Baggrund
Læsetid: 8 min.

Corona har ændret vores forhold til sygdom og død. Men er forandringerne kommet for at blive?

Under coronapandemien har vi som samfund taget radikale midler i brug i forhold til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Eksperter mener, balancen på nogle områder er tippet, og det er vigtigt, at vi igen får normaliseret vores forhold til sygdom og død
Falcks corona testcenter i Scandinavian Congress Center i Aarhus.

Falcks corona testcenter i Scandinavian Congress Center i Aarhus.

Jens Thaysen

Indland
19. juni 2021

Det seneste snart halvandet år har alle, der vil, nøje kunnet følge udviklingen i corona herhjemme, når Statens Serum Institut hver dag klokken 14.00 udgiver en daglig opdatering over antal smittede, nyindlagte, døde og vaccinerede. 

Tænk, hvis noget lignende gjorde sig gældende for andre sygdomme, og vi hver dag kunne holde os opdateret om udbredelsen af kræft eller sæsoninfluenza.

Selvfølgelig skyldes det massive fokus på corona først og fremmest, at vi stadig befinder os i en pandemisk undtagelsestilstand. Men spørgsmålet er, om nogle af de massive forandringer, vi som samfund og individer efterhånden har vænnet os til i forhold til sygdom, forebyggelse og død er mere permanente.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt hvert eneste dødsfald med corona for »en tragedie«. Den særstatus har ingen andre lidelser. Og selv om der i måneder har været epidemikontrol, og sygehusene er milevidt fra overbelastning, bruger den danske stat i øjeblikket omkring 60 millioner kroner dagligt på at teste (langt overvejende) raske mennesker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

En underlig form for revanchisme, der endnu engang bagatelliserer nødvendigheden af de i øvrigt beherskede foranstaltninger, der her i landet blev iværksat og gjorde god fyldest.
Det er et problem, på mange områder, at Danmark bare er et land, der som hovedregel træffer de nødvendige beslutninger for at sikre det samfund, der for den store del af befolkningen er opbakning til.
På andre områder kammer det over: når vi ofrer den individuelle frihed, men også friheden til at organisere sig i subkulturelle samfund, som ellers har være kendetegnende for os, går vi alt for langt i forhold til at strømline samfundet og lade det offentlige i for høj grad trænge ind på det privates område.

Werner Gass, jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Christel Gruner-Olesen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Marianne Jespersen, Jørgen Munksgaard, Jens Ole Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Sygedomsforebyggelse og bekæmpelse……Okay!! Såsom og sidde derhjemme og vente flere dage uden behandling, og lynhurtigt blackliste hydroxychloroquine ivermectin og N-acetylcysteine (NAC).
Goddav du gift ved første blik.
Build back better og min bare…

Brian W. Andersen

Jeg ved ikke om nogle af de mange forandringer, vi har fået under pandemien, allerede er blevet permanente, men der er bestemt et par af de ting som vi har vænnet os til undervejs, der burde gøres til en blivende og fast del af vores hverdag.

Dette gælder f.eks. håndspritten ved alle ind og udgange på vores sygehuse, samt på plejesteder med særligt sårbare mennesker. Andre lande har brugt dette forebyggende tiltag i årevis og med god effekt, men der skulle åbenbart en pandemi til før at Danmark kom med på denne del af forebyggelsesvognen. Nu hvor vi endelig er der, så ser jeg ingen grund til at vi vender tilbage til at slæbe alt lige fra influenzavira til resistente stafylokok-bakterier med ind i sundhedsvæsenets lokaler, når vi besøger syge familiemedlemmer og venner der. I samme ånd vil der nok også være enkelte steder, hvor vi bør blive enige om fortsat at bruge kirurgiske mundbind, når vi kommer på besøg.

