Det vakte opsigt, da Rwandas udenrigsministerium på Twitter delte en række billeder af to danske ministre, nemlig udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), og minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen (S).
Nu er resultatet af besøget så offentliggjort i form af to såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) – altså rammeaftaler for et samarbejde mellem de to lande, der ikke er juridisk bindende. Målet er for den af de to aftaler, der vedrører Tesfayes ministerium, at skabe »en mekanisme« for et samarbejde om asyl og migration mellem Danmark og Rwanda.
Men aftalen giver på ingen måde svar på, hvordan regeringen helt præcist har tænkt sig, at et eventuelt modtagecenter i Rwanda skal fungere, siger Stinne Lyager Bech, der er policychef hos Amnesty Danmark.
»Ifølge aftalen vil man indgå et samarbejde med nogle hensigter om at gøre op med, hvordan asylsystemet og migration fungerer i verden. Den svarer ikke på, hvem der har jurisdiktion i området, eller hvordan menneskerettighederne skal sikres,« siger hun.
»Vi er på ingen måde blevet klogere på, hvordan regeringen specifikt forestiller sig, at det skal kunne lade sig gøre.«
Dansk Flygtningehjælp påpeger, at der ikke foreligger nogen konkret viden om et modtagecenter i et tredjeland. Heller ikke i Rwanda.
»Uretfærdigt og uetisk«
Aftalen beskriver, hvordan Rwanda har huset hundredtusindvis af flygtninge, primært fra Congo og Burundi, og at det afrikanske land har underskrevet og tilsluttet sig de vigtigste konventioner, der har til formål at sikre gode forhold for flygtninge.
Det understreges også, at Danmark finder det nuværende asylsystem »uretfærdigt og uetisk, idet det tilskynder børn, kvinder og mænd til at tage ud på farlige rejser langs migrationsruterne, mens menneskehandlere tjener formuer«.
»Det er også den danske regerings vision, at behandlingen af asylansøgninger skal finde sted uden for EU for at bryde den negative incitamentsstruktur i det nuværende asylsystem,« lyder det i aftalen.
Samarbejdet mellem Rwanda og Danmark vil ifølge aftalen overordnet set være fokuseret på at styrke Rwandas asyl- og flygtningesystem. Som eksempel på en række samarbejdsformer nævnes blandt andet teknisk assistance fra danske eller andre eksperter inklusive »udstationering, udstyr, infrastruktur, ID-styring og biometrisk registrering«. Derudover vil Danmark yde økonomisk støtte til »de identificerede samarbejdsaktiviteter«.
Aftalen har som udgangspunkt en levetid på tre år, hvorefter den automatisk fornyes i en lignende periode, medmindre en af de to parter vælger at ende samarbejdet.
Tesfayes ændring
Den nye aftale skal ses i lyset af et ændringsforslag fra Mattias Tesfaye til udlændingeloven, der skal førstebehandles i Folketinget torsdag.
Vedtages ændringen, vil det være muligt for Danmark at overføre spontanflygtninge, altså personer, der kommer til Danmark og ønsker asyl, til et andet land, som vil stå for asylbehandling og indkvartering. Det vil altså sige, at de pågældende flygtninge kan ende med at blive bosiddende i modtagerlandet.
Det er Udlændingestyrelsen og sidenhen Flygtningenævnet, der skal foretage en vurdering af, om det kan lade sig gøre. Her skal de to instanser i hvert eneste tilfælde vurdere, om overførslen kan ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Men det kræver selvsagt, at der foreligger en bindende overenskomst med et land – for eksempel Rwanda. Overenskomsten skal sikre, at internationale konventioner overholdes, og der skal derudover etableres et uafhængigt overvågningsorgan, der skal sikre, at modtagerlandet lever op til de krav, der følger af aftalen.
Desuden skal overenskomsten definere, om det skal være danske eller rwandiske embedsmænd, der står for asylvurderingen.
Policychef Stinne Lyager Bech efterspørger viden om, hvordan den danske stat skal sikre menneskerettighederne, hvad der skal ske, hvis de ikke overholdes, og hvordan Danmark vil sikre forholdene for flygtninge i et land, der ligger »tusindvis af kilometer væk«.
