Kontanthjælp
Læsetid: 10 min.

Ydelseskommission vil tage penge fra de enlige, give til børnene og gøre systemet mere enkelt

Et kontanthjælpssystem, der hverken koster noget, går ud over beskæftigelsen eller fastholder børn i fattigdom. Ydelseskommissionens opgave syntes umulig og har været genstand for politisk strid. Mandag kom resultatet – og modtagelsen er primært positiv blandt eksperter og organisationer
Patricia Sotelo med sin treårige søn, Sean. Familien er blandt de danskere, der ligger under grænsen for relativ fattigdom. Siden 2016 har hun været ramt af kontanthjælpsloftet, som Ydelseskommissionen nu anbefaler at afskaffe.

Patricia Sotelo med sin treårige søn, Sean. Familien er blandt de danskere, der ligger under grænsen for relativ fattigdom. Siden 2016 har hun været ramt af kontanthjælpsloftet, som Ydelseskommissionen nu anbefaler at afskaffe.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
1. juni 2021

Flere penge til børnefamilier, mere gulerod frem for pisk og en markant forenkling af kontanthjælpssystemet.

Det er hovedlinjerne i de anbefalinger, som den såkaldte ydelseskommission præsenterede mandag, og som møder ros fra både eksperter og børneorganisationer. De kalder anbefalingerne et første skridt til at løfte flere børn ud af fattigdom og skabe mere lige vilkår for børnefamilier i kontanthjælpssystemet.

Men – for der er også et men: Ydelseskommissionen har fået til opgave at komme med anbefalinger, som samlet set ikke gør kontanthjælpssystemet dyrere, end det er i dag. Og derfor er det også begrænset, hvor meget kommissionen kan rykke på fattigdomsspørgsmålet, lyder det blandt andet fra Rune Vammen Lesner, som er seniorforsker i VIVE.

»Hvis man vil hjælpe flere børnefamilier, skal man enten gøre det endnu værre for dem, der ikke har børn, eller pumpe flere penge ind i systemet,« siger han.

»Med udgiftsneutralitet kan man ikke gå ud fra, at opgaven har været at hive rigtigt mange ud af fattigdom. Så det store er nok, at kommissionen forsøger at forenkle systemet og gøre levestandarden blandt familier mere ensartet.«

Kommissionen beregner, at dens anbefalinger vil løfte mellem 4.-6.000 børn ud af fattigdom ved blandt andet at flytte penge fra enlige over til børnefamilier. Det er med udgangspunkt i Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse defineret ved halvdelen af medianindkomsten i et samfund. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede i december, at der i 2019 levede lige knap 60.000 fattige børn i Danmark, og således hjælper anbefalingerne altså rundt regnet under ti procent af Danmarks fattige børn.

Karen Breidahl, der er lektor ved Aalborg Universitet, hæfter sig ved, at det kun er en lille del, som løftes ud af fattigdom, men at det vil løse »lidt af problemet«. Det gælder ikke mindst for børnefamilier med indvandrerbaggrund, som i dag er på meget lave ydelser.

»I forhold til indvandrere og udlændinge er det dem med børn, som vil få lidt mere sammenlignet med dem, der ikke har børn. Men det er ikke en snuptagsløsning, hvor alle bliver løftet ud,« siger hun.

Anbefalingerne skal danne grundlag for politiske forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem, og allerede forud for forhandlingerne er der lagt op til et højspændt drama, hvor Enhedslisten har truet med valg, hvis ikke ydelserne hæves, mens regeringen satser på en bred aftale hen over midten.

Mere enkelt

Da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for halvandet år siden præsenterede kommissionen med professor og forskningsdirektør Torben Tranæs i spidsen, var det med et oplæg om at »bygge klodserne om i ydelsessystemet«.

Et af de vigtigste formål var at se på børnefamiliers levevilkår og løse den opgave, som regeringen har fået af støttepartierne: Afskaf kontanthjælpsloftet, og bekæmp børnefattigdom.

Men det handlede også om at forenkle ydelsessystemet.

Der har igennem den danske velfærdsstats historie været mange ændringer af kontanthjælpssystemet, og særligt gennem de seneste årtier har skiftende regeringer tilføjet, fjernet og skåret i grundsatser, tillægsydelser og maksbeløb for, hvad man kan modtage i ydelse.

Formålet har primært været at få flere væk fra offentlige ydelser, men også at skabe en betydelig forskel mellem borgere, der er født og opvokset i Danmark, og så flygtninge og indvandrere.

I dag findes der 29 forskellige, individuelle kontanthjælpslofter, som afhænger af borgerens konkrete situation, og blandt andet derfor er kontanthjælpssystemet i nogle sammenhænge blevet betegnet som kafkask.

På pressemødet for præsentationen af Ydelseskommissionens arbejde lød det da også fra Torben Tranæs, at de fleste har tabt overblikket, og at børnefamilier er kommet i klemme.

Ydelseskommissionen har derfor ønsket at lave et system, som er mere enkelt og gennemskueligt. Det vil ikke mindst bidrage til, mener eksperterne, at borgere vil have nemmere ved at overskue deres økonomiske situation og dermed også have bedre mulighed for at reagere på de økonomiske incitamenter, der er i systemet til at tage et arbejde eller en uddannelse.

Målrettet indvandrere 

De to niveauer for kontanthjælpsydelsen, som kommissionen foreslår, er dels en grundsats og dels en forhøjet sats. Den forhøjede sats skal tage udgangspunkt i et optjeningsprincip.

Således afskaffes de tre forskellige ydelser, vi har i dag, nemlig kontanthjælp, uddannelseshjælp og den særlige hjemrejse- og selvforsørgelsesydelse målrettet flygtninge og indvandrere. Samtidig lægger kommissionen også op til, at det omstridte kontanthjælpsloft og 225-timersregel afskaffes.

Det, som afgør, om man med de nye anbefalinger får en forhøjet sats, er hvor lang tid man har boet i Danmark og ens beskæftigelse og uddannelsesniveau. Det betyder særligt noget for flygtninge og indvandrere.

Nogle af de indvandrere, som har været lang tid i Danmark, og dermed har ret til kontanthjælp i dag, vil få mindre med et nyt system, hvis de ikke har en uddannelse svarende til grundskole. Det skyldes et krav om, at man skal have fuldført grundskolen for at få ret til forhøjet sats.

Omvendt vil der være andre flygtninge og indvandrere, som har været kortere tid i Danmark og dermed er på den lave hjemrejseydelse i dag, som vil få en højere sats, hvis de har været i uddannelse eller beskæftigelse i mindst 2,5 år.

Jacob Arendt fra Rockwool Fonden fremhæver, at det har været »tiltrængt at forenkle systemet«.

»Og også at give familier en mere ensartet levestandard, som der lægges op til her.«

Rune Vammen Lesner påpeger, at kontanthjælpssystemet er det yderste sikkerhedsnet for alle de borgere, som ikke har andre muligheder. Det betyder også, at det er en kompleks sammensat gruppe med forskellige problemer.

»Men det her kan forhåbentlig gøre det lidt mere overskueligt for borgeren i forhold til, hvor man står henne og dermed også give mere tryghed,« siger han.

Og netop tryghed er vigtigt for børns livsvilkår og kan være et problem i familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, siger Rune Vammen Lesner.

»Hvis et nyt system formår at blive mere gennemskueligt for borgerne, kan det have en positiv effekt i forhold til den stress og usikkerhed, der er omkring mange familiers økonomiske situation i dag. Og det kan forbedre relationerne i familien,« siger han.

Råd til fodbold og fødselsdag

I de politiske forhandlinger, der kommer i kølvandet på anbefalingerne, vil det formentlig være spørgsmålet om fattigdom blandt børn, som vil være omdrejningspunktet.

For at Ydelseskommissionen har kunnet vurdere, hvad der er »rimelige levestandarder«, har den taget udgangspunkt i en nedre grænse for, hvad man bør have at leve for i Danmark.

Her tager den fat i et minimumsbudget, som er blevet introduceret og videreudviklet af Rockwool Fonden, og som fastsætter nogle beløb for, hvad man skal have for at kunne leve et sundt liv med mulighed for at være en aktiv del af samfundet.

Som Information tidligere har beskrevet, betyder det blandt andet, at der skal være råd til basale ting som et sted at bo og mad, men også til, at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og børnefødselsdage.

I forlængelse af det foreslår Ydelseskommissionen, at der indføres et fritidstillæg på 450 kroner per barn i en familie foruden et generelt tillæg på 3.500 koner per forældre. Fritidstillægget skal give børn et almindeligt fritidsliv og mulighed for at blive en del af et fællesskab, selv om deres forældre ikke er i arbejde.

Rune Vammen Lesner mener, at det kan være fornuftigt at tage udgangspunkt i eksperters vurderinger af, hvad man minimum skal have for at leve et nogenlunde rimeligt liv i Danmark.

Samtidig er det ifølge ham »interessant«, at man vil målrette en tillægsydelse på 450 kroner til fritidsaktiviteter. Det kan forebygge social eksklusion, som er en af de store problemer ved børnefattigdom.

»Det kan have en selvstændig positiv effekt,« siger han.

Flere i beskæftigelse

Et af de benspænd, der blev givet til kommissionen forud for arbejdet, er også, at anbefalingerne ikke må lægge op til at sænke beskæftigelsen. Og den nye model vil faktisk have en positiv effekt på beskæftigelsen, estimerer kommissionen. På den korte bane betyder det, at 950 personer vil komme i fuldtidsarbejde om året, og på længere sigt vil det hvert år være 750 personer.

Tallene er dog behæftet med »en stor usikkerhed«, mener Jacob Arendt. For mens forskningen på den ene side har vist en positiv beskæftigelseseffekt ved at indføre lave ydelser såsom integrationsydelsen og starthjælpen til nytilkomne, viser samme forskning, at ydelsesreduktioner også kan have negative effekter. 

»Der er meget litteratur, der viser, at økonomiske incitamenter virker, men meget af den litteratur er ikke dansk, så der er usikkerhed om, hvorvidt det kan overføres til danske forhold. En ting, vi ved, er, at der er nogle af de her grupper, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, og der er en risiko for, at de bliver efterladt på den lave grundsats,« siger han.

En af de grupper, der står til at få en væsentlig lavere ydelse med kommissionens forslag sammenlignet med i dag, er kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden børn. Skal beskæftigelsen øges, er det derfor afgørende, at denne gruppe reagerer på den lavere ydelse og det økonomiske incitament til at tage et arbejde.

»Men i og med, at man vil gøre det mere ensartet, rammer man også en del af den gruppe, som i dag bliver vurderet til at være længere væk fra arbejdsmarkedet. Så der vil formentlig være en del i den gruppe, der ikke vil reagere,« siger Jacob Arendt.

Ifølge Karen Breidahl bør man særligt være opmærksom på, at gruppen af flygtninge og nytilkomne udlændinge typisk har nogle andre udfordringer, heriblandt sproglige udfordringer, der forhindrer dem i at komme i arbejde. Alligevel vurderer hun, at anbefalingerne overordnet indeholder flere elementer, der er positive for beskæftigelsen.

»Jeg tænker, man har indset, at det ikke hjælper bare at blive ved med at nedsætte ydelserne. I stedet kan det motivere folk til at uddanne sig, at de kan få den forhøjede ydelse ved at tage grundskolen eller en anden uddannelse efter nogle år,« siger hun.

»Men der er jo nogen, der ikke er i stand til det, og de vil være hårdt stillede, fordi de ikke kan få den forhøjede ydelse – og nogle i den gruppe har jo også børn.«

Et af de forslag, kommissionen kommer med, er, at man skal have mulighed for at tjene på de første otte timers arbejde om ugen uden at blive trukket i ydelse. På den måde vil personer, der modtager den lavere grundsats på 6.600 kroner, dels kunne øge deres levestandard ved få timers arbejde og samtidig kunne tjene op til at opfylde optjeningskravet for at få den forhøjede sats. Det kan ifølge Jacob Arendt øge incitamentet til at arbejde.

»Det nye systems enkelhed kan bidrage til at gøre de økonomiske incitamenter mere tydelige. Og det kan øge sandsynligheden, at de økonomiske incitamenter virker, når gevinsten allerede opnås efter de første timers arbejde.«

Organisationer er positive

En af de grupper, som er overrepræsenteret i arbejdsløshedsstatistikkerne, er ikkevestlige indvandrere.

Kenneth Flex, som er direktør i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling, hæfter sig ved, at der er »fokus på børnene«.

»Vi er særligt glade for det fokus, kommissionen har på børns mulighed for at deltage aktivt i samfundet og have et godt børneliv.«

Særligt fritidstillægget, tror organisationen, kan få stor betydning for integrationen.

I Dansk Flygtningehjælp er man dog bekymret for den gruppe af borgere, som ikke opfylder hverken opholdskrav, beskæftigelses- eller uddannelseskravet.

»De vil potentielt blive fastholdt på en meget lav ydelse i lang tid, hvis ikke de får et arbejde,« siger Kenneth Flex.

I den forbindelse mener Dansk Flygtningehjælp, at Ydelseskommissionens forslag til at skabe et positivt incitament til at arbejde op mod otte timer om ugen er positivt.

»For en del af vores målgruppe – dem, der lander på den her lave ydelse – vil det være en rigtig god måde at komme ind på arbejdsmarkedet på med småjob og færre timer om ugen, indtil man har opbygget kompetencer til at være fuldtidsbeskæftiget,« siger Kenneth Flex.

Også Janne Tynell, der er chef for politik og kommunikation i Red Barnet, er glad for, at anbefalingerne i særlig grad har fokus på børnefamilier.

»Først og fremmest er vi meget positive over for, at man afskaffer kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Men også at man anerkender, at børn i familier på økonomisk lavblus har brug for en økonomisk håndsrækning til at komme ind i fritidsliv og fællesskaber,« siger hun og henviser ligeledes til fritidstillægget på 450 kroner per barn.

Hun fremhæver samtidig, at modellen, som kommissionen lægger op til, særligt vil løfte de børn, der i dag lever i de familier, der er mest økonomisk pressede – herunder børn i familier på de såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelser.

»Når det er sagt, mener vi ikke, at det er nok, når Ydelseskommissionen skønner, at anbefalingerne betyder, at 4.-6.000 børn bliver hjulpet over lavindkomstgrænsen. Vi mener sådan set ikke, at noget barn i Danmark bør vokse op i fattigdom,« siger Janne Tynell.

I stedet har Red Barnet tidligere appelleret til, at man fra politisk side laver en målsætning allerede i denne regeringsperiode om minimum at løfte halvdelen af de omkring 60.000 fattige børn over fattigdomsgrænsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard oplyser i en pressemeddelelse, at han håber at lande en bred aftale hen over midten, og at han vil indkalde partierne til forhandling.

»Ydelserne er gennem årene blevet ændret mange gange af skiftende regeringer, og der er brug for stabilitet om rammerne,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Opdatering tirsdag 8:25: Dansk Flygtningehjælps citat rettet.

Serie

Opgøret om de fattige børn

Den socialdemokratiske regering er bragt til magten med løftet om at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark. En såkaldt ydelseskommission har brugt halvandet år på at undersøge, hvordan man kan indrette et nyt kontanthjælpssystem, som både hjælper fattige familier og sikrer, at det kan betale sig at arbejde. Information sætter i denne serie fokus på fattigdom, ydelser og det politiske spil om det.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Ydelseskommissionen har derfor ønsket at lave et system, som er mere enkelt og gennemskueligt. Det vil ikke mindst bidrage til, mener eksperterne, at borgere vil have nemmere ved at overskue deres økonomiske situation og dermed også have bedre mulighed for at reagere på de økonomiske incitamenter, der er i systemet til at tage et arbejde eller en uddannelse."

For rigtig mange vil det ikke være muligt at reagere på økonomisk pisk ('incitamenter' på nysprog) fordi deres situation er for kompleks.

Enlige kontanthjælpsmodtagere er i større risiko for at være/blive ensomme, og det er et kæmpe tilbageslag for dem, hvis deres i forvejen magre ydelser beskæres.
Det vil i endnu højere grad forhindre dem i at leve et liv med kontakt til andre mennesker.

Psykisk og kronisk syge, handicappede og folk med kognitive lidelser vil heller ikke kunne reagere.

Endnu har ingen heller adresseret, hvorfor syge mennesker skal være en del af 'den aktive beskæftigelsesindsats'- at socialpolitik og beskæftigelsespolitik nu er komplet sammenblandet.

Og ikke mindst, at hele beskæftigelsesindustrien lukrerer massivt på, at syge mennesker udnyttes til at skabe levebrød for diverse konsulenter, firmaer og erhvervsliv, der skummer fløden og dræner statskassen, mens lønnen holdes nede fordi de syge bliver en del af et kunstigt arbejdsudbud.

Ingen tænker på den mentale sundhed, der faktisk kunne spare samfundet for enorme udgifter, hvis folk var glade, trygge og energiske.

"Mental trivsel gavner borgerne og mindsker sundhedsvæsenets udgifter"
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/mental-trivsel-gavner-bor...

I stedet anvendes Jobcenteret til at fratage borgerne helbred og livslyst.

"Ny undersøgelse: Jobcentre gør sygemeldte mere syge"
https://sind.dk/nyheder/ny-undersogelse-jobcentre-gor-sygemeldte-mere-syge

Ydelseskommissionen har ikke haft en nem opgave, og deres bud på en forenkling af kontanthjælpssystemet er nok det bedste, der kunne præsteres under den omstændighed, at det ikke måtte koste en bøjet femøre at forbedre.

Men det er bare ikke tilnærmelsesvist godt nok, for forslaget griber ikke om nældens rod.

Gunilla Kurdahl, Erik Winberg, Peter Wulff, Ninna Maria Slott Andersen, Hanne Ribens, Holger Nielsen, René Petersen, Susanne Kaspersen, Eric Philipp, Bjørn Pedersen, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Lisbeth Kortegaard, Pia Nielsen, Dennis Tomsen, Egon Stich, Kim Houmøller, Arne Lund, Brian W. Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Jensen, Nicolaj Knudsen, Jesper Lerche, Jack Køhler, Johnny Werngreen, jørgen djørup, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, hanne plaschke, Bjarne Andersen, Hans Ditlev Nissen, Martin Mortensen, Pernille Nøhr Nielsen, John Scheibelein, Ruth Sørensen, Liselotte Paulsen, Ebbe Overbye, Alvin Jensen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Marie Mollerup og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Man har fokus på børn OK! MEN hvad så med de enlige, der er syge, og ikke kan arbejde, og i forvejen ikke har penge til livsvigtig medicin? Hvad skal de gøre for at få en tålelig hverdag? De skal købe mad , og må så undvære deres medicin, og hvem betaler deres husleje? Skal de bo i en jordhule? Det hjælper jo som en skrædder i He...., at hjælpe nogle få børn, når de andre ikke får det bedre. Efter min mening er det en tåbelig måde, at gøre det på. Fordi enten hjælper man alle, eller hjælper man ingen, jeg ved godt, at det er brutalt, og jeg føler med de mennesker, der ikke får nogen hjælp, både børn og voksne. Ja jeg er vred over dette, selvom det ikke rammer mig personligt.

Ninna Maria Slott Andersen, Susanne Kaspersen, Eric Philipp, Per Torbensen, Per Kortegaard, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Lisbeth Kortegaard, Kim Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Jensen, Jack Køhler, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, hanne plaschke, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, John Scheibelein, Liselotte Paulsen, Ebbe Overbye, Alvin Jensen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Et mere gennemskueligt satssystem
betaler ikke huslejen, betaler ikke medicinen, ikke tandlægen, betaler ikke elregningen, ikke maden, ikke transport, ingenting.

