. Eksperter sagde, at der ikke var belæg for, at det ville hjælpe udsatte børn, hvis flere blev anbragt.

Mens der før har været tale om at sikre bedre kvalitet i anbringelser og hjælp til udsatte børn, var det nyt og kontroversielt, at statsministeren på den måde gjorde anbringelsesområdet til en værdikamp. En kamp, hvor staten, koste hvad det vil, skal redde udsatte børn mod deres svigtende forældre ved at skille familierne ad.

Tirsdag blev den endelige aftale så vedtaget af alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige. Socialminister Astrid Krag (S) udtalte, at det næste store skridt er blevet taget for børnene siden 1997. Det var det år, hvor revselsesretten blev afskaffet, og forældre ikke længere måtte slå deres børn.

»Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye barnets lov,« lød det fra Astrid Krag.

Aftalen om en ny barnets lov er dog langt fra blevet den hårdtslående, konsekvente lov, som statsministeren lagde op til på den første dag i 2020.

Også hjælp til forældre

Først og fremmest er et mål om flere anbringelser og tvangsfjernelser streget helt ud af den endelige aftale. I stedet indeholder aftaleteksten blødere lovindgreb, såsom at børnene får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, tydeligere ret til at bede om en anbringelse og ret til at klage over hjemgivelse, altså at blive flyttet hjem til sine biologiske forældre, fra barnet er ti år.

Som et af de mere hårde tiltag, skal det sikres, at adoption af spædbørn kan forberedes under graviditeten og ske lige efter fødslen. Det skal kun gælde for de forældre, der har så lav en omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på deres børn.

Når reformen er blevet blødt op, skyldes det måske, at ministeren faktisk har brugt et godt stykke tid på at tale med eksperter, organisationer og anbragte børn om, hvad der skal til for at styrke området.

Mange har peget på, at det er godt. Børn får en større stemme og mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men der er også blevet advaret mod at gøre anbringelsesområdet til en kamp mellem de dårlige forældre og deres udsatte børn. For som man ved fra forskningen, er en god relation med de biologiske forældre vigtig for børnene – også selv om forældrene har gjort sig skyldige i omsorgssvigt.

I aftalen kan det konstateres, at den meget hårde tilgang til forældrene er forsvundet til gengæld for tiltag, der vil komme dem til undsætning. Blandt andet med udbredelse af familiehuse i hele landet, hvor sårbare forældre kan få hjælp og gode råd til, hvordan de passer på deres små børn. Samtidig skal de forældre, der får anbragt deres barn og kan spille en god rolle i barnets liv, have støtte til det.

Aftalen indeholder ifølge organisationer, der arbejder med området, gode skridt på vejen til at sikre flere udsatte børns trivsel.

Ikke banebrydende

Når socialministeren sidestiller reformen med afskaffelsen af revselsesretten, må det dog siges at være lidt af en stramning. Så skelsættende er aftalen ikke. Den er snarere en reform, som bygger oven på tidligere aftaler på anbringelsesområdet. Aftaler, som også har haft til formål at give flere rettigheder til børnene og skabe stabilitet i anbringelser.

For eksempel skulle Anbringelsesreformen i 2006 sikre, at anbragte børn blev inddraget mere i deres egne sager, og at indsatsen skulle tilpasses det enkelte barn. I 2011 fulgte Barnets Reform, hvor nogle af målene var »at styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene« og »at sikre udsatte børns rettigheder« samt en tidligere indsats.

På trods af tidligere reformer er alle, der arbejder med området, enige om, at det trænger til forbedringer. Noget tyder altså på, at det er svært at få skabt reel forandring. Måske belært af fortiden har aftalepartierne skrevet et helt afsnit ind om, hvordan man gør de mange ideer og elementer i aftalen til virkelighed.

Organisationer såsom Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen har påpeget, at det kræver en styrket sagsbehandling. Og nu er det vedtaget, at der kommer penge til flere socialrådgivere, som kan bruge længere tid på hver sag, ligesom der bliver tilknyttet to sagsbehandlere til de allersværeste sager.

Hvis det lykkes at få loven til at virke ude i kommunerne, er der gode grunde til at håbe, at den faktisk vil skabe et bedre liv for udsatte børn.

Fakta om reformerne

Flere reformer på anbringelsesområdet har haft barnets rettigheder og tidlig indsats i fokus. Her sammenlignes målene fra Barnets reform i 2011 med den nye aftale Børnene Først, som landede i denne uge.

De overordnede formål med Barnets Reform fra 2011 er:

  • At sikre kontinuitet i anbringelsen
  • At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
  • At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene
  • At sikre udsatte børns rettigheder
  • At sikre en tidligere indsats
  • At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen
  • At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering.

Aftalen Børnene Først indeholder initiativer inden for temaerne:

  • Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
  • Færre skift og mere stabilitet
  • Barnets lov – flere rettigheder til børnene
  • Bedre kvalitet i anbringelser
  • Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
  • Godt ind i voksenlivet
  • Fra aftale til virkelighed
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det var da godt at det forslag blev blødt op til fordel for hjælp til hele familien samt mere kvalitet - i stedet for tvangsfjernelser og bortadoption som 1. prioritet.

David Zennaro, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Der bliver lavet fejl i et hav af børnesager - og en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser at omkring halvdelen af nyansatte sagsbehandlere på området ikke får introduktion/kollegial oplæring. Gennemsnitligt har man socialrådgivere med ca. 3 års erfaring ansat på området.

