37 timers arbejdspligt for udlændinge kan blive en tidssluger, advarer ekspert

Regeringen vil koble ændringer i kontanthjælpssystemet sammen med en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere. Det slår beskæftigelsesministeren fast i forbindelse med Ydelseskommissionens anbefalinger. Men forsker advarer om, at det kan blive svært for kommunerne at finde på opgaver, som faktisk nytter
Socialdemokratiet har foreslået at indføre en pligt for flygtninge og indvandrere til at bidrage i 37 timer om ugen i enten virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller nyttejob. På billedet er en bosnisk flygtning i virksomhedspraktik på en restautant i Esbjerg.

Socialdemokratiet har foreslået at indføre en pligt for flygtninge og indvandrere til at bidrage i 37 timer om ugen i enten virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller nyttejob. På billedet er en bosnisk flygtning i virksomhedspraktik på en restautant i Esbjerg.

Ulrik Hasemann

Indland
5. juni 2021

Når kontanthjælpssystemet lige om lidt ventes at komme til debat med forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem, vil regeringen trække et længe ventet udspil op af hatten.

Det handler om aktivering af indvandrere og flygtninge.

Mandag fremlagde Ydelseskommissionen sit bud på et nyt kontanthjælpssystem. Her lægges der op til, at systemet bliver forenklet, mens der flyttes penge fra de enlige over til børnefamilier, herunder familier, som i dag er på den lave hjemrejse- og selvforsørgelsesydelse.

Men Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens arbejde, at regeringen ikke vil »hæve ydelserne for udlændinge«. Og samtidig er det »afgørende for regeringen«, at et nyt kontanthjælpssystem kommer til at spille sammen med og understøtte regeringens kommende forslag om en »37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov«.

»Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet. Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet‚« udtalte han i en pressemeddelelse mandag.

Mathias Herup Nielsen er forsker ved Aalborg Universitet og har sammen med sin kollega Lasse Schmidt Hansen fra Aarhus Universitet lavet et forskningsprojekt om nyttejob i kontanthjælpssystemet. Han advarer om, at det kan blive svært at finde på opgaver nok til en større gruppe af arbejdsløse, som der lægges op til med en decideret arbejdspligt for denne gruppe. 

»Min store frygt er, at man etablerer noget, som man retorisk kalder nyttejob, men som reelt er et kæmpe apparat, som først og fremmest sluger enorme mængder af menneskers tid,« siger han.

Han tilføjer, at det er en velbegrundet frygt. For han har sammen med Lasse Schmidt Hansen dokumenteret, at nyttejob kan være forbundet med meget »spildtid«.

»Hvis ikke man får tænkt aktivering ind som noget, der har et reelt indhold, får det lidt karakter af eftersidning.«

Op af sofaen

Ideen med nyttejobbene er, at man skal gøre sig fortjent til den offentlige ydelse, man får, ved at gøre nytte i samfundet. Ordningen vandt frem i Danmark i forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 2014, hvor også kontanthjælpsloftet blev sænket.

Nyttejobbene er i dag ikke en stor del af kommunernes aktiveringsindsats over for arbejdsløse. Mathias Herup Nielsen fortæller, at der løbende er mellem 1.000 og 1.200 aktiverede fuldtidspersoner i nyttejob på tværs af landets kommuner, og at det ikke er alle kommuner, som benytter sig af redskabet. Nyttejobberne er typisk unge, umiddelbart jobparate.

Mathias Herup Nielsen har undersøgt retorikken omkring nyttejobordningen i Danmark og forklarer, at politikerne ikke har lagt skjul på, at det skal motivere mennesker til at komme ud af systemet.

»Når man præsenterer folk for at starte i nyttejob, så forventer man, at borgeren vil sige, at ’så finder jeg på noget andet’. For det er en ret hård form for aktivering. Og kontant,« siger han med henvisning til, at man typisk arbejder 25 timer om ugen i et job, man ikke selv har indflydelse på.

»Og alt efter ydelsen kan man komme til at arbejde for en meget lav løn. Så det har handlet om at motivere eller ligefrem skræmme mennesker ud af systemet,« siger han.

Samtidig er der i den offentlige debat blevet talt om at gøre »de passive aktive«. Det er ifølge Herup Nielsen en »klassisk måde at frame arbejdsløse på«.

