danske børn i Syrien
Læsetid: 6 min.

Regeringen går imod egne sundhedseksperter i spørgsmål om hjemtagelse af fem børn fra Syrien

Beslutningen om ikke at hente fem danske børn hjem fra Syrien med deres mødre går stik imod en ny vurdering fra speciallæger udpeget af Sundhedsstyrelsen og er ifølge styrelsen »ikke sundhedsfagligt begrundet«. Ifølge lægerne vil adskillelse påføre børnene yderligere skade
To speciallæger konkluderer, at de i alt ti danske børn, de har haft mulighed for at undersøge i de syriske lejre, »bør evakueres, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende.

To speciallæger konkluderer, at de i alt ti danske børn, de har haft mulighed for at undersøge i de syriske lejre, »bør evakueres, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende.

Delil Souleiman

Indland
21. maj 2021

Mens 14 danske børn nu kan komme til Danmark sammen med deres mødre, vil regeringen tilbyde de sidste fem danske børn i de kurdiske lejre i Syrien at komme hjem alene og altså uden deres mødre, som ikke længere er statsborgere i Danmark.

Men den beslutning går stik imod anbefalingerne fra en børnelæge og en læge i børne- og ungdomspsykiatri, som af Sundhedsstyrelsen er blevet udpeget til at tage til Syrien for at undersøge børnene i lejrene i forbindelse med den såkaldte Task Force Evakuerings arbejde.

De to speciallæger konkluderer, at de i alt ti børn, de har haft mulighed for at undersøge, »bør evakueres, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende«. Det skyldes, at en adskillelse fra deres familie vil påføre de i forvejen udsatte børn »en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af deres psykiske tilstand«.

Det fremgår af et notat udfærdiget af Sundhedsstyrelsen til task forcen, som er nedsat af regeringen med støtte fra SF, De Radikale, De Konservative og Venstre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Man kunne jo spørge:

Siden hvornår har regeringen og højrefløjen overhovedet interesseret sig for børnenes sundhedstilstand?

Regeringens forrige 'tilbud' var jo at hjemtage børnene uden deres mødre, på trods af at alle læger og psykologer udtalte at det ville medføre yderligere, alvorlig traumatisering, og forhindre helbredelse.

kjeld jensen, Inge Lehmann, nils valla, Gitte Loeyche, Svend-Erik Runberg, David Zennaro, Mads Berg, Elisabeth From, Gert Romme, Carsten Munk, Werner Gass, John Andersen, Rikke Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Eva: Selvfølgelig vil Danmark kunne klare at få alle hjem uanset mødrenes fratagelse af statsborgerskab,
Men hvis vi nu ser på diskussionen her hjemme om tvangsfjernelse når der er fare for børnenes tryghed o og manglende omsorg. så er der vel ud fra det synspunkt ingen diskussion. Mødrenes handlinger er vel reelt misrøgt og fratagelse af børns tarv?
Men et er princip men e tandet menneskelighed.

Inge Lehmann, Gitte Loeyche og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det ville skade disse børn at blive skilt fra deres mødre. Men vil det ikke også skade dem, at mødrene efter en retssag bliver smidt i fængsel i længere tid?

nils valla, Søren Laursen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Atilla Thcengiz

Er man dog ved at gå fra forstanden? Hvilket mindre årig barn vil lade sig adskille sig fra sin mor, og hvilken moder vil lade sig adskille fra sine stadige ubeskyttede børn? Det er totalt gak-gak, uforståeligt og måske kun de primitive og afstumpede dannerne værdigt. Lad børnene hellere live hos deres mødre end at ende som socio-psykopater i det efterhånden afstumpede DK.

nils valla, Gitte Loeyche, David Adam, Gert Romme, John Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Atilla Thcengiz
Jeg vil godt bede mig fritaget for at læse dine krænkende udtalelser i kommentarfelter i Information. Jeg har derfor anmeldt din kommentar ovenover.

Svend-Erik Runberg, Martin Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Atilla Thcengiz, første del af dit indlæg kunne jeg egentlig godt stå inde for, mens derefter gik du igang med at generalisere præcis på samme måder som jeg altid angriber islamofober om at gøre. Det er uværdigt. Og jeg er da glad for at andre mener, at generaliseringer af den karakter er en anmeldelse værdig, for så vil jeg gøre det samme, når de islamofobiske generaliserende udtalelser dukker op.

Svend-Erik Runberg og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Viggo, du må meget pardon, men jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener med dette:

"Men hvis vi nu ser på diskussionen her hjemme om tvangsfjernelse når der er fare for børnenes tryghed o og manglende omsorg. så er der vel ud fra det synspunkt ingen diskussion. Mødrenes handlinger er vel reelt misrøgt og fratagelse af børns tarv?"

