Analyse
Læsetid: 5 min.

Slaget om nyt kontanthjælpssystem kan blive endnu en fuser – og det vil være fint for regeringen

De ideologiske spændinger i opgøret om sociale ydelser er så dybe mellem højre- og venstrefløjen, at S-regeringen vil få mere end svært ved at lande et bredt forlig. Modsætningerne kan hurtigt vise sig så store, at forslaget om et nyt kontanthjælpssystem strander ligesom Langeland-løsningen
Formand for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, har som ønsket leveret en pakke med løsninger, som med kirurgisk præcision balancerer mellem de modsatrettede hensyn, som S-regeringen selv prioriterer. Alligevel er det tvivlsomt, at det kan løse politiske uenigheder og føre til et nyt kontanthjælpssystem, skriver Lars Trier Mogensen.

Formand for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, har som ønsket leveret en pakke med løsninger, som med kirurgisk præcision balancerer mellem de modsatrettede hensyn, som S-regeringen selv prioriterer. Alligevel er det tvivlsomt, at det kan løse politiske uenigheder og føre til et nyt kontanthjælpssystem, skriver Lars Trier Mogensen.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
1. juni 2021

På papiret har S-regeringen fået et noget nært perfekt opspil til de forestående forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem.

Formanden for Ydelseskommissionen, forskningsdirektør og professor Torben Tranæs, har leveret en pakke med løsninger, som med kirurgisk præcision balancerer mellem de modsatrettede hensyn, som S-regeringen selv prioriterer.

Parlamentarisk bliver det dog ikke nogen nem opgave for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at få enderne til at mødes. Kun De Radikale er begejstrede.

Udformningen af et nyt kontanthjælpssystem er det mest politisk sprængfarlige forløb, som S-regeringen står over for, og støttepartierne har høje forventninger til endelig at få nogle indrømmelser, som til gengæld vil møde hård modstand fra en samlet borgerlig blok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvis Enhedslisten og SF lader Socialdemokratiet slippe afsted med at skrotte alle forbedringer af forholdene for de arbejdsløse, syge og handicappede, vil de to partier miste en stor del af deres vælgergrundlag.
Derfor tror jeg, S bliver tvunget til truget.

Og ups, S har jo heller ikke råd til, at venstrefløjens vælgere stemmer blankt eller bliver hjemme.

Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Gert Romme, Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Birte Pedersen, Marianne Stockmarr, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Eva: Sd ser ud til at have øjene så stift rettet mod de 2-3% blå socialdemokrater de prøver at holde at de overser at sofalisten er danmarks næststørste arbejderparti. Og for man dem til at stemme på til valgene stemmer de for en stor del rødt. Ja, hvis el vinder sofalistens vælgere over bliver det til danmarks største parti!

Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Gert Romme, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alvin, jeg har også på fornemmelsen at et kampberedt Enhedslisten vil kunne trække vælgerne op ad sofaen.

Hellere et valg end status quo.

På med boksehandsken, Listen ;-)

Freddie Vindberg, Gert Romme, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Jeg skal nok holde mit parti i ørene, Eva. Victoria tilfældigvis MIN politiker og jeg vil holde hinde til ilden - viklet ikke skulle svære svært. Og vi ER klar til valg her på fyn!!! Sd får ikke et ben til jorden med mindre Pelle og co. får kørt resten af partiet over - hvad jeg ikke tror de vil prøve her.

Susanne Kaspersen, Gert Romme, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Øhm.. "Pelle & co får kørt resten af partiet over", kunne du prøve at uddybe, Alvin..?

Godt at I er kampklare på Fyn :-)

Steffen Gliese

Det skrækkelige er, at man fuldkommen har forladt alle ideer om at skabe stadigt bedre vilkår og indflydelse for borgerne i kontrast til virksomhederne. Det er det største og mest ødelæggende knæfald for vores velfærd.

Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Gert Romme, Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Torsten Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men vi er da glade for, at Ydelseskommissionens medlemmer er blevet holdt beskæftigede i 18 måneder.
Hvis der nedsattes nogle flere kommissioner, vill den øvre middelklasse være helt skærmet mod arbejdsløshed og vil aldrig aldrig aldrig komme i nærheden af at skulle leve for en kontanthjælp.
Så alt ender som det plejer
De fattige er stadig fattige, de rige er stadig rige,
Intet ændrer sig, samfundets indretning er vel konserveret.

Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Freddie Vindberg, Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Per Torbensen, Pia Nielsen, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jeg deler ikke troen på, at Enhl. kan vinde noget som helst på at fremtvinge et valg på denne 'kommisionsbaggrund.' De skal i så fald hente stemmer blandt hattedamer og såkaldt 'ordentlige' borgerlige vælgere, der iflg. medierne er bekymrede over socialdemokraternes socialkynisme. Mon det sker?
Der havde været flere stemmer at hente, hvis Enhl. havde trukket støtten på baggrund af regeringens manglende klimaindsats, men her valgte både Enhl. og SF at vende det blinde øje til. Så det gør de nok igen...

Lise Lotte Rahbek

Ydelseskommissionen blev kaldt en syltekrukke fra mange sider, da den blev nedsat.
I dag ses det tydeligt,
at det var et passende udtryk.

Susanne Kaspersen, Gert Romme, Freddie Vindberg, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man vil have flere med fremmed baggrund ud af arbejdsløshedskøen, må man tilbyde dem arbejde. På almindelige, gældende overenskomstvilkår.
Det gælder også alle andre, der ikke er syge eller på andre måder uarbejdsdygtige.
Hvis det altså er det, man opfatter som problemet.
Men det vil jo så nok blive klart, at vi slet ikke har behov for så mange beskæftigede.

Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, jens christian jacobsen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Grundlaget for vores love og alle konventioner er, at alle mennesker er født lige, og at lovene gælder for alle. Og sammen med afskaffelse af klassesamfundet har dette gennem flere hundrede år også været grundlaget for arbejderbevægelserne - herunder det fine gamle Socialdemokrati.

Og en af de kloge gamle talemåder i Socialdemokratier var: "Gør din pligt (overfor samfundet), og kræv din ret".

Men nutidens danske socialdemokrati er altså hverken socialt eller demokratisk, og de gamle dyder, som mange virkelig har kæmpet foe, er skrottet, - herunder også det klasseløse samfund.

Og den gamle socialdemokratiske talemåde er åbenbart omskrevet til: "Gør din pligt (lever et barn og fremtidig arbejder), og forsvind så du ikke koster samfundet penge".

Altså, efter mange års effektivisering, hvor produktionen kan stige vildt med anvendelse af langt færre ansatte, bygger socialdemokratiets mønster-samfund på en solid livsløgn. At der er arbejde til alle, og at det drejer sig om at bibeholde en solid arbejdskraftreserve uden at det koster noget.

Spørgsmålet er altså, om arbejderne er til for virksomhederne skyld, eller om virksomhederne der er til for befolkningens skyld. For virksomhederne modtager en stadig større andel af samfundets pengemidler, medens at befolkningens andel i hvert fald ikke må stige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Mogens Holme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Og regeringen har ingen problemer med at holde masken.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

LTM du fornægter dig intet postulat. Det udspil var rigtig godt, regeringen tog godt i mod det, og det er udmærket som grundlag for deres eget udspil efter sommerferien. Og de psykisk syge under 30, der er på kontant hjælp, de skal ikke være på kontanthjælp, de skal have en fast ydelse i den tid de er syge, og den kan så revurderes f. eks hvert 2 eller 5. år. De skal hjælpes først og fremmest. Det bliver måske lidt dyrere for samfundet, men til gengæld får børnene en bedre opvækst på nogle områder.
Landets pensionister, som ikke selv har sparet op, får i dag en ydelse som er på fattigdomsgrænsen. Men de klager ikke, de er vant til nøjsomhed. Blot et lille indspark til debatten.

Per Torbensen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ha ha, Freddie, jeg kommer til at tænke på operetten Flagermusen, hvis handling godt kunne minde om noget vi lige har været udsat for i dansk politik, med både masker og en hævngerrig flagermus:

"Handlingen er kringlet og lader sig ikke lige gengive. Omdrejningspunktet er Doktor Falkes hævn på sin ven Gabriel von Eisenstein. Ved en karneval for år tilbage havde Eisenstein ladet Doktor Falke ligge og offentligt sove rusen ud – stadig forklædt som flagermus, så han næste morgen bliver til grin. Falke griber lejligheden til hævn, da Eisenstein har bragt sig selv i en kedelig situation ved at blive idømt otte dages fængsel.

En stenrig russisk prins har bedt doktor Falke om at arrangere underholdningen ved sin store fest – og i denne overdådige ramme gennemfører Falke sin hævn. Eisenstein narres til denne fest, selvom fængslet venter, og en mængde personer – både med og uden deres viden – medvirker til, at Eisenstein fanges i et net af intriger, forklædninger og maskeringer. Den endelige forløsning sker i fængselsinspektør Franks efterhånden noget fyldte fængsel – og Flagermusen får sin hævn!