Disse er de lette at få øje på, men der er sikkert flere ting, som vi bør tage med os fra den foreløbige kamp mod CoViD-19. Den kamp er ikke slut endnu og med den konstante dannelse af nye virusmutationer, så stopper den aldrig. Coronaen kommer, ligesom vi kender det fra influenza, til at lægge sig som en endemisk sygdom, der løbende danner nye mutationer, hvoraf nogle bliver epidemiske og genstarter pandemien. Disse kommer vi til at holde nede med vaccinationsprogrammer på nogenlunde samme måde som vi i årtier har gjort overfor influenza og smitsom lungebetændelse, men måske er der en større lektie vi kan lære af dette forhold.

Hvis der er, så handler den nok om hvad vi ser som acceptabel adfærd og den handler om tests. Jeg kender ikke nogle som ikke er dødtrætte af at få stukket vatpinde i næse og hals hele tiden, og vi har næppe heller råd til at fyre 60 millioner af dagligt på massetests. Den del af forebyggelsen er nødt til at stoppe snart, men hvad nu hvis vi ikke smed det hele væk, for blot at vende tilbage til hverdagen før corona?
Hvad hvis vi i stedet for beholdt mindre dele af den gigantiske testkapacitet vi har opbygget til CoViD-19 og kombinerede denne med de forudeksisterende testsystemer vi har til andre smitsomme luftvejssygdomme?

Før pandemien kostede andre smitsomme luftvejssygdomme hvert år samfundet milliarder i form af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter i sundhedsvæsenet, samtidigt med også at koste nogle tusind borgere livet. Influenza er den, der har kostet os mest, men f.eks. lungebetændelse og RS har også taget sine bidder af økonomien og befolkningen. Vi testede også løbende for disse sygdomme, men mest kun borgere med symptomer, som blev anset for at være i risiko for alvorlige komplikationer. Disse test er også fortsat under pandemien og vil fortsætte fremover. Fra disse testprogrammer ved vi at de restriktioner, der har været i brug under pandemien, næsten har udslettet forekomsten af disse almindelige og for samfundet så dyre luftvejsinfektioner.

Jeg ser en mulighed i disse forhold. Hvad ville der ske, hvis beholdt dele af den testkapacitet vi har opbygget og samlede den på mindre teststeder/klinikker, hvor man samtidigt samler test for alle de smitsomme luftvejssygdomme vi i forvejen tester for? Og hvad hvis samtidigt blev enige om at personer med symptomer på smitsom luftvejssygdom ikke skal møde op på arbejde, i skole eller institution før de er testet negative for kendte smitsomme patogener?

Dette kræver naturligvis at vi ændrer lidt på vores forhold til det allestedsnærværende arbejdsparadigme. Den der med at anse sit eget arbejde for så vigtigt at man møder på arbejde, med feber og med kropsvæsker sprøjtende ud af hele ansigtet, den bliver vi nødt til at gøre op med og det vil dem, som er mest tilbøjelige til at møde op syge, ikke være med til. Da stort set ingen af os har et arbejde, som er så vigtigt at det berettiger at sende X antal kollegaer i sygesengen i efterfølgende uger, så er dette en adfærd vi bør holde op med at acceptere.

Og der er allerede et stort antal ledere, der ikke accepterer den adfærd. Jeg kender selv mange ledere, der konsekvent hjemsender medarbejdere, der møder op med symptomer, og selvom jeg ikke er det for øjeblikket, så har jeg også selv været en af disse. Det er en ting at stå og sige til ansatte; "Gå hjem og kom tilbage, når du ikke smitter.", men hvornår det så er, har altid været et upræcist og blindt gætværk. Det behøver det ikke at være længere, fordi vi har ikke bare allerede bygget infrastrukturen, der kan gøre det til viden i stedet for gætværk, vi har bygget den mindst 10 gange.

Jeg ser lige nu en enestående chance for at løse flere samfundsproblemer på en gang. Vi kan nedbringe det samlede antal sygedage på arbejdsmarkedet, reducere belastningen fra alvorlige luftvejskomplikationer på sundhedsvæsenet og dermed også nedbringe socialvæsenets udgifter til bl.a. ydelser og rehabilitering. Og som bonus redder vi liv og kan også være heldige at nedbringe nogle stressfaktorer, fordi en række almindeligt forekommende fraværsårsager ikke længere rent vil være baseret på subjektive vurderinger, som kan stilles i tvivl af andre.