»Arbejdsløse ses som passive mennesker, der skal op af sofaen og yde noget for samfundet. Nyere empirisk forskning forholder sig kritisk til den retorik.« 

I den oprindelige debat blev det også påpeget, at der var mange ting, som samfundet kunne få gavn af, at de arbejdsløse gik i gang med.

Det var bare om at kaste et blik ud ad vinduet – så ville opgaverne ligge foran en på stribe.

Sådan har det dog ikke vist sig at være.

Konflikt med fagbevægelsen

En af de store udfordringer ved nyttejob er, som Mathias Herup Nielsen udtrykker det, at det på den ene side skal være nyttigt og på den anden side ikke må være i konkurrence med ordinære stillinger. Det har ifølge forskeren gjort det vanskeligt for mange kommuner at finde egnede opgaver, ligesom der løbende har været konflikter mellem kommuner og fagforeninger, fordi fagforeningerne har ment, at nyttejobbene var konkurrenceforvridende.

Konflikten er, at det ikke må blive gratis arbejdskraft for kommunerne, som så stopper med at ansætte folk fra eksempelvis rengøringsfirmaet ISS.

»Man ønsker jo ikke, at de skal udkonkurrere ordinære stillinger. De ville de facto nedlægge de stillinger, man gerne vil have, at de her borgere skal ud i. Ud over at fagforeninger vil blive sure, så er det en ærgerlig måde at lave aktivering på,« siger Mathias Herup Nielsen.

Der har groft sagt været to typer af nyttejob, forklarer Mathias Herup Nielsen. Det ene handler om at gå til hånde i offentlige institutioner i kommunen. Det kan være, at en skole har manglet én til at tørre borde af i kantinen, eller at man kan hjælpe til i den lokale daginstitution med lidt ekstra rengøringsarbejde.

»Ideen er, at man ikke skal afløse nogen, men man skal være et par ekstra hænder i spidsbelastningsperioder,« siger han.

Den anden type, som ifølge Mathias Herup Nielsen nok er den, der fylder mest, er, at man samler nyttejobbere i hold, iklæder dem arbejdstøj og sætter dem til at lave forskellige former for naturpleje – vel at mærke uden at det strider imod opgaver, som varetages af for eksempel Vej og Park. Det kan for eksempel være at samle skrald, hvor der ellers ikke bliver samlet skrald, eller fjerne ukrudt og beskære træer og buske for at give plads til dyr og planter.

Det er også den sidste type job, som Mathias Herup Nielsen og hans kollega Lasse Schmidt Hansen har lavet deres casestudie over. Lasse Schmidt Hansen fulgte fra nærmeste hold nytteindsatsen over et år i en større, dansk kommune. Han tog del i det daglige arbejde, nedfældede løbende sine observationer og gennemførte mere end 50 dybdeinterview. Efter at have analyseret materialet er konklusionen fra de to forskere klar: Det er svært at finde arbejdsopgaver nok.

»Der er meget lidt arbejde, som skal fordeles på alt for mange timer,« siger Mathias Herup Nielsen.

Nyttejobberne var ofte mennesker, som kom ud og gerne ville være aktive, men blev pålagt at skulle holde store mængder af pauser, fortæller Mathias Herup Nielsen. Forskerne dokumenterede, at de i gennemsnit reelt kun arbejdede 1,5 til to timer ud af de fem timer om dagen, de var i nyttejob. Resten af tiden var pålagt ventetid. Det står ifølge ham i modsætning til retorikken, som er, at man skal ud og aktivere de passive.

»Den primære udfordring blev at få tiden til at gå. Det lignede mere pacificering end aktivering.«

Selv om det var svært at få tiden til at gå, observerede forskerne også, at der opstod regulære venskaber og en stærk gruppesolidaritet blandt nyttejobberne. Det store flertal udtrykte til sidst, at de kunne lide at være der. Det var dog ikke det samme, som at de som sådan syntes, det var en god ordning.

»Et flertal var kede af, at de ikke havde bedre tid til at søge job og kunne bruge tiden dér,« forklarer Mathias Herup Nielsen.