Forviklinger, forløsninger, følelser, fest og farver, fravær, falskhed, fængsel og ikke mindst Flagermusen(s hævn) er omdrejningspunkterne i forestillingen. Historien i sig selv er fuldendt, og efterhånden som handlingen skrider frem forstår man som publikum meningen med galskaben, og forviklingerne forløses, når sandheden til slut går op for Eisensten – og os. Hele galskaben bindes fint sammen med en fornem sløjfe."

"https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-flagermusen-det-kongelige-teater/

Freddie Vindberg, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helle Walther, skiftende regeringer har også altid holdt på at kontanthjælp kun er en midlertidig ydelse, og folk der er syge naturligvis skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det sker bare ikke i realiteten ude i kommunerne, for her befinder mange sig på denne 'midlertidige' ydelse i årtier.

Det vil også ske for de med psykiske lidelser.
Nu blot på en halveret sats..

Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, thomas jørgensen, Inge Lehmann, Bjørn Pedersen, Pia Nielsen, Alvin Jensen, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det grundlæggende problem med kontanthjælp er, at den ikke lever op til sit navn.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Eva: En del af partitoppen i el tænker vist på at lave en sf - men har ikke kunde nare årsmødet endnu. Vi skal ikke have mere topstyring.

Samfundet Danmark genererer nu omkring 2.365 - 2.400 mia. DKK om året i BNP. Så sagen er altså, at der egentlig ikke mangler pengemidler i det danske samfund til at sikre borgerne.

Problemet opstå, når man skal fordele disse pengemidler:
- Samfundets infrastruktur koster noget, men ikke meget i forhold til BNP.
- Befolkningen, der både leverer arbejdskraft og den nødvendige efterspørgsels efter varer og tjenesteydelser koster et andet og mindre beløb.
- Og så er der altså subsidierne, der gives på mange måder. Nogle direkte til virksomheder og andre som skattefordele til kapitalen. Og disse beløb stiger kraftigt i disse år medens det borgerne må koste, er sat på vågeblus.

Men måske kan man spare pæne beløb hist og her:
- Samfundet - altså infrastrukturen kan i hvert fald spare ret store summer på forsvaret, hvis forsvaret kun skulle sikre Danmark mod fjendtligt overfald. Og mange af disse privatiseringsordninger som persontransport, nationalbank-opgaver og meget andet, kunne med god økonomisk fordel lægges i tilbage i offentligt regi.
- Borgerne, der bliver holdt på absolut fattigdom-niveau, er det nok svært at finde besparelser på.
- Men subsiderne til virksomhederne bør i hvert fald reguleres, og som udgangspunkt, bør de ikke få noget. Men landbrug, fiskeri og industri bør i hvert fald kun subsidieres efter hvor mange penge hver virksomhed giver i overskud pr. ansat i hele produkterne kæde. Og ethvert tilskud til ikke-grøn energi i alle brancher - også transportbranchen, bør helt stoppes. Ligesom alle accepterede skattefordele må stoppes.

Skattebetaling fra lønmodtagere er ikke noget problem, for de kontrolleres i hoved og røv. Men, hvordan sikrer man, at kapitalen betaler sin skat til samfundet? Vi ved jo fra store undersøgelser, at også fra Danmark glider mange skattepligtige midler helt lovligt i skattely, samt til giga-sommerhuse og giga-lystbåde i fjerne lande.

Faktisk er der nok at tage fat på for ansvarlige politikere. Og det bliver absolut ikke let at få dem, der får mest, til at indordne sig. Men borgerne har fat i den ene ende, for hvis borgerne dropper køb af varer og tjenester fra modvillige virksomheder, løser problemet sig, for ingen virksomhed kan leve af at producere til lager - altså bortset fra EU´s enorme overskudslagre .

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"befolkningens andel (af pengemidler) i hvert fald ikke må stige"

Måske ikke men når det gælder middelklassen er der vist også gode muligheder for at få del i diverse tilskud som andre ikke har mulighed for enten fordi de ikke har råd, ikke har ejendom eller ikke er i stad til dette (f.eks tage en uddannelse).
Og det er der en grund til.

Socialdemokratiet og venstre bejler begge til middelklassen som er et stort vælgersegment.

Nick Hækkerup udtaler : Vi er her for middelklassens skyld
https://piopio.dk/haekkerup-vi-er-her-for-middelklassens-skyld/

Størstedelen af middelklassen er desværre bedøvende ligeglade med bunden.
"Det er en udbredt misforståelse, at velfærdsstaten er opstået på baggrund af en solidaritet med de dårligst stillede".