Der har netop ikke været nogle meldinger af den art, tværtimod står der i artiklen:

"Begge speciallæger vurderer også, at de ti tilsete børn har en tæt tilknytning til deres mor og søskende, og at der i alle tilfælde er en »veletableret kontakt mellem mor og barn".

Det har hele tiden- i årevis- været vurderingen fra forskellige specialister, at børnene ville tage ubodelig skade ved at blive adskilt fra deres eneste omsorgsperson, hvilket fx beskrives således:

"Børne- og ungdomspsykiateren vurderer, at alle ti børn udviser symptomer på angst. »Herunder angst for adskillelse fra deres mor og søskende, angst om natten, ved høje lyde og ved syn af soldater."

Skal jeg forstå det sådan, at du mener børnene skal tvangsfjernes, når de er så angste for adskillelse? Det er jo netop en af grundene til at nogle af mødrene nu også kan komme hjem.

Og med hvilken begrundelse iøvrigt?
At de selv har begået noget dumt og sikkert også strafbart, er ikke det samme som at de har vanrøgtet deres børn.

Hvad end der sker, vil børnene have brug for tæt kontakt med deres mor i den kommende lange tid, også selvom hun kommer i fængsel.

Det har de heldigvis mulighed for, i og med at der er familieafdelinger, hvor de kan opholde sig flere dage om ugen.

Elise Berg, kjeld jensen, Inge Lehmann, nils valla, John Andersen, Elisabeth From, Gert Romme, Carsten Munk, Werner Gass, Nicolaj Knudsen og Birthe Drews anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ankestyrelsen offentliggjorde i november 2019 en rapport om kommunernes praksis for »anbringelser uden samtykke«. Den rapport viser, at hvor der i 2010 blev fjernet 1.607 børn med tvang, så var tallet i 2017 steget til 2.572.

Så tvangsfjernelser i DK er såmænd ganske almindelig. Hvis disse blev blæst op på samme niveau som børnene i Syrien, ville der ikke være sider nok i aviserne.
Det er da tankevækkende.

Espen Bøgh

Else Marie Arevad, 21. maj, 2021 - 01:39

Den tanke at mødrene kommer i fængsel - evt. 3 år som nogle siger, er helt ude for en normal og klar forståelsesramme.

Mødrene kommer til Danmark med deres og IS krigernes børn(som var de danske), og kommer måske for retten, men det bliver næppe en fængselsdom de får, men derimod en dom der indebærer de skal gå med fodlænke i en periode, og med en begrænset bevægelsesfrihed.

Det næste der kommer er vel forurettethedsfølelsen hos kvinderne, som de vil fortælle deres børn om, - "Danmark er jo ikke noget godt sted for dem", - mor kan ikke gå i Tivoli med børnene, eller mange andre steder grundet dette fangenskab, og så "glemmer de" at fortælle børnene om baggrunden for den begrænsede frihed, som de selv er skyld i.

- Taknemmeligheden varer sikkert ikke længe, og så kommer forbandelsen over Danmark som børnene vil blive delagtiggjort i, for den uretfærdighed er helt urimelig og går ud over børnene.

Per Kirk Jørgensen

Som Jens Peter Hansen skriver, er der ca 2500 børn og deres forældre i Danmark, som hvert år står i et valg om at blive adskilt, den samme situation som de 3 mødre, der ikke er danske statsborgere, og som Klaus Birkelund Johansen ikke mener får et fair valg. I Danmark afgør børn og ungeudvalg, at disse 2500 børn skal adskilles fra deres forældre, på trods af at det vil medføre, at børnenes og forældrenes relationer vil blive brudt, fordi det vurderes bedst for børnene.
Speciallægerne vurderer, at det vil være bedst for børnene ikke at blive adskilt fra deres forældre, selv om de ikke har undersøgt forældrene psykologisk, som det er sket i de danske sager. Deres vurdering må derfor hvile på en generel antagelse, som ikke ville blive godtaget i danske sager. Det er selvfølgelig interessant at høre hvordan speciallægerne mener at de 3 sager adskiller sig fra de danske tvangsanbringelsessager.

Anne-Marie Esmann

Snak snak. Vi lever i en retsstat. I en retsstat er det domstolene, der dømmer mennesker. Enten er man skyldig eller man er uskyldig. At tage statsborgerskab fra mennesker, som får dette via lov men fratages dette administrativt er en skam for et humanistisk demokratisk land som vores.

Det jeg vil opsummere er - ingen skal dømmes på livstid uden at få prøvet deres sag ved domstolene. Det er ikke folkedomstolen der dømmer her i landet.

Det vi skal forstå, er at vores demokrati og humanisme tager gevaldig skade, hvis tilfældigheden råder. Vi kan ikke dele folk op i - dem vi kan li og dem vi ikke kan lide. Retsstaten gælder alle med statsborgerskab, dem der har fået det inddraget og dem der har tilknytning. Se det er en retsstat værdigt. Og det er jo rigtigt, at vi er blevet lidt gakkede. Men heldigvis er der mange her til lands der hylder humanismen og retsstaten. Forhåbentlig flertallet.

kjeld jensen, Jørgen Larsen, Inge Lehmann, nils valla, Rikke Nielsen, Gitte Loeyche, David Adam, Marianne Jespersen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Viggo Okholm,

Du skriver: "uanset mødrenes fratagelse af statsborgerskab".

Kan du ikke forklare det nærmere. For efter både danske love og internationale konventioner, kan man faktisk ikke få frataget sit statsborgerskab.

Jeg har hørt, det er udtalelser man hygger sig med i visse ekstreme højreorienterede danske partier, men jeg tror da ikke, at disse i fuld alvor selv tror, det er muligt. - Derfor, svar udbedes.

Anne-Marie Esmann

Det er sådan, at vi herhjemme kan tage statsborgerskabet fra folk rent administrativt. Hvis du har begået kriminalitet. Du bliver dømt og i forlængelse kan du miste dit danske statsborgerskab. Vi der er født her kommer ikke ud for det. Der er tale om dem der har fået det det ved lov og ikke ved fødsel. Desuden må man ikke gøre mennesker statsløse, så de har åbenbart dobbelt statsborgerskab. Men det ændrer jo ikke på, at det ikke er en demokratisk stat værdigt.

Elise Berg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Rikke Nielsen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

NB jeg ved ikke hvad man taler om i højrenationale kredse. Jeg er ikke på bølgelængde med sådanne folk/sympatier

Niels Christensen

Der findes tusindvis af børn verden over, der har det dårligt. eks børn , der har været direkte eller indirekte ofre for de her gale islamister. De børn har mere brug for vores opbakning og støtte end de her børn, og deres afskyelige mødre. De her børn er tilknyttet til mødre, der har andet statsborgerskab. Lad de lande tage sig af dem.
Vi kunne også hjælpe nogle af de kurdiske børn som Erdogan bomber og ødelægger.

Anne-Marie Esmann

Det er jo ikke det der er tale om. At der er mange børn, som lider. Det er et faktum. Disse kvinder er danske statsborgere. Og de 3 vi ikke tager hjem VAR DANSKE STATSBORGERE. Igen igen i en retsstat hjælper man sine statsborgere og har de gjort noget afskyeligt/kriminelt er det domstolene der dømmer - vi skal ikke tilbage til gabestokken og folkedomstolen. For så er vi ikke længere et demokrati.
Det kan vist ikke diskuteres yderligere, så klart kan det siges.

kjeld jensen, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

At Danmark skulle være et demokrati, som retligt stiller såvel ven som fjende lige for loven, vil en del døde civile serbere, afghanere, irakere, libyere og syrere nok stille spørgsmålstegn ved. Det samme vil rigtigt mange fredsforskere også.

Det er altid lidt at nogle hér i Danmark, som bifalder humanistiske idéer, indimellem også insisterer at humanistiske principper overholdes. Men der er lang vej endnu; vores kriminelle og dubiøse, aktivistiske og såkaldt værdibaserede udenrigspolitik lader mangt og meget tilbage at ønske - og specielt når vi taler om flygtninge lider vore offentlige samtaler og accepterede, politiske diskurser af enorme blinde vinkler, herunder at vi med vor udenrigspolitik klart bidrager til etablering af flygtningestrømme. Det samme gælder i øvrigt vores finans- og handelspolitikker og vore produktionsformer, herunder miljøsvinerier og klimapåvirkninger.

Elise Berg, kjeld jensen, Birthe Drews, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Atilla Thcengiz

@jch & Rikke

Jeg er en smule målløs at skulle have krænket jer, læst jeres indlæg flere gange og kan stadig væk ikke fatte pointen. Jeg er ikke islamofob og ej heller det modsatte, jeg står fast ved min pointe at man bør absolut ikke adskille mindreårige fra deres mødre, og ethvert regime der gør forsøg herpå er AFSTUMPET!! !

Atilla Thcengiz

Med mindre der foreligger dokumentation og evidens for barnets trivsel og opvækst ikke kan forsvares under Moderens hellige skød, grundet uansvarligt stof og alkohol
misbrug, og i sjældne tilfælde umiddelbart uforklarlige psykotiske anfald. Derfor bør alle børn modtages SAMMEN med deres mødre for et definitivt dom.