Konfiskering af folks tid

Mathias Herup Nielsen peger på, at 37 timers tvungen aktivering, hvor nyttejob er en del af det, reelt risikerer at handle om ventetid. Nogle politikere har ifølge ham en tendens til at tale om nyttejob, som om det er noget, »man bare lige kan gøre«.

»Men man kan ikke bare lige sætte mennesker til at gøre noget, som er nyttigt, med et fingerknips,« siger han.

Han påpeger, at Odense Kommune på et tidspunkt regnede ud, at de brugte omkring 20 millioner kroner på at oprette 1.000 nyttejob.

»Det er en administrativ opgave, som skal løses.«

– Regeringen har ikke kun talt om nyttejob, men også om andre typer af opgaver og aktivering. Kan man ikke forestille sig, at der kan tænkes kreativt?

»Det kan man måske godt. Man kan altid sætte mennesker til noget. Man kan sætte dem til at grave huller, fylde hullerne og grave dem igen. Og man kan også acceptere, at man laver en ordning, der bare genererer meget ventetid, fordi man ikke kan skabe nok nyttige opgaver,« siger han og tilføjer: 

»Men så accepterer man også, at ’nytteindsats’ bliver et slags dæknavn for et apparat, der reelt konfiskerer og sluger enormt meget af menneskers tid. Det kan blive enormt mange mennesker, som skal sidde hver dag og vente et eller andet sted, fordi de skal være der.«

Han påpeger, at det sagtens kan være, at det er dét, man politisk gerne vil. Altså at konfiskere folks tid. Men så bør man kalde det, for hvad det er.

»Hvis det, man betaler tilbage med til samfundet, ikke er noget nyttigt, men snarere er ens tid, så bør man måske gøre det åbenlyst og kalde det noget andet end nyttejob.«

Hjælper måske de stærke

Pointen med 37 timers aktivering er som bekendt ikke, at folk skal blive i systemet, men at det skal motivere dem til at finde og tage et arbejde. Om det faktisk virker, har Mathias Herup Nielsen ikke forsket i.

Jacob Nielsen Arendt er forskningsleder ved Rockwool Fonden og har forsket i effekten af forskellige typer af beskæftigelsestiltag. Han påpeger, at tiltaget med 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at modtage penge fra det offenligte, muligvis kan have en effekt på nogle grupper af arbejdsløse, hvor borgeren har kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Men han frygter, at det ikke vil have en stor effekt på en stor gruppe af indvandrere, som er kategoriseret som aktivitetsparate, og hvor der ikke er mange job på det danske arbejdsmarked til dem. 

»For de grupper, som har få kompetencer, har jeg svært ved at se, at dét at blive mødt med 37 timers aktivering – hvis der er tale om nyttejob – og blive sanktioneret, hvis man ikke deltager, vil hjælpe de svageste grupper på arbejdsmarkedet,« siger han.

Opgøret om de fattige børn

Den socialdemokratiske regering er bragt til magten med løftet om at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark. En såkaldt ydelseskommission har brugt halvandet år på at undersøge, hvordan man kan indrette et nyt kontanthjælpssystem, som både hjælper fattige familier og sikrer, at det kan betale sig at arbejde. Information sætter i denne serie fokus på fattigdom, ydelser og det politiske spil om det.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet. Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet‚« udtalte han i en pressemeddelelse mandag."
(Peter Hummelgaard)

Det er netop ikke på samme måde- eller ihvertfald samme vilkår- som på arbejdsmarkedet, (ud)nyttejob fungerer.

Som nævnt er det en tidsrøver uden andet formål end at sparke den arbejdsløse ud af systemet så hurtigt som muligt.

Frederik Vad, formand for DSU, kom uforvarende til at sige, at nyttejob handlede om at give de arbejdsløse "rygrad" i Debatten. Hvilket han ikke helt kunne få til at hænge sammen med, at der ikke var arbejde til de arbejdsløse, men at de skulle vælge mellem ingen penge og kontanthjælp.

For det er det, man (igen, igen) vil; udnytte folk til under 40 kroner i timen til noget, der ikke må være så nyttigt, at det tager arbejdspladser.

