Tænketank: Regeringens model for at fastholde masseovervågning er uholdbar

Opgaven for Justitsministeriet ser ud til at have været klar: Hvordan kan vi få den maksimale masseovervågning af danskerne uden med sikkerhed at bryde EU-retten.

I slutningen af marts fremlagde ministeriet en såkaldt lovskitse, som i løbet af i år skal blive til et egentligt lovforslag, der efter planen kan træde i kraft den 1. januar 2022.

Men ifølge den juridiske tænketank Justitia er det stærkt tvivlsomt, om missionen er lykkedes. For på en række punkter lægger lovskitsen op til nogle regler, der »med overvejende sandsynlighed« vil »medføre, at Danmark vil blive dømt ved en eventuel sag for EU-domstolen,« konkluderer tænketanken i en ny analyse.

Baggrunden for, at Danmark skal have nye logningsregler, er, at EU-domstolen ikke mener, man kan tillade såkaldt »generel og udifferentieret logning« af hele befolkningens data for at kunne bruge den til at bekæmpe kriminalitet. Det har domstolen efterhånden slået fast i flere domme.

I det nuværende system bliver der logget oplysninger om alle danskere med en mobiltelefon. Det drejer sig om oplysninger om, hvem de ringer og sms’er til, samt hvilken mast de forbinder til på det pågældende tidspunkt. Oplysningerne gemmes i et år.

Resultatet er, at der bliver lagret detaljerede oplysninger om borgernes sociale kontakter og bevægelsesmønstre, og det er et så alvorligt indgreb i retten til privatliv, at EU-domstolen i december 2016 for alvor satte foden ned med den såkaldte Tele2-dom.

Ingen uafhængig instans

Det var netop Tele2-dommen fra 2016, der fik regeringen til at anerkende, at den danske masseovervågning var ulovlig. Men alligevel har skiftende regeringer længe fastholdt at fortsætte med stort set samme koncept.

Argumentet har været, at der var en diskussion i gang i EU, samt at der var flere andre sager på vej for EU-domstolen, hvor grænserne mellem borgernes ret til privatliv og statens ret til at overvåge ville blive behandlet.

Desuden mener regeringen nu i en dom fra oktober 2020 at have fundet støtte til nye regler, der i vid udstrækning gør det muligt at fastholde en meget høj grad af overvågning i en årrække. Det fremgår af den føromtalte lovskitse.

Den såkaldte ’La Quadrature-dom’ åbner op for, at stater kan have en generel og udifferentieret logning – det vil sige logning af alle borgere uden undtagelse – i ekstraordinære situationer, hvor der vurderes at være en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

I lovskitsen lægges der op til, at denne vurdering skal basere sig på Center For Terroranalyses (CTA) årlige vurderinger af terrortruslen med inddragelse af andre efterretningstjeneser. CTA har siden 2014 ment, at terrortruslen netop har været »alvorlig«.

Men ifølge direktør i Justitia Jacob Mchangama er denne model problematisk, blandt andet da CTA reelt hører under Justitsministeriet. Der er altså ikke tale om en uafhængig instans, men tværtimod en instans med nogle meget klare incitamenter til at sikre, at overvågningen består.

»Det vil betyde, at PET’s ene arm skal afgøre, om PET’s operationelle arm skal have mulighed for at bruge overvågning, som de siger, de er helt vildt afhængige af,« siger Jacob Mchangama.

»Det er problematisk, at man basalt set lader det være op til statens egne organer at beslutte det, og der ikke er nogen uafhængig instans indover.«

At bruge CTA’s vurdering er ifølge Jacob Mchangama også problematisk, da det er en vurdering af et mere generelt trusselsbillede, som har været gældende i en årrække. Dermed vil den generelle og udifferentierede logning – stik imod EU-dommen – antage systematisk karakter og blive hovedreglen, påpeger han.

Et andet problem handler om, at ministeriet i lovskitsen lægger op til ikke bare at bruge de indsamlede data til netop trusler mod statens sikkerhed, men også til brug for efterforskning af grov kriminalitet.

»Det er meget belejligt, for så er vi derhenne, hvor der reelt set ikke er nogen forskel i forhold til de nuværende regler,« som Jacob Mchangama konstaterer.

Man vil altså anvende data indsamlet til et formål (terror) til et andet (grov kriminalitet). Det er noget, ministeriet finder støtte til ved en række henvisninger til dommens præmisser. Men ifølge Justitia vil en sådan ordning være »i direkte strid med EU-domstolens praksis«.

Retssag starter i dag

Ud over at danne grundlag for den lovgivning, som ifølge Justitsministeriet skal træde i kraft næste år, ser lovskitsen også ud til at blive central i en retssag, der begynder onsdag i Østre Landsret.

Her har aktivister i Foreningen imod Ulovlig Logning lagt sag an mod staten for at stoppe den ulovlige logning. Aktivisterne startede tilbage i 2018, men Kammeradvokaten har argumenteret for, at der først skulle falde dom i en række EU-sager, og derfor er sagen ikke kommet for retten før nu.

Påstandene fra Foreningen imod Ulovlig Logning er dels, at det har været ulovligt, at staten har opretholdt logningsreglerne, og samtidig at de ikke har reageret hurtigt nok på dommene fra EU.

I Kammeradvokatens nyeste processkrift kan man se, at lovskitsen bliver brugt til at argumentere for, at det var helt berettiget, at staten ventede på udfaldet af ’La Quadrature-dommen’ i oktober 2020, og at ministeriet er på vej med nye regler, der vil løse problemet med, at de nuværende regler er ulovlige.

»De bruger lovskitsen til at argumentere for, at de har taget hånd om problemet. At det godt kan være, at den gamle lovgivning ikke holder længere, men at der nu er den her lovskitse, der retter op på det,« siger Jacob Mchangama.

Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, er ikke i tvivl om, hvad sagens udfald vil blive.

»Vi kommer til at vinde. Spørgsmålet er, om landsretten er enig i, at man kan anvende EU’s menneskerettigheder direkte i Danmark,« siger han.

– Hvad vil konsekvenserne så være for logningen?

»Den må stoppe med det samme. Når vi ved, hvornår dommen er klar, så vil vi booke en tid i fogedretten, så vi kan køre ud og destruere alle de loggede data hos teleselskaberne. Så sikre er vi på at vinde.«

– Men hvis staten taber, kan de så ikke bare indføre en ny logning ud fra lovskitsen fra den 1. januar 2022?

»Jo. Derfor håber vi på, at landsretten trækker en streg i sandet over for politikerne og formulerer sig på en måde, så der ikke bare kan indføres den samme logning med et nyt navn,« siger Rasmus Malver.

Information har forelagt Justitias kritik for Justitsministeriet. Ministeriet henviser til, at lovskitsen er blevet delt med en række aktører som led i forberedelsen af selve lovforslaget, der forventes fremsat til oktober.