Klima
Læsetid: 8 min.

Socialdemokratiet er i tvivl om klimaborgertingets fremtid og anbefalinger

Både regeringspartiet og Venstre svarer ’ved ikke’ til en række af de anbefalinger, klimaborgertinget afleverede for en måned siden. Informations rundspørge til partierne om 21 udvalgte forslag viser kun flertal for ganske få af dem. Klimasociolog advarer mod konsekvenserne af ikke at følge borgernes anbefalinger
»Det her er noget, jeg synes er meget, meget vigtigt, og det, der kommer ud af jeres diskussion, jeres debatter, det er ikke bare noget, der bliver skrevet ned på et stykke papir og lagt i en stak eller en skuffe et eller andet sted og glemt,« forsikrede klimaminister Dan Jørgensen, da han bød de udvalgte borgere velkommen til arbejdet i klimaborgertinget i oktober sidste år. Men en rundspørge til partierne om 21 udvalgte forslag fra klimaborgertinget viser, at der kun er flertal for ganske få af dem.

»Det her er noget, jeg synes er meget, meget vigtigt, og det, der kommer ud af jeres diskussion, jeres debatter, det er ikke bare noget, der bliver skrevet ned på et stykke papir og lagt i en stak eller en skuffe et eller andet sted og glemt,« forsikrede klimaminister Dan Jørgensen, da han bød de udvalgte borgere velkommen til arbejdet i klimaborgertinget i oktober sidste år. Men en rundspørge til partierne om 21 udvalgte forslag fra klimaborgertinget viser, at der kun er flertal for ganske få af dem.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
25. maj 2021

Socialdemokratiet ved ikke, hvad det vil med Klimaborgertinget – om det med indsatsen sidste år og i år har udspillet sin rolle, eller om det skal gøres til et permanent forum for folkelig inddragelse i klimapolitikken. Regeringspartiet siger også ’ved ikke’ til mange af borgertingets centrale anbefalinger til regering og folketing.

Det fremgår af Informations rundspørge til alle partiers klimaordførere om 21 af de centrale anbefalinger i den slutrapport med i alt 117 forslag, som klimaborgertinget afleverede til klimaminister Dan Jørgensen (S) og Folketingets klimaudvalg for en måned siden.

Rundspørgen viser, at de to store midterpartier, S og V, begge siger ’ved ikke’ til otte af de 21 udvalgte anbefalinger, og desuden siger begge mere ’nej’ end ’ja’ til de øvrige udvalgte forslag fra borgertinget.

»Et klimaborgerting har et demokratiserende potentiale, men hvis politikerne ikke lytter til det, kan det få den modsatte effekt,« advarer klimasociolog Anders Blok, Københavns Universitet og Klima- og Omstillingsrådet, der har fulgt borgertingets arbejde og studeret resultatet af Informations rundspørge.

Dan Jørgensen: ’Meget, meget vigtigt’

De 99 tilfældigt udvalgte borgere har arbejdet sammen om klimaudfordringen og bud på løsninger siden oktober.

»Det her er noget, jeg synes er meget, meget vigtigt, og det, der kommer ud af jeres diskussion, jeres debatter, det er ikke bare noget, der bliver skrevet ned på et stykke papir og lagt i en stak eller en skuffe et eller andet sted og glemt,« forsikrede klimaminister Dan Jørgensen, da han bød de udvalgte borgere velkommen til arbejdet i oktober sidste år.

»Vi kommer til at diskutere det, der kommer ud af jeres debatter i Folketinget, vi kommer til at diskutere det på Christiansborg, så det bliver taget meget, meget alvorligt.«

Da klimaborgertinget den 29. april afleverede sin slutrapport på næsten 100 sider, understregede en repræsentant for borgerne, Charlotte Hjort, over for ministeren og partierne: »Vi vil have handling med effekt, som kan ses og mærkes nu.«

En nylig evaluering af processen blandt borgertingets medlemmer fortæller, at 80 procent af deltagerne har været glade for projektet og yderligere 12 procent delvis glade. I tråd hermed lyder en af de centrale anbefalinger til politikerne at gøre klimaborgertinget til et permanent organ tilknyttet Klimarådet.

Om sin holdning til den anbefaling svarer Socialdemokratiets klimaordfører Bjørn Brandenborg i Informations rundspørge ’ved ikke’.

»Vi er begyndt at få nogle gode erfaringer med borgertinget som en inddragelsesmetode, som vi selvfølgelig skal tage med os i de videre overvejelser om borgertingets fremtid,« siger han i sin skriftlige uddybning.

Blandt Folketingets øvrige klimaordførere mener alle regeringens støttepartier – Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet – at borgertinget skal gøres permanent. Af de partier fra højrefløjen, som har valgt at deltage i rundspørgen, er det kun De Konservatives Mona Juul, som vil overveje muligheden af et permanent borgerting.

»Jeg er positiv over for borgertinget, men har ikke lagt mig fast på, om det er den bedste måde at inddrage på,« siger hun.

Hverken Venstres Tommy Ahlers eller Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ønsker et permanent klimaborgerting.

»Inddragelse af borgere kan ske gennem den generelle politiske proces i eller uden for partierne. Jeg vil altid gerne mødes med borgere for at diskutere klimapolitik,« skriver Tommy Ahlers i sin kommentar.

Liberal Alliance og Nye Borgerlige har ikke ønsket at deltage i Informations rundspørge.

Lokale borgerting, grøn grundlov?

Klimaborgertinget anbefaler også, at der etableres lokale borgerting i alle landets kommuner. Det støtter Enhedslistens ordfører Peder Hvelplund og Alternativets Torsten Gejl, mens Bjørn Brandenborg godt nok svarer ’ja’ og kalder forslaget spændende, men tilføjer, at »det er selvfølgelig op til kommunerne selv«.

Det samme mener SF’s Signe Munk og De Radikales Rasmus Helveg Petersen ligesom ordførerne for de borgerlige partier.

Klimaborgertinget har også anbefalet en national debat om en grøn grundlov, hvor klima- og miljøansvaret indskrives, så politikerne kan drages til ansvar for klimapolitikken ved domstolene, sådan som det i dag er tilfældet i flere andre europæiske lande. Mens Enhedslisten, SF og Alternativet siger ’ja’ til en sådan grundlovsændring, siger S og De Radikale blot ’ja’ til en debat herom, mens Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti siger ’nej’.

På tværs af partierne er der opbakning til et forslag om en klimaoplysningskampagne via radio og tv, støtte til undervisningsmateriale, foredrag, film, faglitteratur med mere. Kun Rasmus Helveg Petersen og Morten Messerschmidt svarer ’nej’ til dette forslag – den radikale ordfører mener, at »danskerne ved allerede en masse om klima«, mens Dansk Folkeparti ikke mener, politikere skal beslutte, hvad eksempelvis DR skal lave.

På ét enkelt punkt løber klimaborgertinget en – næsten – åben dør ind: Alle partier undtagen Dansk Folkeparti siger ’ja’ til at indføre en drivhusgasafgift. Det har de nemlig allerede aftalt i Folketinget, hvor man nu afventer en ekspertgruppes bud på afgiftens udformning.

S og V ved ikke

Ser man på partiernes holdning til anbefalingerne over en bred kam, tegner der sig et ikke uventet et billede af regeringens støttepartier som de mest grønne og positive over for borgertingets forslag. Særligt Enhedslisten og Alternativet markerer sig ved at bakke op om 20 af de 21 udvalgte anbefalinger. SF og De Radikale siger overvejende ’ja’, men også ’nej’ til blandt andet anbefalinger, der lægger op til centrale beslutninger på bekostning af retten til kommunal eller lokale selvbestemmelse.

På midten skiller S og V sig ud ved mange ’ved ikke’-svar: otte ud af 21. Dertil siger de begge ’nej’, mere end de siger ’ja’ – Socialdemokratiet med syv gange ’nej’ og seks ’ja’ og Venstre med otte ’nej’ og fire ’ja’.

I forhold til dem fremstår De Konservative som lidt mere positiv over for klimaborgertingets forslag med ni ’ja’, otte ’nej’ og fire ’ved ikke’.

Dansk Folkeparti træder i karakter ved at afvise hele 15 af de udvalgte anbefalinger og kun sige ’ja’ til fire.

De mange ’ved ikke’-svar fra de to store midterpartier betyder, at rundspørgen kun kan pege på klar politisk flertalsopbakning til to af de udvalgte anbefalinger fra borgertinget: Forslaget om en oplysningskampagne og det allerede politisk aftalte forslag om en klimaafgift.

Hertil er der opbakning til ’en offentlig debat om muligheden’ for en grøn grundlovsjustering, men ikke flertal for faktisk at ændre grundloven.

Der synes desuden at tegne sig et flertal uden om regeringen, men med Venstres opbakning, for at elektrificere al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer samt taxakørsel senest i 2030. Hvor S-ordføreren er enig i målet for de to førstnævnte sektorer, finder partiet det »sværere at blande sig i privat taxavirksomhed«.

Uenighed internt i blokkene

En af klimaborgertingets anbefalinger, som skiller regeringen fra dens støttepartier, er anbefalingen om, at Danmark skal reducere i sin kødproduktion.

»Det skal ske som en konsekvens af, at flere af landbrugets marker skal omlægges til natur, skov og kløvergræs,« uddyber SF’s Signe Munk. De Radikales Rasmus Helveg Petersen kalder det »en af vore mærkesager til landbrugsforhandlingerne« at reducere kødproduktionen.

Bjørn Brandenborg er ikke enig. Han ønsker ikke at afvikle kødproduktionen, men i stedet udvikle den.

»Vi skal producere smartere og grønnere. Det kræver, at vi investerer i nye grønne teknologier og løsninger inden for landbruget. En teknologi er eksempelvis fedt i foder til køer, som kan reducere udledning af metan fra køers prutter og bøvser,« siger han.

Samtlige oppositionspartier er enige med Socialdemokratiet i, at en reduktion af kødproduktionen er en dårlig idé.

»Jeg ville ønske, vi tidoblede kødproduktion herhjemme, fordi vi er bedst til at gøre det klimavenligt,« noterer Morten Messerschmidt.

Regeringen og støttepartierne synes også uenige om landbrugsstøttens udformning. Borgertinget skriver, at »hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv klimavenlig produktion« – hertil siger støttepartierne ’ja’ og regeringspartiet ’nej’. Bjørn Brandenborg siger dog i sin kommentar, at Socialdemokratiet vil booste landbrugets grønne omstilling ved »at prioritere en større del af den direkte landbrugsstøtte til grønne støtteordninger til blandt andet økologi, miljø og klimavenligt græs, fremme af plantebaserede fødevarer, forberedelse af udtagning af lavbundsjorder med mere.«

Endnu et punkt, der synes at skille S og støttepartierne, er solenergien. Klimaborgertinget vil gøre det »attraktivt at anvende tage til solceller frem for landbrugsjord.« Hertil siger støttepartierne ’ja’, mens S siger ’nej’. Til gengæld kalder DF’s Morten Messerschmidt det »oplagt, at der skal solceller på taget af store nybyggerier. «

Klimaborgertingets anbefalinger deler også partierne i blå blok. Om borgertingets anbefaling af »en national strategi for arealudnyttelse med målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyttes i fremtiden«, siger de tre oppositionspartier tre forskellige ting: Mona Juul bakker op, Morten Messerschmidt siger nej, og Tommy Ahlers ’ved ikke’.

Forsker: Tag anbefalingerne seriøst

Klimaborgertingets medlemmer er udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Alligevel er det endt med, at de på tværs af bopæl, alder, køn, uddannelsesniveau og indkomst er blevet enige om 117 vidtgående anbefalinger. Det siger noget om borgertingets demokratiske potentiale, mener Anders Blok, Klima- og Omstillingsrådet.

»I praksis har akademikeren fra Nordsjælland siddet med landmanden fra Vestjylland og pædagogen fra Fyn og efter seks måneders oplysning og diskussion nået til enighed om 117 anbefalinger til politikerne. Og så er det bare ekstra interessant, at deres anbefalinger mest af alt minder om noget, vi ser fra de mest grønne partier på Christiansborg.«

»Borgerne kigger mod Christiansborg og tænker ’I har jo allerede løsningerne, så hvorfor sker der ikke noget? Få nu lavet den klimaafgift, og kom nu i gang med at udtage flere lavbundsjorde’.«

Anders Blok mener, at klimaborgertingets anbefalinger kan skubbe dagsordenen på Christiansborg i progressiv retning, fordi anbefalingerne er så relativt vidtgående. Blandt andet må partierne nu forholde sig til spørgsmålene om en grøn grundlovsændring og permanente klimaborgerting, der kan skabe mere borgerinddragelse.

»Det tvinger partierne ud af busken, når et tværsnit af danskerne direkte anbefaler sådanne tiltag,« siger Anders Blok.

Han frygter dog samtidig, at klimaborgertinget kan ende med at få næsten den modsatte effekt af den tilstræbte om mere borgerdeltagelse, fordi det fra start har fået et svagt mandat. Regeringen har således ikke villet forpligtige sig til at skulle overtage eller via Folketinget formelt behandle borgertingets anbefalinger.

»Man kan få tanken, at det her med et klimaborgerting mest af alt er en skueproces fra politikernes side, og at de i sidste ende ikke rigtig tager deres anbefalinger seriøst,« siger Anders Blok.

Lytter man ikke til klimaborgertinget, så kan borgerengagement og demokratisk medbestemmelse blive afløst af mismod og forstærket politikerlede, frygter han.

»Hvis vi skal lykkes med omstillingen, kræver det borgernes aktive deltagelse. De store reguleringer skal jo integreres i deres hverdag og skal derfor nødvendigvis mødes af opbakning.«

Information bad oprindeligt klimaminister Dan Jørgensen om også at deltage i rundspørgen, men besvarelsen blev overladt til regeringspartiets ordfører. Dan Jørgensen sagde ved overleveringen af klimaborgertingets rapport i april, at den eksempelvis rummer »gode forslag om mere folkeoplysning og borgerinddragelse. Vi vil se på, hvordan vi kan få nogle af dem med i det udspil til bedre klimaadfærd, vi kommer med inden sommer.«

Ifølge Klimaministeriet er både den formelle håndtering af borgertingets anbefalinger og regeringsudspillet om klimaadfærd på vej i regeringens interne grønne udvalg. Om noget af det når frem til Folketinget og offentliggørelse før sommerferien er uvist.

 
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Socialdemokratiet er et fup Socialdemokratiet. Det eneste ægte parti er Enhedslisten.

Ole Svendsen, Ejvind Larsen, Gitte Loeyche, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Undskyld mig men det er altså også nogle lidt fantasiløse og forudsigelige forslag. IMHO spild af tid..

//Jesper

erik pedersen

//Jesper , forudsigelige fordi det er det der skal til.
Mvh Hanne Pedersen

Ole Svendsen, Ejvind Larsen, Vibeke Olsen, Morten Larsen, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

"Dansk Folkeparti ikke mener, politikere skal beslutte, hvad eksempelvis DR skal lave." Den bemærkning om klimaoplysning kunne jeg ikke stå for, da DF ellers vil have at DR skal dit og dat og ikke dit og dat.

Ole Svendsen, Ejvind Larsen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Ove Junne, Klaus Lundahl Engelholt, Arne Lund, erik pedersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak til Information for denne yderst relevante rundspørge.

Nu må det stå krystalklart for enhver der interesserer sig for klimakrisen hvilke (få) partier, der bør stemmes på ved det kommende kommunalvalg i november.

Og naturligvis ved valg til Folketinget.
(Det kan komme snarligt, hvis regeringen fortsat mener, at det ikke er et "prestigeprojekt" at udrydde fattigdommen i landet, som Peter Hummelgaard kom til at sige..)

nanna Brendstrup, Ole Svendsen, Ejvind Larsen, Vibeke Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Jimmy Hansen, Carsten Munk, Ellen Jeppesen, Inge Lehmann, Ove Junne, gregers hoff, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Jensen, Arne Lund, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Grundig gennemgang - tak, tak - Men det virker næsten som om de to journalister er forbavsede over, at afvisningen - og uvidenhden/dumheden - fra de fleste politikere er så massiv, som her. Der var åbenbart forventning om, at MF'eren tog deres egne grønne initiativer og borgernes anbefalinger alvorligt. Det er jo nok temmelig naivt.

For en snes år siden deltog jeg som repræsentant for NOAH-trafik i Teknologirådets konsenskonference (Det svarer til dagens Borgerting) i det forberedende arbejde om støj i alle dets mange former.
GAnske som her, så havde en gruppe borger arbejdet længe med emnet, og virkelig sat sig ind i emnet - de vidste mere om det end de fleste politikere.
SOm ventet så blev samtlige deres anbefalinger til at reducere støjen fra de mange kilder hældt ned ad brættet.
Politikernes argumenter var: Det er for dyrt - det er urealistisk - det kan ikke lade sig gøre pga. teknologi osv. osv. Fx. forslaget om at sænke støjgrænseværdien ved motorveje har miljøminister Lea Wermelin nylig afvist.
Og så fremdeles.
Med andre ord: Politikerne holder folk for når de nedsætter Borgerting eller gør det muligt for 50.000 borgere at få behanldet forslag i Folketinget. og lign. for de har ikke tænkt sig at følge anbefalingerne.
Så det ender med at folk igen og igen bliver taget i røven - og det er jo det de fleste partier er bedst til.
PS: Bed mærke i et par ting vedr. landbrugsproduktion: Messershit vil fordoble kødproduktionen. Det bliver svært for hvor vil han finde arealet til at dyrke al den dyrefoder, der skal bruges dertil? Her i landet er der ikke mere plads, og så er der vist kun BRasiliens regnskove og Argentina tilbage, men hvad det sker der har aldtrig interesseret Frikadellepartiet.
Dernæst - BRandenborg fra Stupiddemokraterne vil komme fedt i køerne foder. Svinefedt - eller? Nu er køerne jo hard core vegetarer, og mon ikke der vil opstå problemer hvis man propper animalsk fedt ned i en fordøjelsesmekanisme, der fra naturens hånd er designet til planteføde?
Som jeg husker det, var det der gik gallt med kogalskaben for år tilbage. Da havde neoliberalisten Thatcher fået den geniale ide, at fodre engelsek køer med kød- og benmel - og så kunne det jo kun gå galt.
Eller husker jeg forkert?

Ole Svendsen, Ejvind Larsen, Vibeke Olsen, Flemming Berger, Morten Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Ruth Sørensen, Pia Nielsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Ove Junne, gregers hoff, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nej du husker ikke forkert - ellers husker jeg også forkert, da jeg havde samme tanke.

Ole Svendsen, Inge Lehmann, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

»Jeg ville ønske, vi tidoblede kødproduktion herhjemme, fordi vi er bedst til at gøre det klimavenligt,« noterer Morten Messerschmidt.

Er vi osse bedst til at gøre det dyrevenligt?

Ole Svendsen, Vibeke Olsen, Gitte Loeyche, Arne Lund, Inge Lehmann, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er klart, det er pinligt at få udstillet sin uvidenhed offentligt som toppolitiker/direktør/leder, og ydermere at være nødsaget til at tildele almindelige borgere æren for frenskridt i samfundet, der virkelig nytter noget for borgerne.

Kaster det måske gode ben af sig? Får man sit billede på forsiden af Berlingske med et lækkert portrætfoto medsamt et ærbødigt interview? Kommer der flere kroner i støtte?
Er der dividende af projekter, der kan puttes i foret? Er der vennetjenester at indhøste?

Hvis svaret er nej til ovenstående, kan der ikke umiddelbart skabes opbakning til disse løsninger, der dømmes for dyre, for indviklede, for urealistiske eller for utopiske.

Ole Svendsen, Morten Larsen, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
gregers hoff

virkelig flot srbejde af jørgen steen og frederik meldgaard,tak for det,det skal vi huske!

nanna Brendstrup, Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Mogens Kjær, Rune Stilling, Ove Junne, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
gregers hoff

iøvrigt: hvornår skriver Information om Lynetteholm,det er MEGET snart for sent

Steffen Gliese, Arne Lund, Rune Stilling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når ikke engang borgerting kan rykke, må vi ud på gaden.
1. S skal fratages magten i Kbh til kommunalvalget pga bebyggelse af Amager fælled.
2. Borgerting burde brede sig i alle kommuner. Det bør der demonstreres for til efteråret.
3. S har svigtet, så der er ikke andet at gøre end at stemme på EL til næste valg.
4. Der skal ske en selvransagelse i grøn stue, så vi undgår et enormt stemmespild. Hvis alle grønne stemte på EL, ville EL også blive mere grøn.
5. Samtidig skal Pelles Nordiske Socialisme føres frem. Derved vil stalinisterne falde fra, anarkister og nogle autonome, men de kan hurtigt tælles, og hvem vil de så stemme på?
6. Ud på gaden. Vi skal lære at fylde byrummet. Der møder vi også hinanden.

Ejvind Larsen, Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal være ærlige overfor os selv, er der ikke kommet (selvfølgelig) banebrydende forslag fra klimatinget - der står ikke noget, vi på denne debatside, ikke kunne have formuleret efter et par timers debat.

Det handler selvfølgelig om, at de tiltag, klimatinget fremhæver, er helt naturlige tiltag, der ligger lige for at komme med og tiltag, vi som lægmænd, har mulighed for at identificere. Alt andet skal der eksperter til. Dem der tror, at klima er enkelt, tager fejl.

Jeg mener heller ikke, der er reel borgerinddragelse i at invitere 90 danskere med.

Klaus Lundahl Engelholt - Nej da. Frikadellepartiets påståede dyrevelfærd omfatter ikke det industrielle landbrug. Det gælder kun for hunde, katte, småfugle mv.- dvs. alle de dyr man kan sidde og hyggefise resp. græde over, når de vises på en eller anden video.
Læg mærke til partier, der gerne vil have dødsstraffen genindført, men oprøres over en svane, der er frosset fast i isen.
Hvor er det lige vi kender dem fra i det 20. århundredes historie

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Information flyder altid over med anklager om populisme, så hvorfor er der ingen, der taler om at klimaborgertinget per definition er populistisk?

Man forstår, når ultraliberale udskælder populisme, fordi de per definition ønsker at tjene mindretallets interesser mod de folkelige flertal. Det er imidlertid for dumt og ureflekteret, når folk på information insistere på kun at anvende folkelig vilje, som et skældsord.

Vælger man udelukkende at forstå populisme, som en negativ appel til mørke fjendebilleder i folkesindet, så siger man jo også dermed at massedemokrati per definition er suspekt of farligt. En dybt reaktionær attitude, som jeg ville ønske flere herinde reflekterede lidt dybere over.

Populisme i definitionen "Ting jeg ikke kan lide" er desværre lige så udbredt i informations kommentarspor, som det er på JP eller enddog på facebook.

Freddie Vindberg

Gustav Alexander, "Vælger man udelukkende at forstå populisme, som en negativ appel til mørke fjendebilleder i folkesindet, så siger man jo også dermed at massedemokrati per definition er suspekt of farligt. En dybt reaktionær attitude, som jeg ville ønske flere herinde reflekterede lidt dybere over."

Hvordan ved du, at der ikke bliver reflekteret over dette?

Gustav Alexander

Freddie Vindberg,

Hvis der blev reflekteret over det, så ville man forstå populisme som et multifaceteret emne, der også involverede positive visioner for mennesket, der nyder bred folkelig opbakning: Bernie Sanders' ønske om en universel velfærdsstat, Corbyns daværende natinaliseringsprogram, der havde bred opbakning. Det gør man ikke og derfor forbindes populsime kun med vildfarelser om restriktiv politik overfor flygtninge eller fremmehad.

Det er en simpel logisk slutning, man kan deducere sig frem til fordi populisme kun forstås negativt. Klimaborgertinget er eksempelvis enormt populistisk, da det involvere det overvældende folkelige ønske for en mere klimavenlig politik. Men det søger man at "redde" fra populisme begrebet, da populsime kun forstås som negative idealer og de folkelige ønsker for klimavenlig politik jo er positive.

Thomas Andersen

@Freddie

Socialdemokratiet er et fup Socialdemokratiet. Det eneste ægte parti er Enhedslisten.

Dit såkaldte tåbelige ægte parti kunne ikke en gang manne sig sammen til at deltage da borgertinget præsenterede deres forslag. Og da berlingske spurgte til hvorfor de glimrede ved deres fravær, kunne de heller ikka manne sig op til at svare journalisten. Suk.

Pia Nielsen

Eksperimentet havnede som planlagt i trivialitetsfælden

"Trivialitetsfælden.
De valgte politikere er usikre og tøvende i forhold til at lade borgere få indflydelse gennem direkte demokratiske kanaler. En tøven, der enten viser sig som som-om øvelser, hvor borgere bliver inviteret til at deltage, men ikke opnår reel indflydelse. Som "triviel" inddragelse, der ikke rykker ved de mest påtrængende problemer. Eller ved at eksperimenter med direkte demokrati bliver "hegnet ind", så de ikke får betydning de politiske systemers virkemåde og magtfordelingen."
'
Forsker: 'Klimatinget' er fejlslagen demokratisk fornyelse

DEBAT: Det er mere reglen end undtagelsen, at demokratiske eksperimenter falder i trivialitetsfælden. Klimatinget er endnu et eksempel. Men i fire europæiske byer findes gode eksempler på klog demokratisk fornyelse, skriver forsker Anne Tortzen.

https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/forsker-klimatinget-er-fejl...

Demokratisk Fornyelse Interview

https://video.hansreitzel.dk/secret/64256231/d1acd736dde5832830f3137da87...

Ole Svendsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Gustav Alexander, det er stadigvæk et postulat, men opfattelse af populisme, er ganske rigtigt forskelligt fra højre og venstre.

Freddie Vindberg

Thomas Andersen, Enhedslisten gør ikke noget uovervejet.

Eva Schwanenflügel

"Populisme er afledt af det latinske ord populus som betyder "folk". Begrebet bruges om politiske enkeltpersoner og bevægelser, der fremhæver sig selv som talsmænd for det jævne folk, som regel i modsætning til en elite, herunder en politisk, økonomisk eller kulturel elite."
(Wikipedia)

Man skal virkelig gradbøje den definition, hvis et borgerting skal under populismeparaplyen.
Et borgerting er hverken en bevægelse eller en enkeltperson.

Gustav Alexander

Freddie Vindberg,

Nej, forståelsen af populisme er desværre ganske ens fra højre til venstre.

Eva Schwanenflügel,

Det er ikke videre givende for debatten at forsøge at reducere en sociologisk/historisk fejde om vores forståelse af folkelig vilje, til et definitorisk spørgsmål, som wikipedia har det sidste ord i. Hvad skal vi så med humaniora i det hele taget så? Sociologerne kan da bare læse wikipeida! tsk. Man kan hurtigt glemme at begrebet har en historie, og ikke blot er et spørgsmål om, hvad en ordbog eller en artikel på wikipedia siger.

Du kan med fordel tjekke Marco D'Eramos begrebshistorie for konceptet ud. Det er frit tilgængeligt på New Left Review. Det kan også give dig lidt bedre kontekst end wikipedia. Her ser man at begrebet - som alle begreber - har en varierende historie og altid er blevet brugt i en politisk kontekst med et ideologisk mål. Det gør sig også gældende i dag.

https://newleftreview.org/issues/ii82/articles/marco-d-eramo-populism-an...

"Man skal virkelig gradbøje den definition, hvis et borgerting skal under populismeparaplyen.
Et borgerting er hverken en bevægelse eller en enkeltperson."

Selv hvis vi forudsætter din antagelse om wikipedia som starten og slutningen på enhver faglig debat, hvilket jeg ikke tror, at du reelt mener, hvis du tænker lidt over det, så ender den her forståelse af populisme i nonsens.

Såfremt et borgerting ikke er en bevægelse og såfremt wikipedia skal medgives at kun enkeltpersoner og bevæglser kan indeholde populisme, jamen så findes der jo heller ikke populistisk politik, vel? En politik er jo ikke en enkeltperson eller en bevægelse. Nu har vi derved mere eller mindre defineret populisme ud af eksistens. Ikke vældig meningsfuldt.

Jeg håber at du med disse opklarende ord, måske selv kan se problematikken i at forlade sig for ensidigt på wikipedia, eller for den sags skyld en ordbog, Eva.

Thomas Andersen

@Freddie

Socialdemokratiet er et fup Socialdemokratiet. Det eneste ægte parti er Enhedslisten.

...

Thomas Andersen, Enhedslisten gør ikke noget uovervejet.

Mener du i ramme alvor at det er velovervejet når Enhedslisten glimrer ved sit eklatante fravær fra netop et borgerting på et politikområde de påstår betyder åh så meget for dem... Jeg gætter på at du er den eneste som ikke kan se det tragisk komiske i denne optræden.

Freddie Vindberg

Thomas Andersen, de har deres grunde, som der er respekt for.

Gustav Alexander

Freddie Vindberg,

Hvad er deres grunde? Jeg stemmer selv på dem, men helt så loyal en partisoldat er jeg alligevel ikke.

Freddie Vindberg

Gustav Alexander,

"Freddie Vindberg, Nej, forståelsen af populisme er desværre ganske ens fra højre til venstre."

Fuldstændig uenig.

Gustav Alexander

Freddie Vindberg,

Godt at du ikke sådan fornedre dig selv til at bibringe konkret argumentation. Sæt nu det skulle blive til et af de frygtede postulater.

Højre og Venstre er helt enige om, at populisme er noget negativt, der udspringer af leflen for de brede massers mørke/irrationelle ønsker. Sikke dog et syn at have på demokratiet.

Freddie Vindberg

Gustav Alexander,

"Freddie Vindberg,
Hvad er deres grunde? Jeg stemmer selv på dem, men helt så loyal en partisoldat er jeg alligevel ikke."

Hvem er jeg; Mai Villadsen?

Pia Nielsen

Ifølge Anne Tortzen som har forsket i borgerinddragelse er den type borgerinddragelse som klimatinget repræsenterer mere til skade end til gavn for demokratiet.

"det er faktisk de politikere vi har, altså de eksisterende politikere, dem som vi har valgt det er dem der også skal begynde at forstå at de kan udvikle nye måder at være politikere på som er mindre fastlåste i forståelsen af at vi er jo valgt til at representere jer så vi taler først med jer næste gang vi skal vælges igen."

Der skal være en kobling mennem det representative og det direkte demokrati (borgerinddragelsen) og det var ikke tilfældet med klimatinget. Det var en sandkasse hvor nogle borgere kunne udfolde sig og finde på ideer uden det havde nogen konsekvens, uden aftaler om hvad der skulle komme ud af det andet end en brainstorm. En narresut.

Det afspejlede sig i politikernes ringe interesse for resultatet

Gustav Alexander

Freddie,

Sådan snakker du ihvertfald.

Du udtrykker dig selv i deklarativer "Enhedslisten gør ikke noget uovervejet" og "Det er der respekt for" bum. Basta. Jeg håber da at du er højtrangerende medlem af Enhedslistens bestyrelse, for ellers har du ingen grund til at udtykke sig så skråsikkert på deres vegne.

Freddie Vindberg

Gustav,

"Freddie, Jeg håber da at du er højtrangerende medlem af Enhedslistens bestyrelse, for ellers har du ingen grund til at udtykke sig så skråsikkert på deres vegne."

Øv, nu bliver der kastet med mudder.

Gustav Alexander

Freddie,

nogen går dig på klingen og stiller kritiske spørgsmål. Øv, øv, hva? Den offfentlige debat er i sandhed nådesløs.

Freddie Vindberg

Gustav, jeg var lige ude og stikke en gaffel i mit dårlige knæ, og det føles lidt bedre end denne nyttesløse...?

Morten Larsen

Danskerne er klogere og mere pragmatiske end vore politikere. Kig på Schweiz og læg alle de tunge beslutninger ud til folk, vi har jo Nem id, så sikkerhedsmæssigt og administrativt er det piece of cake. Lav Borgerting, indenfor hvert af de politiske ordfører områder, og lad dem stille forslag på lige fod med de folkevalgte. Men lad borgerne stemme. 2 afstemninger og måneden kunne være en begyndelse ?

Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Pedersen

//Jesper , forudsigelige fordi det er det der skal til.

Jeg er temmelig sikker på at de forslag der nævnes vil ikke være nogen gamechanger på nogen måde. Det er generelt tilfældige nedslag, der mangler den strategi og sammenhæng der er nødvendig. Dermed ikke sagt de alle er dårlige men.. debatten mv. er jo noget der er foregået bag lukkede døre. Jeg har ikke set debatprogrammer, på f.eks. DR med det her eller ? Det virker som sådan noget politiker alibi noget.

Og jeg vil da gerne gi mit besyv med om forslagene:
Forslag 1.
Lyder sku som en meget god ide. Lad os få en opdatering af grundloven hvor dette indgår.

Forslag 2-4
Jeg kan ikke se ideen med Klimaråd. Det vil ikke blive et repræsentativt, udsnit af befolkningen. Det bliver dem der har en yderliggående agenda (for eller imod), eller være dem der har tid. Det er ikke nødvendigvis dem vi vil have til at indgå. Langt de fleste vil ikke bruge/have den tid der skal til for at gøre sådan noget seriøst.
Mht. debat i medier. Så er det en rigtig god ide, med folkemøder, debatprogrammer hvor også almindelige borgere kan deltage.

Forslag 5-7
Det er svært at pålægge pensions selskaber noget, med mindre det er ATP, jeg tror helt naturligt at et folkeligt press vil virke. En omlægning af afgifter og skatter der gør at grønne investeringer bedre, er IMHO en klart bedre ide. Det er dog.. ikke nemt at skrue sådan en afgift sammen, da man typisk skal se over hele livscyklen af et produkt.

Forslag 8
Hvorfor skal vi nu til at lave halm og træ selv for at brænde tingene af ?!?! Biogas Ja tak, men nej tak til at futte træpiller, og andet 'ikke affalds' biomasse af. Dette kan/bør kunne klares med skræddersyede afgifter. Det er ikke noget godt forslag, det går ikke langt nok.

Forslag 9
Det er igen for uambitiøst og for specifikt. Her ville det igen være bedre at snakke om emballage, og måske lave en særskilt skat/afgift på dette. Og måske give nogle penge til forskning, selv om det er 30 år for sent. Igen en biobaseret plastik behøver ikke at hjælpe på CO2 regnskabet.

Forslag 10-15.
Her er vi ude i noget der begynder at ligne ekspropriation, det bliver rigtig rigtig dyrt, og frivillighed er og bliver bedre end tvang. Måske skulle man overveje, at kunne lade det største CO2 kredsløb nemlig landbruget, tjene penge på at opbygge muld (lagre CO2 i jorden). Og når man begynder at bruge landbrugsjord, som måske bedre kunne udnyttes til skov og anden bevoksning i stedet for f.eks. hustage til solceller.. så er man sku langt ude.

Forslag 16.
Hvorfor ? Det er ultra specifikt, og ja.. vil være enormt kompliceret, at implementere. Igen, læg flere afgifter på Benzin og Diesel, lav en indfasnings plan for disse afgifter.

Forslag 17.
Tja kun hvis det accelerer en grøn udvikling. Man burde måske regne på det....

Forslag 18.
Jo. det lyder da meget fornuftigt. Men måske skulle det kædes sammen med en faktisk strategi for offentlig transport ? Lige nu har vi X antal systemer, der langt hen af vejen ikke passer sammen, og har redundans og hensigtsmæssighed. Burde man ikke se på om man kunne øge antallet af folk der tager offentlig transport og skabe kapaciteten til disse ? Måske får man mere Klima for midlerne ved tænke sig om ?

Forslag 19
Brrr.. ja måske ? Hvad er effekten af det her ? Og hvorfor ?

Forslag 20.
Ja og nej og Måske. Hvorfor er lokal produktion være et mål i sig selv ? Får vi mere klima for midlerne på den måde ? Risikerer vi ikke at spænde ben for os selv ?

Forslag 21.
Ja, det lyder da måske som en god ide. Men risikerer vi ikke bare at der går Papirarbejde i det ? således at vi står stille indtil man har lavet planer, hørt borgere med videre om sådan 3-5 år ?

Min personlig mening er at vi skal få fingeren ud og komme igang.

// Jesper

Daniel Joelsen

Demokrati og medbestemmelse er en svær ting, når man ikke selv er kommet med ideen.