Udflytningerne løser ikke velfærdsfagenes problem, men de kan være en del af løsningen

Regeringen ønsker med sin plan om at oprette 7.500 uddannelsespladser uden for de store studiebyer København, Aarhus, Odense og Aalborg at skabe udvikling i provinsen og øge Danmarks sammenhængskraft. Blandt andet skal der flyttes uddannelsespladser fra de store velfærdsuddannelser til pædagog, lærer og sygeplejerske i de store studiebyer til mindre byer rundt om i Danmark.

Lærer- og pædagoguddannelserne har i årevis kæmpet med at tiltrække nok studerende, og det problem vil udflytningsplanen ikke ændre det store på, siger eksperter og pædagogstuderende på den ene side.

På den anden side mener lærerstuderende og næstformanden i Danske Professionshøjskoler, at udflytningerne kan være et skridt i den rigtige retning.

Til den første gruppe hører Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik på Aarhus Universitet.

»Flere lokale uddannelser vil i bedste fald kunne tiltrække den type af potentielle studerende, som ikke er helt unge, og som på grund af familie og børn måske ikke kan flytte så langt væk for at uddanne sig,« siger Per Fibæk Laursen, der forsker i lærerfaget.

Men erfaringerne fra tidligere udflytninger af uddannelser er ikke gode, og de små uddannelsessteder, der allerede eksisterer, har svært ved at tiltrække nok kvalificerede ansøgere. Derfor vil det blive et svært projekt at øge rekrutteringen til velfærdsfagene via udflytning.

»Det er jo primært på Sjælland og i København, at der mangler lærere og pædagoger. Derfor forstår jeg godt protesterne over, at man samtidig med udflytningen vil skære pladser væk i de større byer, for det kan i værste fald føre til færre lærere og pædagoger,« siger Per Fibæk Laursen.

Arbejdsvilkår er problemet

Også Jan Thorhauge Frederiksen, der har forsket i pædagoguddannelsen og som er lektor i pædagogik på Københavns Universitet, er skeptisk over for, om udflytningerne vil kunne få flere studerende til at læse til lærer og pædagog.

»Hvert år er der masser af ledige pladser på især lærer-, pædagog- og sygeplejeuddannelserne, og det skyldes jo, at de job, man kan få med de uddannelser, ikke er attraktive nok for de uddannelsessøgende. Det problem løser udflytningerne ikke, selv om jeg grundlæggende synes, det er en god intention. For at få det løst, skal regeringen gå langt mere ambitiøst til værks,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

De nye lokale udbud risikerer ifølge Jan Thorhauge Frederiksen at føre til, at der skabes A- og B-uddannelser, hvor de unge med høje karakterer søger mod de store uddannelser i byerne, mens de ældre og dem med dårligere karakterer søger mod uddannelser lokalt.

»Den nye pædagoguddannelse i eksempelvis Holbæk kunne nemt risikere at få lav søgning, og hvis der er få studerende, er der heller ikke mange ressourcer til undervisningen. Tidligere har professionshøjskolerne forsøgt at fikse det med onlineundervisning, men det har været upopulært blandt de studerende, og det kan gøre, at sådanne uddannelser får et dårligt ry og derfor endnu færre ansøgere,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Den rigtige retning

Næstformand i Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, der også er rektor på den sjællandske professionshøjskole Absalon, skal stå for den nye pædagoguddannelse i Holbæk. Hun mener, at den ekstra finansiering, der følger med udflytningerne, kan gøre, at der bliver råd til mere undervisning og at få opbygget et godt lokalt studiemiljø. Hun er dog enig i, at velfærdsfagenes rekrutteringsproblemer i høj grad handler om, at uddannelserne og arbejdsforholdene er blevet mindre attraktive.

»Udflytningsplanen kan være en del af løsningen, selv om det slet ikke er nok. Erfaringerne tilsiger dog, at tilgængelighed af uddannelse betyder noget, for der er nogle unge og også nogle lidt ældre, der vælger uddannelse efter, hvad der er muligt at tage inden for afstand af, hvor de bor,« siger Camilla Wang.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard mener også, at udflytningsplanen er et skridt i den rigtige retning, fordi uddannelserne måske kan blive mere lokalt tonede og dermed mere forskellige.

»Det vil tiltrække flere forskellige typer af studerende, end det sker i dag. For det er ikke alle studerende, der drømmer om at bo i de store byer og gå på kæmpestore uddannelser med alle mulige andre faggrupper. Nogle studerende vil hellere have den stærke fortælling om lærerfaget, og den tror vi bedre, de kan få, hvis man får opbygget læreruddannelser med særlige lokale profiler og særpræg,« siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Pædagogstuderende tvivler

Mikkel Bøgh Eriksen, der er faglig sekretær hos De Pædagogstuderendes Landssammenslutning, tror derimod ikke, at udflytningen samlet set vil tiltrække flere studerende til pædagoguddannelsen.

»Vi håber på, at det vil få nogle andre til at søge ind, men i og med at man samtidig vil reducere studiepladserne i de store byer, tror vi ikke på, at det i det store hele vil give flere studerende.«

Og det er netop i de store byer, at manglen på pædagoger er størst, påpeger Mikkel Bøgh Eriksen, der mener, at man hellere skal se på løn og arbejdsvilkår i branchen, hvis man ønsker at tiltrække flere studerende. 

»Udfordringen er, at pædagogjobbet simpelthen ikke er attraktivt nok, når man kommer ud på den anden side. Det er et arbejdsmiljø med en stor psykisk belastning og en stor arbejdsbyrde i forhold til, hvad vi bliver betalt for vores arbejde,« siger han.

Caroline Holdflod Nørgaard er enig i, at arbejdsvilkårene er en del af årsagen til, at for få søger ind, og at mange studerende falder fra både undervejs og efter studiet. Hun mener dog ikke, at reduktionen i antallet af studiepladser i de store studiebyer vil føre til færre lærere, da der i forvejen er mange ledige pladser i blandt andet København.

»Vi vil gerne bryde billedet af, at alle unge gerne vil gå på store uddannelsesfabrikker, hvor alle filialer laver ens læreruddannelser, uanset hvor de ligger henne. For man skal ikke undervurdere værdien i at kende sine lærere og hilse på gangene, og det kan være svært, hvis man er en af mange tusind studerende,« siger Caroline Holdflod Nørgaard.