Analyse
Læsetid: 4 min.

Reform om udsatte børn er ikke det nybrud, som regeringen gerne vil gøre den til

I denne uge landede Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige aftalen Børnene Først. Den roses af børneorganisationer og er blødt en del op, siden statsminister Mette Frederiksen lancerede et mål om, at flere børn skulle tvangsfjernes
Tirsdag faldt regeringens Børnene Først-aftale på plads med et bredt flertal.

Tirsdag faldt regeringens Børnene Først-aftale på plads med et bredt flertal.

Indland
14. maj 2021

Det vakte stor opsigt, da Mette Frederiksen i sin første nytårstale som statsminister erklærede, at flere børn skulle anbringes og tvangsfjernes.

»Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag,« sagde hun.

Lidt efter konstaterede hun:

»Når samfundet reagerer for sent. Eller slet ikke reagerer. Når vi tager for mange hensyn til de voksne. Så betyder det, at der er børn i Danmark, som vokser op med omsorgssvigt og vold.«

Statsministeren fik med nytårstalen placeret socialområdet øverst på den politiske dagsorden. Organisationer advarede på stribe mod at gøre det til et mål i sig selv at fjerne børn fra deres forældre. Eksperter sagde, at der ikke var belæg for, at det ville hjælpe udsatte børn, hvis flere blev anbragt.

Mens der før har været tale om at sikre bedre kvalitet i anbringelser og hjælp til udsatte børn, var det nyt og kontroversielt, at statsministeren på den måde gjorde anbringelsesområdet til en værdikamp. En kamp, hvor staten, koste hvad det vil, skal redde udsatte børn mod deres svigtende forældre ved at skille familierne ad.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det var da godt at det forslag blev blødt op til fordel for hjælp til hele familien samt mere kvalitet - i stedet for tvangsfjernelser og bortadoption som 1. prioritet.

David Zennaro, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Der bliver lavet fejl i et hav af børnesager - og en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser at omkring halvdelen af nyansatte sagsbehandlere på området ikke får introduktion/kollegial oplæring. Gennemsnitligt har man socialrådgivere med ca. 3 års erfaring ansat på området.

Hvad med at gøre noget ved disse helt grundlæggende problemer, før der reformeres? Næhnej. Glitterpapir og politisk initiativ er vigtigere.

Liselotte Paulsen, David Zennaro, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Lisbeth Kortegaard, Susanne Kaspersen, Birthe Drews, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Som jeg har forstået det, så er der givet penge til kommunerne så de kan ansætte flere socialrådgivere samt have 2 sagsbehandler på samme børnesag , så barnet kan sikkers mindst en voksen som det kende på sagen.
Men de skridt burde slet ikke være nødvendige og kunne ha' mindsket fejl i sagerne hvis der havde været bedre arbejdsforhold - hvilke har været til stor skade for barnet og familien samt sagsbehandlerne .

Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Dorte Sørensen, man kan supplere med at den danske arbejdslivskultur i høj grad er influeret af neoliberal karrieretænkning; ikke blot får dårlige arbejdsforhold, elendig organisering og manglende ressourcer til både opgaveløsning og faglig (kompetence)udvikling socialrådgivere til at flygte fra stillingerne (hvormed tårnhøje medarbejdergennemstrømninger ses i alle vore kommuner) - men også forestillingen om at man ikke skal 'gro fast', at man 'skal videre' og at uddannelse/arbejdsliv er komponenter i den enkeltes selvrealisering - ansatte på bl.a. børneområdet til at forlade deres stillinger relativt hurtigt. Denne konstante udskiftning af ansatte bevirker tab af viden, tab af kontinuitet, tab af reelt engagement i de menneskelige forhold, som sagerne omhandler - og oplevelsen af svigt, oplevelsen af fejldispositioner og tab af tillid til fagprofessionerne/det offentlige ... hvormed en nedadgående spiral fastholdes.

jens christian jacobsen, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Birthe Drews, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Først bebuder "alle børns statsminiser" uhyggelige og helt umenneskelige stramninger, hvor man vil tage børn fra familier straks efter fødslen i stedet for at hjælpe familierne. Og resultatet kender man allerede, for det er stærkt nedsat livskvalitet, stærk nedsat selvværd, stort antal selvmord, misbrug og lavt uddannelsesniveau.

Og derefter fremkommer "alle børns statsminister" derefter med nogle ynkelige og ret ligegyldige opblødninger af sit utrolige perverse forslag. Og bliver hun rost for sine initiativer.

- Gud fader på lokum!

- Er der virkelig ingen i dansk presse eller blandt danske politikere, der kan indse hvilke syge hykler, som denne "alle børns statsminister" egentlig er.

Hvis man virkelig vil noget godt og positivt med børnene, danskerne og danskernes skattepenge, så hjælper man familierne på en ordentlig måde i stedet for at straffe svage mødre. Og på langt sigt vil dette tillige være til stor gavn for økonomien, der trods alt bygger på borgernes skattepenge.

Jette Kjældgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, David Zennaro, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Jens Ole Mortensen, Jens Erik Starup, Susanne Kaspersen, Birthe Drews, Dorte Sørensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg synes faktisk det er en virkelig god lov. Dels står 95% af folketinget bag, og dels har regeringen lyttet, så alle de partier, der er med kan se sig selv i den lov. Det er lidt af en bedrift politisk set. Det er godt politisk håndværk fra Astrid Kragh. Det andet, Udligningsreformen stod hun også bag sammen med Wammen.
Det at børn inddrages mere og der laves mere forebyggende arbejde for familierne er rigtig godt. Og der er jo fagfolk inde over, de teams jeg kender har virkelig fagkundskaben i orden.
Det er jo ikke sådan, at man huhejsa bortadoptere børn. Der går en lang proces forud. Men man må altså også være realistisk og sige, ikke alle kvinder egner sig til moderskabet. desværre. Taberne er deres børn.

