Rød-grøn omstilling
Læsetid: 10 min.

De røde står over for en kæmpe opgave: At gøre Danmark grønnere uden at tabe arbejderne på gulvet

Den grønne omstilling vil fundamentalt forandre det danske arbejdsmarked. Men gjort rigtigt kan den sikre bedre liv og arbejdsvilkår for den arbejdende klasse, lyder det fra blandt andre beskæftigelsesministeren, der ønsker at definere en ny social og grøn samfundskontrakt
Esbjerg Havn »er et billede på et konkret lokalområde i Danmark, som i alle de store transformationer, der har været af økonomien, har været i stand til at følge med«, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Esbjerg Havn »er et billede på et konkret lokalområde i Danmark, som i alle de store transformationer, der har været af økonomien, har været i stand til at følge med«, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Emilie Lærke Henriksen

Indland
25. maj 2021

I sin første tale til kongressen som præsident afgav Joe Biden et historisk løfte til den amerikanske arbejder- og middelklasse. De første 100 dage af hans præsidentperiode var gået, og i talen satte Biden ord på det vidtrækkende mål om, at USA i 2030 skal have reduceret sin klimabelastning med 50-52 procent.

»Klimaforandringerne udgør en eksistentiel trussel,« lød det fra præsidenten.

»Men svaret på denne trussel udgør en mulighed for at understøtte good-paying union jobs

Det amerikanske klimamål er ikke kun et løfte om en mere bæredygtig amerikansk økonomi. Det er også et løfte om »at genopbygge middelklassen« ved at skabe gode, organiserede og sunde arbejdspladser.

En ny grøn samfundskontrakt.

Som altid er det vanskeligt at sammenligne det danske og amerikanske arbejdsmarked, men Bidens tale rummer på mange måde samme løfte, som den socialdemokratiske regering har givet herhjemme.

»Det er meget sigende og værd at bifalde,« som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er socialdemokraternes forbandede opgave at løfte folk ud af 'arbejderklassen' og ind i en borgeridentitet, hvor det ikke handler om den daglige rødvin, men om at kunne løfte sig som menneske, deltage i de samfundsmæssige processer som andet end offer for dem, og slippe ud af det mindreværd, der desværre stadig er en ofte set konsekvens af folkeskolen og de uddannelser, hvor nogen har en særskilt personlig glæde ved endelig at være overhund efter et liv i ydmyge positioner.

Ejvind Larsen, Søren Cramer Nielsen, Søs Jensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, erik pedersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan ikke nytte noget, at man fortsætter med at sætte kikkerten for det blinde øje.

- Folk bliver lynhurtigt langtidsledige efter forkortelsen af dagpengeperioden og begrænsningen af sygedagpengene, og ryger ned i kontanthjælpshullet.

- Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.

- Den manglende understøttelse gør, at man i fagforeninger med stor sikkerhed i ansættelsen efterhånden forsikrer sig privat mod arbejdsledighed og sygdom.
Det underminerer solidariteten.

- De gule fagforeninger er billigere, derfor hopper mange over til dem.

- Fagforeningerne har ladet stå til når det gælder udnyttelsen af de syge og ledige i virksomhedspraktik, nyttejob og ressourceforløb, for slet ikke at tale om fleksjobordningen, der er blevet helt demonteret fra A-kasse og fagforening.

Jeg kunne fortsætte.

Det lader ikke til at hverken Peter Hummelgaard eller Lizette Risgaard har løsninger på ovenstående problemer..

Ejvind Larsen, Søren Cramer Nielsen, Morten Larsen, Susanne Kaspersen, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Gert Romme, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Jespersen, Carsten Munk, erik lund sørensen, Per Kortegaard, Ebbe Overbye, Pia Nielsen, erik pedersen, Holger Nielsen, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

ja, før eller siden må vi have borgerløn, eller vi må finde på en anden måde at fordele velstanden på. Selv en borgerlig må da kunne indse, at vi ikke kan have enkeltpersoner, der kan sende raketter til Mars, mens andre ikke har til dagen og vejen.