Hvad med at gøre noget ved disse helt grundlæggende problemer, før der reformeres? Næhnej. Glitterpapir og politisk initiativ er vigtigere.

Liselotte Paulsen, David Zennaro, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Lisbeth Kortegaard, Susanne Kaspersen, Birthe Drews og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Som jeg har forstået det, så er der givet penge til kommunerne så de kan ansætte flere socialrådgivere samt have 2 sagsbehandler på samme børnesag , så barnet kan sikkers mindst en voksen som det kende på sagen.
Men de skridt burde slet ikke være nødvendige og kunne ha' mindsket fejl i sagerne hvis der havde været bedre arbejdsforhold - hvilke har været til stor skade for barnet og familien samt sagsbehandlerne .

Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Dorte Sørensen, man kan supplere med at den danske arbejdslivskultur i høj grad er influeret af neoliberal karrieretænkning; ikke blot får dårlige arbejdsforhold, elendig organisering og manglende ressourcer til både opgaveløsning og faglig (kompetence)udvikling socialrådgivere til at flygte fra stillingerne (hvormed tårnhøje medarbejdergennemstrømninger ses i alle vore kommuner) - men også forestillingen om at man ikke skal 'gro fast', at man 'skal videre' og at uddannelse/arbejdsliv er komponenter i den enkeltes selvrealisering - ansatte på bl.a. børneområdet til at forlade deres stillinger relativt hurtigt. Denne konstante udskiftning af ansatte bevirker tab af viden, tab af kontinuitet, tab af reelt engagement i de menneskelige forhold, som sagerne omhandler - og oplevelsen af svigt, oplevelsen af fejldispositioner og tab af tillid til fagprofessionerne/det offentlige ... hvormed en nedadgående spiral fastholdes.

jens christian jacobsen, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Birthe Drews, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg synes faktisk det er en virkelig god lov. Dels står 95% af folketinget bag, og dels har regeringen lyttet, så alle de partier, der er med kan se sig selv i den lov. Det er lidt af en bedrift politisk set. Det er godt politisk håndværk fra Astrid Kragh. Det andet, Udligningsreformen stod hun også bag sammen med Wammen.
Det at børn inddrages mere og der laves mere forebyggende arbejde for familierne er rigtig godt. Og der er jo fagfolk inde over, de teams jeg kender har virkelig fagkundskaben i orden.
Det er jo ikke sådan, at man huhejsa bortadoptere børn. Der går en lang proces forud. Men man må altså også være realistisk og sige, ikke alle kvinder egner sig til moderskabet. desværre. Taberne er deres børn.

Lisbeth Kortegaard

Børnene får ret til at nægte hjemgivelse, men får de også en stemme, hvis de rent faktisk ønsker at komme hjem til deres forældre? Jeg har fulgt anbringelsesområdet tæt i mange år qua min profession som børne- og ungdomspsykiater, og jeg kan kun sige: der er rum for forbedring!

Jette Kjældgaard, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi har set børnehavebørn blive kastet rundt med og og tiltalt på en ubehagelig måde. Vi har også set svigt i ældresektoren. Med Else.
Sidst har børn fra Bla. Godhavn optaget dokumentation på den brutale behandling de har gennemgået i det ene børnehjem efter det andet, for nogle af børnenes vedkommende.
Det som går igen er at ingen af de ansatte har trådt frem i medierne eller offentliggjort svigtende. Selvom man i årevis må have set disse tilstande.
Er det ikke et svigt ?
Jeg har selv erfaring fra institutioner. Og ikke mindst, hvordan jeg kunne holde mig ude af disse institutioner.
Jeg har oplevet ildsjæle blandt personale. Men det har ikke holdt mig tilbage med at bemærke. - Hvis i ser overgreb kan ikke ikke fortælle om det.
Og måske for at berolige - tilføjet.- Men det kan jeg. Mere uddannelse, flere ansatte. Hjælper ikke hvis man er underlagt en syg kultur, dikteret fra toppen.
Især indenfor psykiatrien har jeg oplevet en kultur, som ikke alene var syg, men perverteret. Hvordan man i årtier , i hemmelighed, fjernede menneskers hjerner. Uden at noget slap ud til offentligheden.
Og igen , kan jeg berolige. - Jeg kan fortælle om det. Og dermed bidrage til at vise de mange ildsjæle i institutionerne en vej ud af skruestikken.

Hvis personale fortalte om overgreb offentligt, ville der blive ført retssager mod dem. De ville blive marginaliseret. De ville blive fyret og være færdige i den offentlige sektor.

Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Helle Walther ja det er godt, at socialdemokraterne og AK har lyttet til de øvrige partier og de har kunnet gå sammen om et bredt forlig. GODT.

Det er jo netop det der er glædeligt både for børn/familien/sagsbehandlere osv. Men MF melte nu ud i i flere sammenhæng , at der skulle flere tvangsfjernelser til og nu heldigvis er blevet overbevist om, at forebyggelse og kvalitet i behandlingen nok var en bedre begyndelse - det er rigtig godt/ tak for det.

Det er først af alt en spareøvelse !
Det burde være en fastgruppe der tager stilling til både tvangsfjernelser og bortadoption. Naturligvis skal det ikke være afhængigt af, hvor man bor i landet, hvilke tiltag, der tages i anvendelse.
Jeg synes generelt der manglet en vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn, for nogle børn kan det være familiepleje og andre døgninstitution - børn anbringes efter det eksisterende søms princip og sådan har det været i mange mange år. Man tager ikke udgangspunkt i, hvad det enkelte barn har brug for, men hvilke pladser der er til rådighed -