Analyse
Læsetid: 4 min.

Retræte fra Langeland varsler større problemer for S-regeringen

Den ydmygende fiasko for S-regeringen i slagsmålet om det nu droppede udrejsecenter på Langeland udstiller, at støttepartierne kan presse statsminister Mette Frederiksen til at skifte kurs. Det store spørgsmål er dog, om modet også rækker til de forestående opgør om klima og sociale ydelser
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes planer om at oprette et udrejscenter i Bagenkop på Langeland mødte øjeblikkeligt store lokale protester. Det samme gjorde planerne på Christiansborg, så tirsdag måtte regeringen trække planerne tilbage.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes planer om at oprette et udrejscenter i Bagenkop på Langeland mødte øjeblikkeligt store lokale protester. Det samme gjorde planerne på Christiansborg, så tirsdag måtte regeringen trække planerne tilbage.

Tim Kildeborg Jensen

Indland
27. maj 2021

S-regeringen er selvforskyldt ramlet ind i sit hidtil største nederlag. En magtfuldkommen forberedelsesproces og en lidt for arrogant lancering tvang tirsdag aften udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) til at droppe planerne om at oprette et nyt udrejsecenter ved Bagenkop på sydspidsen af Langeland.

S-regeringen blev ganske enkelt underkendt af et flertal i Folketinget og turde ikke selv at trumfe beslutningen igennem, selv om den formelt ikke behøvede Folketingets opbakning.

Selv om regeringstoppen ihærdigt forsøger at skyde skylden på både de borgerlige partier og ikke mindst SF, der opsigtsvækkende satte sig imod placeringen på Langeland, er og bliver det kaotiske forløb Socialdemokratiets ansvar.

For det er nu engang regeringens opgave at finde en gangbar løsning for placeringen af de 130 udvisningsdømte, kriminelle udlændinge, der i dag har meldepligt på Kjærshovedgaard ved Bording i Midtjylland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Hvis og hvis! Det er de sædvanlige kommentatorspekulationer.
Kun socialdemokratiet har lyst og mod på et valg,. Lad nu være med at sælge skindet før bjørnen er skudt/død.

jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Carsten Hansen, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Som minister har Mattias Tesfaye også et mandat ift. at eksekvere inden for hans ministerium. Som f.eks. at etablere et udrejsecenter til understøttelse af de beslutninger, der er taget i Folketingssalen. Det er jo basalt set bare et spørgsmål om drift. Det handler ikke om at være magtfuldkommen, men om at passe sit arbejde.

Der er så gået valgkamp i sagen om Langeland, og Mattias Tesfaye er blevet underløbet af dele af Folketinget.

Bl.a. af Jakob Ellemann-Jensen, der arbejder på, at det bliver Lindholm, der bliver den "endelige løsning". Hvis jeg skal gætte, så er det Bording, der får lov til at tage slæbet fremadrettet, fordi S ikke kommer til at falde på halen for Jakob Ellemand-Jensens spin.

jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Lars Hansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Peter Krogh anbefalede denne kommentar
Kurt Preben Hansen

Lur mig om ikke den skrydende borgmester Tonni Hansen var blevet orienteret og formentlig allerede havde givet en slags forhåndsgodkendelse for planerne for denne økonomiske indsprøjtning til Bagenkop.
Ingen politikere kan være så naive, at de tror en så alvorlig beslutning kan tages uden at informere kommunen.
Da imidlertid Tonni Hansen mærkede, hvad vej vinden blæste, skiftede han omgående hest, og galoperede op i spidsen for protestbevægelsen.
Han er en værre vendekåbe, ham borgmesteren.

jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Rikke Nielsen og Peter Krogh anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Og interessant at Jakob Ellemann hermed svigtede sin borgmester i Ikast-Bording. Lidt af et sats.

Holger Nielsen, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Lindholm - som bud på et udrejsecenter - var næppe blot spin.
Der var - som jeg vurderer det - et reelt og dybfølt ønske om at gøre det så utåleligt for disse udvisningsdømte som overhovedet muligt - uden at bryde nogen konvention.