"Men spørgsmålet er hvad de vælger for en model ....... Skal den vælge den individuelle model med skattelettelser og private uddannelser, universiteter og private forsikringer (eventuelt organiseret i foreninger), eller skal den vælge den offentlige løsning, hvor de valgte politikere har ansvaret for kvaliteten?"

Førstnævnte er nok overvejende venstres model - sidstnævnte socialdemokratiets model.

"Det første vil give frihed til selv at vælge og til at agere mere globalt i forhold til uddannelser og forsikringer overalt i verden, mens den sidste vil sikre en smukkere og roligere ’hjemstavn’. Den første vil betyde, at man kan blive mere ligeglad med de indimellem mærkelige beslutninger, politikerne tager, mens den sidste løsning gør, at man ikke pludselig skal tage stilling til venner og bekendte, der kommer i nød."

https://www.information.dk/debat/2017/09/fravaelger-middelklassen-offent...

Tilskud til kulturoplevelser, håndværkertilskud, forældrekøb, skattefri sommerhusudlejning og andre frynsegoder er bonusprodukter målrettet segmentet og opefter og i nogle tilfælde beskæftigelsen til samme segment.

Socialdemokratiet vil holde hånden over middelklassen for at bibeholde velfærdssystemet og undgå en yderligere privatisering af velfærden gennem forsikringer.

Men det betyder også at evt. besparelser/nedskæringer kun kan foretages på dem i bunden af systemet og det vil til sidst vil udmønte sig i fattighjæp og en forringet, gradueret velfærd. Vi ser allerede tegnene med fremgang i privatskoler og private sundhedsforsikringer. Ofte finansieret gennem offentlige tilskud

Skal der laves om på dette er det nødvendigt at beskatte toppen og omfordele udenom middelklassen. Men det kommer formentlig ikke til at ske.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og thomas jørgensen anbefalede denne kommentar

med udenom mener jeg uden at ramme middelklassen

Middelklassen er fredet og overklassen kan man ikke ramme på grund af skatteunddragelse, skattely m.v. Så hvem skal have klippet håret?

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helle Walther

EWA@ Der skal nyt system til. Og de unge psykisk syge, ofte skyldes det psykose på gr. af stoffer eller Alkohol, men også andre årsager, de skal have hjælp og en værdig ydelse, så de ikke skal tænke på dagen i morgen. Men de skal ikke være på en ydelse resten af livet med mindre deres sygdom er så alvorlig så alt andet er umuligt.
Samfundet har de penge de har, folk vil ikke have skatten stiger, så må man prøve at gøre det såret færdigt som muligt. Og vi får aldrig et samfund, som Ø ønsker sig, hvor de rige skal betale det meste af alt, sådan er virkeligheden ikke.
Jeg savner lidt realisme ind imellem.

Helle Walther

"Og de unge psykisk syge, ofte skyldes det psykose på gr. af stoffer eller Alkohol"

Hvor har du det fra?

Og har du tænkt på at det kunne være det var omvendt at de er blevet syge fordi det samfund vi har indrettet er sygt og de efterfølgende ender på stoffer og alkohol for at dulme smerten og glemme realiteterne for en stund.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Niels østergård og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jeg læste en artikel igår på TV2 om forslagene til ændringer af kontanthjælpen.

Den handlede udelukkende om hvor mange indvandrere ville få mere udbetalt og hvor mange indvandrere mindre, samt hvor mange flere fuldtidsstillinger man ville få i arbejdsudbud.

Man ville være undskyldt, hvis man troede kontanthjælp kun var for indvandrere.

Det viser helt klart politikernes strategi, hvordan de vælger at vinkle reformen for at få den til at glide ned.

Danskere generelt vil jo få bestyrket deres tro på, at danskere ikke ender på kontanthjælp og hvis det undtagelsesvis skulle ske så er det dovne Roberter.

Strategien virker perfekt, folk tror stadigt velfærdssamfundet er der for middelklassen.

Der er få, der realiserer, at de ligesom i USA kun er en trafikulykke, blodprop, kræftsygdom eller nedslidning af helbredet pga. arbejde fra at ende fattigt og nedslidt i jobcenterhelvedet på fattigdomsydelser.

Og ja, man ender med at blive fattigt, simpelthen fordi man er parkeret på kontanthjælp i årtier.

Hele formålet med jobcentrene er jo fokuseret på hvordan man kan nægte folk hjælp.

Hvert eneste sekund man formodes holder skjult i arbejdsevne skal dokumenteres for i sidste ende, at blive ignoreret og afprøvet igen.