Det er lige så elendigt noget lort som forventet. Og det har taget 1½ år at nå frem til.

Nikolaj Lykke Nielsen, Carsten Munk, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Eric Philipp, Ebbe Overbye, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Pia Nielsen, Dennis Tomsen, Brian W. Andersen, Jan Jensen, Jack Køhler, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, John Scheibelein, Steen K Petersen, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Marie Mollerup

Eva Schwanenflügel kommentar kan ikke anbefales nok. Det er en skandale at man vil tage for de med mentale udfordringer men problemstillinger for komplekse til at “kunne reagere på økonomisk pisk (’incitamenter’ på nysprog).”

John Scheibelein, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Jan Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jack Køhler, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg er næsten sikker på at vi der lever rimeligt ikke får det ringere, hvis de, der næsten intet har, får lidt mere.
Hele systemet bygger på at vi der har været så heldige at have job igennem livet ikke skal få ondt af os selv fordi de der ikke har været heldige får så de kan leve rimeligt.
Grundlæggende må der være en ide om at det at de ikke har den uddannelse som kræves eller er kommet fra et andet land med krig m.v. selv er skyldige i situationen.
Et andet punkt i en evt. forbedring for børnenes skyld : hvordan sikrer man så fra systemets side at det ekstra børnefamilier på hjælp får bliver brugt på børnenes fritid?
Dernæst hvordan får vi arbejdsgivere fra privat til offentlig til at give alle disse mennesker chancen for at blive anerkendt?

Gunilla Kurdahl, Frederikke Nielsen, John Scheibelein, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, hanne plaschke og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mogens Lykketoft sagde ofte, at vi Danmark har bestemt, at der er job så usselt betalte, at vi ikke vil have dem, og vi sikrer os imod dem med et socialt sikkerhedsnet, der aktivt forhindrer løndumping.
Dét er den arbejdsmarkedspolitik, et Socialdemokrati må stå for.
Derudover er jeg led og ked af, at børn bruges som buffer i alle mulige sammenhænge, i stedet for den langt mere rimelige rækken ud til de voksne, myndige borgere, med hvem samfundet har et legitimt andragende.

Mads Hansen, John Scheibelein, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Rolf Andersen, Carsten Munk, Berit Mogensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Viser det ikke bare at beskæftigelsespolitikken og socialpolitikker SKAL adskilles igen.

Eller må der gås en anden vej fratag arbejdsgiverne det og det tilskud, goder, fradrag osv. ,hvis de ikke ansætter folk der kun kan arbejde i begrænset grad. Læg ansvaret mere over på arbejdsgiverne og ikke på den enkelte syge og ledige - de har nok problemer at slås med. Hvis det ikke får flere i beskæftigelse så ses det tydeligt, at det ikke er den enkelte syge og ledige skyld.
Man kan også ansætte nogle af de syge og svage på jobcentret så de kan lede og vejlede i stedet for - mon ikke de har en større forståelse for mennesket bag den syge og ledige.

Men bedst vil være at få adskilt de politikker i gen - en sammenlægning har medført for store lidelser og mistænkeliggørelse af syge og svage personer. Men dem er der åbenbart ikke plads og rum til i dagens Danmark?

John Scheibelein, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Herdis Weins, jørgen djørup, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

En Kierkegaardparafrase: For at hjælpe et menneske skal man skal møde det der, hvor det er eller kunne have været; møder man det der, hvor det er havnet, så er det som regel også der, det ender.

Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Jack Køhler anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det ser endnu værre ud for de, der er ramt af psykiske lidelser end først antaget.

Bliver ydelserne omfordelt som Ydelseskommissionen har anbefalet, vil de ikke have råd til deres medicin, eller i det hele taget til meget andet :

"Landsforeningen SIND og FOA er kritiske overfor nyt kommisions-forslag om at fjerne visse psykisk syges ret til højere kontanthjælp.

Psykisk syge kontanthjælpsmodtagere skal fremover have beskåret deres månedlige ydelse med op til 5.800 kroner om måneden.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra den såkaldte Ydelseskommision, der mandag præsenterede deres anbefalinger til et nyt og simplere kontanthjælpssystem."

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ydelseskommissionen-vil-afskaffe-kon...

Det er jo helt sort.. :-(

Lena Bust Nielsen, Estermarie Mandelquist, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Dorte Sørensen, Jan Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det her minder mig om et indslag på CNN, hvor man nærmest fejrede, at en lille 7-årig amerikansk pige solgte lemonade til at betale hendes egen nødvendige hjernekirurgi. En lille sød historie synes CNN.

I Danmark skal enlige Kontanthjælpsmodtagere altså nu sikre, at der hos kontanthjælpsmodtagere med børn skal være råd til basale ting som et sted at bo og mad, men også til, at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og børnefødselsdage.

Og så afskaffer man kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Og så vil vi gerne lige se en analyse af, hvad de to tiltag har kostet i penge, bureaukrati og tid.

Peter Wulff, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Stupiddemokraterne i en nøddeskal er Mette Frederiksens sengepraktik - hvis nogen stadig husker den svinestreg.
Partiet dyrker det vante 0-sumsspil, alt skal være udgiftsneutralt, skal de fattige børn have lidt ekstra, så er der andre, der må udnvære.
Og så ikke ét ord om minkavlernes (og bankernes) 19 mia afladskroner

Hanne Ribens, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Men rart at vide man bare kan tage et arbejde! Hvis arbejdet har gjort dig syg, skal du åbenbart tage et arbejde, som ikke findes. Prøv at søge ufaglært arbejde, når din dåbsattest siger 60+.

Bliver mere og mere overbevist om idiotiet har overtaget på Borgen.

Arne Lund, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Per Kortegaard, Claus Nielsen, Carsten Munk, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

* Ydelseskommissionen foreslår følgende nye satser og tillæg for kontanthjælp. Alle tal er per måned:

* Grundsats: 6600 kroner.

* Forhøjet sats: 10.500 kroner.

* Sats for hjemmeboende børn over 18 år: 2550 kroner.

* Herudover:

* Fast børnetillæg: 3550 kroner per måned til alle forsørgere uanset antal børn.

* Fast tillæg til enlige uden børn i husstanden: 1000 kroner (grundsats) eller 2250 kroner (forhøjet sats).

* Fritidstillæg: 450 kroner per barn per familie. Beløbet er skattefrit, dog kun op til 1800 kroner.

* 75 procent af fritidstillægget skal fradrages i de enlige forsørgeres ordinære børnetilskud, hvilket svarer til et fradrag på 337,50 kroner per barn. Beløbet er skattefrit, dog højst op til 1350 kroner.

* Der er to veje at blive berettiget til den forhøjede sats:

* Beskæftigelse eller uddannelse:

* Man kan blive berettiget til den forhøjede sats ved enten at have gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetencer, eller ved at have haft to et halvt års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år.

* Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i syv af de seneste otte år, efter at man er fyldt 18 år. Man kan dermed først få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 25 år.

* Grundskolen:

* Man kan også få den forhøjede sats, hvis man har bestået afgangseksamen på grundskoleniveau.

* Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i 12 af de seneste 13 år, efter at man er fyldt 18 år. Hvis man følger denne model, kan man tidligst få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 30 år.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/fakta-her-er-ydelseskommissionens-an...

Nikolaj Lykke Nielsen

Hvis man bliver nødt til at søge kontanthjælp for at have noget at leve af, fordi man ikke kan finde noget arbejde, så skal man finde noget arbejde for at kunne få en kontanthjælp, man kan leve af. Hvordan kan det vanvid få lov at passere? Jeg fatter det simpelthen ikke.

Kim Houmøller, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Det er helt fint, at kontanthjælpsmodtagere med børn får lidt mere, så børnene kan få deres fødselsdag og deres jul.

Jeg har dog aldrig forstået, hvorfor den enlige uden børn skal være den, der betaler gildet.

Eller jo, jeg forstår det godt, men jeg nægter at tro på, at det er SÅ kynisk:

Se, når man snakker om kontanthjælp og om, at den er for høj, så nævner man stort set aldrig den enlige modtager. Det er altid beløbet for kontanthjælpsmodtageren med børn, der bliver fremført. Hvorfor? Jo, for beløbet er væsentlig højere, og det gør sig godt i medierne, når man kan sige "22.000 om måneden uden at løfte en finger??"

Formålet er det kyniske, at begrebet "kontanthjælp" søges aflejret i folks bevidsthed som "22.000 kroner?!".

Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Kynisk
Skræmmende
Menneskefjendsk
Ballasteksistensen er et genopfundet begreb.
De blev aflivet for 80 år siden. Nu kan de selv gøre det.

Men vi må huske på boligejernes fradrag, de vigtige F35 jager-bombere og motorvejene som er fri af bistandklienter.

Carsten Munk, Arne Lund, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Kommissionen fik en bunden opgave. Det nye system skulle være udgiftsneutralt, så for at nogle kan få mere, skal andre få mindre. Såvidt jeg kan se, koster kontanthjælpen staten 24 mia. årligt.
Kontanthjælpen var tænkt som en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke som en permanent forsørgelse, som den desværre er blevet for mange.

Eva Schwanenflügel

Den "aktive beskæftigelsesindsats" koster omkring 13 milliarder hvert år.

Dorte Sørensen

Hvor meget mere får børnene egentligt?
De nyeste informationer - Den ydelse til fritidsaktiviteter skal være skattefri og den bliver trukket fra de almindelige børnepenge som alle børn får.
P1 talte også med en enlig mor, der var uden uddannelse så hun ville komme på den laveydelse og få mindre end i dag - selvom hendes søn fik aktivitetstilskuddet.

Ja kontanthjælp systemet skulle være midlertidigt. Så se dog at få givet nogle flere førtidspensioner så folk ikke skal blive hængende på kontanthjælp, når de er for syge til at kunne være stabile nok til en arbejdsgiver uden løntilskud vil fastansætte personerne.

Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, anette pedersen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

@Else Marie Arevad & Dorte Sørensen:
Jeg er rigtig træt af flosklen om at 'kontanthjælpen er jo tænkt som en midlertidig ydelse...'. For det var ikke den slags overvejelser, der lå bag kontanthjælpen. Tværtimod.

Hensigten med kontanthjælpen var hensynet til borgernes "tryghed og trivsel," inkl. at man skulle kunne modtage hjælp med både værdighed og borgerrettigheder i behold.

Kontanthjælpen blev indført som en afløsning for et kludetæppe af forskellige og spredte former for hjælp til de fattigste. Politikernes drivende tanke bag kontanthjælpen var "en stigende erkendelse af, at samfundet på det sociale område ikke blot burde yde en nødtørftig økonomisk hjælp til trængende," som det blev formuleret i Socialreformkommissionens betænkning fra 1969.

INGEN steder kan man finde tanker om midlertidighed eller løftede moralske pegefingre. Tværtimod har de sidste mere end hundrede års reformer af fattighjælpen bevæget sig VÆK fra de idéer (indtil starten af halvfemserne, hvor arbejdsløshed pludselig gik fra at blive anset for at være et samfundsproblem til at være den enkeltes problem).

Nedskæringer af kontanthjælpen er ikke en 'tilbagevenden til det oprindelige' - det er et brud med over 100 års møjsommelig udvikling af et samfund, hvor der er plads til alle.

Vi har ikke haft arbejde til alle siden sidst i tresserne; og dem, der har arbejde, virker ikke interesserede i at dele det med os andre, som fx nedsat arbejdstid eller jobrotation. Arbejdsløsheden er med andre ord permanent, og så bliver arbejdsløshedsUNDERSTØTTELSEN - kontanthjælpen - naturligvis også permanent. Med mindre vi bare vil skide hinanden et stykke, og det vil jeg i hvert fald ikke.