»Det handler jo også om, at hele systemet om beskyttelse af mennesker på flugt er baseret på et fælles internationalt ansvar, og hvis man forsøger at eksportere sig fra det, underminerer man jo hele det system. Hvordan sikrer man sig så, at andre lande skal overholde det, hvis et rigt land som Danmark ikke gør?« spørger hun.
Den seneste rapport fra Amnesty International om menneskerettighedssituationen i Rwanda konkluderede, at der var sket »begrænset fremskridt« i niveauet af respekt for ytringsfriheden. Samtidig viste rapporten dokumenterede tilfælde af tvangsforsvindinger, mistænksomme dødsfald under tilbageholdelse og vilkårlige anholdelser. Hvad angår situationen for flygtninge opfordrer Amnesty International til mere åbenhed, fordi viden på området er sparsom.
Mattias Tesfaye mener, at Rwanda »går forrest i forhold til, at Afrika skal løse sine egne problemer«, og at den tilgang fortjener ros.
»Jeg er opmærksom på, der også er kritik af landet. Men Rwanda har selv foreslået, at vores samarbejde også skal handle om menneskerettighedsområdet. Det er vi glade for, og det vil vi aktivt følge op på,« siger han.
En ikkeeksisterende aftale
Som Information tidligere har beskrevet, haglede kritikken ned over Tesfayes oprindelige lovudkast fra blandt andet Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Amnesty, der alle var bekymrede for flygtningenes rettigheder. Flere af de humanitære organisationer efterspurgte mere klare beskrivelser af, hvordan ordningen i praksis skal føres ud i livet.
»Hvordan vil den nærmere udformning af modtagefaciliteterne se ud? Hvordan vil forholdene være for dem, som anerkendes som flygtninge? Og hvordan forventes tilbagesendelse og behandling af dem, som ikke anerkendes som flygtninge, at blive?« spurgte Dansk Flygtningehjælp dengang.
Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, fortæller, at aftalen, som den ser ud nu, ikke indeholder noget konkret i forhold til udformningen af et modtagecenter i Rwanda. Flygtningehjælpen anser fortsat et modtagecenter i et tredjeland for at være en dårlig idé, da risikoen for alvorlige menneskerettighedskrænkelser af asylansøgere og flygtninge ifølge organisationen vil være meget høj.
Generalsekretæren bekymrer sig desuden for uklarheden i, hvordan et eventuelt asylcenter i et modtagerland helt konkret skal administreres – herunder Danmarks juridiske ansvar for varetagelsen af flygtninges rettigheder.
»I og med der stadig ikke er nogen aftale med noget land om et modtagecenter, er det klart, at vi ikke har fået svar på denne del – og det er sådan set også et af vores overordnede kritikpunkter af det lovforslag, der førstebehandles torsdag. Nemlig, at der skal tages stilling til en aftale, som endnu slet ikke eksisterer,« siger generalsekretæren.
Mattias Tesfaye maner dog til ro om en eventuel aftale.
»Jeg kan berolige kritikere med, at ordningen om at overføre asylansøgere til et tredjeland selvfølgelig kommer til at ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det vil være en forudsætning for en aftale med et tredjeland,« siger han.
Ironisk nok har Israel allerede forsøgt sig med Rwanda som asylland.
Måske var det netop, da statsministeren rejste ned og besøgte Netanyahu, at hun fik tippet om Rwanda, siden Israel sagde nej til asyllejre?
I så fald undlod den israelske premierminister at fortælle, hvor galt det gik, da Israel selv forsøgte sig som asyludbyder:
"Asylansøgernes valg mellem fængsel eller en billet til Afrika var ikke i tråd med israelsk lov, og landets højesteret afgjorde i april 2018, at Israel var nødt til at overvåge asylansøgernes velbefindende i Rwanda.
Ifølge israelske medier fik udsigten til israelske flygtningeinspektører i landet Rwanda til at trække sig fra aftalen, men det er ikke officielt bekræftet.
At aftalen med Rwanda var kuldsejlet stod dog fuldstændig klart, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kunne fortælle sine følgere på Facebook, at Israel ikke længere ville tvinge asylansøgere til Rwanda, fordi landet havde bøjet sig for internationalt pres, blandt andet fra EU og den amerikansk baserede borgerrettighedsorganisation New Israel Fund.
Da Israels nationale tv-station, Kan 11, tog kontakt til Rwanda for at få nogle flere detaljer om den hemmelighedsfulde aftale, som de to lande havde indgået, lød svaret fra Rwandas udenrigsminister:
- Der var aldrig en aftale med Israel, hverken skriftligt eller verbalt.