"Værktøjet" til alt dette, ville være en række teststeder, som tester symptomatiske borgere for CoViD-19, influenza, lungebetændelse, RS og evt. andre smitsomme sygdomme som lægefaglige eksperter vil anse det som vigtigt at forebygge mod, samt tester borgere, der ved at de har haft nær kontakt med en, som er testet positiv. Dette "værktøj" er lige nu på alle tiders tilbudspris, fordi det eneste vi behøver at gøre er at omstrukturere en brøkdel af alt det vi har bygget til at håndtere pandemien, før at det hele rives ned i coronafrustration og spareiver.

Dette er bare et par eksempler på hvad vi kunne tage med os fra de forandringer som er skabt af og under pandemien. Der er flere mulige og jeg har sikkert overset endnu flere. Jeg tror også at vi bør være forsigtige, når talen falder på normalisering af vores forhold til sygdom og død, fordi normalforholdet har aldrig været statisk. I løbet af de seneste 30-40 år er dette forhold blevet mere og mere socialdarwinistisk og fokuseret på overlevelsen af homo economicus, fremfor overlevelsen af homo sapiens og den verden og natur som sidstnævnte altid er afhængig af. Jeg regner det ikke for sandsynligt af den normal vi havde før at pandemien ramte os, er den rigtige eller den bedste, så vi får nok brug for at finde en ny normal.

Der er i det hele taget så meget vi kan at nu, hvor pandemien har "rystet posen" og afbrudt en lang række vanemæssigt antagne normaler, så er det tid til at tale om hvad vi vil.

Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen, Kim Folke Knudsen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Marianne Jespersen og Morten Wieth anbefalede denne kommentar

Allerede nu kan man se, rundt omkring i Europa men også i Danmark, at befolkningerne er ved at falde tilbage til den tidligere tilværelse.

Blot i vinters hed det i mange lande, at tiden for den indenlandske turisme er kommet for at blive. Og der blev solgt campingvogne, både og sommerhuse i relativt stort omfang, ligesom sommerboliger i landet blev udlejet til hjemmemarkedet, i større omfang end normalt.

Og netop nu, mindre end et halvt år senere, kan man konstatere, at presset på turisme i andre lande end hjemlandet er også langt større end sædvanligt. For flere lande i Sydeuropa har presset fra turisterne side ikke været større i mange år. Og dette se i øvrigt også på udstedelsen af corona-pas

Derfor - er der vist ingen tvivl om, at borgerne snart har fået covid-19 på afstand, og derefter er tilbage til det normale - nogle dog hurtigere og andre lidt senere.

Men på samme måde som "pres avler modpres", er der oparbejdet en skjult men stor efterspørgsel på den sædvanlige tilværelse, og den udløses åbenbart netop nu..

Michael Hullevad

Hvordan vi end vender og Dreger det e to ting u-omgængelige: "death and taxes".
Vi kan lige så godt vænne os til det. Det er farligt at leve! Men efter min mening bedre end at håbe på et bedre liv efter døden.

Jens Ole Mortensen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

I de sidste 50 -75 år har vi i Vesteuropa glemt og fortrængt at en af menneskehedens største svøber er smitsomme sygdomme og altid har været det. Vi har bildt os ind og troet at en vaccination eller en antibiotika pille har ændret dette grundlag og kunne klare alt. Vores børn bliver vaccineret for difteri, men hvem ved overhovedet hvilken skræmmende sygdom det var/er. Tuberkulosen er en stor og voksende trussel som altid for de fattige i verden - og her i DK, men kun hos de hjemløse, bilder vi os da ind. Influenzasæsonen medfører næsten hvert år overbelagte hospitalsafdelinger og åbenbart lige overaskende hver gang. I starten af coronapandemien var folk chokerede over oplysningen om hvor mange, der plejede at dø af influenza hvert år, senere blev det en til rimelig guldstandard for om indsatsen var for stor eller lille - flere eller færre døde af corona end af influenza. Og nu er der åbenbart nogle, der plæderer for den gamle "normal", lad os endelig vende tilbage til f.eks. det sædvanlige årlige antal influenzadøde. Fordi det har været helt ude af balance, der er jo nærmest ingen influenzadøde mere . Ja pandemier og epidemier bringer samfundet/samfundene ude af balance og medfører af og til både nye tanker, revolutioner og ændrede livsvilkår, men byder også på fortrængning og hurtig glemsel. Mine bedsteforældres angst og skræk for tuberkulosen og deres rædsel for den spanske syge og mine forældres angst for om deres børn skulle få polio forsvandt hurtigt og er for længst totalt glemt uden nogen form for erkendelse eller viden om og i givet fald hvilke ændringer de medførte. Men hvis Michael Bang har ret så er det befolkningen, der hidtil generelt har vist den største erkendelse og forståelse for hvad en pandemi betyder og kræver.
Eksperterne ser åbenbart nu mere på tingene ud fra deres eget forudgående ståsted. På det sæt kan ekspertise også medføre mangel fantasi og forestillingsevne. Den kliniske børnelæge, der har vænnet sig til at vuggestuepest er et rimeligt og naturligt vilkår og er bekymret for om børn og unge bliver psykisk påvirket. Jakob Kjellberg anfører og kan regne ud at økonomisk set er 60.000 døde det naturlige tal - her i DK og dybest set er det næsten ligegyldigt hvad de dør af. Dog har politikerne tidligere bestemt at det helst ikke må være af kræft. Jeg formoder i øvrigt at efter Eriksens chokerende hjertestop på fodboldbanen, vil der ikke længere være diskussion om hvem der kan få en ICD- pacemaker. Og politikerne jamen, de opdagede at vi havde en epidemilov, som de ikke kendte og hvor deres indflydelse var nærmest ikke eksisterende- så nu har de lavet en lovgivning hvor vi er havnet i den modsatte grøft - med politiske amatørepidemiologer, som gør også den del af sundhedsvæsenet til en taktisk partipolitisk kampplads hvor alle de sædvanlige ideologiske udgangspunkter afgør den konkrete udformning af epidemibekæmpelsen. Er det virkelig så forfærdeligt hvis vi udvikler vores samfund og prioriteringer på baggrund af epidemien.

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Jens Ole Mortensen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

I løbet af de sidste halvandet år jar kritisk stillingtagen til den førte coronapolitik været fraværende o Information
Avisen har fuldstændig kritikløst fulgt det såkaldte forsigtighedsprincip i forhold til Corona uden at se på hvilke negative konsekvenser dette princip kunne have på andre sundhedsområder en lige Corona
Det fatale har været at Information og flertallet ( må Jeg formode) har accepteret det helt forkerte udgangspunkt som Mette Frederiksen formulerede
Et hvert dødsfald som kan relateres til Corona er en tragedie
Da tippede balancen og muligheder for en saglig kritisk og undersøgende debat blev hindret godt opfulgt af Informations redaktion
I den forstand er denne artikel meget velkommen og nødvendig
Men meget meget sen
Der er mange ting som forhåbentlig i fremtiden vil blive drøftet og analyseret i lyset af det udmærkede slogan for et demokratisk og værdigt liv
Frihed, lighed og solidaritet

Vibeke Olsen, Peter Mikkelsen, Tajs Køngerskov og Emil Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Man kunne jo også sige.- Hvorfor bruge mange midler på terrorbekæmpelse, når bla. tobak, trafik, dårlig kost , alkohol og meget andet koster langt flere menneskeliv. Vi har i højere grad vænnet og lært at leve med disse farer og alligevel føle vi har en tryg hverdag. Jeg så en TV optagelse, hvor kronhjorte var begyndt at samle sig i store og stressede flokke. De krydsede alle en vej, som gnuer krydser floder. