Fattigdom
Læsetid: 6 min.

Støttepartier op til forhandlinger: Regeringen lever livet farligt, hvis ikke ydelserne hæves

Ydelserne skal hæves permanent. Sådan lyder meldingen til regeringen fra støttepartierne inden forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Enhedslisten har »svært ved at se«, at regeringen kan blive siddende, hvis den laver forlig med Venstre
Regeringens støttepartier kræver, at regeringen tilbageruller de såkaldte fattigdomsydelser. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har ifølge rapporter ført flere tusinder af børn ud i fattigdom.

Regeringens støttepartier kræver, at regeringen tilbageruller de såkaldte fattigdomsydelser. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har ifølge rapporter ført flere tusinder af børn ud i fattigdom.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
21. maj 2021

Hvis ikke regeringen går med til at hæve ydelserne for børnefamilier på kontanthjælp og integrationsydelse, lever den livet farligt. 

Det er beskeden fra støttepartierne op til, at den såkaldte Ydelseskommission inden længe fremlægger sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Anbefalingerne ventes at danne grundlag for politiske forhandlinger om kontanthjælpssystemet. 

Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, understreger, at det er afgørende for partiet, at regeringen vil være med til at afskaffe det nuværende kontanthjælpsloft. Ellers risikerer regeringen at stille sig selv i en »meget alvorlig situation«.

»Regeringen skal leve op til det, der står i forståelsespapiret. Hvis den bryder med det og ikke leverer, så synes jeg, det skal være op til vælgerne, hvad der skal ske‚« udtaler hun med henvisning til det forståelsespapir, som er grundlag for det parlamentariske samarbejde mellem regeringen og støttepartierne. Her står der, at der skal anvises en vej til at afskaffe kontanthjælpsloftet. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Regeringen burde præsenteres for den nyeste forskning på området om udsatte børn, og de alvorlige vanskeligheder økonomisk udsathed medfører senere i et barns liv.

"Oplevelsen af alvorlige økonomiske vanskeligheder i barndommen kan forårsage ukontrollerbar, kronisk stress. 

Dette stressmønster i en barnekrop kan hæmme sund udvikling og senere effektiv læring.

Økonomiske vanskeligheder kan medføre, at barnet mangler basale fornødenheder som mad, tøj og skolebøger, og det øger sandsynligheden for, at barnet vokser op i underprivilegerede og farlige nabolag.

Forskning viser, at denne mængde stress kan hæmme evnen til at træffe beslutninger, hvilket kan have langtrækkende konsekvenser. Det mindsker også sandsynligheden for, at en person opnår positive resultater senere i livet.

Økonomisk stress kan have direkte effekt på biologiske og fysiologiske systemer, der er vigtige for helbredet i voksenlivet.

Disse forandringer risikerer desuden at vare ved, selvom man senere i livet ikke længere er ressourcesvag, hvilket kan kompromittere helbred og adfærd i voksenlivet."

"Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet"
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/svaer-barndom-oeger-risik...

Ikke alene sundheden kompromitteres, det går også ud over muligheden for i det hele taget at etablere sig som samfundsborger, der er i stand til at bidrage med kompetencer og indsats.

Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverne skriver:

"Når Ydelseskommissionen om kort tid kommer med anbefalinger til ommøblering af kontanthjælpssystemet, skal debatten meget gerne foregå på et sagligt grundlag frem for virkelighedsfjerne forestillinger og myter.

Lad mig derfor slå et par ting fast. Hver femte modtager af kontanthjælp har været anbragt i barndommen. Flere end hver tredje havde som barn en sag hos kommunen, de klarede sig dårligere i folkeskolen end deres kammerater, og de har oftere haft forældre på kontanthjælp. 

Læg dertil dem, der er vokset op i belastede familier, men som er gået under det offentliges radar. Vi ved også, at mennesker, der som børn har oplevet blot et enkelt år i fattigdom, klarer sig ringere end andre på afgørende områder, herunder uddannelse og familieforhold."

