Forskning
Læsetid: 6 min.

Tilsynsmyndighed tog Aarhus Universitets usande forklaring for gode varer

To gange tog Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en usand forklaring fra Aarhus Universitet for pålydende. Først da Ombudsmanden krævede interne dokumenter udleveret, kom det frem, at universitetet havde brudt loven og dækket over det. Sagen bør være en lære for tilsynsmyndigheder, mener jurist
Det er ikke Uddannelses- og Forskningsstyrelsens fortjeneste som tilsynsmyndighed, at Aarhus Universitet er blevet afsløret i bevidst at tilbageholde aktindsigter i strid med loven og efterfølgende dække over det ved at give en falsk forklaring, siger jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Han mener, at sagen er udtryk for et mere grundlæggende problem, nemlig at tilsynsmyndigheder stoler for meget på de oplysninger, som de modtager fra dem, de skal kontrollere.

Det er ikke Uddannelses- og Forskningsstyrelsens fortjeneste som tilsynsmyndighed, at Aarhus Universitet er blevet afsløret i bevidst at tilbageholde aktindsigter i strid med loven og efterfølgende dække over det ved at give en falsk forklaring, siger jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Han mener, at sagen er udtryk for et mere grundlæggende problem, nemlig at tilsynsmyndigheder stoler for meget på de oplysninger, som de modtager fra dem, de skal kontrollere.

Christian Lindgren

Indland
7. maj 2021

Tredje gang er som bekendt lykkens gang.

Det var også tilfældet for tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsens behandling af Informations klage over Aarhus Universitets håndtering af aktindsigter i kølvandet på den skandaliserede oksekødsrapport.

Først efter to gange at være nået frem til, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af universitetet, lykkedes det styrelsen at få indblik i, hvad der faktisk var sket, og på den baggrund kalde Aarhus Universitets ageren for »særdeles kritisabel«.

Som Information beskrev onsdag, fremgår det af en udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at der på Aarhus Universitet blev truffet »en bevidst« beslutning om at tilbageholde aktindsigter i strid med loven. Og efterfølgende dækkede universitetet over den ulovlige beslutning ved at give en falsk forklaring til tilsynsmyndigheden.

Men den konklusion nåede styrelsen først frem til efter gentagne protester fra Information, og efter at Ombudsmanden var gået ind i sagen og havde bedt Aarhus Universitet udlevere blandt andet interne dokumenter og mails vedrørende besvarelsen af aktindsigtsanmodningerne.

Dermed er det Ombudsmandens og ikke tilsynsmyndighedens fortjeneste, at sagen nu er blevet afdækket, påpeger jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er forhenværende forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han mener, at sagen er udtryk for et mere grundlæggende problem, nemlig at tilsynsmyndigheder stoler for meget på de oplysninger, som de modtager fra dem, de skal kontrollere.

»Det er ikke kun Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men også andre styrelser, der har den her form for lemfældige tilgang,« siger Oluf Jørgensen.

Sagen bør derfor være »en generel lære« for tilsynsmyndigheder, siger han og kritiserer, at klageprocessen har taget halvandet år.

»Sandheden ville være kommet meget hurtigere for en dag, hvis styrelsen med det samme havde understreget, at ’vi er et tilsyn’, og anmodet om at få alle oplysninger i sagen, inklusive interne dokumenter,« siger Oluf Jørgensen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at »tilsynsmyndigheder selvfølgelig skal gå i dybden og have grundighed«.

»Jeg ønsker mig ikke generel mistillid til vores danske universiteter, men jeg ønsker mig selvfølgelig en tilsynsmyndighed, der får de rigtige oplysninger, og som har mulighed for faktisk at udføre deres opgave, nemlig at føre tilsyn,« siger hun.

Halvandet års proces

Sagen begyndte i kølvandet på Informations afdækning af den såkaldte oksekødsrapport. Her kom det frem, at forskere fra Aarhus Universitet tillod landbrugsorganisationerne Danish Crown og Landbrug & Fødevarer at få indflydelse på en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning, som sidstnævnte selv havde bestilt. Rapporten blev siden trukket tilbage, og den ansvarlige institutleder forlod sit job.

I begyndelsen af september søgte Information aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra forskningscentret DCA, som havde udgivet oksekødsrapporten, for at se om noget lignende havde fundet sted.

Men Information modtog først aktindsigterne to måneder senere. Det skete med få minutters mellemrum, kort efter at Aarhus Universitet selv havde fremlagt sin egen undersøgelse på området, som viste fejl og mangler i hele 34 ud af 55 undersøgte rapporter.

I november 2019 klagede Information til Ombudsmanden over, at det så ud til, at Aarhus Universitet havde forhalet aktindsigterne. Det ville i så fald være i strid med offentlighedslovens og miljøoplysningslovens bestemmelser om, at aktindsigter skal udleveres »hurtigst muligt«.

Ombudsmanden videresendte kort efter klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, så den som tilsynsmyndighed kunne forholde sig til sagen. Ombudsmanden kan nemlig kun behandle sager, hvor alle andre klagemuligheder er udtømte.

Styrelsen reagerede ved at bede Aarhus Universitet om en udtalelse, hvor universitetet redegjorde for sagen. Den forelå i januar 2020 og var baseret på det, der siden har vist sig at være en falsk forklaring. Aarhus Universitet »forhaler ikke besvarelserne af anmodninger om aktindsigt«, men havde blot »fremskyndet« offentliggørelsen af resultaterne af sin egen interne undersøgelse, lød det blandt andet i udtalelsen.

Det var tilstrækkeligt for styrelsen, der lukkede sagen med en konklusion om, at der ikke var grundlag for kritik af universitetet. Information klagede herefter på ny til Ombudsmanden og gjorde opmærksom på, at styrelsen ukritisk havde taget Aarhus Universitets forklaring for gode varer og ikke havde givet Information mulighed for at komme med høringssvar til universitetets udtalelse, inden sagen blev lukket.