Uden overenskomst, uden at optjene dagpenge, uden en ordentlig løn, uden ferie, uden beskæftigelsesfradrag, skal de altså 'beskæftiges' af kommunerne, der om lidt også skal spare mange af Jobcenterets medarbejdere væk pga Arne-pensionen.
(Det er dér pengene til den skal komme fra- som om der var socialrådgivere nok i forvejen)

Hvordan smager ordet "arbejdspligt" egentlig, når man lige tager sig tid til at smage på det?
Ikke så godt, når man betænker andre lande med samme koncept, vi helst ville undgå at sammenligne os med.

Og tag ikke fejl; denne arbejdspligt kommer til at blive mere udbredt, også til etniske danskere.
Vi har i forvejen længe bevæget os mod et A og et B-hold, det bliver for alvor cementeret nu.

Man undrer sig over, at der ikke tænkes kreativt og konstruktivt med positive tilskyndelser (ja, det hedder incitamenter jo på dansk) i stedet for den sædvanlige pisk.

Men alligevel ikke..

De (forhenværende?) umættelige DF-vælgere skal jo stedse fodres med symbolpolitik.

Bjarne Andersen, Peter Meyling, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Ruth Sørensen, Claus Nielsen, Caroline Lillelund, Anne Schøtt, Freddie Vindberg, Kim Houmøller, Per Klüver, Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Arbejdspligt på 37 timer - hvad så med alle deltidsansatte, som mange i hjemmeplejen og mange andre steder i det offentlige er underlagt. Skal de så sættes op til 37 time . Det vil sikkert glæde nogle og gøre "arbejdsstyrken" større - men det vil også ødelægge andres levevis med mere tid til børn , ældre , fritidsinteresser osv....

Bare en anden vinkel - arbejdspligt alene ordet - hvad bliver de næste pligter?

Bemærkning til -" Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet‚" -
Kun honoreres for den indsats, man yder - det bliver besværligt og kan godt blive en meget dyre ordning - da fx. en læge få meget mere i timen end en kontanthjælpsmodtager og en på de andre fattigdomsydelser.
Men da et fremskridt at personen skal have løn (hvad med feriepenge, pension , osv.) for den ydelse de udfører og efter normale løn og arbejdsvilkår - eller er det noget jeg har misforstået - hvad mener PH egentligt helt nøjagtigt.

Bjarne Andersen, Per Klüver, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, de skal ikke have løn, de skal arbejde 37 timer for kontanthjælp.

Det er helt i skoven, hvad Hummelgaard siger.

Bjarne Andersen, Arne Albatros Olsen, Claus Nielsen, Martin Sørensen, Freddie Vindberg, Kim Houmøller, Per Klüver, Marianne Jespersen, Ebbe Overbye og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Arbeit macht frei ..

Inger Pedersen, Freddie Vindberg, Per Klüver, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Eva det var også det jeg frygtede. Tænk pligt til 37 timers arbejde til kontanthjælpstakst. Er PH ved at indføre slaveri af bagdøren?

Bjarne Andersen, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det er lige hvad Mette Frederiksen og PH vil, Dorte.

Men pyt, det er jo bare indvandrere og flygtninge..
Slaveri på hjemmefronten igen.

Kuli-klassen.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Kim Houmøller, Per Klüver, Marianne Jespersen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Prøv at forstille jer hvad det koster i overvågningstimer for ansat personale, at kontrollere at de aktivitetspligtige kommer til tiden og at de ikke lægger sig til at sove eller lave noget andet nyttigt undervejs i arbejdspligtigheden.
Er man villig til det - at afsætte masser af kontrollørtimer til overvågning af udnytte-jobbere?
Det virker fuldkomment vanvittigt grotesk

Bjarne Andersen, Peter Meyling, Inger Pedersen, Viggo Okholm, David Zennaro, Freddie Vindberg, ingemaje lange, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Sæt regeringen og resten af højrefløjen på et udrejsecenter.

Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvorfor ikke vende det om, og give jobcentrene pligt til at skaffe dem job?

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Else Marie Arevad, Nikolaj Lykke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Som jeg husker det, da det hed arbejdsformidlingen, virkede det faktisk ret godt. Man registrerede sig med sine kvalifikationer, og efter relativt kort tid fik man besked om nogen manglede en med de kvalifikationer. Og man kunne skrive en målrettet ansøgning.