"Socialrådgivere: Politikerne styrer efter myter om kontanthjælp"
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/socialraadgivere-politiker...

Det giver således ingen mening fortsat at bibeholde fattigdomsydelserne, for det kan overhovedet ikke betale sig hverken menneskeligt eller økonomisk.

Planen om at tvangsfjerne og tvangsbortadoptere flere børn kan trods alt ikke kurere al den elendighed der i de sidste mange år er blevet skabt helt bevidst fra politisk hold.
- Især ikke når mange af de nyfattige netop har været anbragt selv.

Den øgede ulighed og fattigdom skaber kun elendighed, sådan er der intet nyt under solen.

Men selvfølgelig..

På Borgen har man jo længe haft mørklægningsgardiner.

Mogens Holme, David Zennaro, Inge Lehmann, Jørgen Skov Nielsen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Mogens Kjær, Marianne Stockmarr, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Werner Gass, Pia Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, David Adam, Asiya Andersen, Nicolaj Knudsen, Kim Houmøller, Herdis Weins og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi havde et godt system i 80erne, og det skal vi tilbage til.

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Gert Romme og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Børnene er ikke alene om at lande i elendighed i kontanthjælps-afmægtigheden. Det rammer i særdeleshed også voksne. Jeg ved godt, at børns vilkår er er hårdslående argument. Men.. er der nogen OVERHOVEDET som har tænkt på enlige, ikkeforsørgeres vilkår på kontanthjælp? Det er jammeligt. Og det er ikke spor for meget sagt.
Men der er ikke mange, som gider beskæftige sig med denne gruppe. De ar jo ikke så mange og hvad pokker - skulle de hoppe i havnen, er der jo nok ingen der savner dem. Og slet ikke sagsbehandlerne.

Jeg synes det er skammeligt og synd for børnene.
Men medmindre man tilhører den afart af menneskeheden, som mener at den voksne gruppe af samfundets bund selv har valgt deres tilværelse, så vil jeg kraftigt opfordre til, at holde stærkt på, at også de voksne kontanthjælpsmodtagere skal have ret til en anstændig tilværelse.

Ebbe Lindemann, Gitte Loeyche, Susana Ritius, Mogens Holme, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Claus Nielsen, Mette Møhl, Rune K. Rasmussen, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Poul Søren Kjærsgaard, Christian Mondrup, Alvin Jensen, Werner Gass, Birthe Drews, Hans Larsen, Pia Nielsen, Freddie Vindberg, Hans Ditlev Nissen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Sven Elming, David Adam, Per Kortegaard, Nicolaj Knudsen, Holger Nielsen, Kim Houmøller, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og Martin Bæksgaard Jakobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, du har fuldstændig ret.

Fattigdomsydelserne er komplet uanstændige, hvad enten vi taler om børn eller voksne..!!

Min pointe var blot, at fattigdom nedarves og videreføres.

Mogens Holme, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Freddie Vindberg, Gert Romme, Bjarne Andersen, Rune K. Rasmussen, Nicolaj Knudsen, Holger Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Argumentet for at indføre de lave ydelser er jo vendt på hovedet; fordi børn tager skade af at forældrene er på kontanthjælp (fattige) gør vi dem endnu mere fattige for at 'motivere' dem til at 'tage et arbejde' - som om et arbejde bare hang på træerne, lige til at plukke ned for de syge mennesker, der tvinges til at eksistere under et minimum.

Det går så også ud over de enlige, at regeringen og højrefløjen vil straffe 'udlændinge', hvis eneste motiv til at befinde sig i landet påstås at være, at de vil lukrere på vores 'generøse' sociale ydelser..

Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Rune K. Rasmussen

Der findes en del økonomisk velstillede mennesker, for hvem det ikke er nok at være det. De skal også have nogen at trampe på. Det gør de ved at gå ind for ”at motivere andre” på måder, der svarer til at sparke til en hjemløs for at få vedkommende til at finde et hjem.

Det er noget med, at hvis man ikke har særligt mange penge, så kan det på magisk vis, og helt i modstrid med virkeligheden og den slags irriterende faktorer, få en til, pludseligt ressourcestærk, ja faktisk fyldt med gåpåmod, at fare ud i verden, i samfundet og ”finde et job”, hvis man får ENDNU færre penge. For så kan man, underforstået, virkelig deltage i samfundet.

Det er en model, der også kan overføres til andre områder, tænker jeg. Hvis man f.eks. lider af depression og angst, så kan man blive tilbudt en pille, der forårsager yderligere depression og angst for på den måde at blive ”virkelig motiveret” til at kæmpe sig ud af det med al den energi, man nu, helt sikkert, har fået ud af det.

Der findes utallige psykisk syge i Danmark, der hutler sig igennem på kontanthjælp. De er allerede faldet igennem systemet, men de sidder der stadig. Som i en slags depot. Og så kan de f.eks. sidde og se ”Debatten”, hvor en eller anden frisk type fra Liberal Alliance e.l. forsøger at sælge dem (os) et kursus i jobsøgning, hvor vedkommende f.eks. fortæller om, hvor vigtigt det er at føle sig som ”en del af Danmark ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked”. Arbeit macht frei”. Det bliver der ikke sagt direkte, men det opsummerer meget godt monologerne fra disse ”generøse arbejdsgivere”, der peger på træerne, hvor arbejde, den magiske adgangsbillet til at blive et anerkendt menneske ifølge dem, åbenbart hænger i store klaser, og nu skal der bare plukkes. Sådan! (Flot, lille ven, kan man næsten høre dem sige på nedladende/selvforherligende vis)

At der er en mental sundhedskrise i hele verden, det undgås til gengæld. For det fortæller med sikkerhed, at der er noget galt med samfundsmodellen, når så mange mennesker bliver bedt om ”at passe ind” i et konstrueret samfund, de aldrig har meldt sig hverken ind eller ud af. En del menneskers nye livsambition efter at have hørt tilpas længe på disse selvbestaltede orakler ud i menneskesjælens inderste væsen, der ”optimerer deres liv med en ny playstation hvert år” e.l., bliver at ligne dem så lidt som muligt. Måske efter et mislykket forsøg på at tale med dem om deres privilegieblindhed. En privilegieblindhed der efterlyser kloner af sin egen livsstil i samfundet. Måske som en slags pejlemærker i et orienteringsløb, der ikke må være for uoverskueligt at navigere rundt i, når nu CV’et løbende skal opdateres, abonnementet på Netflix skal fornys så underholdningen er i hus, og lidt ”sharing of really empowering, honest photos because: without filters, wow wow wow” på Instagram er blevet uploadet et par gange om dagen.

Der er intet mærkeligt i, at folk bliver psykotiske indimellem i det her samfund, for det er en sund reaktion på et sygt samfund. Et samfund der nogle steder præsenterer sig selv med et lidt for skingert tandpastasmil på såkaldt ”sociale medier”. Evigt optimerende. På vej imod en diamantforet kiste. Bling bling. Bling bling. Strike a pose!

Erik Winberg, Maya Drøschler, Ruth Sørensen, Mogens Holme, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Kent Bajer, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Pia Nielsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar

- Er "alle børns statsminister" egentlig leder af et "socialt" og "demokratisk" parti?
- Og er hun nu egentlig "alle børns statsminister"?

Man kan i hvert fald fastslå, at Mette Frederiksens opfattelse af netop at være "social" og "demokratisk" afviger ganske meget fra den normale opfattelse.

Man kan også fastslå, at Mette Frederiksens opfattelse af, hvad "alle børns statsminister" er, er ligeså pervers.

Endelig kan man fastslå, at Mette Frederiksen er en benhård enevældig leder - nærmest diktatorisk, der ikke giver fagministre ne noget spillerum, men alene foretager alle fagministeriernes "beslutninger".

