Aarhus-rektor deltog i lovbrud og undviger spørgsmål. Vi har spurgt medarbejderne, hvad de tænker

Rektor Brian Bech Nielsen har generelt et godt ry blandt medarbejderne på Aarhus Universitet. Men mens nogle synes, sagen om ulovlig tilbageholdelse af aktindsigter har haft tilstrækkelige konsekvenser, mener andre, at rektor har et forklaringsproblem
Siden Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsens, egen indblanding i den såkaldte oksekødsrapportsag kom frem, har rektoren gentagne gange afvist at stille op til interview, kun svaret på enkelte spørgsmål skriftligt og afvist at svare på en række andre.

Siden Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsens, egen indblanding i den såkaldte oksekødsrapportsag kom frem, har rektoren gentagne gange afvist at stille op til interview, kun svaret på enkelte spørgsmål skriftligt og afvist at svare på en række andre.

Bo Amstrup

Indland
9. juni 2021

Den tiende maj mødte medarbejdere på Aarhus Universitet ind til knuste ruder og væltede potteplanter. På det sociale medie Twitter delte en af universitetets forskere et billede af et synligt medtaget træ i universitetsparken, der vidnede om, hvad der var sket: Lynet var slået ned.

»Det føltes egentlig også lidt, som om lynet slog ned i AU i sidste uge,« skrev en af medarbejdernes repræsentanter i universitetets bestyrelse, professor Anne Binderkrantz, som kommentar til forskerens tweet.

Det handlede ikke om vejret, men var en hentydning til den såkaldte aktindsigtssag, der den seneste måned har bragt Aarhus Universitet ud i lidt af et stormvejr.

Det første lyn ramte, da Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i begyndelsen af maj kritiserede universitetet i skarpe vendinger. Ikke bare havde universitetet i strid med lovgivningen besluttet bevidst at forhale aktindsigt i dokumenter, der afslørede fejl og mangler i rapporter finansieret af private virksomheder og organisationer. Universitetet havde også efterfølgende forsøgt at dække over det gennem falske forklaringer til styrelsen.

»Særdeles kritisabelt«, konkluderede tilsynsmyndigheden.

I et interview med Information placerede rektor Brian Bech Nielsen ansvaret ved universitetets chefjurist samt en dekan, en prodekan og en centerleder. Førstnævnte måtte fratræde sin stilling, mens de tre andre fik en påtale.

Men få dage senere ramte endnu et lyn. I en meddelelse på universitetets hjemmeside erkendte Brian Bech Nielsen, at han selv havde været med til at træffe den ulovlige beslutning om at tilbageholde aktindsigterne. Ifølge sin egen forklaring vidste han ikke, at beslutningen var ulovlig. Rektoren tilbød at fratræde sin stilling, men en enig bestyrelse udtrykte tillid og bad ham fortsætte.

Hverken rektoren eller bestyrelsen forholdt sig i deres udmelding på Aarhus Universitets hjemmeside til Brian Bech Nielsens rolle i universitetets vildledning af tilsynsmyndigheden. Brian Bech Nielsen forklarede oprindelig i et interview med Information, at han havde læst redegørelserne til styrelsen, men ikke havde grund til at tvivle på sandhedsværdien af det, der stod. I redegørelserne stod der, i modstrid med hvad Brian Bech Nielsen altså selv havde været med til at beslutte, at Aarhus Universitet ikke havde forhalet aktindsigterne.

I et læserbrev i Information har rektoren skrevet, at han deltager »i rigtigt mange møder, og hukommelseslageret rækker ikke til at huske alt«.

Siden hans egen indblanding i sagen kom frem, har rektoren gentagne gange afvist at stille op til interview, kun svaret på enkelte spørgsmål skriftligt og afvist at svare på en række andre.

Når man taler med universitetets medarbejdere, får man indtryk af, at der de seneste uger er blevet talt en del om sagen. Men ikke alle ser ens på forløbet og ikke mindst ledelsens håndtering af det.

Mens nogle mener, at sagen er blæst ud af proportioner og har haft rigeligt med konsekvenser for de involverede, har andre svært ved at forstå bestyrelsens entydige tillid til rektor. En del befinder sig et sted derimellem.

Det fremgår af samtaler og korrespondance, som Information gennem de seneste uger har haft med en lang række medarbejdere på universitetet. Mange har ikke ønsket at medvirke i denne artikel med navn. Enkelte har indvilget i at dele deres tanker om sagen med offentligheden.

Medarbejdernes mand

Uanset hvad man mener om den aktuelle sag, står det klart, at Brian Bech Nielsen generelt har et godt ry blandt mange medarbejdere på Aarhus Universitet. Han tiltrådte som rektor i 2013 og markerede sig hurtigt som en anden type end forgængeren, Lauritz Holm-Nielsen.

Brian Bech Nielsen rullede nogle af Holm-Nielsens mest upopulære tiltag tilbage og talte højt om forskningsfrihed, faglighed og integritet. Og flere medarbejdere beskriver, hvordan de oplevede, at han virkede reelt interesseret i at lytte til dem og de udfordringer, de havde.

Den forhistorie, eller kontekst om man vil, har formentlig haft betydning for den aktuelle sag, påpeger flere. For det betyder, at Brian Bech Nielsen generelt har lang snor.

»Brian har været en god mand for medarbejderne, og derfor vil folk nødig af med ham«, som en ansat, der ellers er kritisk over for håndteringen af aktindsigtssagen, formulerer det.

Flere af de ansatte på Aarhus Universitet, som bakker op om ledelsens håndtering fremhæver, at Brian Bech Nielsen generelt er en dygtig og vellidt rektor.

Ud fra sit kendskab til Brian Bech Nielsen kan seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi med egne ord ikke forestille sig en bedre person på posten.

»Jeg kan sagtens se, at denne sag ikke ser køn ud udefra,« siger han.

Men rektor har i Peter Sørensens øjne »selv taget sagen alvorligt ved at tilbyde sin afgang over for bestyrelsen«.

»Det mener jeg er et meget klart signal at give, om at situationen ikke er håndteret korrekt,« siger han.

På den baggrund har Peter Sørensen forståelse for, at »rektor ønsker at se fremad og ikke er interesseret i flere interview« om sagen.

En anden ansat på Aarhus Universitet, som roser Brian Bech Nielsen og har »100 procent tillid« til ham, er professor i datalogi og viceinstitutleder Anders Møller.

»Det kan godt være, der er begået fejl i forhold til håndtering af aktindsigterne, men det ændrer ikke ved det klare billede, jeg har af, at rektor er gået forrest for at få belyst sagen og har fået rettet op på de nødvendige procedurer,« siger han.

Bestyrelsen betryggende

Flere af universitetets medarbejdere mener, at rektor har forklaret sig tilstrækkeligt, og at sagen om de forhalede aktindsigter er ordentligt belyst. Også selv om Brian Bech Nielsen ikke ønsker at svare på flere spørgsmål om forløbet. En af dem er Dorte Krause-Jensen, professor på Institut for Bioscience.

»Jeg synes, at rektor har givet en tilfredsstillende skriftlig redegørelse om sin rolle i Oksekødsrapport-sagen,« siger hun og tilføjer, at hun finder det »betryggende«, at en enig bestyrelse har bakket op om, at Brian Bech Nielsen skulle fortsætte i sin stilling.

»Selv om sagen er meget alvorlig, og det derfor er vigtigt, at den og tilsvarende sager bliver dækket grundigt, synes jeg, at der snarere er behov for et mere generelt fokus på at sikre forskningsfrihed på universiteterne end yderligere fokus på den konkrete sag fra Aarhus Universitet, som efter min mening er rigeligt dækket«.

Der er dog også flere, der mener, at rektor burde svare på flere spørgsmål om sagen. Også selv om de bakker op om ham. Det gælder eksempelvis Anne Mette Kjær, der er professor i statskundskab.

»Jeg har tiltro til både rektors redegørelse og bestyrelsens tillidserklæring. Jeg synes både i den konkrete sag og generelt, at man bør være så transparent og åben som muligt, og derfor kunne rektor med fordel give interview til Information,« siger hun.

Også professor i statskundskab Rune Stubager undrer sig over, at Brian Bech Nielsen ikke vil forklare sig yderligere.

»Jeg har i udgangspunktet tiltro til rektors forklaring og hans intentioner i sammenhængen. Jeg er dog principielt også af den opfattelse, at han burde stille op til interview om sagen, også så de mere konspiratoriske vinkler, der kan anlægges, ikke får lov til at stå uimodsagt,« siger han.

Der er også en række af de ansatte på Aarhus Universitet, som Information har talt med, der er mere kritiske over for både universitetets håndtering af aktindsigtssagen og rektors ageren i den. Flere ønsker ikke at stå frem til citat af hensyn til deres arbejdsliv.
 

Belaster rektor

En tillidsrepræsentant, der ønsker at være anonym, fortæller, at det blev foreslået at sætte gang i en støtteerklæring til rektor.

»Men det kunne vi ikke få os selv til. På grund af den fortsatte uvished om hvad der egentlig er foregået.«

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen mener, at det »som så ofte« ikke er selve fejlen – i dette tilfælde den ulovlige håndtering af aktindsigter – der er det største problem i sagen, »men det efterfølgende cover up«.

Han er uden videre tilbøjelig til at acceptere rektors forklaring om, at han ikke vidste, det var ulovligt at forhale aktindsigterne. Men han har svært ved at forstå, hvordan rektor kan have været i god tro i forhold til de vildledende redegørelser til tilsynsmyndigheden.

I redegørelserne hævdede Aarhus Universitet i direkte modstrid med sandheden, at aktindsigterne ikke var blevet forhalet. Og Brian Bech Nielsen, som altså selv havde været med til at beslutte, at aktindsigterne skulle forhales, har medgivet at have læst redegørelserne.

Den del af sagen har »unægtelig belastet ham som leder,« mener Jens Vedsted-Hansen.

»Og når bestyrelsen tilsyneladende bakker ham op uden forbehold, risikerer den at kompromittere hele AU,« siger han.

Jens Vedsted-Hansen understreger, at man på grund af manglende transparens i sagen ikke kan vide, hvilket grundlag bestyrelsen havde for at udtale sin tillid til rektor. Han mener, at bestyrelsesformand Connie Hedegaard »er gledet af på det centrale spørgsmål om rektors rolle«.

»I stedet har hun udtalt sig om behov for ændring af ’kulturen på AU’ i meget generelle vendinger, som i realiteten kan bidrage til at kaste dårligt lys på medarbejdere ret diffust,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Gavner ikke troværdigheden

Lektor i historie Niels Wium Olesen har på Twitter kommenteret på sagen. Aarhus Universitets troværdighed er noget, alle medarbejdere »fra forskeren på gulvet til rektor« skal bidrage til, siger han, da Information kontakter ham.

»Jeg har universitets troværdighed i ryggen, når jeg optræder i offentligheden. Det ligger mig meget på sinde. Sager som den her om aktindsigterne gavner ikke den troværdighed,« siger han.

Han fortæller, at han som historiker selv er afhængig af retten til aktindsigt i sit arbejde med arkiver og historiske dokumenter.

»Nogle gange må jeg også insistere på retten til aktindsigt over for ministerier og myndigheder, hvis jeg ikke umiddelbart kan få adgang til materiale, som jeg mener, jeg burde kunne få. Det er klart, at jeg forventer, at min egen institution Aarhus Universitet også lever op til loven på det område,« siger Niels Wium Olesen.

Ifølge ham er »det principielt skuffende«, at universitetet ikke gjorde det i den aktuelle sag.

»Men jeg er glad for, at rektor og vores bestyrelsesformand siger tydeligt, det er helt indlysende, at man skal leve op til offentlighedsloven. Hvad angår, at rektor ikke vil stille op til interview, så må han selv svare på, hvad årsagen til det er,« siger han.

Niels Wium Olesen mener generelt, at universitetsledelsen skal forsvare medarbejdernes forskningsfrihed og -integritet, så de ikke kommer i klemme i svære sager.

»Jeg håber, ledelsen har levet tilstrækkeligt op til det ansvar i den her sag,« siger han.

Bør være renere end sne

Flere af dem, Information har talt med, påpeger, at aktindsigtssagen ikke er den eneste sag, Aarhus Universitet har haft på det seneste. En del nævner den såkaldte Nature-sag.

Her afdækkede Berlingske, at Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher, i mails til Brian Bech Nielsen kaldte AU-forskere for »redeskidere« og »bavianer«. Det skete, efter det viste sig, at der var fejl i en forskningsartikel i det prestigefyldte tidsskrift Nature, som to forskere fra Aarhus Universitet stod bag.

Økonomiprofessor Carsten Tanggaard bider ligeledes mærke i, at aktindsigtssagen blot er den seneste i rækken af »rigtig trælse sager«, som Aarhus Universitet har haft de seneste år.

»Det kan ikke være et tilfælde, at der opstår så mange sager, det må være udtryk for et mere grundlæggende problem,« siger han.

Formentlig handler det ikke om enkeltpersoners manglende vilje eller evne til at opføre sig ordentligt, understreger Carsten Tanggaard.

»Universiteterne er under voldsomt pres på mange fronter, og der er en grundlæggende konflikt mellem det akademiske og erhvervsinteresser med ekstern finansiering, kommunikationsafdelinger og så videre,« siger han.

Men ifølge ham bør et universitet »være renere end sne«. Og derfor kan det »ikke nytte noget«, at et universitet »forsøger at bruge metoder, som man kender fra det politiske liv og virksomheder, der har noget at skjule«, mener han.

»Og det virker simpelthen ikke godt, hvis man ikke vil give interview eller svare på relevante spørgsmål. Universitetet skal vise fuld åbenhed,« siger Carsten Tanggaard.

For adjunkt i økonomi Carsten Andersen opsummerer ordet »pinligt« bedst situationen.

»Det er ikke på grund af lønnen, jeg arbejder i academia, og som ung forsker bliver man ofte holdt på korte kontrakter. Men noget af det, vi siger til hinanden, er, at der er mindre fnidder og fordækthed, end der nogle gange virker til at være i centraladministrationen,« siger han.

»Derfor er den her sag pinlig og skuffende. Det burde ikke være sket her.«

Selv om hverken Carsten Andersen eller hans institut har været en del af sagen, oplever han, at den er med til at devaluere hans og andre AU-forskeres troværdighed. Og ledelsens manglende lyst til at svare på spørgsmål har ikke bidraget til at afhjælpe det problem, mener Carsten Andersen.

»Når politikere ikke vil stille op til interview om problematiske sager, bliver man med det samme mistænksom. Det er overraskende, at det pludselig skal være ens universitetsrektor, der laver det nummer,« siger han.

Skår i tilliden

Professor i statskundskab Anne Binderkrantz, der er en af medarbejderrepræsentanterne i Aarhus Universitets bestyrelse, mener aktindsigtssagen er »utrolig uheldig« for Aarhus Universitet. Og den har også »rokket« ved hendes tillid til ledelsen.

»Der er en dobbelthed i det på den måde, at sagen har givet skår i tilliden, men ikke på en måde, så jeg ikke fortsat har tillid til Brian Bech Nielsen som rektor,« siger hun.

Som bestyrelsesmedlem har Anne Binderkrantz været med til at afgøre, at rektor kunne fortsætte.

»Det skyldes for mig en sammenvejning af de forskellige aspekter af denne her sag og så i øvrigt min øvrige tillid til Brian som en god rektor på Aarhus Universitet,« siger hun.

Anne Binderkrantz mener, det er væsentligt, at man som rektor på et offentligt universitet bidrager til at svare på spørgsmål fra journalister om sager, der involverer universitetet. Men hun mener også, at Brian Bech Nielsen har bidraget »rimeligt«, siger hun med henvisning til, at han har besvaret nogle spørgsmål på skrift og skrevet et læserbrev om sagen i Information.

Og Anne Binderkrantz ser »ingen grund« til at tvivle på rektorens forklaring om sin egen rolle i sagen.

»Jeg er med på, at der stadig er ubesvarede spørgsmål i sagen, men jeg føler mig fyldestgørende oplyst,« siger hun.

»Jeg kan ikke se, at de spørgsmål, der står tilbage, vil påvirke min vurdering«.

– Mens universitetets chefjurist har forladt sin stilling og rektor selv har givet påtale til en tidligere dekan, en prodekan og en centerleder, har bestyrelsen ikke udtrykt kritik af rektor. Hvorfor ikke? Det kan man jo godt, samtidig med at man bakker op om, at han fortsætter.

»Rektor kom til os og tilbød selv sin afgang. Vi blev enige om, at det er bedre for Aarhus Universitet, at han fortsætter. Det er ikke det samme, som at jeg som bestyrelsesmedlem ikke er kritisk over for sagen. Men de instrumenter, vi har fokuseret på, er mere fremadrettede i forhold til, hvordan man kan undgå flere af denne type sager,« siger Anne Binderkrantz.

Rektor: Kom til mig

Information har forelagt rektor Brian Bech Nielsen kritikken og igen forsøgt at få afklaret hans præcise rolle i den ulovlige tilbageholdelse af aktindsigter og de falske forklaringer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Men han ønsker stadig ikke at stille op til interview.

I et skriftligt svar fremhæver rektoren, at der på universitetets hjemmeside er »redegjort for Aarhus Universitets håndtering af styrelsens kritik samt for min personlige rolle« på universitetets hjemmeside. Han nævner også, at han har »givet interview og skriftligt besvaret spørgsmål til Information samt svaret på en leder i avisen den 10. maj«, ligesom Information har haft lejlighed til at interviewe bestyrelsesformand Connie Hedegaard.

Informations interview med Brian Bech Nielsen fandt imidlertid sted, før hans egen rolle i sagen kom frem, og efterfølgende har han afvist at stille op eller på anden måde besvare en række mere detaljerede spørgsmål om forløbet. Og i sit interview henviste bestyrelsesformand Connie Hedegaard Information til at tale med rektor om konkrete spørgsmål.

Brian Bech Nielsen gentager, at han ikke var vidende om, at beslutningen om at forhale aktindsigterne var lovstridig. Redegørelserne til styrelsen blev »fremsendt til mig uden kommentarer eller anmærkninger, og jeg fandt ikke anledning til at betvivle, at de var retvisende,« skriver han videre.

Han tilføjer, at universitetets medarbejdere er »mere end velkommen til at henvende sig, så vi kan tage dialogen direkte med hinanden«.

»Det finder jeg mest ordentligt. Når coronasituationen tillader det, ser jeg også frem til igen at besøge institutterne, som jeg har haft tradition for, og her besvarer jeg ligeledes gerne medarbejdernes spørgsmål,« skriver Brian Bech Nielsen.

Fakta: Sådan har vi gjort

I forbindelse med researchen til denne artikel har Information pr. e-mail henvendt sig til mere end 7.000 ansatte på Aarhus Universitet og opfordret dem til at kontakte os og fortælle, hvad de tænker om sagen og ledelsens håndtering af den. I e-mailen blev det understreget, at Information var lige så interesserede i at høre fra folk, der bakker op om ledelsen, som fra dem der er kritiske. Information har garanteret alle medarbejdere kildebeskyttelse og lovet ikke at citere dem for noget, medmindre det eksplicit er aftalt.

 

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak Information, for at I ikke lader Brian slippe så let; men det er en vanskelig opgave at få ham til at træde i voksen-karakter. Vi har at gøre med en kujon, som i stedet for at tage sin afsked i forbindelse med skandalen tilbyder bestyrelsen at træde tilbage - et tilbud bestyrelsen ikke havde mod til at tage imod. I min terminologi hedder det, at bestyrelsen ikke er en del af løsningen men en del af problemet. De er simpelthen ikke dygtige nok til at varetage deres bestyrelsesarbejde og bærer hovedansvaret for AAU's blakkede renommé.

uffe hellum, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Kasper Lorentzen, David Zennaro, ingemaje lange, John Damm Sørensen, Jan Damskier, Ib Gram-Jensen, kjeld hougaard, Dan Ysnæs og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dette "problem" er sat i værk af Anders Fogh Rasmussen med ministeren "fra forskning til faktura".

Nu skal vi deles om frygten fra Folketingets talerstol, der efterhånden ligner det der sker i USA.

"Vedtagelse imod videnskabelig aktivisme".
-Det lyder som en dårlig Hollywood film.

Uden belæg for kritik kan man nu ytre, at forskere ikke må agere politisk, samtidig med at man selv udøver det der kan opfattes som censurerende udtalelser fra Folketingets talerstol.

Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Peter Wulff, David Zennaro, ingemaje lange, Steen Obel, Pietro Cini, Stella Nielsen, John Damm Sørensen, Ole Henriksen, Svend-Erik Runberg, Inge Lehmann, Werner Gass, Poul Søren Kjærsgaard, Estermarie Mandelquist, Arne Lund, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Peter Knap, Ib Christensen, Mathias Petersen, Dan Ysnæs og Lis djørup anbefalede denne kommentar

Spørg Henrik Dahl hvad han mener om den aktivistiske forskning som Århus Uni har udført.
Og spørg Connie Hedegård, der er bestyrelsesforkvinde, og som går for at være en retlinet borgerlig, hvad hun synes om det her.
Og spørg hende samtidig om hun sidder i så mange bstyrelser, og har så mange bolde i luften på én gang, at hun ikke kan holde øje med dem alle.
PS: Tænk, hvis sager som denne fik lige så megen opmærksomhed som 15-20 årige krænkelsessager får. Mon så ikke det snart fik en ende,
Jeg har fuld forståelse for at de (dengang) unge/yngre kvinder vil have ryddet op og forhindre at befamlingskulturen uhindret kan fortsætte "for så'en er det jo".
Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvordan medierne prioriterer stoffet, og hvor meget spalteplads de unge kvinder får - på bekostning af langt alvorligere sager som bl.a. denne, men også hvor indsyltet embedsværket er med de mest betændte politikere.
Læs fx. en rapport fra Refugees Welcome https://refugeeswelcome.dk/soeg/?q=En+fast+hånd - om 38 års totalt forfejlet asylpolitik i forhold til afviste asylansøgere. Her dokumenteres at det står langt værre til end de fleste forestiller sig, men også at den Stupiddemokratiske regering ikke er ét hak bedre end Løkke og Støjberg. Der er kun lagkagen til forskel. Notatet gør udførligt rede for embedsværkets medløb - det er barks læsning.

uffe hellum, Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Mogens Holme og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Jeg vil tillade mig atter at udtrykke min forundring over, at Information ikke også retter skytset mod det andet prominente medlem af bestyrelsen højesteretsdommer Jens Peter Christensen.

Korrektion: jeg fik ovenfor betegnet Aarhus Universitet som AAU, hvilket er Aalborg Universitet. Undskyld til Aalborg Universitet.

"»Når politikere ikke vil stille op til interview om problematiske sager, bliver man med det samme mistænksom. Det er overraskende, at det pludselig skal være ens universitetsrektor, der laver det nummer,« siger han."

De seneste årtiers strukturelle forandringer på vore højere læreanstalter, herunder særligt transformationen fra forvaltning til virksomhed, har medvirket til at bl.a. universiteter fungerer som virksomheder med bestyrelser, direktioner og andre strukturer, vi kender fra det private erhvervsliv. Disse strukturforandringer har bevirket at få sidder med beslutningskompetencen og magten, og disse få kan naturligvis korrumpere(s) - hvilket en hel del af dem gør. I indeværende sag har vi en bestyrelse, som beskytter en rektor, som har misbrugt sine kompetencer og siden forsøgt at dække dem af - og vi skal spørge os selv hvor store chancerne for at noget sådant kan ske ville være, såfremt universitetet havde været ledet af fagfolk, og ikke betyrelseshajer og karrierechefer der typisk har egne interesser i forgrunden.

uffe hellum, Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

såfremt universitetet havde været kollektivt ledet af fagfolk, skule der stå.

Hvor satan er alle de tudenteroprere, der tilbage i 60'erne fik gennemtrumfet indflydelse for dem og de ansatte ktr. professoirvældet?
Har de glemt alt om deres ungdoms kamp, nu hvor en del af selv sidder på flæsket? Så ikke noget med at holde fast, således at også kommende generationer kan nyde godt af de sejre, der blev vundet i 60'erne og 70'erne.