Torsdag skal Danmark til eksamen i menneskerettigheder. Fængslernes brug af isolation kan dumpe

Der er sket en eksplosion i antallet af indsatte i danske fængsler, der som disciplinærstraf kommer i isolation i mere end 14 dage. Og netop det vil ifølge Institut for Menneskerettigheder højst sandsynligt blive italesat ved den eksamination af Danmark, som torsdag vil finde sted i FN’s menneskerettighedsråd.

Her skal 116 af de øvrige medlemslande i FN hver komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan forbedre sig, hvad angår menneskerettigheder. Alle FN’s medlemslande eksamineres cirka hvert femte år.

Forud for eksaminationen har Institut for Menneskerettigheder udarbejdet en rapport, hvor det beskriver de vigtigste udfordringer med menneskerettighederne i Danmark.

Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder, fortæller, at isolation som disciplinærstraf er særlig vigtigt at have fokus på under eksaminationen.

»Det er væsentligt, fordi det er dokumenteret, at langvarig isolation er skadelig, men også fordi der har fundet en eksplosiv stigning sted inden for de seneste år,« siger hun.

Hvor der i 2015 var syv indsatte, som blev sendt i isolation 23 timer i døgnet i mindst to uger som disciplinærstraf, var tallet i 2020 helt oppe på 637.

Isolationen har konsekvenser for de indsattes psykiske ve og vel, påpeger overlæge i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur Marie Brasholt:

»Vi ved fra forskning, at isolation både kan forværre og forårsage angst, depression og andre psykiske lidelser og øger risikoen for selvmord,« har hun tidligere udtalt til Information.

Både Institut for Menneskerettigheder og SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, håber, at de øvrige stater vil opfordre Danmark til at stoppe med at anvende isolation som disciplinærstraf. 

Ingen rygning, ingen telefon

Den eksplosive stigning i brugen af langvarig strafcelle er sket efter tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) udmelding i 2017 om, at det skulle være »mere hårdt at sidde i fængsel«.

Herefter er det blevet obligatorisk at give disciplinærstraffe til indsatte, som eksempelvis truer med vold, indtager alkohol, ryger eller taler i telefon i deres celler. Og straffen er ofte isolation. Siden er listen over forseelser, der straffes med isolation, udvidet.

I stedet for at sende folk i isolation for at tale i telefon eller ryge på cellerne burde man se på, hvorfor de gør det, og finde en løsning på det, siger Karina Lorentzen.

»Når det kommer til telefonsamtaler, så kunne man jo også gå en anden vej og finde en løsning, så de indsatte kan holde kontakt med deres familie. Det er jo typisk det, de gerne vil anvende deres telefon til,« siger Karina Lorentzen.

Desuden hænger reglerne om, at de indsatte ikke må ryge, mens de er i cellerne, ikke sammen med, at man samtidig, på grund af besparelser, mange steder spærrer de indsatte inde i deres celler i længere tid, mener hun. 

»Det virker jo absurd,« siger Karina Lorentzen.

»Man ved, at hovedparten af de indsatte ryger af kedsomhed og for at dulme deres nerver og mange forskellige diagnoser, og samtidig spærrer man dem inde i deres celle i længere tid, hvor de ikke har mulighed for at ryge.«

Lorentzen nævner, at der er eksempler på, at indsatte har kortsluttet ledninger for at få en gnist til at tænde deres cigaret, fordi de har været desperate for at ryge. 

Skøn suspenderet

Da det i 2016 blev obligatorisk at ikende indsatte disciplinærstraf, hvis betingelserne var opfyldt, mistede fængselsbetjentene deres mulighed for selv at skønne, om disciplinærstraf var påkrævet.

Fratagelsen af fængselsbetjentenes mulighed for selv at skønne, hvornår der skal anvendes isolation som straf, er ifølge Lorentzen problematisk, da langt flere havner i isolation.

»Fængselsbetjenten ved jo godt, at hvis en af de indsattes kæreste lige er skredet, så kan der godt ryge nogle ord afsted, som måske mere er et udtryk for en generel frustration end for en reel trussel, som skal sanktioneres. I dag skal de indsatte sanktioneres uanset hvad,« siger hun.

Og ud over at isolation påvirker den enkelte meget, så medfører sanktioneringerne også en masse implikationer i den indsattes videre sagsforløb, siger hun.

»Det har indflydelse på, om man bliver vurderet egnet til udgang, at man har været i isolation,« siger Karina Lorentzen og spørger: »Mener vi virkelig, at folk ikke skal prøveløslades, fordi de har været i isolation for at ryge en smøg?« 

Der er dog grænsetilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at isolere indsatte, mener Lorentzen. Hvis en indsat eksempelvis er til fare for andre, så kan man i yderste konsekvens være nødt til at isolere den indsatte fra de øvrige.

Kigger andre veje

Karina Lorentzen har fremlagt et forslag til en folketingsbeslutning om, at strafcelleanbringelse ud over syv dage automatisk skal forelægges en dommer, men hun håber på, at det helt bliver afskaffet, og at der kan findes andre måder at sanktionere indsatte på.

Og her kan vi lære meget af Norge og Sverige, siger Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder: »Der er en række af vores nabolande, som ikke anvender disciplinærstraf.«

Karina Lorentzen foreslår, at alternativer til disciplinærstraf kunne være at fratage den indsatte mulighed for udgang eller adgang til tv i en periode.

»De sanktioneringsformer vil måske være mere virkningsfulde, fordi det at komme på udgang betyder meget for de indsatte, og derfor vil indsatte strække sig langt for at opføre sig pænt.« 

Dog anerkender Lorentzen, at der er en udfordring i, at der er nogle hårdkogte typer inden for murene, som der skal være nogle særlige redskaber til at håndtere, »men også her synes jeg, det dårlige svar er isolationsfængsel«, siger hun.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) er »brug af strafcelle et hårdt, men nødvendigt redskab for visse indsatte«. Det skriver han i en mail til Information og fortsætter: »Men som jeg også tidligere har tilkendegivet, er jeg åben for at diskutere brugen af disciplinærstraffe.«

Menneskerettighedseksamen

Når eksaminationen torsdag er færdig, er processen langtfra slut. På tirsdag vil FN’s arbejdsgruppe endeligt vedtage en rapport med anbefalinger til Danmark, og til september vil Danmark tage stilling til, hvilke anbefalinger man accepterer. 

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at FN’s menneskerettighedsråd højst sandsynligt særligt vil interessere sig for Danmarks håndtering af de danske børn og mødre i syriske flygtningelejre, håndhævelsen af loven om hadforbrydelser samt altså brugen af isolationsfængsel som disciplinærstraf.

Senest Danmark var til eksamen i 2016, blev der givet 199 anbefalinger, hvoraf 120 blev accepteret.

Der er således en tradition for, at anbefalingerne fører til politiske forandringer, siger Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.

Blandt nogle af de tiltag, som er opstået efter tidligere eksaminationer, er, at man i dag har et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand, og ligeledes er loven om, at betjente skal bære nummerering på deres uniformer, opstået efter en eksamination. Også en anbefaling fra FN-landene har medført et forbud mod diskrimination af handicappede uden for arbejdsmarkedet.