Interview
Læsetid: 5 min.

Bertel Haarder: Forskere må ikke lade sig kyse af politisk kritik. De må argumentere imod

Den heftige debat om politiserende og aktivistisk forskning minder tidligere undervisningsminister for Venstre Bertel Haarder om 70’ernes marxistiske strømninger på universiteterne. Problemet dengang var ikke de stærke politiske holdninger blandt de ansatte og studerende. Det var, at de førte til nulforskning og dårligere kandidater, mener han
For Bertel Haarder minder den aktuelle debat om debatten om de marxistiske strømninger på universiteterne i 70’erne. En periode, som endte med, at Haarder som minister lukkede sociologistudiet på Københavns Universitet i 1987.

For Bertel Haarder minder den aktuelle debat om debatten om de marxistiske strømninger på universiteterne i 70’erne. En periode, som endte med, at Haarder som minister lukkede sociologistudiet på Københavns Universitet i 1987.

Linda Johansen

Indland
14. juni 2021

Forskere og studerende skal have lov til at mene og udforske, hvad de vil, men der skal være plads til debat om, hvad der foregår på universiteterne. Det mener Folketingets nestor, Venstres Bertel Haarder, der har været minister for universiteterne og stadig er medlem af Folketingets Forsknings- og Uddannelsesudvalg.

»Der er ikke noget forkert i at være optaget af identitetsbegreber, ligesom kønsforskning er aldeles udmærket. Men jeg ser kimen til noget i den her debat, som giver mindelser om den frelste munkemarxisme i 70’erne,« siger Bertel Haarder.

Debatten om de identitetspolitiske strømninger blandt studerende og forskere på landets universiteter har ulmet længe. Men efter en folketingsdebat, hvor navngivne forskere blev kaldt ubrugelige og aktivistiske, og vedtagelsen af en erklæring i Folketinget til universiteterne om at sætte ind over for ensretning og politisering af forskningen, er den for alvor blusset op igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Hvor ligger faren eller hvad driver din skræk for at uddannelserne i en periode har været inspireret af marxisme Bertel? Du har i alle år sydet, spyttet, skældt ud og presset uddannelser ud fra denne holdning.

Vi ved at unge under deres opvækst gennemgår perioder med identitet svingende fra venstre til for nogens vedkommende højreorienteret standpunkt. Andre flere gange frem og tilbage i løbet af livet. Hvordan kan du som demokratisk medmenneske true med at lukke for kassen, fordi en sektion eller en uddannelse har den marxistiske optik? Hvor ligger faren i at læse bøger?

Jeg har førstehåndsoplevelse af østeuropæisk kommunistisk politik, og det er ikke noget jeg kan anbefale. Her var noget litteratur også ”farligt”. Men du med din ihærdighed står for mig som hekseudriveren i middelalderen, der sendte uskyldige kvinder på bålet, fordi vedkommende derved fremhævede sin egen religiøse renhed. Jeg kommer nok aldrig til at tage dig alvorligt.

Steen Obel, Inge ambrosius, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Lars Koch, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Alvin Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Det er lidt morsomt, at Haarder henviser til Jørgen S. Dichs "Den herskende klasse" der om noget demonstrerer ideologisk styret - og skævvreden - "forskning"/pseudovidenskab, hvor postulaterne enten slet ikke underbygges eller "underbygges" med uholdbar "dokumentation". To eksempler:

s. 96:
"Vi kan gå over til et andet område, nemlig børnehaverne, hvor det er lykkedes at komme ned på kun 6 børn pr. ansat. I skolen kan en lærer klare 25, og han skal dog lære eleverne noget."

Er pasning i en børnehave og undervisning i en skoleklasse sammenlignelige på denne måde? Både det der foregår og børnenes alder er forskellige, og Dich dokumenterer for den sags skyld heller ikke, at 25 elever pr. lærer ikke er mere end ønskeligt (desuden sammenligner han børn/ansatte for børnehavernes vedkommende, men for skolernes kun børn/lærere, selv om skolerne også har andre ansatte end lærerne). Som den står, giver sammenligningen ingen mening.

s. 99:
"Fra 1960/61 og [til - I.-G.-J.] 1967/68 er antallet af læger pr. sengedag faldet fra 3560 til 2812 og antal sengedag pr. plejepersonale faldet fra 4873 til 3944. I løbet af en så forholdsvis kort periode kan lægevidenskaben ikke være udviklet så stærkt eller patienternes sundhedstilstand forværret så meget, at denne udvikling kan forsvares medicinsk."

Hvad Dich her forudsætter, men ikke dokumenterer eller overhovedet diskuterer, er, at antallet af læger og plejepersonale var tilstrækkeligt i 1960/61. At det er mere end tilstrækkeligt eller blot tilstrækkeligt i 1967/68 gives der lige så lidt belæg for. Så rent bortset fra spørgsmålet om kriterierne for sådanne vurderinger viser de tal, Dich anfører, kun selve det, at antallet er vokset. De dokumenterer ikke, at der er tale om offentligt overforbrug.

Man kan tilføje, at det er én ting at påvise et overforbrug et sted i den offentlige sektor (hvilket det altså ikke lykkes for Dich at gøre), en anden at påstå, at overforbrug er generelt i den offentlige sektor. Og en helt tredje at påstå, endsige underbygge, at et sådant overforbrug skyldes, at de offentlige ansatte har opkastet sig til en herskende klasse.

Cepos genudgav Dichs bog i 2016, og Bertel Haarder tager den åbenbart alvorligt. I virkeligheden er den et stykke (pseudo)videnskabeligt makværk.

Steen Obel, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Lars Koch, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, erik pedersen, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Dorte Sørensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er spørgsmålet ikke mere hvad det koster samfundet på den lange bane med de nuværende dårlige normeringer i mange offentlige institutioner?

Hvis BH vil lukke noget for ensretning, som han praler med at han gjorde som minister- så er alle økonomistudierne da et oplagt sted , da de er blevet rent neoliberale.

P.G. Olsen, Ole Henriksen, Bjarne Andersen, Lars Koch, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, lars søgaard-jensen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Palle Jensen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"En evaluering lavet af tre internationale sociologer viste, at ..... der var tårnhøj ledighed blandt kandidaterne"

Med ledighedsargumentet blev også geografiuddannelsen på Aarhus Universitet lukket af selvsamme Bertel Haarder, så man (dengang) fremover kun kunne studere faget i Roskilde og København.
Da geografistudiet i Århus blev lukket, var arbejdsløsheden blandt geografikandidater fra dette institut 0,0 %.

Inge ambrosius, Ole Henriksen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, erik pedersen, Daniel Joelsen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Maj-Britt Kent Hansen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet med den 'diskussion' af forskningen er først og fremmest, at den er irrelevant og tager tid og fokus fra forskningen selv. Den er 'whataboutism'.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jørgen Dich har jo fået ret derhen, at det er hans egen fornærede klasse af politologer, der stjæler skatteborgernes penge ved at spare dem på de opgaver, der er folk til gavn, for at give dem til konsulenter og andre charlataner, der finder deres egen løn i besparelser på nyttige funktioner.

Inge Lehmann, jørgen djørup, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Er det ikke lidt underligt, at så mange, veloplyste og veluddannede forskere kan have så meget imod, at Bertel Haarder opfordrer dem til at argumentere for deres teser og konklusioner? Burde det ikke være en fast bestanddel i et oplyst samtaledemokrati som vores?

Christian De Thurah og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fordi, Svend Jespersen, der ikke på det plan er noget at diskutere. Hvis man anfægter anledningen til at udføre videnskabelig forskning, falder konstruktionen. Den er en grundsten i vores forståelse af civilisation, og hvis man ikke mener det, kan den ikke fungere.

Svend Jespersen

Steffen Gliese.
En anden grundsten i vores forståelse af civilisation er, at rationalismen må være et af de vigtigste elementer i videnskabelig forskning. Mener du også, at konstruktionen falder, hvis nogle protesterer mod genindførelse af alkymistudier i fysikfaget? Eller at nogle ikke ønsker at tillade studier om de medicinske fordele ved at drikke kamelpis? Eller at man ikke bør oprette et institut til forskning i effekten af pulver fra hornene fra næsehorn eller tigerknogler mod impotens?