Og både arbejdstagere og arbejdsgivere kunne have forventninger om, at det var en relevant kontakt.

Udover det også dengang endte galt med IT implementering, Amanda, hvorfor gik man bort fra det?

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er bare en ny måde at kontrollere og hetze folk på.

Der er overhovedet ingen evidens for, at den slags tiltag bringer folk tættere på arbejdsmarkedet, tværtimod, de bliver bare mere stressede og syge.
Men det er også meningen..

Det skal ikke kunne betale sig at være fattig, indvandrer eller flygtning, (som om det nogensinde har kunnet) og disse grupper skal fungere som skræmmeeksempler for resten af konkurrencestaten:

Se, hvad der sker, når du ikke er ligesom os, og pas på, at du aldrig bliver ligesom dem.

Et velfærdssamfund styrer ikke sin befolkning gennem frygt for repressalier, så tænk lige over det.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Arne Albatros Olsen, Anne Schøtt, Carsten Munk, Freddie Vindberg, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er pudsigt, jeg kan da finde på mange former for nyttejob

F.eks. bor jeg i et større boligselskab, hvor en del beboere har meget svært ved at finde ud af det med affaldssortering - ja, med i det hele taget at ramme affaldsbeholderne. Det er blevet overvejet at sætte videoovervågning op, men det er jo en reaktiv løsning. Den proaktive ville være at ansætte en flok nyttejobbere som "affaldskonsulenter", der kunne gå rundt og instruere beboerne i hensigtsmæssig affaldsbortskaffelsesadfærd.

Et andet eksempel. I vores rekreative områder opstår det jævnligt farlige situationer mellem kondiløbere og mountainbike-motionister. Her er det også oplagt at ansætte nyttejobbere til at trafikregulere.

Selvom det måske lyder som en joke, så er det det altså ikke. Det er netop den type jobs, det aldrig vil blive oprettet, fordi størstedelen af arbejdstiden vil være "uproduktiv" ventetid, men hvor den produktive tid har en meget stor nytteværdi.

Jeg har også idéer til, hvordan den "uproduktive" tid kan bruges nyttigt til uddannelse gennem et individuelt tilrettelagt pensum af lydbøger.

Det handler bare om at være lidt kreativ.

Henrik Andersen, Martin Mortensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er skam også fint i stand til at finde på. hvad andre mennesker bør bruge deres levetid på uden at de skal have løn eller ordnede arbejdsforhold..
Spørgsmålet er, om det alene er min ret at bestemme over andres tid og indsats og om vi som samfunds skal vænne befolkningen til, at der altid kommer nogen som rydder op efter dem og dirigere trafikken.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I Ove Junnes kommentar ses, hvor effektivt Socialdemokratiets og højrefløjens spin har fået fat i folk.

Nu skal vi åbenbart alle til at være små iværksættere med gratis arbejdskraft fra folk, der ikke får løn eller andre goder.

Kun fantasien sætter grænser.

Bjarne Andersen, Ruth Sørensen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Freddie Vindberg og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvad er det mindste man som voksen kan har i timeløn ? 120 kr ?.

Del kontanthjælpen med dette beløb, hvilket så bør svare til de timer man skal arbejde.
Det må være det meste der kan forlanges.
Alt andet er urimeligt.

Morten Sørensen, Arne Albatros Olsen, Erik Fuglsang og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en mærkelig idé, at folk, der får en ydelse, fordi de ikke kan eller ikke kan få et arbejde, skal netop arbejde for at få det, der skulle kompensere for manglende arbejde.
Så er det jo sådan set supernemt: spring aktiveringsdelen til slaveløn over og giv dem et tidsbegrænset job, evt. med mulighed for forlængelse, hvorunder de i det mindste optjener dagpengeret.

Bjarne Andersen, Peter Meyling, Inger Pedersen, Anne Schøtt, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jamen, tænker også det er super nemt. Enten får de mindsteløn, når de arbejder, eller også får de ydelsen delt med mindstelønnen. Retten til opsparing til pension og dagpenge fås også. Så kan vi begynde at tale om det.

Alt andet er simpel udnyttelse.