Styrelsen valgte herefter at tage sagen op til fornyet behandling, og Ombudsmanden trak følehornene til sig. Styrelsen bad nu universitetet udarbejde endnu en udtalelse, hvor det forholdt sig til Informations klage. Den forelå i slutningen af marts, og her fastholdt universitetet sin forklaring.

Denne gang fik Information mulighed for at komme med kommentarer til universitetets udtalelse og påpegede, at Aarhus Universitet fortsat ikke var kommet med nogen plausibel forklaring på, hvordan aktindsigterne kunne blive udleveret med få minutters mellemrum, hvis det ikke var, fordi de lå klar og ventede på at blive sendt af sted, når det var belejligt for universitetet. Styrelsen var imidlertid tilfreds med Aarhus Universitets forklaring, og i juni 2020 blev sagen endnu engang lukket med en konklusion om, at der ikke var grund til kritik af universitetet.

Tre påtaler og en fratrædelse

Information klagede herefter på ny til Folketingets Ombudsmand og påpegede, at styrelsen havde taget Aarhus Universitets udtalelser for pålydende uden at indhente sagsakter fra universitetet, som kunne kaste lys over, hvad der var foregået. I september 2020 gik Ombudsmanden ind i sagen, og han bad ikke bare universitetet om en udtalelse. Nu skulle universitetet udlevere sine interne mails og dokumenter, så Ombudsmanden selv kunne se, hvad der var foregået.

Kommunikationen gik igennem styrelsen, som i slutningen af oktober 2020 modtog de dokumenter fra universitetet, som Ombudsmanden havde efterspurgt. De cirka 700 filer var ledsaget af en udtalelse, hvor Aarhus Universitet pludselig skiftede forklaring. Efter at Ombudsmanden havde efterspurgt det interne materiale, måtte universitet erkende, at det var blevet »besluttet at lade nogle anmodninger om aktindsigt afvente færdiggørelse af den interne undersøgelse«, og universitetet betegnede forløbet som »stærkt beklageligt«.

På den baggrund besluttede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen at tage sagen op til fornyet behandling, hvilket medførte, at Ombudsmanden igen trak sig fra sagen.

Og mandag, omkring halvandet år efter at Information oprindeligt klagede, afsluttede styrelsen så sagen med en konklusion om, at Aarhus Universitet har handlet »særdeles kritisabelt« ved at forhale aktindsigterne og give styrelsen forkerte oplysninger. Forseelserne fremgik af de interne mails og et møderefaret fra universitet, som styrelsen ikke havde haft adgang til, før Ombudsmanden blandede sig.

Det kostede i denne uge universitetets chefjurist jobbet. Hun deltog ifølge universitetet selv i det møde, hvor det blev besluttet at forhale aktindsigterne, og efterfølgende var det hende, der stod som afsender på universitetets usande udtalelser til styrelsen. Derudover har sagen resulteret i en påtale fra rektor til den centerleder, prodekan og daværende dekan, som ifølge universitetet deltog i det møde, hvor den ulovlige beslutning blev truffet.

En vigtig påmindelse

I modsætning til Oluf Jørgensen mener professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet ikke, at det nødvendigvis er kritisabelt, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen så længe tog Aarhus Universitets falske forklaringer for gode varer.

»Det er en svær rolle, tilsynsmyndigheden har. Den er nødt til at have tillid til, at den får de rigtige svar. Men nogle gange foregår der et modspil mod tilsynsmyndighederne, og det ser vi i den reneste form i den her sag. Aarhus Universitet har ikke bare pillet ting ud, men bevidst givet en falsk forklaring,« siger Gøtze.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener, at sagen er »en vigtig påmindelse« om, hvor afgørende det er, at tilsynsmyndigheder får rigtige oplysninger. Hun vil dog ikke drage en en konklusion om, at der fremover er brug for, at tilsynsmyndigheder går mere grundigt eller kritisk til værks.

»Det her viser vigtigheden af, at der er gennemsigtighed og tillid i systemet, både i forhold til forskning, man kan regne med, og at man som journalist kan få rettidigt svar på aktindsigter,« siger hun.

»Jeg er glad for, at sagen er blevet belyst, blandt andet på baggrund af Informations ihærdige indsats, og at vi i dag har en tilsynsmyndighed, der har oplysninger på bordet, som gør, at man kan udtrykke den her kraftige kritik af Aarhus Universitet, som er berettiget i denne sag.«

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har ikke nogen kommentarer til sagen. 

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt gået, Information. Det er denne slags journalistik, som gør Information til 'den mindst ringe'.

Niels Vest-Hansen, Morten Balling, Svend-Erik Runberg, Mads Greve Haaning, Gert Romme, Estermarie Mandelquist, Carsten Nørgaard og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har ikke nogen kommentarer til sagen."

Den lader vi lige blafre i vinden et øjeblik. Der kan man da få øje på magtens arrogance.

Hvis man bevidst har snydt i en sag, som stinker fælt af en form for korruption, der ikke kaldes korruption, så burde der ryge nogle hoveder, og påtaler eller fyringer er næppe tilstrækkeligt. Vi taler ikke kun om Århus Universitets anseelse. Sager som denne smitter af på videnskabens troværdighed, og den bør være lige så ukrænkelig som grundloven. Hvis man som videnskaber bevidst lyver så skal det have konsekvenser

Sådan fungerer virkeligheden imidlertid ikke. Eller gør den?

Sofie Pedersen

Hvis du vil kneppe mig, så send mig en besked hvor vi kan mødes. Besked mig der - http://dk.girlswholove.us