Ejvind Larsen, Søren Cramer Nielsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Gert Romme, Ib Christensen, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Nicolaj Knudsen og Svend Elming anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Eva Schwanenflügel
Et par kommentarer:
”Folk bliver lynhurtigt langtidsledige efter forkortelsen af dagpengeperioden og begrænsningen af sygedagpengene, og ryger ned i kontanthjælpshullet.”
Hvis forkortelsen af dagpengeperioden har betydning, er det da omvendt: Jo dårligere forholdene på arbejdsmarkedet er, jo større opslutning om nogen, der kæmper for ens rettigheder bl.a. om forlængelse af dagpengeperioden, som fagbevægelsen gennem mange år har kæmpet for.
”Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.”
Er understøttelsen skrumpet? Marginalt måske, men det er ikke årsagen til en svagt faldende tilslutning. Understøttelsen har mig bekendt været på ca 90% af ens indtægt gennem mange år (med et maksimum på ca 20,000 kr pr. måned). Understøttelsen afhænger af, om man er fuldtids- eller deltidsansat eller om man har forsøgerpligt. Desuden skal man have været medlem af en A-kasse i mindst et år.
”Den manglende understøttelse gør, at man i fagforeninger med stor sikkerhed i ansættelsen efterhånden forsikrer sig privat mod arbejdsledighed og sygdom.”
Gælder næppe for den typiske fuldtidsansatte faglærte. En marginal forklaring.
”De gule fagforeninger er billigere, derfor hopper mange over til dem.”
Det er desværre rigtigt. Disse ’fagforeninger’ anerkender dog ikke, at der eksisterer en interessekonflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De har kun lavet meget få overenskomster og har tilslutning fra ca 9% af arbejdsstyrken.
Årsagerne til en manglende faglig organisering er strukturelle. Den faldende opslutning - der dog ser ud til at sige igen – er at flere og flere områder er præget af projektansættelser eller kortvarige ansættelser, fx i detailhandelen, hvor der bliver færre egentlige butiksansatte, men flere unge i fritidsjobs. Derudover er der hele sektorer i samfundet, hvor medlemmerne bliver færre fordi arbejdet fortrinsvist på grund af ny teknologi forsvinder. I andre sektorer er ukrainsk og lettisk arbejdskraft blevet en større faktor. Og det er i fag, hvor der i forvejen er lave organisationsgrader på en 20-25 procent. En del af det danske arbejdsmarked egner sig mindre og mindre til organisering i fagforeninger mener sociologen Carsten Strøby Jensen fra KU. Se i øvrigt Høgedahl, L.K. (2014): Fagforening på markedsvilkår. Aalborg Universitetsforlag.

Dorte Sørensen

Ret skal være ret Lizette Risgaard er begyndt at tale forbedringer i dagpengesystemet op. Så der er måske lys for enden af tunnelen.

Ligeledes er der også større politisk tilslutning om ændringer for en gangs skyld til forbedringer i dagpengesystemet.

Mon "vi" har set bundskraberen i Dagpengesystemet eller mon politikkerne har fået afmonteret det med de mange nedskæringer og utryghed til følge.

Men den grønne omstilling - i mine øjne kan den betyde bedre arbejdsforhold med mindre arbejdstid og dermed frihed til familie og reparationsarbejde/genbrug osv.....
Der kan også gives fordele kun til de virksomheder der tager lærlinge osv...... Hvis de unge kan se at de kan få en lærerplads så vil de ikke være så utrygge ved at vælge en håndværkeruddannelse.
Omlægning af landbruget til en bæredygtig produktion - giv tilskud og afdragsordninger kun til dem der omlægger. eller har omlagt.

Ja der er mange muligheder, hvis der er politisk vilje.

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

... og hvad med befordringsfradrag? Skal det fortsætte som hidtil eller forventer man at mennesker bosætter sig efter et usikkert arbejdsmarled med 'grønne' jobs, som man bare ikke lige kender arten af?
Og hvordan skal befordring og boligmarked tænkes sammen med den arbejdsløshedsunderstøttelse, som overhovedet ikke rækker til den gæld, de fleste bolig(l)ejere har?

Fine løfter og vidtløftigheder er der rigeligt af.
Kom nu i gang med konkrete planer (for helved), det haster!

Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I øvrigt er jeg inderligt uenig i overskriften.
Det er ikke hverken nogle røde eller nogle blå eller sorte eller orange, der har ansvar for at indrette samfundet anderledes bæredygtigt.
Det er os allesammen, Farve og politiks legeplads uanset.

Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen

Jo, dagpengene er skrumpet:

"Halvdelen af ledige på dagpenge må få økonomisk eller materiel hjælp fra familie eller venner, og en tredjedel må ligefrem spare på børnenes personlige pleje og helbred for at få pengene til at række.

Det viser en ny stor undersøgelse udarbejdet af Danske A-kasser og 12 a-kasser.

’Smertegrænsen er for længst nået. Nu må dagpengene op’, siger Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser".

https://danskeakasser.dk/nyheder/ledige-maa-faa-hjaelp-fra-venner-spare-...