Holger Nielsen, erik pedersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

'Hvis SF tør udvise samme jernvilje som i slagsmålet om Langeland, kan statsministeren hurtigt komme til at stå over for mere skæbnesvangre parlamentariske problemer på langt tungere politikområder'

Det tillader jeg mig så at tvivle på at SF tør - men det kunne jo gå hen og blive spændende - så fortsæt med at give den gas SF...

Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Arne Lund, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Kurt Preben Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lars Trier Mogensen

Hvad stiller Staten så op med Holmegaard, der ubeset blev købt for kr. 13,5 mio medio denne måned ??

Det er bare for meget med den totale foragt for skatteydernes penge.

Marianne Jespersen, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Det handler jo - så vidt jeg ved - om tidligere kriminelle, der har sonet deres straf.
Kunne man mon tilbyde dem en frivillig og sikker fodlænke og et samfundsnyttigt arbejde?

Jane Nielsen, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, erik pedersen, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Kuhlmann

Efter i en periode at have læst Lars Trier Mogensens ugentlige nedladende centrum-venstre kritiske analyser i Information er jeg begyndt at undre mig over, hvorfor han er ansat som kommentator på bladet?

jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Egon Stich, Ivan Mortensen, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

I forbindelse med forhandlingerne om de såkaldte 'fattigdomsydelser' - vil regeringen pege på Holmegaard, som en af de fremtidige fattiggårde.

Per Klüver, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selv Lars Trier Mogensen burde kunne se det: Tesfaye har lavet en genistreg, hvor Venstre får svært ved at vinde Ikast-Bording til kommunalvalget, fordi de er hovedårsagen til, at Kærshovedgård for nærværende består.
SF kan med næsten garanti regne med en ny periode efter at have demonstreret, hvad god kontakt mellem borgmester og regering(ens støtteparti) betyder.

Men mon ikke vi reelt allerede nu bevæger os i den retning, hvor disse interneringslejre afskaffes til fordel for en opdeling med ganske få individer udover landet?

jens christian jacobsen, Holger Nielsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Efter i en periode at have læst Lars Trier Mogensens ugentlige nedladende centrum-venstre kritiske analyser i Information er jeg begyndt at undre mig over, hvorfor han er ansat som kommentator på bladet?"

Mogensen leverer kant og profil til Information.dk - og desuden er han med i det politiske Danmarks parnas. Tænk på en anden Mogensen - inklusive en tredje Christiansen, og tilføj lidt progressiv opportunisme. Det hele handler om det parlamentariske magtspil - og ikke politikkernes reale konsekvenser ude i de menneskelige livsverdener.

jens christian jacobsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kurt Preben Hansen

Hvis det virkelig skulle være sådan, at borgmester Tonni Hansen var blevet forhåndsorienteret af minister Tesfaye om planerne om udrejsecenteret bag Bagenkop, burde Pia Olsen Dyhr ikke være så overrasket, som hun her giver udtryk for:

"Tirsdag i sidste uge fik SF's formand Pia Olsen Dyhr besked fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om, at regeringen havde i sinde at oprette et udrejsecenter i Bagenkop på Langeland. Ja, faktisk var bygningerne allerede købt.

- Det får jeg at vide dagen før, han holder pressemøde, fortæller Pia Olsen Dyhr, der straks måtte give Langelands SF-borgmester besked om den beslutning."

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-05-26-pia-olsen-dyhr-dumper-regering...

Så med mindre det hele er en kæmpe konspiration SF og regeringen imellem, og at forkvinden for SF desuden vælger at stikke en sort løgn om det i pressen, er der vist ikke meget at komme efter..
Sådan er Pia Olsen Dyhr ikke.

Jeg synes, det minder mere om en af de hastebeslutninger man har set før fra det topstyrede Socialdemokrati, end om en nøje udtænkt masterminded plan.
Også selvom det da udmærket kan tænkes, at regeringen har villet lave en hastig lynafledereffekt fra sin kovending mht børn og mødre fra fangelejrene.
Det blev så bare til en storbrand i stedet for en afledning.

Støttepartierne skal nok huske de afviste syrere og de andre problemer, regeringen søger at begrave i dårlig omtale.
De stiger op ad jorden igen, ganske ligesom de døde mink..

Marianne Jespersen, Nicolaj Knudsen, Per Klüver, erik pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Når ret skal være ret, så er det vel primært den borgerlige opposition, der har valgt at lave politik på sagen. Det var Venstre, som oprettede et udrejsecenter i Bording, og det var Venstre, som fortrød sin egen beslutning pga. klager fra de lokale. Men når regeringen så finder en alternativ placering på Langeland, så vælger Venstre sammen med resten af den borgerlige opposition at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, som kan samle flertal, fordi regeringen havde valgt den eneste kommune i Danmark, hvor SF har borgmesterposten.

Dermed opnår den borgerlige opposition at tilføje regeringen et politisk nederlag. Men den "opnår" også, at udrejsecenteret i Bording fortsat kommer til at huse udviste kriminelle, hvilket næppe vækker glæde i Venstre-kommunen Ikast op til kommunalvalget.

"kriminelle udlændinge" - I stedet for at gentage mediernes fordummende fraser, så er der plads til en hel del nuancer. Dem er Lars Trier ikke mand for at give, men det er i høj rad tiltrængt.
Nuancerne gav til gengæld Michela Clante fra Refugees Welcome i Deadline i går aftes. Hun gjorde rede for, at de fleste "kriminelle udlændinge" er folk, der ikke overholder den daglige meldepligt. Mere skal der åbenbart ikke til for at være kriminel her i det lille land med det store hjerte.
Så er der nogle af de internerede, der scorer i de lokale butikker, og det skal de naturligvis ikke. Men så giv dem dog nogle "lommepenge" så de har til de vi andre fritgående kalder alm. fornødenheder: Smøger, slik, frugt og hvad ellers.
Forventer idioterne i Stupiddemokratiet vireklig at man kan lade folk gå i årevis uden en krone på lommen - i et overflods- og opgejlet forbrugesamfund som det danske? Hvor dem er det tilladt at være? Ét er, at Støjberg er det, men de er forbryderisk, at gentage det.
En del af dem kører i tog uden at betale. Ja, tænk, de vil også lidt omkring, ud og møde andre mennesker - i stedet for at ørkesløs på Kærshovedgård.
Venstres trafikordfører har stillet indignerede spm. til trafikministeren om omfanget af folk fra Kærshovedgård, der kører uden billet. Så giv dem dog for helvede et "mimrekort" el. lign - men så er der jo ikke noget at ha' forargelsen i.
Så er der en gruppe internerede, de har begået bagatelagtige forseelser, fx. været hashvagt på Christiania - det kaldes personfarlig kriminalitet.
Endelig er der så den lille gruppe - vistnok den allermindste - der har begået noget voldsomt, som fx. at slå Kurt Westergård ihjel og lign.
Løsningen på problemet med de "kriminelle udlændinge" er at resocialisere dem, og gøre dem til nyttige samfundsborgere.
Ligesom fx. Henrik Qvortrup vist nok er ved at blive. Men han er selvfølgelig heller ikke udlænding.
Og hvad med den norske hvidvasker fra Danske Bank - skal han ikke også resocialiseres? Næh, nej han er jo slet ikke dømt. Hvidvask af 1.500 mia kr. er åbenbart ikke nær så slemt som lidt butikstyveri og at køre gratis med toget.

Jane Nielsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Steen Obel, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Per Klüver, Kjeld Pedersen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, David Adam, Dorte Sørensen, Egon Stich, erik pedersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg forstå heller ikke denne oppiskning med kriminelle og farlige forbrydere - og slet ikke i et land som Danmark, der har haft en Finansminister, der havde fiflet med sin landbrugsstøtte, en statsminister der havde fiflet med billag og fået skatteyderbetalt kaffe osv. og så råbes der op om nogle butikstyverier som forfærdelige forbrydelser.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Marianne Jespersen, Per Klüver og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, S har ikke fået skrammer - udrejsecenterets faktiske placering er er ikke i sig selv noget politisk spørgsmål - det er praktisk administration - måske kunne vi lade opgaven gå på omgang mellem landets kommuner - et eller andet pragmatisk. Mindretalsregeringen sikrer sig derimod altid flertal på forhånd for hjertesagerne.
Resten er Christiansborg-fnidder og medieselvsving.

jens christian jacobsen

Hvorfor er der ingen andre end Enhedslisten, der kan se det hensigtsmæssige i fodlænker og 'frihed' til de afviste asylansøgere, indtil de kan hjemsendes?
Og hvis det ikke er muligt inden for de næste 10-15 år ja, så er de vel enten så integrerede i DK at de får opholdstilladelse. Eller også er de internerede, fordi de fortsat er kriminelle.
Hvad er egentlig problemet? Så mange er der jo ikke tale om.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Margit Johansen