Det tager tid først at få en samtale, beskrivelse af ens vilkår, åh ny sagsbehandler og forfra igen, nå nu er der ferie. Hvorfra igen.
Hvad tror du du kan, hvilke steder ville have arbejde du kan klare, nå de ville heller ikke tage nogen i arbejdsprøvning uh er der ferie igen. Klaret at få en arbejdsprøvning, nå vi er ikke enige i resultatet, vi tror ikke på dig, vi har ikke prøvet alt. Ny anden aktør, hvad skal vi prøve? Tja svaret var uspecifik dvs ikke alt var prøvet og så kører karrusellen forfra igen.

Hele forløbet er usystematisk, uplanlagt, for få ressourcer (ikke nok sagsbehandlere), ingen viden eller adgang til egnede arbejdsgivere (supermarkeder undtaget), ensformulerede afslag altsammen med en maksformue på 10000 kroner og frygten for at blive sanktioneret.

10000 kroner der skal købe vintersko, vinterjakke, licens, køleskab, ovn, over 4000 kr/år i medicinudgifter, ny smarttelefon hvert andet år, adgang til nyhedsmedier, køleskab, indboforsikring fortsæt selv. Det ville ikke være det store problem, hvis det virkelig kun var en midlertidlig parkering på kontanthjælpsydelse.

Og hvis man tror, man kan stole på ulykkesforsikringen gennem fagforeningen, så tro om igen.
Forsikringsselskaberne har da luret, når kommunerne kan slippe afsted med, at fornægte alvoren af folks helbred kan de også.

Som man kan læse også her i tråden, der er folk der stadig tror på, at syge er da ikke på kontanthjælosydelsr og at middelklassen er beskyttet mod, at ende der.

Og så længe nok folk tror på det, så længe vælges Socialdemokratiet og de andre blå partier.

johnny volke, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Gert Romme, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Helle Walther

Mange af de unge har allerede problemer før de starter med at drikke eller bruge stoffer, de selvmedicinerer.

Undersøgelser af de berømmede gravide sygeplejersker i USA viste, at jo tættere på bilos de boede jo større risiko for udvikling af skizofreni hos deres børn. Jo fattigere man er desto tættere på bilos eller anden forurening bor man.

Men ja lad os straffe børnene og ikke billisterne eller de andre forurenere.

Og når unge er ude for en trafikulykke pga uøvet kørsel, nægter vi da heller ikke ordentlig hjælp med påpegning af, de har selv forårsaget deres sygdom.

Og var meningen ikke, at vi skulle væk fra hattedamementaliteten, samt værdige og uværdige, med vores kontanthjælp?

Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Det er lidt utroligt, men i dag kan man altså læse i en række udenlandske medier, at den danske regering vil "reparere det syge asylsystem". Og regeringen i Danmark må jo være stolte, for det fylder ganske meget i en del medier.

Og læser man nærmere om det, er det åbenbart, at det er selve dette, at Danmark vil kunne risikere, at der kommer flygtninge til Danmark, der er det syge i systemet.

Man vil simpelt hen flytte asylprocessen til et land i Afrika, og Tunis, Etiopien, Egypten og Rwanda er blandt de attraktive lande for den danske regering.. Og hvis en asylproces kommer frem til, at flygtningen har ret til asyl, skal denne integreres i et af de nævnte lande - eller i et af de nævnte landes nabolande.

- Altså ingen flygtninge skal mere kunne komme til Danmark overhovedet.

– Der er jo årsag til, at rumænere ikke bliver i Rumænien, men søger asyl i Danmark sagde minister Mattias Tesfaye (S) på forespørgsel. Og ministerens parti, Socialdemokratiet, oplyser, at deres nye model vil være meget mere humant.

Både FN og EU har rettet skarp kritik mod forslaget. Og FN:s flygtningekommissariat, UNHCR har opfordret folketinget til ikke at stemme dette igennem, da denne model er i lodret strid med det juridiske grundlag, som de principper det internationale flygtningesamarbejde bygger på.

Lovforslaget har desuden fået skarp kritik fra både andre danske politiker og organisationer som Amnesty International og Røde Kors - bl.a. fordi man savner detaljer omkring de menneskerettighederne kan varetages. Den danske regering ønsker dog ikke at oplyse dette nærmere - hverken for organisationer eller danske politikere.

Regeringen oplyser til gengæld, at de har folketingets accept til at fortsætte arbejdet. Og først på et senere tidspunkt vil man præsentere detaljer omkring hvordan menneskerettighederne skal sikres. Og selvfølgelig kun til de politikere, der skal "bære lovforslaget igennem".
-------
Og kigger man lidt nyheder i Ungarn, Tjekkiet, Poland og tidligere også i medier i Østrig, finder man ret hurtigt frem til, at disse lande har præcis samme "model" i pipelinen, og at modtagerlandene i Afrika er præcis de samme.

Østrig har netop i disse dage fokus på helt andre ting, da kansleren nu igen er sigtet i en sag om korruption og magtmisbrug, hvor en kommission har fremlagt solide beviser. Til gengæld har kansleren, der i Østrig har stor magt, besluttet at nedlægge denne kommission, hvilket også fylder godt i medierne.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Lad os omdøbe kontanthjælpen og i stedet kalde den det den er: fattighjælpen

"Og hvis man tror, man kan stole på ulykkesforsikringen gennem fagforeningen, så tro om igen."

Hvis man så bliver erklæret uarbejdsdygtig på grund af arbejdsskade skal man selvfølgelig gennem hele den beskrevne mølle. Man kan få engangsbeløbet fra forsikringen men det månedlige beløb som der kan udbetales i erstatning bliver modregnet krone for krone i den ydelse man er på som uarbejdsdygtig ofte med ekstra udgifter til medicin og fysioterapeut. Først efter flere års prøvelser kan man være "heldig" og blive visiteret videre til enten pension eller flexjob og få glæde af det månedlige beløb fra forsikringen.

Og gæt hvem der bestemte at ens private arbejdsskadeforsikring skulle modregnes. Det var såmænd Mette Frederiksen.

Denne meget uværdige behandling tærer på humøret og tilliden. Illusionernes tid er forbi.

Alvin Jensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helle Walther, det er nu omvendt; det er ikke stoffer og alkohol der foranlediger en psykose, men en ubærlig tilstand, der får folk til at selvmedicinere, ofte pga sindslidelser som fx skizofreni eller bipolaritet.

Iøvrigt er ydelser til unge med sindslidelse(r) begrænsede til kun to specifikke tilstande:

"Da kontanthjælpssatsen for unge for år tilbage blev sat ned, blev der efter kritik fra blandt andet SIND efterfølgende indført et tillæg til unge med skizofreni eller borderline.

SIND ønskede, at tillægget kom til at omfatte alle unge med psykiske lidelser, men sådan blev det ikke."

https://arbejderen.dk/indland/unge-med-psykiske-lidelser-mister-penge-i-...

Unge med fx angst, PTSD, bipolaritet, ADHD, autisme, Aspergers, OCD, etcetera, får ikke ekstra ydelser, hvilket der ikke er en ordentlig forklaring på.

Mange med disse lidelser bliver aldrig raske og i stand til at varetage et arbejde eller få en uddannelse.
Men alligevel får de den lave ungdomsydelse, der er sammenlignelig med SU.

Alvin Jensen, Pia Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Og unge under 30 år kan kun i meget sjældne tilfælde opnå førtidspension.

Alvin Jensen, Pia Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Og ja, hvor bliver vores penge dog af?

Tja kontanthjælpen er teoretisk set, det lavest acceptable niveau, man kan leve på. Dvs leve ikke overleve.

Det er den arbejdsgiverne konkurrerer med, for at se hvad de kan slippe afsted med af forringelser af arbejdsmiljø og løn.

Politikerne og erhvervslivet har sørget for, at skattepenge primært betales over lønnen.

Lønnens købekraft har hovedsageligt bevæget sig nedad siden 50erne og reformerne af kontanthjælpen og hjælpen for syge har gjort resten.

Se bare på nemlig.com og wolt.

Samtidigt er der indført kontrol, af kontrol uden hoved eller hale over for kontanthjælpsmodtagere, syge og almindelige lønmodtagere. Den er ikke gratis.

Opsplitning, ombenævning og udflytning af forskellige stryrelser, afdelinger og ministerier. For de samme eller færre penge. Flyttecirkusset og tab af funktion er ikke gratis.

Inkompetente udbud IC4, Polsag, EFI, Sundhedsplatformen osv osv osv. Koster mange penge til hvem? Og ender uden brugbart slutprodukt. Så skal genfinansieres.

Tvangsdigitalisering af posten, hvor man betalte næsten det samme for digital forsendelse som for et fysisk brev til et privat firma.

Ideologisk salg af Statens Seruminstitut værdi ca. 250 millioner, salgspris var vist 15 millioner kr.

Hvem bliver skatten så nedsat for?
Er der de nævnte grupper?

Hvad var begrundelsen for, ikke at belemre erhvervslivet med et fungerende skat?