Nedskæringer og dårlige arbejdsforhold har heller ikke medført øget tilslutning til fagforeninger, tværtimod:

"Kun godt halvdelen af lønmodtagerne er i dag medlemmer af den klassiske fagbevægelse, viser ny rapport. 3F genkender udviklingen. Vi skal have fat i det omskiftelige arbejdsmarked, siger Henning Overgaard fra 3F."

https://fagbladet3f.dk/artikel/vi-skal-se-os-selv-efter-i-soemmene

Du har ret i, at udbredelsen af prekære arbejdsvilkår og billig, udenlandsk arbejdskraft er en achilleshæl.
Det bør fagforeningerne tale meget højere om, end de gør nu.

Hvor er arbejdskampen egentlig blevet af?

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Gert Romme, Ib Christensen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, jens christian jacobsen, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvor er arbejdskampen egentlig blevet af?

Den er forsvundet efter mange lønmodtagere fik eget hus, bil osv... og en stor gæld. De er bundet på arme og ben så de tør ikke være aktive selv om de måske kan se nødvendigheden.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Ib Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, og efter det sociale område blev lagt ind under Beskæftigelsesministeriet, hvor det blev gjort så utåleligt som muligt at blive syg og arbejdsløs.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja E va det var en STOR fejl som Hjort Frederiksen og Fogh Rasmussen fik indført og nok endnu større ved at beskæftigelsens politikken og socialpolitikken ikke er blevet adskilt igen.

Ib Christensen, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Eva Schwanenflügel
Jeg tvivler ikke på, at mennesker på overførsel ikke lever et godt liv. Jeg har så læst det link du refererer til. Her kan jeg ikke se at
'..Understøttelsen er efterhånden skrumpet så meget ind, at mange vælger at stå udenfor fagforening og A-kasse, fordi de mener det ikke kan betale sig at være medlem.'
Det er muligvis del af en forklaring på manglende opbakning, men det er ikke det, der står. Strukturelle årsager, som manglende interesse for REMA 1000-buddet der arbejder som vikar, eller ligegyldighed over for en reorganisering af deltidsansatte akademikeres arbejdsvilkår, er langt mere dominerende. I øvrig er dit link da netop en begrundelse for at fagbevægelsen og A-kasserne kerer sig om at hæve overførslerne.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hvem er arbejderne i denne kontekst?

Og alle de blå incl. Socialdemokratiet har ansvaret for at globaliseringen ikke fører til færre jobs for arbejderne?

Hvor er arbejdskampen blevet af?
Et bud. Mange sidder i gæld til halsen. Bolig og bil udgør store poster. De har ikke råd til at strejke.

Fagbevægelsen har ikke udtænkt nye metoder der tager højde herfor. En koordinering mellem fagforbundene om punktstrejker - altså enkelte dage hvor mange forbund strejker på samme tid et x antal gange kunne afprøves. . Men om det overhovedet kan lade sig gøre på lovligt grundlag ved jeg ikke. Fagbevægelsen solgte vel ud af kampmidlerne for et par håndører ekstra i løn.

Der er heller ikke så mange jobs længere. Globaliseringen har øget arbejdsudbuddet og flyttet arbejdspladser til andre steder med et lavere omkostninger til hus og bil.

Med de boligpriser vi har kan vi ikke slet ikke konkurrere. Så blå blok kunne gøre noget her for konkurrencen. Forhindre husprisernes himmelflugt ved at sætte bankerne stolen for døren.

Steen K Petersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Den rød-grønne kontrakt mellem samfund og arbejderne undermineres af den stigende mistillid blandt borgerne i de store byer - her hvor de fleste af os bor -manglende tiltro til demokratiet og lokalpolitikerne. Vi oplever at at lokalplaner , kommunalplaner og fredninger dispenseres og slettes. At vi inviteres til at vælge mellem pest og kolera - fx 5 "scenarier" med mere eller en smule mindre af det vi er modstandere af og som giver dårlig livskvalitet i hverdagen: alt for tæt og højt byggeri, skrækkelige firmadomiciler og kontortårne, byggeri på grønne arealer og midt i den bynære natur. Det er skindemokrati at de stenrige byggematadores planer godkendes med et par kosmetiske ændringer hist og pist. Der skal to til en kontrakt.

Pia Nielsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Ulla Willumsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad nu, hvis det ikke kan betale sig at stille om?
Og hvad, hvis de forventede opfindelser svigter?

Det betyder vel, at vi bare kører business as usual - og hvad ender det så med? Det bliver der aldrig svaret på.

Ejvind Larsen, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Løn skal tænkes om. Og den skal fordeles langt mere retfærdigt.
Ingen, absolut ingen aktieselskaber - slut med at drive rovdrift.
Udlandet skal ikke eje 85%, som de gør idag.