Lisbeth Kortegaard

Børnene får ret til at nægte hjemgivelse, men får de også en stemme, hvis de rent faktisk ønsker at komme hjem til deres forældre? Jeg har fulgt anbringelsesområdet tæt i mange år qua min profession som børne- og ungdomspsykiater, og jeg kan kun sige: der er rum for forbedring!

Jette Kjældgaard, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi har set børnehavebørn blive kastet rundt med og og tiltalt på en ubehagelig måde. Vi har også set svigt i ældresektoren. Med Else.
Sidst har børn fra Bla. Godhavn optaget dokumentation på den brutale behandling de har gennemgået i det ene børnehjem efter det andet, for nogle af børnenes vedkommende.
Det som går igen er at ingen af de ansatte har trådt frem i medierne eller offentliggjort svigtende. Selvom man i årevis må have set disse tilstande.
Er det ikke et svigt ?
Jeg har selv erfaring fra institutioner. Og ikke mindst, hvordan jeg kunne holde mig ude af disse institutioner.
Jeg har oplevet ildsjæle blandt personale. Men det har ikke holdt mig tilbage med at bemærke. - Hvis i ser overgreb kan ikke ikke fortælle om det.
Og måske for at berolige - tilføjet.- Men det kan jeg. Mere uddannelse, flere ansatte. Hjælper ikke hvis man er underlagt en syg kultur, dikteret fra toppen.
Især indenfor psykiatrien har jeg oplevet en kultur, som ikke alene var syg, men perverteret. Hvordan man i årtier , i hemmelighed, fjernede menneskers hjerner. Uden at noget slap ud til offentligheden.
Og igen , kan jeg berolige. - Jeg kan fortælle om det. Og dermed bidrage til at vise de mange ildsjæle i institutionerne en vej ud af skruestikken.

Hvis personale fortalte om overgreb offentligt, ville der blive ført retssager mod dem. De ville blive marginaliseret. De ville blive fyret og være færdige i den offentlige sektor.

Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Helle Walther ja det er godt, at socialdemokraterne og AK har lyttet til de øvrige partier og de har kunnet gå sammen om et bredt forlig. GODT.

Det er jo netop det der er glædeligt både for børn/familien/sagsbehandlere osv. Men MF melte nu ud i i flere sammenhæng , at der skulle flere tvangsfjernelser til og nu heldigvis er blevet overbevist om, at forebyggelse og kvalitet i behandlingen nok var en bedre begyndelse - det er rigtig godt/ tak for det.

@ Lisbeth Kortegaard,

"Børnene får ret til at nægte hjemgivelse, men får de også en stemme, hvis de rent faktisk ønsker at komme hjem til deres forældre?"

Det er simpelt hen sikret i børnekonventionen. at børn har ret til at blive hørt. Og det kan "alle børns statsminister" eller et flertal i Folketinget ikke ændre på. - Se herunder.

Nr. 12. om barnets ret til at blive hørt (2009)
Børnekomitéen understreger, at retten til at blive hørt både er en individuel rettighed og en ret for grupper af børn. Børnekomitéen udfolder retten til at blive hørt ift. indhold, og hvordan medlemsstaterne i en lang række situationer kan sikre det.

I øvrigt er der ganske mange andre interessante og yderst relevante forhold, der er fastlagt i børnekonventionen, som Folketinget den 31. maj 1991 har meddelt sit samtykke til. Men man kan da godt tvivle på, om alle Folketingets medlemmer virkelig besidder den nødvendige kompetence til at læse konventionen.

Nr. 14. om barnets bedste (2013)
Børnekomitéen fremlægger her en ramme for at vurdere barnets bedste og minder om, at staten er forpligtet til at sikre, at barnets bedste vurderes i relation til lovgivning, politikker, budgetlægning, i konkret sagsbehandling og i retssystemet.

Nr. 19 om budgetlægning til realisering af børns rettigheder (2016)
I bemærkningen uddyber komitéen staters forpligtelser i forhold til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at indfri børns rettigheder i de offentlige budgetter på alle niveauer, dvs. både nationalt, regionalt og kommunalt. Budgetlægningen skal være målrettet, effektiv, uden diskrimination, gennemsigtig og langsigtet.

Nr. 22 og 23 om børn på flugt (2017)
Børnekomitéen har i disse sammenhængende bemærkninger fokus på børn, der er på flygtet fra deres hjemland alene, sammen med deres familie eller er opvokset i et land, hvortil deres forældre er flygtet. Komitéen forklarer, hvorfor der er særlig risiko for, at disse børns menneskerettigheder bliver krænket og kommer med forslag til, hvordan dette kan undgås.

Det er først af alt en spareøvelse !
Det burde være en fastgruppe der tager stilling til både tvangsfjernelser og bortadoption. Naturligvis skal det ikke være afhængigt af, hvor man bor i landet, hvilke tiltag, der tages i anvendelse.
Jeg synes generelt der manglet en vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn, for nogle børn kan det være familiepleje og andre døgninstitution - børn anbringes efter det eksisterende søms princip og sådan har det været i mange mange år. Man tager ikke udgangspunkt i, hvad det enkelte barn har brug for, men hvilke pladser der er til rådighed -