Endelig kan man konstatere, at det i hvert fald ikke var den politik, Mette Frederiksen og hende parti blev valgt på. Og hvis det var et produkt, ville det faktisk være i lodret strids med Markedsføringslovens bestemmelser. Men for Mette Frederiksen er total lovløshed intet problem - heller ikke mod forfatningen - altså Danmarks Riges Grundlov.

Flemming Berger, Gitte Loeyche, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Kent Bajer, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det nye håbløse spil: find en socialdemokrat... i Socialdemokratiet.

Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Du tager, Gert Romme, afgørende fejl, det var netop denne i høj grad denne politik, Mette Frederiksen blev valgt på. Det er den politik, hendes regering er enig om at føre, der er ikke rigtig grund til at tro, at fagministrene ikke fuldt ud leverer, hvad man er nået til enighed om - og så hvad man bliver nødt til, tvunget af omstændighederne og politikkens og virkelighedens omskiftelser.
Vi får et opgør med de 20 år med laissez-faire liberalisme, hvor politikerne troede, at 'markedet ordner alt', som om markedet er andet end noget, vi har fundet på på et bestemt tidspunkt i historien, og som vi med nødvendighed er nødt til i dag at fratage magten og gøre simpelt instrumentel for de demokratiske beslutninger.
Markedets raison d'être er forlængst overhalet af en materiel realitet, hvor det er absurd at tale om et middel til distribution i en mangelsituation.
Tværtimod står vi der, hvor opfindsomheden i forhold til at styrke interessen med nye produkter, der kan holde væksten ved lige, er tørret uhjælpeligt ud.
Og nu er realiteten, at vi er nødt til at genopfinde mangelsamfundet, hvor vi afstår af nødvendighed, fordi den materielle virkelighed bryder naturlovene.

Det tragiske ved denne regering er, at den består af en generation af politikere, der aldrig har oplevet det socialdemokratiske velfærdssamfund i sin fulde udfoldelse. Derfor er den på mange måder som Platons folk i hulen, der kun kan se skygger på væggen, men ikke kan lodde dybden af den langt større virkelighed, det er affødt af.
Med knæfaldet for liberalismen fik man et umenneskeligt system, der arbejder for alt det værste, mennesker kan være - og hvad vi ser udfoldet i den ubarmhjertighed, der i dag har indfundet sig i lovgivningen, stik imod velfærdens midler og mål for at skabe et samfund, alle kunne være i, bl.a. fordi alle blev intellektuelt rustede til at være i det.

Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Chris Ru Brix, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Noget af det dummeste man kan gøre, er at true med noget som man ikke kan eller vil gennemføre. Så mister man den sidste troværdighed.

Carsten Hansen

Det er mit håb at regeringen besinder sig og laver reelle reformer på området til fordel for fattige børn og for mindre ulighed.

Man kan ikke klandre A for at føre en politik partiet til valg på.
Man kan ikke klandre A for at stå fast på en 1-partiregering; det gik man til valg på.
Men decideret aftalebrud i forhold til forståelsespapiret kan være noget sværere at forklare sig ud af.

Så jeg håber på besindelse hos A. Et valg vil ikke ændre meget rent mandatmæssigt,
og hvis nogen tror det bliver bedre med en borgerlig regering så er det nok temmelig naivt. (Det er der dog nok heller ikke mange her der tror)

Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S.
Jeg ved godt du har hjertet og retfærdighedssansen vel placeret.
Det er brugen af børn i politik, jeg har det svært med. Politikere får vendt sager sådan, at hvis der kan findes nogle børn som det er synd for i en sag, så får sagen fuld opmærksomhed, for ingen vil stå for at gøre noget ondt mod børn.
At opføre sig magtfuldkomment og uanstændigt overfor voksne er der ikke nær så mange stemmer imod. Tag f.eks Israel/Palæstinakonflikten, hvor der tælles døde op i antal voksne og antal børn. Det gør mig rasende. Jeg ved godt hvorfor de gør det på den måde, men jeg bliver stadig gal over, at menneskeliv tælles forskelligt efter deres alder.

Herdis Weins, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Claus Nielsen, Mette Møhl, Inge Lehmann, Martin Mortensen, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak Lise Lotte, det mener jeg også du har ;-)

Ja, jeg er igen helt enig med dig, det er skammeligt at inddele mennesker på den måde i mere eller mindre værdifulde, for det er alle, (hvilket også er ratificeret i Menneskerettighederne.)

Børn misbruges politisk, ganske som 'udlændinge' bliver det, og mange fatter slet ikke, at de love partierne vedtager imod 'de fremmede' eller 'ghettoerne' eller 'de dovne på kontanthjælp' kan ramme dem selv lige i nakken, når de mindst venter det..

Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Området skal tilføres midler. Det nytter ikke noget at omfordele i bunden.

Socialdemokratiet har længe været et borgerligt parti. Og Thotning-regeringen gjorde - klart og tydeligt - i ord og handling endegyldigt op med ideen om at mindske uligheden. Socialdemokraterne satser på middelklassen som i øvrigt også er fløjtende ligeglade med ulighed sålænge de selv bliver fredet. Og det gør de. Det er dem Socialdemokratiet bygger deres vælgertilslutning på. Så regn ikke med noget fra den kant.

Desværre nytter støttepartierne som en skrædder i helvede. Dilemmaet er nemlig at de peger på en Socialdemokratisk ledet regering og jeg oplever faktisk ikke at forskellene mellem en sådan og en venstreledet regering er tilstrækkelig stor. Jeg tror begge lejre bejler til samme middelklasse som er fløjtende ligeglade (uden dog at generalisere - men i hovedtræk).

Jeg overvejer om det taktisk kunne nytte at stemme blankt. For en blank stemme kunne få Socialdemokratiet til at føre en mere gavmild og lighedsskabende politik af frygt for at miste muligheden for at sidde på ministertaburetterne. Men det kræver at mange gør det samme. Jeg er syg og træt af at se venstrefløjen blive trukket ved næsen rundt i manegen af Socialdemokraterne. Målet er for mit vedkommende ved at være nået og jeg er meget tæt på for første gang nogensinde at stemme blankt. Jeg ved det på en måde er desperat, men ærlig talt jeg kan ikke få øje på nogen anden mulighed, og hvis tilstrækkelig mange gjorde det samme, kunne det sætte en skræk i livet på dem. Det ville jeg i det mindste nyde synet af.

"Middelklassen reagerer ikke på stigende ulighed. De socialdemokratiske eliter har accepteret øget ulighed i individualiseringens hellige navn, siger den svenske sociologiprofessor Göran Therborn.
På trods af krisen lever middelklassen stadig et beskyttet og privilegeret liv, og derfor er der endnu ikke kommet rigtig gang i debatten om ulighed, mener Göran Therborn, professor emeritus ved Det Sociologiske Fakultet på University of Cambridge" (juni 2015)
https://www.kommunen.dk/artikel/middelklassen-reagerer-ikke-pa-stigende-...

Nedenstående også fra 2015. Jeg kan stadig ikke få øje på nogen alliance for lighed. Hvis nogen herinde kan se nogen så vil jeg meget gerne blive oplyst derom.

"Der er behov for en ny alliance for lighed
Indignationen over den økonomiske ulighed slog bredt igennem i kølvandet på finanskrisen. Men hvis indignationen skal blive til forandring, er det nødvendigt med en ny alliance, siger sociologen Göran Therborn"
https://www.information.dk/moti/2015/04/behov-ny-alliance-lighed

David Zennaro, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Pia Nielsen
Jeg er bange for at blanke stemmer ikke gør hverken fra eller til.
Vi har valget, i Dk, mellem 2 partier af så godt som samme observans og menneskesyn, men med forskellige farver slips.
Vi andre amatørpolitikere og journalistik-læsere.. vi må prøve at få så godt et liv og hjælpe hinanden og tage vare på miljøet, så godt vi formår.