Enig i at det her i substansen er Christiansborg-fnidder. Regeringen har ikke noget problem med, at dem på tålt ophold bor i Bording, og når et flertal i Folketinget afviser en konkret anden løsning, jamen så bliver de jo bare boede i Bording. Det kan så være, at Venstre tror, de kan bruge dette i en valgkamp til at påstå, at regeringen fører "slap udlændingepolitik", men der er nok grænser for, hvor højt det flyver.

@ Jens Christian Jacobsen

Trods alt bør "tålt ophold" vel næppe give de rettigheder, som en opholdstilladelse giver, herunder retten til at arbejde i Danmark eller modtage sociale ydelser. Nogle har måske familie, der kan forsørge dem eller så stor formue, at de kan leve af den. Men for resten vil den danske stat fortsat være nødt til at tilbyde tag over hovedet samt de mest basale fornødenheder, hvilket mest oplagt kan ske på et af de centre, som Dansk Røde Kors driver for Udlændingestyrelsen.

Dette er trods alt ikke noget nyt. Det nye er alene, at placeringen af de pågældende blev politiseret under den forrige regering, og at den politisering nu fortsættes af den borgerlige opposition. Skal vi se positivt på det, kan man vel sige, det er tegn på, at coronakrisen er overstået, siden der igen er tid og overskud til den slags fnidder :-)

Selv denne skribent taler om 'kriminelle udlænge'. Såvidt jeg ved har en del udlændinge på Kjærshovedgaard engang begået kriminalitet og er blevet dømt for det og har udstået deres straf. Vedblivende at kalde dem 'kriminelle' kan kun have til formål at påvirke 'folkestemningen' for at legitimere umenneskelige indkvarteringsforhold for disse mennesker - den indre svinehund gør stadig!

Jane Nielsen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Marianne Jespersen, jens christian jacobsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Klaus Ipsen

Man kunne vel forestille sig at nogle politikere blev kreative, og foreslår at bruge de tomme minkfarme. Der er god plads, masser af muligheder for indespærring i bure man ikke kan slippe ud af. Et fint hegn hele vejen rundt, evt kan flere bure slås sammen, de indsatte skal have det godt.
De fleste farme ligger afsides, så der er få naboer der vil klage. Ligeledes kan det gamle personale blive beskæftiget.
Hermed en lille gratis idé.

Peter Olsen

De politiske partier er hurtige til at udnytte enkeltsager for at optimere deres egne mandattal. Den får oftest fuld skrue. Især så vi det med DF, senere af Nye Borgerlige og Paludan, sidst har Socialdemokraterne baseret hele deres flertal på fremmedhad. Den bidske hund skal fodres. Magten er målet. Hvorfor er befolkningen ikke mere immun overfor den yderliggående politik som politikerne indfører?

Der er intet ret eller rimeligt i at internere hverken kvinder, børn eller for den sags skyld mænd. Historien har mange eksempler på den slags yderliggående måde at føre politik på. Fremtiden vil dømme denne tid som et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Bør vi slutte op om denne skændsel eller gøre modstand? Endnu værre med interneringslejre i Afrika, der vil være en skamplet på danmarkshistorien.

Nu er det for sent. Hele befolkningen er hjernevaskede til at tænke at det er normalt og rigtigt at internere kvinder og børn. Så langt ude er landet drevet af politiske partier som kun tænker på magten. Alle siger nu det samme; de er kriminelle, smid dem ud af landet. Nye Borgerlige jubler, De Konservative danser, DF smiler. Lov og retsfascismen gennemføres i Folketinget og Det Konservative Folkeparti styrter frem. Socialdemokraterne leverer glædeligt yderliggående menneskefjendsk flygtningepolitik, fordi det er grundlaget for at de kan beholde magten.

Ingen tænker længere på landets ry og rygte. Ingen taler længere om dem det går ud over. Mennesket smadres af politiske årsager. Familier, kvinder og børn får smadret deres liv. Familier adskilles. Politikerne går bevidst efter at ødelægge ni procent af befolkningen. Retsfascismen er dagens politikernes foretrukne hammer. Destruer mennesket, så får du magten, det er dagens mantra. Den politiske slagplan: Destruer mennesket så får partiet magten. Nationen er død, længe leve Nationen. https://www.information.dk/nyhedsblog/2021/03/ekstra-bladet-lukker-natio...

Der er ingen som længere tør tale om at det der foregår ikke længere er rimeligt. Alle taler som om dette er normalt. Det minder uhyggeligt meget om tilstanden dengang vi var i krig i Afghanistan og Irak; Alle der tænkte at det var forkert at kaste bomber ned over kvinder og børn blev tromlet ned i medierne. Det virker som om at alle er hjernevaskede til at tro på at det som foregår er ok. Alle er hjernevaskede til at gentage det som politikerne kommer ud med. Lav en søgning på Afghanistanpapirerne eller Pentagonpapirerne / Vietnampapirerne, for jo, en hel befolkning kan rent faktisk ensrettes til at sige det samme. Først skabes et flertal i Folketinget, derefter flyder medierne over med samme retorik for at skabe et flertal i befolkningen. Sidste gang det skete var i Minksagen; i ugevis fyldtes medierne med talen om at regeringen skulle fjernes, lige indtil hele befolkningen sang med på samme vers. Det er den samme fremgangsmåde som gennemføres med massive kampagner i medierne, indtil hele befolkningen gentager politikernes mantra.

Menneskerettighederne nedbrydes systematisk. Her et uddrag fra 2017 i Institut for menneskerettigheder: ”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at fremsætte et lovforslag om, at den europæiske menneskerettighedskonvention bliver skrevet ud af dansk lovgivning”. Sådan lyder det i et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som Folketinget debatterer i eftermiddag. Institut for menneskerettigheder. Menneskerettighederne er danskernes stærkeste beskyttelse: https://menneskeret.dk/nyheder/menneskerettighederne-danskernes-staerkes...

Steen Obel
Jeg har i dagens løb funderet lidt over Lars Trier, der engang var venstreorienteret. Jeg ved ikke hvad han er i dag, når han rask væk slynger om sig med hjernedøde fraser som "kriminelle udlændinge".
Mener han det han skriver`Eller har han bare så travlt med at være først med en kommentar til dagens begivenheder, at han ikke orker at tænke sig om?
Selv svarer han jo ikke, men er der nogen af jer, der har et bud?

Peter Olesen - Det beslutningsforslag du citeret er ganske vist fremsat af DF, men det kunne da lige så godt være fremsat af SaSS LArsen, der jo var af den opfattelse, at "DK skulle se at vikle sig ud af konventionerne fordi de hindrede os i at føre den politik vi selv ville."
Og da SaSS jo stadig er Studpidemokraternes grå eminence - den sorte fyrste og hvad ved jeg, så har synspunktet støtte langt ind i partiet - og mon ikke også toppen?
Om Mette Frederiksen, der på Uni læste Afrika-studier og international politik, også mener det...tjah - hvem ved. Men ad hensyn til det EU-samarbejde som hun er så meget for, og ad hensyn til landets anseelse på exportmarkederne, så er hun nødt til at gå på listesko. Endnu.

Hanne Utoft

Arne Lund, forestiller du dig at der indenfor nogle år kan opstå en situation, hvor EU aflægger sig de lånte, humanistiske fjer og lader medlemmerne åbenlyst undergrave FN-pagten? Man vil jo virkelig komme til at fremstå som en syg og skaldet kapitalkolos - men det kan måske tænkes at tilstrækkeligt mange europæiske vælgere til dén tid er blevet så opmærksomhedsforstyrrede, afmægtige og misantropiske at den alligevel går.

Eva Schwanenflügel

Lars Hansen:

"Trods alt bør "tålt ophold" vel næppe give de rettigheder, som en opholdstilladelse giver, herunder retten til at arbejde i Danmark eller modtage sociale ydelser."

Hvorfor egentlig ikke, når det ikke kan lade sig gøre at hjemsende folk?

Set udelukkende fra det økonomiske argument, så er det meget dyrere at fastholde de udviste i det, du selv så rammende har kaldt "chikanelejre", idet prisen for at internere folk under disse utålelige forhold er en halv million pr person om året.
(Prisen for Lindholm ville være en rund million..)

Det er ca 350.000 mere, end man får på integregrationsydelse/hjemsendelsesydelse.
(Der iøvrigt ikke ville være nødvendigt, hvis man kunne arbejde.)

Rent menneskeligt set er det en total falliterklæring, at man ikke arbejder med resocialisering, evt afradikalisering, ligesom det gøres med 'almindelige' fanger, der fx er tidligere bandemedlemmer.

Men det handler selvfølgelig om at være strammest, og at Danmark skal fremstå som et så utiltalende land som muligt, når det gælder udlændinge.

Med andre ord, et inhumant land fyldt med intolerante og ignorante borgere..

Lars Hansen

@ Eva Schwanenflügel

Hvis der ingen forskel er på en opholdstilladelse og tålt ophold, så kan man jo lige så godt lade være med at udvise folk. Det er så selvfølgelig det næste spørgsmål, man kan diskutere, for der har i mange år været et politisk pres på domstolene for, at de skulle udvise flere og flere dømte udlændinge, og det er en af årsagerne til, at antallet af personer på tålt ophold er steget.

Ligeledes gøres det hele tiden sværere og sværere at opnå dansk statsborgerskab for personer med udenlandske forældre, og dermed risikerer flere og flere udvisning i forbindelse med en dom for kriminalitet. Manglende statsborgerskab medfører også tab af stemmeret, så det skulle man nok starte med at kigge på snarere end at afskaffe begrebet tålt ophold.

Det er heller ikke rigtigt, at dem på tålt ophold altid er i Danmark for livstid. Nogen udskiftning i gruppen må der trods alt være, når man ser på, hvor relativt kort tid de fleste faktisk har været på tålt ophold. Tidligere ophævede domstolene ofte opholdspligten efter 4 år, men det har ændret sig efter den dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som sagde, at tålt ophold ikke er "lovligt ophold", og at de pågældende derfor ikke er omfattet af retten til bevægelsesfrihed.

Hanne Utoft - Nej, det forestiller jeg mig ikke. Eu vil - for et syns skyld om ikke andet - så fortsat pynte sig med lånte fjer, og her er der ingen grænser for hvor langt hykleriet kan strækkes. Med ledere som jean- Claude Juncker Ursula v.d. Leyen er der rige muligheder for ikke at leve op til de flotte målsætninger.
Mht. europæernes apati - indrømmet: Det ser sq sort ud, men jeg vil helst tro, at så slemt går det nok ikke. Men dit spm. får mig til at tvivle, og som om jeg nødigt vil det, så er jeg bange for, at du får ret.
Og dog (som vi siger her på "plejehjemmet"): Så længe vi kan trække vejret, er der håb for at det kan gå til det bedre.

Hanne Utoft

"Med ledere som jean- Claude Juncker Ursula v.d. Leyen er der rige muligheder for ikke at leve op til de flotte målsætninger."

Jeg har klart indtryk af at produktionen af ledere, som forstår at anvende flotte målsætninger som branding og benchmarking fremfor genuin realisering af dem, kontinuerligt finder sted i de neoliberale økonomi- og samfundsstrukturer, som råder i bl.a. EU. Og derfor er det for mig at se i langt højere grad de strukturelle forhold, som betinger den uhensigtsmæssige udvikling, end det er bestemte personer - men medgivet at der i nogen grad er tale om en hønen-ægget diskussion, dialektiske processer.

Hanne Utoft - strukturer laver ikke sig selv. Det er mennesker der skaber dem, og det er mennesker, der forvalter dem. Luxembourgs skattesnydersystem opstod jo ikke af ingenting, men fordi Juncker designede dem.
Og når v.d. Leyden roser græsk politis håtdhændede "forsvar" af grænsen mod Tyrkiet for indtrængende syriske m.fl. flygtninge, så er det hende personligt, der blamerer EU og al snak om EU's humanitet og ædle principper.
Forbrydelser og forbrydere har et navn og en adresse.

Hanne Utoft

"Luxembourgs skattesnydersystem opstod jo ikke af ingenting, men fordi Juncker designede dem."

Dette gjorde Juncker jo ikke på egen hånd, han repræsenterer både nogle kræfter og en kulturel strømning, som har ideologiske og historiske rødder.