Inger Pedersen, Martin Sørensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Rikke Nielsen.
Præcist hvad jeg skriver.
Folk skal ikke arbejde 37 timer for kontanthjælpsbeløbet. Det er i min optik ude i hampen og passer dårligt ind i et arbejderpartis tankegods.
Derudover bør folk få fri til at skrive ansøgninger og søge rigtige jobs via besøg på arbejdspladser.
Andre mennesker der modtager offentlige ydelser uden at skulle arbejde har tid til dette.

For selvfølgelig giver det mening at folk skal bidrage til samfundet hvis de er i stand til at påtage sig et arbejde.
Det vil, i min optik, give mening at det ikke er permanent, men i perioder man skal ud på arbejdsmarkedet og snuse til forskellige muligheder.
Og det tror jeg såmænd langt de fleste er interesserede i.

Er man direkte uinteresseret i at bidrage til samfundet, så skal der naturligvis ikke udbetales offentlige ydelser.

Dorte Sørensen

Hvis det vigtigste i samfundet er, at folk arbejder hvad enten de kan eller ikke kan - så må samfundet/Folketinget sørger for at der er arbejde til alle. De kan ansætte flere i det offentlige og kun give erhvervslivet det og det tilskud og andre fradrag, hvis de antager så og så mange.

Så skal arbejdet selvfølgelig være på almindelige løn og arbejdsforhold.
Her må det da også gælde - AT DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE.
At kræve 37 timers arbejdspligt til en kontanthjælpssats er galimatias.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Anne Schøtt, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@Carsten Hansen, Rikke Nielsen

Gode pointer. Og hvis folk skal arbejde 37 timer om ugen for kontanthjælpen, hvordan skal de så få tid og overskud til at søge ustøttet arbejde?

Det er underligt, at fagbevægelsen ikke reagerer på dette. Den reagerer da ellers ret kontant på Ryan Air, Nemlig.com og andre løntrykkere.

Bjarne Andersen, Erik Fuglsang og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Martin Sørensen
Kontanthjælpsmodtagere er (ikke længere) medlemmer af fagbevægelsen. Det har de ikke råd til.
Fagbevægelsen er ligeglade med dem, som ikke er medlemmer af foreningen. Også selvom regeringsens politik presser deres egne medlemmers. Jeg baserer min udtalelse på, at der er blevet råbt rigtig højt om praktikker og udnyttejobs og al den ulykke i mange år. Nogle af os råber stadig op.
Men.. det var faktisk Mette Frederiksen, som indførte nyttejob og den fatale forringelse af førtidspensionen. Det bliver der ikke lavet om på. Det er statsministerens overbevisning, at mennesker skal arbejde, og hvis der ikke er løn til dem, især hvis de kommer fra andre steder i verden, så skal de arbejde alligevel.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er ikke utænkeligt at der er enkelte personer på kontanthjælp der stadig er medlem af en fagforening.
Det er så nok "gammeldanskere".
Men her er fagforeningernes handlemuligheder begrænsede,: Nærmest 0.

Mine holdninger :

- Kontanthjælpsmodtagere skal ikke arbejde 37 timer for en kontanthjælp, det er uhørt.
- Er man syg skal man slet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men skal i behandling så man eventuelt kan komme til det med tiden eller på førtidspension.
- Og ja ; Arbejde er vigtigt. Alle der kan skal bidrage. Der skulle jo gerne være strøm til vore computere, mad i køleskabet og personale på sygehuse, skoler osv.

Skulle nogle mene at folk kan slippe hvis de ikke har lyst, så er jeg dybt uenig.
Vi skal behandle vore ledige ordentligt; Ledighed kan ramme alle.
Men er der nogen der ikke vil deltage, så skal posen lukkes.

Allerførst må jeg lige rette en misforståelse. Når jeg skriver om "affaldskonsulenter" er det netop IKKE nogen, der skal rydde op efter andre, men et job, hvor man skal lære lidt tungnemme folk, hvordan man rydder op efter sig selv.

I andre lande, hvor velfærdsydelser er knap så udviklet som hos os, er der masser af sådanne jobs. F.eks. elevatorpiccolo, selvom folk sagtens selv kan trykke på knapperne, eller vagt ved parkeringsanlæg selvom det har vist sig nemt at automatisere.

Det handler om at have et andet blik på begrebet "effektivitet" og erstatte det med "at føle sig nyttig".

Grunden til, at det i det danske økonomiske system kun kan fungere som nyttejob, er fordi ingen virksomhed, der har gevinstmaksimering som målsætning, vil føle sig tilskyndet til at oprette sådanne jobs.

Men tænk, hvilken tryghed det ville give, hvis man vidste, at man aldrig var muttters alene i en parkeringskælder, eller en fornøjelse det ville være at besøge offentlige anlæg, hvis "affaldskonsulenter" instruerede brugerne i at rydde op efter dem selv.

---

Så lige en anden og meget ubehagelig observation:

Lige siden de allertidligste skriftlige kilder har forholdt sig til emnet, har det stået klart, at voksne mennesker, der ikke forsørger sig selv (uanset grund) overlever på almisser fra andre. Man kan kalde det kontanthjælp, pension eller noget helt tredje, men det korte af det lange er, at der er tale om midler som den selvforsørgende del af samfundet har besluttet sig for at overføre til de uforsørgende. Hvordan det i praksis foregår, afhænger af det aktuelle politiske klima, og så selvfølgelig af den faktiske mængde af ressourcer, samfundet råder over. Men retten til overførselsindkomster er ingen naturgiven ret.

Lise Lotte Rahbek

Der er ingen der har sagt noget om 'naturgiven' rettighed.
Det handler om kultur og om civilisation og om at bygge samfund i erkendelse af, at mennesker - de fleste i al fald - ikke kan klare sig selv i længden uden flokken.

Den stærkeste ret ifølge evne til at rage til sig, er det modsatte af civilisation. Det er 'naturgiven' den stærkestes ret til at overleve ved at efterlade den sårede, gamle eller handicappede ligge og dø.
Den slags samfund kan man godt stræbe efter.
Jeg ønsker det ikke.

Bjarne Andersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ove Junne, da de tidligste skriftlige kilder fremkom i agerbrugssamfundene, var det samtidig med at den patriarkalske idé om ejendomsretten til jord og andre mennesker opstod.

Det var derfor, nogle få begyndte at rage til sig i gud(ernes) navn, så andre blev tvunget til at tigge almisser, eller blev slavegjorte.

Førhen var man nødt til at dele ligeligt for at overleve.

Kald det bare overførselsindkomst.

Bjarne Andersen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel

Jæger/samlersamfund har ingen plads til "freeriders". Hvis man ikke yder et bidrag til gruppen eller ikke kan følge med længere bliver man sat ud på isen for at dø.

Det var kun agerbrugssamfundene som blev istand til at udvikle et økonomisk overskud der kunne understøtte uproduktive individer i længere tid.

Arne Albatros Olsen

Der et nye eksempler på , hvor indskrænket afstumpet, utidssvarende og autoritært socialdemokratiets virkelighedsbillede er.

Arbejde er ikke frigørende, men lyst er.

Martin Mortensen

De ledige skal blot efterligne dele af Folketingetsmedlemmer og samfundet, som har meget travlt med at se travle ud (med at lave meningsløse ting).
Fordi som vi alle ved, det er ikke vigtigt hvad du laver, men vigtigt at se ud som om du laver noget.

Jens Christian Jensen

Før: Gør din pligt og kræv din ret.
Nu: Gør din pligt hvis du gider, men vær ikke bleg for at kræve din ret alligevel.

Nikolaj Lykke Nielsen

@Ove Junne - _ingen_ rettigheder er naturgivne, rettigheder er noget, mennesker har opfundet og giver hinanden. Så den observation kan man ikke bruge som argument mod arbejdsløshedsunderstøttelse.
@ClausNielsen - du overdriver ud i det absurde mht jæger-samlersamfund, men der er en halv pointe i, at landbruget i sidste ende førte til at vi nu har en elite, som er så selvtilfreds, at den mener den kan forlange hvad som helst af sine undersåtter.

Hvis vi skal i tvangsarbejde,skal vi da også have arbejdstagerrettigheder: Mulighed for at organisere sig, ordentlig løn, ferie, pension etc.

Nikolaj Lykke Nielsen

... i øvrigt er der stadig ikke arbejde til alle. Man kan stadig sagtens sende ansøgninger afsted uden at få nogen som helst reaktion fra arbejdsgiver.