Men det er der med Danmark.
Vi ved endnu bare ikke, hvad den fører til."
"Planer om at sende asylansøgere til Rwanda er forsøgt af Israel. Det endte ikke så godt"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-05-04-planer-om-at-sende-asylansoeger...
Tænk at man som dansker skal håbe på, at Danmark, Regeringen og Mattias Tesfaye ikke bare får den omgang verbale bank og kontante kritik de fortjener ved den kommende eksamination ved FN menneskeretsudvalg, men at Danmark faktisk dumper!
Rwanda eller Karup og Holstebro.
Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, udtalte i aftes til TV2 News:
1. Asylcentre i tredjelande vil stadig nødvendiggøre, at ansøgerne kommer til den danske grænse.
- Derfor vil asylcentre i udlandet ikke forhindre, at flygtninge drukner på vej over Middelhavet.
- Flygtninge kan ikke direkte søge asyl i fx Rwanda. Ihvertfald fremgår det ikke af lovforslaget.
2. I lovforslaget siges der intet om:
- Hvordan modtagefaciliteterne skal se ud?
- Hvordan flygtninges rettigheder skal beskyttes?
- Hvad der sker med mennesker, der får tilkendt asyl, hvor skal de fx bo og arbejde?
(Sociale rettigheder iflg Menneskerettighedskonventionen)
- Hvad med dem, der ikke tilkendes asyl, skal de så have mulighed for at rejse andre steder hen, eller bliver de tilbageholdt mod deres vilje, evt fængslet?
3. Lovforslaget risikerer at underminere det flygtningesystem vi har, som lægger op til at der tages et globalt ansvar- at alle lande bidrager.
- Der er idag 26 millioner flygtninge over verdens grænser, det er mange, men ikke for mange, hvis vi alle sammen bidrager.
- Danmark har ressourcer til at hjælpe, og bør derfor tage opgaven på sig, også fordi de allerfleste flygtninge huses af fattige lande: 85% flygtninge huses i udviklingslande
- Udviklingslandene vil se til bl.a. Danmark, og sige "I må også løfte jeres del af ansvaret"
4. Andre lande har haft store problemer med at oprette asylcentre andre steder, fx Australien og Israel, og de græske hotspots på øerne, hvor ude af øje bliver ude af sind.
- Der er risiko for at menneskers rettigheder krænkes; de frihedsberøves, sagsbehandlingen forsinkes, man har ikke adgang til lægehjælp eller skole, man har ringe adgang til juridisk rådgivning
5. I øjeblikket har Danmark det laveste antal flygtninge siden 1994, omkring 1500.
Marianne Jespersen, ja, det bliver nok ikke en udsøgt fornøjelse at blive bedømt i år.
Nedenfor er en oversigt over Danmarks eksaminationer ved FN:
https://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/menneskerettigheder/danmark...
Ja, der er al mulig god grund, til at håbe – og arbejde for - at Danmark dumper til en kommende eksamination i FN-sammenhæng.
Bl.a. derfor et det opmuntrende, at der er så meget international omtale af de danske politikker vedr. statsborgerskab, de syriske flygtninge osv.
Alene i denne uge har det franske Le Monde bragt en helsides reportage: https://www.lemonde.fr/international/article/2021/05/05/des-refugies-syr...
I mandags bragte det italienske La Repubblica denne artikel: https://www.repubblica.it/venerdi/2021/05/03/news/metodo_danese_migranti...
For halvanden uge siden bragte det franske Libération en to siders reportage: https://www.liberation.fr/international/europe/au-danemark-les-refugies-...
Disse artikler har mig bekendt ikke været omtalt i danske medier, ligesom andre nyere artikler om den danske situation i bl.a. franske (Le Monde og Le Figaro) og italienske (La Stampa) dagblade heller ikke er blevet nævnt.
Det har derimod række artikler i bl.a. The Guardian, New York Times, CNN m.fl. samt i forskellige tyske og europæiske medier.
Det er jo godt med al den opmærksomhed! Som det italienske La Repubblica kaldte det: Mette Frederiksen – tvillingen til Matteo Salvini og Victor Orbán. Hvilket herligt selskab at placeres i!
Men regeringen vil da tage det som et adelsmærke, hvis Danmark skulle få en røffel for menneskerettighedskrænkelser.
Og Rwanda-eventyret skal ses i samme sammenhæng: Danmark ønsker at blive anset som et frastødende midlertidigt hjemsted for flygtninge - for Danmark har ifølge regering (og åbenlyst også folkestemning), så store problemer med at varetage flygtninge, at vi gør, hvad der er muligt for at få flygtningene til at foretrække andre destinationer.
Må jeg anbefale alle professionelle bekymrings-agenter at læse hvad UNHCR og UN skriver om overholdelse af menneskerettighederne for flygtninge i Rwanda. Der findes ca 80,000 flygtninge fra Burundi og små 100,000 fra Den demokratiske Republik Congo og de er iflg. de nævnte kilder sikret adgang til beskyttelse, uddannelse, lægehjælp, lighed mellem køn, rent drikkevand, mad, ordentlige boligforhold osv. Rwandas flygtningeindsatser modtager fast støtte fra Canada, Japan, USA, Frankrig, UK og - og det tæller jo blandt de bekymrede - Sverige!
Nej, vi har brug for- med arbejdet i tredjelande - at sende tre klare signaler: 1. til menneskesmuglerne: vi vil ikke mere passivt se på at I ripper flygtninge og immigranter for deres opsparing for at sende dem ud på livsfarlige flugtrutert. 2. til EU og FN: vi vil ikke mere passivt se på immigrations- og flygtninge katastroferne medens I holder en ny konference. 3. Til verdens flygtninge og immigranter: vi vil ikke mere passivt se på at de mest udsatte lades tilbage for at sejle deres egen sø - medens andre mere stærke får ophold i velfærdslande som på den måde tvinges til at bruge deres ressourcer forkert.
Men Margit J: tror du virkeligt på, at smuglerruterne vil blive påvirket af, at Danmark sender flygtninge fra den danske grænse til Rwanda?
Koceptet med lejre i tredjelande har intet med løsning af flygtningeproblemer at gøre. Det er et rent dansk indenrigspolitiisk illussionsnummer.
Vi skal ikke kriminalisere flugt, hvad vi gør. Tværtimod er målet at rehabilitere folk hurtigst muligt til noget, der ligner en almindelig hverdag, til de igen kan vende hjem - hvis vi vel at mærke taler om en overskuelig årrække.
det er nærmest absurd at et velstående og privilegeret land som Danmark, i direkte sammenligning med et klart underprivilegeret land som Rwanda, virker uciviliseret og nærmest primitivt, især når man tænker på at vi tidligere var anset som et humanistisk, venligtsindet, gæstfrit og positivt eksempel for andre lande, i dag er Danmark snarere et humanitært skræmmebillede.
Danmark er forgiftet af Midas-syndromet - vi tror, at penge virkelig udtrykker en reel værdi og ikke bare står for adgangen til at erhverve sig varer på et marked - så længe der er varer nok.
Sjovt nok er kapitalismen opstået som et forsøg på at regulere adgangen til ressourcerne i et mangelsamfund; men det er meget længe siden, at det har givet mening at operere med en mangel på noget som helst, der kunne efterspørges. Tværtimod kasserer vi jo i alt for høj grad varer, der ikke er kunder til - eller penge.
Er mon denne form for KZ-lejre på tredje landets territorier en nye form for neo-kolonialisme, med helt nye fortegn?
Fx, at fylde tredjelande med deres egne flygtninge. En slags perpetuum mobile med homo sapiens. Ved vidende, sådanne konstruktioner ikke virker efter fysiske, ej heller andre love.
Så nu lukker de udrejsecentrene i Danmark og eksporterer alle de internerede til Rwanda? Jo mere, jeg tænker over det, des mere usympatisk virker det.
Usympatisk dækker ikke, Rikke Nielsen, det er så uanstændigt, så ansvarsfralæggende og så meget i strid med alt, hvad vi i dette land hidtil har holdt helligt, at det trodser enhver beskrivelse.
Måske er Tesfayes aftale med Rwanda mest af alt et PR-stunt ligesom Inger Støjbergs annoncer i mellemøstlige aviser. Den sender et budskab til potentielle flygtninge om, at Danmark er et dårligt land at komme til, og så rejser de nok til et af vores nabolande i stedet, selvom det aldrig bliver til noget med at åbne danske asylcentre i Rwanda. Uanset hvad er aftalen med til at cementere Danmark som det mest højreekstreme land i EU ud over Ungarn.