Vi kan ikke stemme eller u-stemme os ud af uligheden. Det er forsøgt gennem 100 år og det bliver ikke bedre, tværtimod.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Desuden vil blank-stemmer fra venstrefløjen jo ikke gå ud over socialdemokratiet, kun SF og EL.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
johnny volke

@Rune K Rasmussen 23.51
Som skrevet ud af mine egne tanker. Helt enig i dine medlevende betragtninger og beskrivelser.

Pia Nielsen

Men jeg oplever hverken SF eller EL gør fra eller til, så min konklusion er sådan set at der skal en form for chok terapi til for at få Socialdemokraterne til at levere. I USA er det tydeligvis yderfløjen, Trumptisterne, der skræmmer demokraterne. Venstrefløjen plejer de nemlig at kunne håndtere uden problemer.

Vi kan selvfølgelig hjælpe hinanden i civilsamfundet, men der lever vi adskildt i enklaver bestemt af indkomst og boligpriser. Det er som at bede de skaldede at trække sig op ved håret. Det kræver en form for organisering og mobilisering fra bunden og det har heller aldrig rigtig lykkedes uden den alliance som Göran Therborn omtaler. Og den ser jeg ikke nogen steder i dag.

Resultatet af den førte fordelingspolitik er jo netop at mange bliver syge. Angst og depression har længe været i stigning, og flere og flere oplever at leve i konstant utryghed. Det er temmelig svært at yde hjælp ud over at lytte med de små resourcer der er til rådighed og med de mange der er sidder med følgevirkninger af den fattigdom som er påført år ind og år ud på trods af en venstrefløj som ikke har formået at dæmme op for udviklingen men snarere har tilpasset sig .

Hørte Slotsholmen på P1 i går fremføre den teori at Socialdemokratiets nye udspil på klimaområdet slet ikke skal tillægges støttepartiernes pres på regeringen en betydning. Det har hele tiden været regeringens mål. Ved først at spille ud med et uspiseligt forslag, og efterfølgende komme med det de hele tiden har kalkuleret med, kan støttepartierne få lov til at fremstå som dem der fik indført en forbedret, omend stadig mangelfuldt klimapolitik. Dette spørgsmål tror jeg i øvrigt at store dele af middelklassen tillægger mindre betydning, og med denne taktik beroliger Socialdemokraterne den minoritet der evt. tillægger spørgsmålet en større betydning, i det mindste nok til at de bliver i båsen. Den kloge narrer den mindre kloge. Men det er på den anden side også en win-win sag som gør politikerne på venstrefløjen glade for så kan de få lov til at fremstå som handlekraftige i vælgernes øjne.
'
Jeg har efter flere år af samme skuffe mistet den sidste rest af tillid til dette system så jeg trækker nok blankt alligevel.

David Adam, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Beklager, Pia, men Sofalisten kan først bruges den dag den må stemme i tinget. P.t. virker det ikke at den er blevet næststørste arbejderparti.

Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Måske et stem blankt-parti?

De blanke stemmer ville så fylde op i folketinget og være helt synlige.

Pia Nielsen

Stem blank partiet

Kurt Nielsen

Pia Nielsen
Det er et glimrende forslag. Er du en af dem der stiller op? Så vil jeg lade være med at stemme.

Rune K. Rasmussen

@johnny volke

Tak skal du have. Det er jeg glad for at høre.

Pia Nielsen

Du mener stemme på "Stem -blank partiet"?

Jo, hjælper du så med opstillere. Jeg regner med at blive skiftevis lynchet og latterliggjort i medierne. Jeg har desværre ikke skærmtække så vi kommer til at finde en gerne yngre modig person med gennemslagskraft som frontfigur. Gerne en stand-up comedian. Alt er politisk teater nu om stunder så det kan vi godt lade os inspirere af ;-)

Der er en logisk kortslutning i begrebet "den sociale arv".

Man vil gerne give børn og unge den bedste mulighed for social mobilitet. Når man kigger på årsagerne til den sociale arv, kan man se at udsatte mennesker mangler uddannelse og arbejde, og derfor bliver løsningen på den sociale arv at presse folk i arbejde ved at stresse dem mest muligt. På den anden side er det efterhånden ret tydeligt at årsagen til at børn og unge fastholdes i sociale problemer ofte at deres forældre er stressede, og derfor ikke har overskud til at give børnene den nødvendige opmærksomhed og omsorg.

Som andre påpeger er der en sammenhæng mellem fattigdom og børns psykiske mistrivsel. Men forskning peger altså på at fattigdom ikke nødvendigvis påvirker børns udvikling. Det er (ifølge forskningen) kombinationen af fattigdom og stress, som giver forældre det manglende overskud til at give deres børn den omsorg, som er forudsætningen for at børn udvikler de kompetencer, der gør social mobilitet mulig.

Regeringens ønske om at hjælpe børn og unge, men samtidig undgå at en højere offentlige ydelser forhindre "at det kan betale sig at arbejde" er derfor en selvmodsigelse.

Når man tager udgangspunkt i at f.eks ledighed er et valg, og at ledige mennesker derfor skal motiveres (økonomisk) til at arbejde med bla.a. henblik på at formindske den sociale arv, så stresser man forældrene og skaber forudsætningen for børnenes psykiske mistrivsel, hvilket netop resulterer i den (negative) sociale arv. Måden at bekæmpe den sociale arv på (at stresse forældrene økonomisk) bliver hovedårsagen til den sociale arv.

Det er ironisk at netop Mette Frederiksen, som har stået bag de mest "stressende" reformer på beskæftigelsesområdet også kalder sig "børnenes statsminister". Hendes menneskesyn og politik skader de børn, hun giver udtryk for at ville hjælpe.

Når man slår begrebet "den sociale arv" op i gyldendals psykologisk-pædagoisk ordbog, står der: "Barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder."

I tråd med Mette Frederiksen (og fleste andre politikeres menneskesyn) er årsagen til den sociale arv først og fremmest forældrenes personlighed. Manglende social mobilitet skyldes altså at forældrene er dårlige mennesker. Voksende ulighed skyldes at forældrene er dårlige mennesker. Det handler ikke om hvilke muligheder, disse mennesker har, men hvilke valg de træffer. Ens personlighedstræk er ikke det samme som ens kompetencer. At man har en psykisk eller fysisk lidelse er jo ikke et personlighedstræk. Det er et problem, man forsøger at løse, en udfordring, man forsøger at leve med. At være ordblind, have koncentrations-problemer eller at være stresset, er ikke nødvendigvis et personligheds-træk. At være amoralsk, doven eller kriminel ER personlighedtræk. Det er valg man træffer, baseret på de værdier og holdninger man har…

Når den sociale arv opfattes som nedarvede personlighedstræk, så bliver den sociale arv et spørgsmål om hvilke værdier og holdninger som udsatte mennesker har og giver videre til deres børn. Det er ikke længere et spørgsmål om hvilke udfordringer og problemer, som de har brug for hjælp til at håndtere.

Ja, måske jeg flueknepper, men det tilbagevendende mantra om at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal man fastholde de offentlige ydelser på et niveau, som presser og stresser ledige til at VÆLGE at arbejde, er netop opfattelsen af den sociale arv som et spørgsmål om dårlige personlighedtræk, i stedet for at opfatte den sociale arv som konsekvensen af problemer og udfordringer, som man skal hjælpe udsatte (ligesom alle andre borgere) med at håndtere.

Begrebet den sociale arv er en nordisk opfindelse, og tilsyneladende det begreb, som bliver brugt oftest i diskussioner om sociale problemer. Hvis begrebet dybest set handler om at udsatte mennesker er udsatte pga af deres personlighed, og man skal skærme børn imod deres forældres personligheds-træk, så er begrebet måske årsagen til at uligheden vokser, børn og unges psykiske mistrivsel vokser, og den sociale mobilitet er værre i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os selv med.

Om ikke andet, så er det den største fallit-erklæring fra det velfærdssamfund, vi tror giver alle de samme muligheder for social mobilitet.

Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

David Adam
Ja.
Udgangspunktet er at mennesker skal/kan vælge at arbejde. Derfor sender man dem ud som praktikanter og i arbejdsprøvninger uden de store muligheder for at sige nej tak og sørger også for at der foregår på arbejdsmarkeds-undergravende arbejdsvilkår.
Det en kæmpe falliterklæring og dybt absurd.

Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Herdis Weins og David Adam anbefalede denne kommentar

- Eva

Virkelig god artikel, du henviser til. Tak for det.

Peter Olsen

Men hør, der er ingen politikere der siger at de ønsker mere fattigdom, ej hellere at uligheden skal vokse. Men det er det de skaber vha. lovgivning. Med andre ord handler deres udtalelser ikke så meget om virkeligheden eller hvad de tror på.

Tag ikke fejl, større ulighed og flere fattige er målet. De forskellige mantraer, såsom at "Det skal kunne betale sig at arbejde", er den hjernevask der skal til, for at få politikken gennemført.

Hvis Socialdemokratiet ikke er sociale, hvad er de så? Socialdemokratiet, Danmarks nyliberale parti, har nu i to år nægtet at opfylde forståelsespapiret, det havde hun aldrig tænkt sig at gøre. Hun vil magten for enhver pris.

Mette ulighedens forsvarer gør intet ved uligheden, fattigdommen, boligapartheid, klimaforandringerne, intet af de ting har det været intentionerne at tage sig af. Hvis ikke andre skubber bag på, rører Mette sig ikke ud af stedet.

Ved det forestående Folketingsvalg vil alle politiske partier fare over til venstrefløjen i de tre uger det varer for at synes sociale. Mette Frederiksen vil overhælde Christiansborg med rød maling i ren social-nostalgi, desperat efter at beholde magten, men Thorning-regeringens korte regeringsperiode spøger.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Social arv blandes sammen med social mobilitet, men de har ikke noget med hinanden at gøre. Social arv er en som regel trist undertrykkelsesmekanisme, hvor samfundet ikke formår at række ud med de universelle midler, især skolegang, at hjælpe omsorgssvigtede børn, så der rådes bod på deres forældres eller værges uformåen.
Social mobilitet er at flytte sig i hovedreglen opad i samfundet, mest igennem uddannelse og næsten efterhånden kun teoretiske sådanne.
Dette sidste er en grov fejludvikling af det socialdemokratiske samfund, der reelt i sin urform giver folk mulighed for at leve udmærket på det niveau, deres forældre indtog, hvis vi netop ikke taler om dysfunktionelle familier.
Social mobilitet har i næsten alle vestlige samfund ført til en overproduktion af samfundsvidenskabsfolk, som det efterfølgende er en fagligt solidarisk byrde for de allerede uddannede fagfæller at opfinde job til. Til gengæld nedprioriteres stillinger, der kræver en reel faglighed, fordybelse og indsigt - ikke blot på akademisk niveau, men på alle planer i samfundet. Resultatet er kendt siden Oldtiden, og vi gengiver det med det ahistoriske (og utilsigtet diskriminerende) 'for mange høvdinger og for få indianere'.
Det klassiske velfærdssamfund satte den økonomiske overklasse under pres for ordentlige vilkår for de ansatte ved dels at tilbyde en alternativ beskæftigelse indenfor de offentlige institutioner, dels at kompensere dem ved manglende efterspørgsel af deres arbejdskraft. - Det blev for meget af det gode under 80ernes lange arbejdsløshedsperiode, og et acceptabelt kompromis opstod med ansættelsen i periodiske job på ordinære overenskomstvilkår. Det burde man aldrig have forladt.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og David Adam anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"Der må gives den opvoksende generation de bedst mulige vækstbetingelser. Børnetilskud må have en sådan størrelse, at såvel familier med børn som enlige forsørgere værnes mod social forringelse af levevilkårene, og børnene mod økonomisk utryghed under deres opvækst."

Vejen Frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar