Analyse
Læsetid: 4 min.

Regeringen bilægger med ny aftale den ulmende politiske konflikt om vaccinerne

Ved at tillade frivillig vaccine med de droppede COVID-19-doser har de borgerlige partier fået presset S-regeringen til at skifte spor i coronakampen. Politisk set står statsminister Mette Frederiksen alligevel til at kunne vinde mest på den nye tilvalgsaftale
Den nye aftale om, at man kan vælge frivilligt at blive vaccineret med de droppede COVID-19 vacciner, er gennembrud for de borgerlige partier, ikke mindst ideologisk.

Den nye aftale om, at man kan vælge frivilligt at blive vaccineret med de droppede COVID-19 vacciner, er gennembrud for de borgerlige partier, ikke mindst ideologisk.

Federico Gambarini

Indland
4. maj 2021

Den dårlige nyhed er, at det officielle vaccinationsprogram er blevet udskudt yderligere med op til fire uger, efter Sundhedsstyrelsen har besluttet at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson.

Den gode nyhed er til gengæld, at langt flere danskere nu vil blive vaccineret, og endda væsentligt hurtigere end ellers frygtet, da et flertal i Folketinget samtidig er blevet enige om at tillade frivillige vaccination med de droppede doser.

De borgerlige partier er langt om længe lykkedes med at presse et politisk coronakrav igennem over for S-regeringen. Hidtil har det danske vaccinationsprogram været styret centralt, og alle borgere har måttet vente efter alder og tilstand på, at det blev deres tur i køen. Men mandagens aftale i Folketinget markerer et nybrud i coronakampen.

Sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet indfører S-regeringen nu en tilvalgsordning for COVID-19-vacciner. De frivillige vacciner vil også være gratis for alle, men til forskel fra det generelle vaccinationsprogram skal der foretages en individuel lægelig ordination. I privat regi, vel at mærke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peder Bahne

...og således overanalyseres en demokratisk winwin situation ihjel som et nederlag, nej en sejr i den endeløse jagt på kamp og konflikt i en overtræt analytikers hyperaktive hjernevindinger.

Inge Lehmann, Henning Kjær, Jan Fritsbøger, Peter Ravn-Olesen, William Mannicke og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

God fornøjelse...

Marianne Jespersen

Hvad i alverden laver SF i det Selskab! ! Sundhedsstyrelsens beslutning er fornuftige sundhedsfaglige overvejelser, som kan fastholde og styrke tilliden og tilslutningen til vaccineprogrammet. De lægelige organisationer har formentlig sagt nej tak til at ville gå ind i en sådan ordning fordi en sådan ordning jo hverken organisatorisk- logistisk, etisk eller på anden måde giver mening, men kun dilemmaer. Det bliver interessant at se hvordan tilslutning til disse frivillige tilbud vil være og hvad de sker hvis der bare kommer en dansk sag. med alvorlig sygdom og evt. død . Forhåbentlig er der nogle der kobler en undersøgelse på om hvem og hvor mange, der vil benytte sig af tilbuddet - og hvordan det går dem mv.

ingemaje lange, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne-Marie Krogsbøll, William Mannicke, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

God pointe, Marianne Jespersen.

Når nu lægerne har sagt nej til at vaccinere med vacciner Sundhedstyrelsen mener er for risikable, vil det være 'andre aktører' der skal oplyse og rådgive.

Kan de gøre det kvalificeret, eller vil man igen lave bommerter, som det skete da udbuddet om de såkaldte lyntest blev hentet hjem af et firma, der bød billigst, og derefter blev afsløret i at sløse med de testedes personlige oplysninger?

Netcompany har også fået ret til at udvikle coronapas, ikke fordi de var de bedste, men fordi tilbuddet var det billigste.

Der er 200.000 AstraZeneca vacciner til rådighed.
Hvis alle bliver anvendt, vil ca hver 40.000 person dø, eller blive meget alvorligt ramt af blodpropper ifølge SST.
Det er selvfølgelig et beregnet gennemsnit, det kunne også være flere, eller forhåbentlig færre.

Skal de, der melder sig frivilligt til vaccinen så modtage erstatning?
Og hvad med dem, der skal behandles og genoptrænes?

Det kan godt risikere at blive dyrt, både menneskeligt og økonomisk.

Inge Lehmann, Marianne Jespersen, Maj-Britt Kent Hansen, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, John Scheibelein, Werner Gass, Holger Nielsen, William Mannicke og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Det er ok at stille vaccinerne til rådighed, for de der vil tage risikoen.

Det også ok at de evt. får erstatning. Jeg tror ikke, der nogle der vil spekulere i erstatning.
Jo flere der tager risikoen, jo hurtigere kan flere få en risikofri vaccine.

Det er selvfølgelig kynisk, men hvis Martin Geertsen mfl. vil, må han for min skyld gerne løbe risikoen.

Holger Nielsen

Eva Schwanenflügel jeg er enig med dig. Jeg spørger blot mig selv, om blå blok vil tage ansvaret, hvis uheldet er ude, og nogle mennesker får en blodprop, eller i værste fald dør af det? Hvem har så ansvaret, er det S og SF eller er det de blå, for det kan jo ikke være Sundhedsstyrelsen. Men en anden ting er, at de blå får deres privatisering ført ud i livet, men det kan være en "dyr" fornøjelse for de mennesker det går ud over, hvis man kunne kalde det for en fornøjelse. Jeg vil hellere kalde det tragisk.

Allan Forsberg, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Hvad i alverden laver SF i det Selskab! ! Sundhedsstyrelsens beslutning er fornuftige sundhedsfaglige overvejelser, som kan fastholde og styrke tilliden og tilslutningen til vaccineprogrammet. De lægelige organisationer har formentlig sagt nej tak til at ville gå ind i en sådan ordning fordi en sådan ordning jo hverken organisatorisk- logistisk, etisk eller på anden måde giver mening, men kun dilemmaer. Det bliver interessant at se hvordan tilslutning til disse frivillige tilbud vil være og hvad de sker hvis der bare kommer en dansk sag. med alvorlig sygdom og evt. død . Forhåbentlig er der nogle der kobler en undersøgelse på om hvem og hvor mange, der vil benytte sig af tilbuddet - og hvordan det går dem mv.

Per Kirk Jørgensen

Det undrer mig, at myndighederne ikke giver de 200.000 vacciner til dem over 50, som ikke skulle være i risiko for blodpropper, og derved kan give 200.000 af de ufarlige vacciner til dem under 50 nu, så de ikke bliver smittet og derved rykker endemålet fremad.

Eva Schwanenflügel

@ Per Kirk Jørgensen

Sundhedsstyrelsen har understreget, at der ikke kan afvejes risiko efter alder.
Med andre ord, de over 50 år risikerer også den usædvanlige reaktion, der giver kæmpe blodpropper.

Her i Danmark er en kvinde på 60 år død, i udlandet er der flere eksempler på ældre, der bliver ramt.
Det samme gør sig gældende med hensyn til køn.

Ingen er sikker.

Noget helt andet er, at man ikke kan udpege en 'frivillig' gruppe af den årsag, at den dermed straks bliver tvungen.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Via nedenstående link kan tilgås et referat af det pressemøde, hvor Søren Brostrøm forklarede, hvorfor Sundhedsstyrelsen havde fravalgt AstraZeneca vaccinen.

Mere specifikt udtalte han blandt andet om køn og alder i forhold til risikoen for blodpropper:

"Danmark har i samarbejde med Norge lavet et registerstudie på meget kort tid, der viser, at der er en øget risiko for alvorlige komplikationer ved AstraZeneca-vaccinen.

Søren Brostrøm kunne fortælle, at den nye komplikation VITT ligner en lignende komplikation ved det blodfortyndende lægemiddel Heparin, som i særlige situationer kan give det alvorlige sygdomsbillede med blodpropper og blodpladeforstyrrelser.

Derudover kunne direktøren meddele, at risikoen ikke er afgrænset til et specifikt køn eller alder."

https://dagensmedicin.dk/sundhedsstyrelsen-dropper-astrazeneca-vaccinen-...

Inge Lehmann, Jan Fritsbøger og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

"Tilbud om frit valg har i årevis været det sundhedspolitiske slagnummer fra blå blok"
hmm tjah kan være svært at skelne imellem politikeres "officielle (facade) holdninger" og deres reelle agenda,
når de borgerlige har talt om frit valg så handler det jo om frit valg for de få privilegerede,
og om indførelse af et betalingssundhedsvæsen som kan tilbyde behandling uden ventetid til dem som har råd,
og da man samtidig hele tiden har villet skære ned på det offentlige sundhedsvæsen og dermed forringe den behandling som ikke koster penge, handler det tydeligvis overhovedet IKKE om frit valg
men blot om flere privilegier for grådighedssegmentet,
virkeligheden er at man ønsker sig en privatiseret verden som i USA hvor "overklassen" kan få alt,
og vi andre som forsørger den besiddende klasse incl politikerne selv, skal have så lidt som overhovedet muligt, det giver jo størst overskud til de besiddende, "af hensyn til konkurrenceevnen".

Henning Kjær

Vaccinerne fra Astrazeneca og Johnson&Johnson er en speciel form for selvmord ved lodtrækning oven i købet for raske mennesker der ikke er i særlig risiko for at dø af corona.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg hørte nogen tale om utålmodigheds-vaccination.

Jeg hørte også, at de ældre i DK efterhånden ER vaccineret med de andre mulige vacciner, så dem kan man ikke benytte til forsøgsdyr med Johnsons vaccine.

Og jeg hørte dertil, at i Storbritannien - hvor man jo ellers ikke har haft så mange betænkeligheder på befolkningens vegne mht. risiko ved f.eks. AZ - vil man ikke længere vaccinere dem under 30.

Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Anne- Marie Gjerdes formanden for Etisk Råd var allerede ude og påpege de mange forskellige etiske problemer et "frivillig tilbud" om hurtig vaccinering kan medføre bl.a. frivillig tvang for medarbejdere, der gerne vil beholde deres job eller folk som bor i et sogn med høj smitterisiko og derfor evt. vil blive presset af deres børns behov for at undgå skolelukning eller blive udskammet m.v. . Fra jobcentre og kommunalforvaltning kendes allerede krav stillet til psykiatriske patienter/depressive om tab af økonomisk understøttelse osv. hvis man ikke vil medvirke ved at tage medicin f.eks. lykkepiller.
Så ja et gratis luksustilbud for de privilegerede, en frivillig tvang og dilemma for guider i rejsebranchen og elitesportsfolk, men herudover et "frivilligt tilbud" med risiko for at vende den tunge ende nedad, som det oftest går med den slags.

Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Filip Meyer

Fatter ikke at nogle er imod et frit valg til at få en EU-godkendt vaccine. Jeg har da ikke noget imod et frit valg til ikke at tage vaccinerne, som der er nu. Og er der et pres for alle bliver vaccineret - ja det gælder både EU og DK godkendte vacciner. Lad da nu en veluddannet befolkning selv tage ansvar, som vi heldigvis også gør i mange af livet farlige situationer. Tak til SF for at støtte dette valg til at få samfundet ud af dvalen - og tag så lige og kig på den omfordelingen af værdier som er sket her under nedlukningen. Der er ingen som taler om de butiksansatte indsats...men de er jo oftes også kvinder uden uddannelse