Det går ud over erhvervslivets konkurrenceevne, at have effektiv kontrol.

Resultat danske skatteyderes penge er bl.a. gået til terrorvirksomhed og ellers i skattely.

Så der er færre og færre penge, der står til rådighed til trickle down og resten bliver brugt ueffektiv, spildt og kanaliseret over i lommer, der bruger skattely.

@ Inge Lehmann,

Du spørger, hvor bliver vores penge af, og beretter, at kontanthjælpen er det lavest acceptable niveau.

Og spørgsmålet er egentlig yderst interessant. For hvorfor skal det være så lavt?

Sagen er jo, at langt den største del af pengene der udbetales i sociale ydelser, faktisk kommer tilbage til statskassen i løbet af ganske kort tid, som moms og afgifter. Og resten sætter egentlig blot arbejdspladser i gang, der hen af vejen genererer indkomstskatter - samt igen moms og afgifter, når disse penge anvendes.

Og set på denne måde kan man booste økonomien ved at øge de overførte "omkostninger", der jo derfor reelt ikke er omkostninger.

Forklaringen på hvorfor det er sådan, er ganske simpel. Politikerne ønsker at have et stort udbud af arbejdskraft i reserve, for det holder lønomkostningerne nede. Hvis man ikke har det - altså har fuld beskæftigelse, stiger lønniveauet automatisk, og både giver inflation og gør det sværere at eksportere de danske produkter.

Men borgerne burde nok tage en alvorlig snak med landets politikere. For landet og politikere er faktisk til for borgernes skyld og ikke omvendt.

David Adam, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Gert Romme derfor er det jo også tragisk, at flere og flere af vores skattepenge bliver ført ud af Danmark, ved at flere og flere offentlige opgaver går til erhvervslivet.

Et erhvervsliv, der både lovligt og ulovligt fører skattepenge til skattely. De bliver beskyttet af politikere der muliggør det vha, hvordan de indretter lovgivningen og kontrollen af disse.

Et land kan logisk set ikke blive ved med at fungere, hvis værdierne konsekvent bliver ført ud af landet.

Og udbuddet af en arbejdskraftreserve er jo en illusion, når over 70 % på kontanthjælp ikke er i stand til at arbejde på og uden afklaring heller ikke kan tage, de timer de kan.

Enig i at hele formålet med kontanthjælp systemet nu og siden nullerne er, at trykke lønnen.

Derfor har jeg i alle årene også undret mig over fagbevægelsen. Det er deres medlemmer, der bliver snydt. Securitydelen af flexecuritymodellen er død. Det er kun den enorme flexibilitet vores system gav arbejdsgiverne, der er tilbage. Det der beviseligt gav os et mere rigt samfund, både for de rige og alle lønmodtagerne.

Men mit indlæg var også ment som en retorisk opremsning til Helle Walther, for at vise hvordan pengene bliver forvaltet og at der logisk set ikke er den begrænsning på som hun tror.
Det er viljen der mangler ikke pengene.

Gert Romme, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pengene er der skam.

"De danske børsnoterede virksomheder har udbetalt rekordhøje udbytter trods coronakrisen.

I de første fire måneder er der udbetalt 38 milliarder kroner til aktionærerne, viser en opgørelse fra Nationalbanken."
(TV2)

Virksomhederne har imidlertid sjældent råd til at betale særlig meget i skat eller forhøje lønnen til medarbejdere på gulvet.
Istedet 'anbefales' de på det kraftigste, at undgå at melde sig ind i en fagforening.

Det kan nu efterhånden heller ikke betale sig, så pyt med det.

Inge Lehmann, Gert Romme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

@ Inge Lehmann,

Du har fuldstændig ret i din antagelse.

Netop i år er det 25 år siden, jeg boede i Danmark og var aktiv omkring udvikling af en meget "tung" del af udkant-Danmark. Samtidig med jeg rådgav lokale virksomheder i ledelse og guidede dem aktivt ind på eksportmarkederne, var min primære opgave at udarbejde reevant research, der skulle afdække landsdelens mange problemstillinger, og angive realistiske veje ud af problemerne.

Disse rapporter blev typisk udarbejde for EU-midler. Og jeg udarbejdede bl.a. en rapport med titlen; "Arbejdsløshed er ingen naturlov". Det var en meget stor rapport ned flere hundrede bilagssider, der var meget omtalt i længere tid.

Rapporten blev i høj grad kritiseret af en række politikere, der fuldstændig underkendte konklusionerne, medens eksperter samtidig sagde god for den. Og rapporten lå i en årrække på en række organisationers hjemmesider, så alle kunne gennemgå den.

Men denne rapport byggede faktisk på, at man kan styre landets økonomi og effektivitet ved aktivt at styre på de såkaldte "offentlige overførsler". Dengang viste nøje beregninger, der var tabuleret på Danmarks Statistiks datasæt, at for hver gang man gav en modtager af overførselsindkomster 100 DKK, gik stort alle pengene omgående til forbrug. Og via moms og afgift belagte varer og tjenester havnede cirka 67-68 DKK i statskassen næsten omgående. Og så har disse 100 DKK på dette tidspunkt egentlig kun kostet 32-33 DKK.

Disse beløb, der straks går i statskassen, kan være lidt anderledes i nutiden, men formentlig ikke meget.

De 32-33 DKK., der ikke omgående gik i statskassen, blev i pengeomløbet i en tid. I periode satte pengene ekstra efterspørgsel i gang efter flere varer og tjenester. Og det første til ny-ansættelser i virksomhederne, der skulle efterkomme denne efterspørgsel. Og disse ny-ansættelser genererede på den eneside ekstra indkomstskatter til statskassen, og på den anden side reducerede det ledigheden og dermed en del af overførselsindkomsterne.

På denne måde kommer næsten alle 100 DKK af det oprindelige beløb tilbage i statskassen inden for blot et enkelt år. Og har dermed ikke kostet noget, men skabt højere effektivitet. I det økonomiske fagsprog kaldet dette for "afledte dynamiske effekter", men kan også ses som den "positive spiral op".

Dette eksempel var en almindelig overførselsindkomstmodtager, der er afhængig af disse pengemidler. Hvis man i stedet havde givet de 100 DKK til en virksomhed som subsidier eller til en husejer som rentefradrag eller lignende, ville situationen selvfølgelig være helt anderledes.

For disse grupper vil de 100 DKK egentlig ikke være meget nødvendige. Og derfor vil en del af pengene ikke gå til forbrug, men gå til opsparing eller måske huskøb i et andel land. Men uanset hvad, vil pengene være helt tabte for det danske samfund.

Men det viser, at man med blot en ringe reduktion af subsidierne, og anvende pengene til overførselsmodtagerne både kan nå en rigtig positiv effekt samt skabe socialt mere lige forhold i samfundet. Og det er derfor, jeg syntes, at borgerne skal ruske gevaldigt op i deres valgte politikere - eller finde nogle andre.

Inge Lehmann, David Adam, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Gert Romme problemet er hvordan når man nok borgere, til at vælge andre politikere.

De fleste danskere tror jo fortsat, at alt er som i gamle dage, fordi det får de jo fortalt.

De tror på, at livet på kontanthjælp er på første klasse og at det kun er uarbejdsvillige og indvandrere med økonomiske motiver, der udnytter det. Og bortset fra det lyver de sig også syge og bliver understøttet af godhed industriens læger.

Derudover lyver vores politikere skamløst.

Jeg kan huske et interview med Mette Rasmussen, da hun var beskæftigelsesminister. Hun blev spurgt til deres indsats, til at fjerne uhensigtsmæssige kontroller og lovgivning af og til syge og kontanthjælpsmodtagere.
Hendes reflekssvar var, at nu skulle de lige passe på, fordi folk skulle jo forhindres i at nasse og snyde.
Journalisten snakkede om uhensigtsmæssigheder ikke ingen kontrol.
Jeg synes det viste entydigt, hvor hun står politisk.

Forøvrigt fangede journalisten aldrig skiftet i vinkling og sprogbrug om problemet.

Jeg fattede aldrig hvorfor folk var så begejstret for, hun blev valgt som statsminister og troede fortællingen fra journalisterne om, at hun var socialt bevidst og på de svages side.

Hun laver blå politik og snakker rødt, når hun skal have vælgere.

Hele den danske medieflade, der når ud til hr og fru Danmark bruger altid sprogbruget og vinklingen fra Cepos og DF-segmentet.
Derfor tror flertallet af danskere også stadigt, at øgning af arbejdsudbuddet betyder skabelse af flere arbejdspladser.

Har information egentlig et andet sprogbrug?
Har de artikler, der viser de samme sammenhænge, som tydeliggøres her i kommentarsporene? Kommer sådanne artikler med en frekvens, der når at blive opfattet?

Hvorfor skulle hr og fru Danmark egentlig vælge andre politikere?

Og til sidst Enhedslisten er rabiate fundamentalistiske røde kommunister, der vil stjæle din tandbørste og forøvrigt ikke er valgbare ;-).