Steffen Gliese, du lever I en drøm! Selv er Jeg imponeret. Vi danskere har valgt den helt rigtige regering: ude i verden dræber, sulter, og ødelægger vi existens muligheder dagligt for dem danskeres team ikke kan li. Og nu sikre vi os at de ”anderledes andre” som flygter fra vores terror, at de havner midt i Afrika. Se dog sandheden i øjnene Steffen: VI ER sådan. Det er saa dansk som det kan blive! Det er OS der bestemmer: xenofobe totalitære Danmark udvikles efter folkets vilje. Tillykke!
Jeg har kun en tilføjelse. For i andre har sagt det så fint. Vi er sunket så dybt at næsen snart går under. Og så drukner vi. Og nej det er ikke sådan vi er. Jeg nægter at blive taget til indtægt i den ligning.
Og så er den der igen. Det er kun de stærkeste der flygter osv. men de er altså flygtninge som alle andre.
jeg tror ikke på løgnen om at danskerne er fremmedfjendtlige, godt nok har hadpropagandaen øget antallet af danskere som bakker op om xenofobien, men det er stadig en løgn at der er tale om et flertal, det er simpelthen en del af propagandaen når dette postuleres konstant,
at et flertal stemmer på politikere/partier som deltager i hetzen imod og diskrimineringen af "de fremmede" betyder ikke nødvendigvis at et flertal faktisk ønsker alle udlændinge hen hvor peberet gror,
mange stemmer på for eksempel S fordi de "altid har været socialdemokrater" og de har bare ikke opdaget at det er S ikke længere, og andre på DF fordi de tror på løgnen om at DF er på "folkets side"
i begge tilfælde måske fordi de ikke rigtig går op i politiske spørgsmål,
og så har den massive propaganda jo haft den effekt at en del tror på, at der faktisk er en generel trussel fra udlændingene i landet, og de ville ikke bakke op om stramninger og diskrimination, hvis de havde indsigt i hvad andre mennesker rent faktisk føler og tænker, og ikke generaliserer ud fra eksempler på farlige individer, der er jo heller ingen som mener at alle amerikanere er skydegale lystmordere selv om der er en del episoder med bla. skoleskyderier, simpelthen fordi der ikke er en kampagne som promoverer den ide.
Tesfayes asylaftale... ville nok ikke have bragt hans egen far til Danmark.
Gad vide om svenskerne eller noget andet vil tage imod danske flygtningne, når landet blive ubeboeligt pga. klimaforandringer. ( Ja der går nok noget tid, det ved jeg )
Som dansker har jeg det virkelig skidt med den retning tingene tager.
Heart of Darkness:
Mr. Kurtz, he dead..
@Rwanda Asyl
Alene Rwandas nyere historie må give anledning til bekymring med dette forslag.
Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken, at vi opretter et asylcenter i Rwanda og på en eller anden måde risikerer dette asylcenter med dets beboere, at havne i en intern konflikt i Rwanda, hvor landet kan lægge pres på Danmark, eller hvor lokale myndigheder pludselig griber ind overfor beboerne på en måde, som ingen af os herhjemme vil finde i orden. Men vi står med det definitive ansvar, for det var os, der valgte det usikre opholdssted til asylansøgerne. På stedet i Rwanda er det reelt de lokale myndigheder, som har magten, og ikke et par danske observatører og medarbejdere.
Husk Srebrenica hvor FN og de nederlandske FN soldater måtte give op over Serberne og lade dem marchere ind i FN lejren med muslimske flygtninge med det resultat, at titusinder af muslimske og bosniske mænd og drenge blev myrdet af serberne. Det samme kan ske i Rwanda, og hvorledes har Regeringen tænkt sig at forebygge en sådan risiko for etnisk udrensning ?.
Jeg vil regne det for langt mere risikabelt at opholde sig i et flygtningecenter i Rwanda end det vil være at bo på en øde ø ( Lex Lindholm ) i Danmark. Den var i øvrigt kun reserveret til asylansøgere, hvis sag var afvist ved alle instanser. Her er der tale om asylansøgere, som ikke har fået deres sag behandlet endnu.
Vi kommer ikke udenom en europæisk løsning hvor umulig denne end kan se ud for tiden, hvis vi vil samle asylsagsbehandlingen indenfor EU i udlandet. Et center skal placeres i et land med demokrati og demokratiske retsstats principper. Det er måske ikke en gang tilstrækkeligt, når vi har erfaret om de meget problematiske forhold i græske flygtningelejre senest den nu nedbrændte Moria Lejr. Husk det blev udlagt således, at det var flygtningene selv som satte ild til lejren, men efterfølgende forskning peger tydeligt i retning af, at der stod grækere bag nedbrændingen, fordi den lokale befolkning ønskede flygtningelejren af hekkenfelt til.
Hele grundtanken bag denne udliciteringsfilosofi er, at Danmark i 1983 befandt sig på katastrofens rand, fordi vi havde " En masseindvandring ", som følge af en den gang mere lempelig asylpolitik. Kan hænde at denne politik var for rundhåndet, men som en person, der selv har levet i 1983 og årene efter, så kan jeg ikke genkende den katastrofefortælling, som først DF og Nye Borgerlige kører ud med.
Vil vi byde os selv den asylsagsbehandling, hvis vi var flygtninge, som vi nu har tiltænkt andre ?
Det spørgsmål må vi alle i en stille stund overveje - mit svar er nej selvfølgelig ikke.
Asylsagsbehandlingen skal være fair og retfærdig, men den skal ikke begynde at udarte sig til en grusom og nedværdigende behandling af vores medmennesker.
VH
KFK
@Margit Johansen - de svage flygtninge og de stærke flygtninge.
Kære Margit
Det er nemt at lade sig lokke af retorikken, om, at vi kun hjælper de stærke flygtninge og dermed pr automatik lader andre flygtninge i stikken. Et retorisk kneb, som ikke hænger sammen ved en nærmere undersøgelse.
I 1933-1939 forlod utallige jøder det nationalsocialistiske Tyskland og Østrig ( Ostmark ) fra 1938. De blev plyndret for alle deres familieværdier plyndret fra deres hjem og fra deres personlige virksomheder og butikker efter forinden at være smidt ud af uddannelser og ud af job og dernæst terroriseret af SA og SS på gaden med livet som indsats. Men det lykkedes dem at få de afgørende papirer fra de nationalsocialistiske myndigheder udrejsetilladelsen fra Tyskland og Østrig. Så kunne de med en lille kuffert og med børnene i hånden eller på armen gå ombord på en damper, som muligvis sejlede dem til England og til USA, hvor de der fik lov til at gå i land. Ikke alle Jøder fik mulighed for at rejse ind i USA. Nogen blev endda sendt retur til Europa (Belgien) efter, at der var lukket for at få lov at lægge til i USA.
De svage Jøder indenfor nationalsocialismens imperium dem tog Fanden. Der var ingen steder at flygte hen kun gemme sig på lofter og hos modige mennesker som husede disse " U både ", som de cirka 5.000 skjulte jøder i Berlin blev omtalt.
De svage Jøders vej med endestationen Auschwitz, Treblinka, Majdanek er intet argument for ikke at hjælpe de jøder som forinden slap ud fælden i kraft af, at Nationalsocialisterne kunne konfiskere og stjæle alle deres værdier. Selve overfaldet og annektionen af Østrig var drevet af ønsket om at ødelægge den jødiske menighed i Østrig og frarøve dem alle de værdier, som Nationalsocialisterne kunne bruge senere til at føre Verdenskrig.
Det er en falsk modsætning den med de stærke flygtninge og de svage flygtninge.
De har alle et beskyttelsesbehov. rige som fattige jøder - rige som fattige flygtninge.
VH
KFK
"Uanstændigt, xenofobisk, ansvarsfralæggende grusom og nedværdigende behandling, sunket så dybt at næsen snart går under, dræber, sulter og ødelægger eksistens muligheder for dem vi ikke kan lide, frastødende midlertidigt hjemsted for flygtninge" osv. osv.
Hvis det er Danmark, så tror jeg slet ikke, at jeg som etnisk dansker tør være her mere. Når jeg har fået lavet min grå stær operation, hanker jeg op i mine støttestrømper og rokker med min rollator til Malmø - inden byen bliver ligesom København. Jeg sender et postkort - hvor kan man købe frimærker?