Rød-grøn omstilling
Læsetid: 10 min.

De røde står over for en kæmpe opgave: At gøre Danmark grønnere uden at tabe arbejderne på gulvet

Den grønne omstilling vil fundamentalt forandre det danske arbejdsmarked. Men gjort rigtigt kan den sikre bedre liv og arbejdsvilkår for den arbejdende klasse, lyder det fra blandt andre beskæftigelsesministeren, der ønsker at definere en ny social og grøn samfundskontrakt
Esbjerg Havn »er et billede på et konkret lokalområde i Danmark, som i alle de store transformationer, der har været af økonomien, har været i stand til at følge med«, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Esbjerg Havn »er et billede på et konkret lokalområde i Danmark, som i alle de store transformationer, der har været af økonomien, har været i stand til at følge med«, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Emilie Lærke Henriksen

Indland
25. maj 2021

I sin første tale til kongressen som præsident afgav Joe Biden et historisk løfte til den amerikanske arbejder- og middelklasse. De første 100 dage af hans præsidentperiode var gået, og i talen satte Biden ord på det vidtrækkende mål om, at USA i 2030 skal have reduceret sin klimabelastning med 50-52 procent.

»Klimaforandringerne udgør en eksistentiel trussel,« lød det fra præsidenten.

»Men svaret på denne trussel udgør en mulighed for at understøtte good-paying union jobs

Det amerikanske klimamål er ikke kun et løfte om en mere bæredygtig amerikansk økonomi. Det er også et løfte om »at genopbygge middelklassen« ved at skabe gode, organiserede og sunde arbejdspladser.

En ny grøn samfundskontrakt.

Som altid er det vanskeligt at sammenligne det danske og amerikanske arbejdsmarked, men Bidens tale rummer på mange måde samme løfte, som den socialdemokratiske regering har givet herhjemme.

»Det er meget sigende og værd at bifalde,« som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til Information.

I bogen Den syge kapitalisme fra 2018 diagnosticerer han de iboende sygdomme, som han mener findes i den nuværende kapitalisme, og skitserer en ny social kontrakt, der blandt andet skal bygge på en grønnere, mere bæredygtig økonomi.

»Den grønne omstilling indebærer et tigerspring i vores økonomi, som også vil indebære, at vores arbejdsmarked forandrer sig. Og det at skabe good union jobs skal også være vores pejlemærke,« siger han.

På den måde kan Bidens ord også bruges som anledning til at se på, hvad omstillingen vil gøre ved det danske arbejdsmarked. For som det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsområdet skriver i en analyse, vil det at nå de danske klimamål »medføre en strukturel forandring af økonomien, som kan øge ledigheden inden for visse brancher, faggrupper og geografiske områder«.

Spørgsmålet er, hvor det efterlader beskæftigelsen. Og om omstillingen er en trussel mod almindelige lønmodtagere. Eller om kampen for en grønnere verden rummer kimen til et nyt socialdemokratisk projekt med bedre løn og arbejdsvilkår for arbejderklassen.

Frygt for manglende faglærte

For Peter Hummelgaard er omstillingen historisk set ikke et chokerende fænomen, men et billede på, at arbejdsmarkedet er under konstant forandring. Men hvor store forandringer tidligere har været drevet af teknologiske fremskridt eller nye livsformer, er det nu et kapløb med tiden for at tilpasse sig Danmarks – og resten af verdens – klimamål.

Det danske samfund mangler for så vidt ikke evnerne til det, mener Hummelgaard. Men det stiller krav om balancer, siger han og fremfører det synspunkt, der har været Socialdemokratiets kerneargument i klimadebatten siden regeringsnedsættelsen i 2019:

»Et land som Danmark har en forbandet forpligtelse til at vise, at vi er i stand til at transformere vores samfund og økonomi på en måde, hvor vi ikke bare sender alle de gode og produktive arbejdspladser til lande, der er ligeglade med at transformere sig,« siger han og gentager: 

»Og samtidig skal vi sikre, at de arbejdspladser, der bliver skabt, bliver gode job med ordentlige vilkår og gode lønninger. Good union jobs

Man kan sige, at vi har stået her før. Ligesom under opbygningen af efterkrigstidens moderne velfærdsstat, hvor befolkningen fik uddannelsesmæssige løft for at kunne fungere på morgendagens arbejdsmarked, hersker nu igen en frygt for manglende arbejdskraft.

Skal klimamålene nås, er der nemlig behov for markant flere faglærte og omskolinger af arbejdsstyrken, viser flere analyser. Også mere end hvad vi ifølge Peter Hummelgaard »på nuværende tidspunkt er i stand til at levere«.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet sig frem til, at opfyldelsen af 70-procentsmålet i 2030 vil kræve 200.000 årsværk. Til gengæld vil det fundamentalt forandre, hvilken type af arbejdskraft der efterspørges. Ifølge tænketanken Concito bliver der stor mangel på folk med de rette kompetencer, og Boston Consulting Group advarer om »den perfekte storm«. Et større behov for kvalificeret grøn arbejdskraft og en global kamp om talenterne skaber »et mismatch« og truer hele det grønne projekt, lyder det.

Samme advarsel kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der anslår, at Danmark frem mod 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Det gælder VVS’ere, der kan skifte oliefyr, tømrere, murere og elektrikere, der kan renovere bygninger, og smede, montører og teknikere, der kan rejse solcelleanlæg og vindmøller. Kloge hænder er »krumtappen« i omstillingen, skriver rådet.

Hos Fagvægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,3 millioner danskere, er formand Lizette Risgaard indstillet på, at en omkalfatring af arbejdsmarkedet er under opsejling.

»Der er vi godt tjent med den danske model og en tro på trepartsaftaler, overenskomstsystemer og en flexicurity-model, som gør, at lønmodtagerne er omskiftelige og tager de forandringer, der kommer, til sig,« siger hun.

Fra godt til dårligt job

Omstillingens konsekvenser for arbejdsmarkedet holder heller ikke Lars Gårn Hansen vågen om natten.

Som professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand har han været med til at forfatte flere analyser om, hvad opfyldelsen af klimamålene betyder for beskæftigelsen. Men det vil være en fejlagtig fortælling, at klimakampen ligefrem skulle være en jobfest, mener han.

»I det store regnestykke er omstillingen faktisk ikke så dyr. Vores beregninger viser, at hvis vi gennemfører omstillingen fornuftigt, så koster det nogle arbejdspladser, men det er ikke særlig mange,« siger han.

»Et par tusinder eller tre samlet set.«

Det tal er selvfølgelig for den samlede danske beskæftigelse. Og det baserer sig på, at nogle af de job, vi taber på gyngerne, vinder vi på karrusellerne. Zoomer man derimod ind på eksempelvis landbruget, der udleder store mængder klimagasser fra dyr og marker, ser regnestykket dramatisk ud. 

Hvis man, som vismændene anbefaler, primært fuldfører omstillingen med en høj drivhusgasafgift på 1.200 kroner i 2030, vil det koste mellem 17.000 og 19.000 fuldtidsjob i landbrug- og fødevarebranchen i 2030. Hvert fjerde job i landbruget og hvert tiende i fødevaresektoren vil være forsvundet.

Og så er der de udsatte job i andre brancher. Klima- og Omstillingsrådet vurderer, at cirka 185.000 mennesker er ansat i brancher med høj udledningsintensitet i produktionen. Derudover er godt 115.000 eksponeret over for disse industrier som aftagere eller leverandører. I alt ti procent af den danske arbejdsstyrke er med andre ord truet af den grønne omstilling, skønner Klima- og Omstillingsrådet.

»Alle i gruppen vil ikke miste sin ansættelse,« skriver rådet, »men (det) anskueliggør udfordringens omfang for arbejdsmarkedet.«

Omvendt vurderer analysehuset DAMVAD, at omstillingen vil tilføre Danmark 95.000 nye job i 2035 i et scenarie, hvor verden begrænser den globale opvarmning til to grader, som Parisaftalen foreskriver. Ingeniørforeningen IDA er mere optimistisk. På baggrund af tal fra AE-rådet forventer de, at deres klimaplan vil have en beskæftigelseseffekt på mere end 400.000 årsværk fordelt på bygge og anlæg, industri, landbrug og service.

De brancher stemmer godt overens med, hvor Lars Gårn Hansen forventer, at arbejdspladserne vil blive flyttet hen. Men spørgsmålet er, hvad det er for job, der venter. Det socialdemokratiske projekt har for så vidt altid handlet om at frigøre mennesket gennem at uddanne det og få dem med, som endnu ikke havde fodfæste på arbejdsmarkedet. Ifølge vismanden er det dog uvist, om klimaomstillingen nødvendigvis vil afføde bedre job over det næste årti.

»I vores fremskrivninger vil omstillingen faktisk koste en lille reallønsnedgang,« siger han.

»Det er ikke det samme som dårligere job, men der er et jobpres qua omkostningerne ved omstillingen, selv om presset ikke er superstort. Vi har endnu ikke analyseret selve fordelingen, men vi kan ikke afvise, at nogen vil komme i klemme, som bor et sted, hvor de har et godt job, og som ender med at må tage et dårligere«.

Hurtig klimapolitik, færre arbejdsløse

Hvis omstillingen skal tjene arbejderklassen, ligger der ifølge Peter Hummelgaard »en kæmpe opgave« i at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til de nye stillinger. Ufaglærte skal opkvalificeres til faglærte, og »unge mennesker skal i højere grad vælge de faglærte uddannelser, der bliver helt afgørende for, at vi kan indfri vores grønne målsætninger«.

»Vi kan ikke bilde os selv ind, at vi kan rekruttere den fornødne faglærte arbejdskraft i udlandet, når andre lande også begynder at omstille sig i samme tempo.«

Esbjerg Havn er et godt eksempel på, hvordan omstillingen skal foregå, mener Hummelgaard. Havnen var oprindeligt domineret af fiskeri, men blev senere et knudepunkt i den danske olie- og gasudvinding i Nordsøen. Da regeringen sidste år satte en slutdato for oliejagten, blev der afsat penge til at udvikle havnen for at understøtte udviklingen af havvind og dermed transformere havnens arbejdspladser endnu en gang.

»Det er et billede på et konkret lokalområde i Danmark, som i alle de store transformationer, der har været af økonomien, har været i stand til at følge med og langt hen ad vejen holde mange af de samme medarbejdere i hånden i den omstilling,« siger han.

»Mange af de samme medarbejdere, der gik på olieplatforme, kommer til at blive omskolet til at betjene offshore-vindmøller, som bliver stadig større og mere specialiserede og derfor kommer til at kræve servicering,« siger Hummelgaard.

En anden – og noget mere konfliktfyldt – historie om omstillingen er den udledningstunge industri. Regeringen har trods kritik fra vismænd og venstrefløj afvist at indføre en høj, ensartet afgift på drivhusgasser. I stedet har den valgt løsninger som at lave en særaftale med Aalborg Portland og etablere en ny gasledning til Lolland-Falster og Nordic Sugars fabrikker. 

De eksempler viser, siger Hummelgaard, at regeringen fokuserer på at gøre sorte arbejdspladser grønnere frem for blot at lukke dem ned i et forsøg på at se »mest grøn ud på Twitter«.

»Når jeg betragter mig selv som en grøn socialdemokrat, så er det vel at mærke også sådan, at jeg ikke sætter det grønne over alle andre hensyn. Vi når ingen vegne, hvis vi lukker alle eksisterende arbejdspladser, frem for at gøre alt hvad vi kan for at understøtte, at de bliver grønnere‚« siger Hummelgaard.

Problemet med den strategi er, at det risikerer at koste flere job end nødvendigt, forklarer Lars Gårn Hansen.

»Det handler om at få iscenesat den overgang så hurtigt og smidigt som muligt. Hvis vi ikke tager reduktionerne i for eksempel landbruget og jobtabene i landbruget, så ender vi grundlæggende med netto at miste flere job i andre dele af økonomien, fordi hele omstillingen bliver dyrere,« siger han.

– Men som økonom ser du på helhedsbilledet. Er problemet ikke, at når en lønmodtager mister jobbet om mandagen, står Vestas måske ikke klar med et nyt om tirsdagen? 

»Jo, det er en fuldstændig reel problemstilling. Men jo senere man får fastlagt rammerne, og jo hurtigere man skal forcere, desto større bliver omkostningen, og desto flere folk kommer til at stå i en periode og være arbejdsløse.«

Faktiske forhold i jernindustrien

Uanset hvordan den grønne omstilling realiseres, benægter de færreste, at klimaomstillingen vil skabe store forskydninger på arbejdsmarkedet. Job vil lukke, nye vil opstå, og mennesker vil på et tidspunkt komme til at gå ledige.

»Selvfølgelig vil der være en overgangsledighed for nogen,« siger Lars Gårn Hansen.

Men tror Socialdemokratiet selv – set over en bred kam – at omstillingen om 10, 15 eller 20 år vil have skabt bedre liv for arbejderklassen?

»Det kommer fuldstændig an på, hvordan vi gør det. Hvis vi dumstædigt insisterer på at gøre det umuligt for nogle industrier, der i dag er udledningsintensive og også geografisk placerede i områder uden særlig mange jobmuligheder, så vil det give dårligere liv for mange lønarbejdere,« svarer Hummelgaard.

– Siger du, at gjort rigtigt kan omstillingen blive katalysator for endnu et historisk løft af arbejdsstyrken og for et mere socialt retfærdigt og lige samfund?

»Ja, det mener jeg sagtens, at den kan. Det har vi en masse muligheder for. Men man skal ikke undervurdere, at det for den enkelte kan føles meget, meget svært, ensomt og uoverstigeligt, når store forskydninger finder sted. Og vi skal ikke bilde os selv ind, at det kommer af sig selv.«

Peter Hummelgaard vil derfor også gerne være med til at definere en ny social grøn samfundskontrakt. Et nyt rød-grønt løfte til arbejderklassen. Den kunne begynde med et berømt Storm P-citat, en reference til metalindustriens arbejdskamp i begyndelsen af 1900-tallet:

»’De faktiske forhold i jernindustrien’ er, at vi skal omstille os til en mere klimavenlig måde at producere på. Men det skal ske på en sådan måde, hvor vi får skabt flest mulige job og flest muligheder til almindelige lønarbejdere. Målet i en socialdemokrats optik er stadig fuld beskæftigelse, så man kan tilbyde fri og lige adgang til alt, hvad der har sand værdi i tilværelsen,« siger Hummelgaard.

Trygge mennesker tør

Socialdemokratiets bånd til fagbevægelsen har altid været stærke. Og Lizette Risgaards svar ligger ikke langt fra beskæftigelsesministerens: Hvis lønmodtagerne skal acceptere overgangsledighed og andre følger af omstillingen, kræver det et langt større fokus på efter- og videreuddannelse.

Men, understreger hun: Lønmodtagerne skal også kunne have tillid til, at de har et stærkt sikkerhedsnet, der griber dem. Og den tryghed kræver et velfungerende dagpengesystem, som regeringen ikke har sikret, siger Risgaard.

»Trygge mennesker tør, men utrygge mennesker er ikke meget for at flytte sig.«

I mange år er dagpengesatsen ikke fulgt med lønudviklingen, og ifølge FH’s analyser vil bruttokompensationen ved dagpenge være helt nede på 46 procent i 2023.

»Det er der, hvor man godt kan få ondt i maven, hvis man risikerer en fyreseddel, eller at jobbet ikke er der i morgen,« siger Lizette Risgaard.

– Vil omstillingen betyde bedre eller værre arbejdsliv for jeres medlemmer?

»Jeg håber saftsuseme, at det er noget, der vil bringe mere værdi. Man kan i hvert fald sige, at hvis vi står stille og bare venter på, at det kører hen over hovedet på os, så vil det ikke skabe bedre liv – snarere tværtimod,« siger hun.

»Men hvis vi kan løfte de ufaglærte til faglærte og videre i systemerne, så vil der være endnu større mulighed for, at der skabes gode job og indtjeningsmuligheder både for lønmodtagere, virksomheder og Danmark,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er socialdemokraternes forbandede opgave at løfte folk ud af 'arbejderklassen' og ind i en borgeridentitet, hvor det ikke handler om den daglige rødvin, men om at kunne løfte sig som menneske, deltage i de samfundsmæssige processer som andet end offer for dem, og slippe ud af det mindreværd, der desværre stadig er en ofte set konsekvens af folkeskolen og de uddannelser, hvor nogen har en særskilt personlig glæde ved endelig at være overhund efter et liv i ydmyge positioner.

Ejvind Larsen, Søren Cramer Nielsen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, erik pedersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan ikke nytte noget, at man fortsætter med at sætte kikkerten for det blinde øje.

- Folk bliver lynhurtigt langtidsledige efter forkortelsen af dagpengeperioden og begrænsningen af sygedagpengene, og ryger ned i kontanthjælpshullet.

- Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.

- Den manglende understøttelse gør, at man i fagforeninger med stor sikkerhed i ansættelsen efterhånden forsikrer sig privat mod arbejdsledighed og sygdom.
Det underminerer solidariteten.

- De gule fagforeninger er billigere, derfor hopper mange over til dem.

- Fagforeningerne har ladet stå til når det gælder udnyttelsen af de syge og ledige i virksomhedspraktik, nyttejob og ressourceforløb, for slet ikke at tale om fleksjobordningen, der er blevet helt demonteret fra A-kasse og fagforening.

Jeg kunne fortsætte.

Det lader ikke til at hverken Peter Hummelgaard eller Lizette Risgaard har løsninger på ovenstående problemer..

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Søren Cramer Nielsen, Morten Larsen, Susanne Kaspersen, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Jespersen, Carsten Munk, erik lund sørensen, Per Kortegaard, Ebbe Overbye, Pia Nielsen, erik pedersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Eva Schwanenflügel
Et par kommentarer:
”Folk bliver lynhurtigt langtidsledige efter forkortelsen af dagpengeperioden og begrænsningen af sygedagpengene, og ryger ned i kontanthjælpshullet.”
Hvis forkortelsen af dagpengeperioden har betydning, er det da omvendt: Jo dårligere forholdene på arbejdsmarkedet er, jo større opslutning om nogen, der kæmper for ens rettigheder bl.a. om forlængelse af dagpengeperioden, som fagbevægelsen gennem mange år har kæmpet for.
”Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.”
Er understøttelsen skrumpet? Marginalt måske, men det er ikke årsagen til en svagt faldende tilslutning. Understøttelsen har mig bekendt været på ca 90% af ens indtægt gennem mange år (med et maksimum på ca 20,000 kr pr. måned). Understøttelsen afhænger af, om man er fuldtids- eller deltidsansat eller om man har forsøgerpligt. Desuden skal man have været medlem af en A-kasse i mindst et år.
”Den manglende understøttelse gør, at man i fagforeninger med stor sikkerhed i ansættelsen efterhånden forsikrer sig privat mod arbejdsledighed og sygdom.”
Gælder næppe for den typiske fuldtidsansatte faglærte. En marginal forklaring.
”De gule fagforeninger er billigere, derfor hopper mange over til dem.”
Det er desværre rigtigt. Disse ’fagforeninger’ anerkender dog ikke, at der eksisterer en interessekonflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De har kun lavet meget få overenskomster og har tilslutning fra ca 9% af arbejdsstyrken.
Årsagerne til en manglende faglig organisering er strukturelle. Den faldende opslutning - der dog ser ud til at sige igen – er at flere og flere områder er præget af projektansættelser eller kortvarige ansættelser, fx i detailhandelen, hvor der bliver færre egentlige butiksansatte, men flere unge i fritidsjobs. Derudover er der hele sektorer i samfundet, hvor medlemmerne bliver færre fordi arbejdet fortrinsvist på grund af ny teknologi forsvinder. I andre sektorer er ukrainsk og lettisk arbejdskraft blevet en større faktor. Og det er i fag, hvor der i forvejen er lave organisationsgrader på en 20-25 procent. En del af det danske arbejdsmarked egner sig mindre og mindre til organisering i fagforeninger mener sociologen Carsten Strøby Jensen fra KU. Se i øvrigt Høgedahl, L.K. (2014): Fagforening på markedsvilkår. Aalborg Universitetsforlag.

Dorte Sørensen

Ret skal være ret Lizette Risgaard er begyndt at tale forbedringer i dagpengesystemet op. Så der er måske lys for enden af tunnelen.

Ligeledes er der også større politisk tilslutning om ændringer for en gangs skyld til forbedringer i dagpengesystemet.

Mon "vi" har set bundskraberen i Dagpengesystemet eller mon politikkerne har fået afmonteret det med de mange nedskæringer og utryghed til følge.

Men den grønne omstilling - i mine øjne kan den betyde bedre arbejdsforhold med mindre arbejdstid og dermed frihed til familie og reparationsarbejde/genbrug osv.....
Der kan også gives fordele kun til de virksomheder der tager lærlinge osv...... Hvis de unge kan se at de kan få en lærerplads så vil de ikke være så utrygge ved at vælge en håndværkeruddannelse.
Omlægning af landbruget til en bæredygtig produktion - giv tilskud og afdragsordninger kun til dem der omlægger. eller har omlagt.

Ja der er mange muligheder, hvis der er politisk vilje.

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

... og hvad med befordringsfradrag? Skal det fortsætte som hidtil eller forventer man at mennesker bosætter sig efter et usikkert arbejdsmarled med 'grønne' jobs, som man bare ikke lige kender arten af?
Og hvordan skal befordring og boligmarked tænkes sammen med den arbejdsløshedsunderstøttelse, som overhovedet ikke rækker til den gæld, de fleste bolig(l)ejere har?

Fine løfter og vidtløftigheder er der rigeligt af.
Kom nu i gang med konkrete planer (for helved), det haster!

Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I øvrigt er jeg inderligt uenig i overskriften.
Det er ikke hverken nogle røde eller nogle blå eller sorte eller orange, der har ansvar for at indrette samfundet anderledes bæredygtigt.
Det er os allesammen, Farve og politiks legeplads uanset.

Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen

Jo, dagpengene er skrumpet:

"Halvdelen af ledige på dagpenge må få økonomisk eller materiel hjælp fra familie eller venner, og en tredjedel må ligefrem spare på børnenes personlige pleje og helbred for at få pengene til at række.

Det viser en ny stor undersøgelse udarbejdet af Danske A-kasser og 12 a-kasser.

’Smertegrænsen er for længst nået. Nu må dagpengene op’, siger Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser".

https://danskeakasser.dk/nyheder/ledige-maa-faa-hjaelp-fra-venner-spare-...

Nedskæringer og dårlige arbejdsforhold har heller ikke medført øget tilslutning til fagforeninger, tværtimod:

"Kun godt halvdelen af lønmodtagerne er i dag medlemmer af den klassiske fagbevægelse, viser ny rapport. 3F genkender udviklingen. Vi skal have fat i det omskiftelige arbejdsmarked, siger Henning Overgaard fra 3F."

https://fagbladet3f.dk/artikel/vi-skal-se-os-selv-efter-i-soemmene

Du har ret i, at udbredelsen af prekære arbejdsvilkår og billig, udenlandsk arbejdskraft er en achilleshæl.
Det bør fagforeningerne tale meget højere om, end de gør nu.

Hvor er arbejdskampen egentlig blevet af?

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, jens christian jacobsen, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvor er arbejdskampen egentlig blevet af?

Den er forsvundet efter mange lønmodtagere fik eget hus, bil osv... og en stor gæld. De er bundet på arme og ben så de tør ikke være aktive selv om de måske kan se nødvendigheden.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, og efter det sociale område blev lagt ind under Beskæftigelsesministeriet, hvor det blev gjort så utåleligt som muligt at blive syg og arbejdsløs.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja E va det var en STOR fejl som Hjort Frederiksen og Fogh Rasmussen fik indført og nok endnu større ved at beskæftigelsens politikken og socialpolitikken ikke er blevet adskilt igen.

Ib Christensen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Eva Schwanenflügel
Jeg tvivler ikke på, at mennesker på overførsel ikke lever et godt liv. Jeg har så læst det link du refererer til. Her kan jeg ikke se at
'..Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.'
Det er muligvis del af en forklaring på manglende opbakning, men det er ikke det, der står. Strukturelle årsager, som manglende interesse for REMA 1000-buddet der arbejder som vikar, eller ligegyldighed over for en reorganisering af deltidsansatte akademikeres arbejdsvilkår, er langt mere dominerende. I øvrig er dit link da netop en begrundelse for at fagbevægelsen og A-kasserne kerer sig om at hæve overførslerne.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hvem er arbejderne i denne kontekst?

Og alle de blå incl. Socialdemokratiet har ansvaret for at globaliseringen ikke fører til færre jobs for arbejderne?

Hvor er arbejdskampen blevet af?
Et bud. Mange sidder i gæld til halsen. Bolig og bil udgør store poster. De har ikke råd til at strejke.

Fagbevægelsen har ikke udtænkt nye metoder der tager højde herfor. En koordinering mellem fagforbundene om punktstrejker - altså enkelte dage hvor mange forbund strejker på samme tid et x antal gange kunne afprøves. . Men om det overhovedet kan lade sig gøre på lovligt grundlag ved jeg ikke. Fagbevægelsen solgte vel ud af kampmidlerne for et par håndører ekstra i løn.

Der er heller ikke så mange jobs længere. Globaliseringen har øget arbejdsudbuddet og flyttet arbejdspladser til andre steder med et lavere omkostninger til hus og bil.

Med de boligpriser vi har kan vi ikke slet ikke konkurrere. Så blå blok kunne gøre noget her for konkurrencen. Forhindre husprisernes himmelflugt ved at sætte bankerne stolen for døren.

Steen K Petersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Den rød-grønne kontrakt mellem samfund og arbejderne undermineres af den stigende mistillid blandt borgerne i de store byer - her hvor de fleste af os bor -manglende tiltro til demokratiet og lokalpolitikerne. Vi oplever at at lokalplaner , kommunalplaner og fredninger dispenseres og slettes. At vi inviteres til at vælge mellem pest og kolera - fx 5 "scenarier" med mere eller en smule mindre af det vi er modstandere af og som giver dårlig livskvalitet i hverdagen: alt for tæt og højt byggeri, skrækkelige firmadomiciler og kontortårne, byggeri på grønne arealer og midt i den bynære natur. Det er skindemokrati at de stenrige byggematadores planer godkendes med et par kosmetiske ændringer hist og pist. Der skal to til en kontrakt.

Pia Nielsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Ulla Willumsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad nu, hvis det ikke kan betale sig at stille om?
Og hvad, hvis de forventede opfindelser svigter?

Det betyder vel, at vi bare kører business as usual - og hvad ender det så med? Det bliver der aldrig svaret på.

Ejvind Larsen, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Løn skal tænkes om. Og den skal fordeles langt mere retfærdigt.
Ingen, absolut ingen aktieselskaber - slut med at drive rovdrift.
Udlandet skal ikke eje 85%, som de gør idag.