Analyse
Læsetid: 4 min.

Det ser sort ud for Alternativet og de andre grønne partier

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, forsøgte at kigge fremad på partiets landsmøde i weekenden. Fortiden fortrænges. Men fremtiden tegner ikke lys – ej heller for de andre grønne partier, som kæmper indbyrdes om de samme stemmer
Alternativet var avantgarden – ikke mindst når det kom til det grønne. Men i dag ligner partiet mest af alt et dødsbo, som den nye formand Franciska Rosenkilde skal forsøge at skabe liv i igen.

Alternativet var avantgarden – ikke mindst når det kom til det grønne. Men i dag ligner partiet mest af alt et dødsbo, som den nye formand Franciska Rosenkilde skal forsøge at skabe liv i igen.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
19. maj 2021

Historien kunne have handlet om succes. I substansen har Alternativet påvirket dansk politik markant mere end noget andet parti her i de senere år. I hvert fald målt på mandater. På omvæltende vis har Alternativet forandret Folketinget.

To afgørende omvæltninger er således Alternativets fortjeneste: For det første kan partiet alene tage æren for klimamålet om 70 procents reduktion i 2030. Og for det andet har partiet fået indført borgerforslagene, som har tilført Folketinget en helt ny dynamik.

Inden sidste valgkamp gik i gang, stod Alternativet alene med kravet om at udledningen af drivhusgasser skulle reduceres med mindst 70 procent i 2030. Først senere tilsluttede Enhedslisten sig samme klimamål, og da selv Dansk Folkeparti til sidst kom med, endte forhistorien med at blive sløret lidt. Men faktum er, at Alternativet var avantgarden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/maj/2021

Hvad med at samle alle de grønne
stemmer i én kasse / ét parti :-) ?

Venlig hilsen
Claus

Ole Svendsen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

God analyse af LTM.

Anders Lund

Momentum er ikke en gang nævnt. Der er da stadig noget der hedder valgforbund, ikke?

Nicolaj Knudsen

@Anders Lund Desværre ikke til folketingsvalg, det er kun til kommunal- og regionsvalgene samt Europaparlamentsvalget. Uffe Elbæk var tidligere ude og udtale sig om at stille et forslag til folketinget om at få den uregelmæssighed rettet op. Det er sådan set det mindste han kan gøre efter at have sprængt den grønne stemme i stykker.

Men det er en skam med Momentum, de har i skrivende stund indsamlet 910 vælgererklæringer, så det er svært men ikke umuligt at komme på sedlen næste gang.

Og de har så vidt jeg kan se den eneste realistiske tilgang til at udøve tilstrækkelig damage control i forhold til den accelererende klimakrise. Det bliver dog nok deres undergang som politisk projekt, for vi er ikke klar til at se sandheden i øjnene endnu. Det er ikke sådan begyndt at gøre rigtig ondt på os her i den rige del af verden. Og når vi for alvor begynder at mærke konsekvensen af vores nøl er det irreversibelt for sent.

Verden kommer til at få mindst 100 år med ressourcemangel og konflikter fra midten af dette århundrede, det er kun et spørgsmål om hvor slemt det bliver. Alt hvad vi gør nu kan forsinke de værste effekter med et par årtier, og vi får brug for al den tid vi kan få for at håndtere de voldsomme ændringer mens de sker.

Hockeystaven er ikke et problem fordi den spiller hasard med målet om de 1,5 grader - det mål kan vi alligevel ikke nå. Hockeystaven er et problem, fordi vi får igen med renters rente pga. feedback-effekterne. Alt hvad vi gør nu (og skulle have gjort for 40 år siden) vil have en afdæmpende efftekt på de mest katastrofale effekter langt ind i det 21. århundrede, men denne effekt vil blive ved med at mindskes jo længere vi fortsætter vores afmagt.

Nils Lauritzen, Niels-Simon Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar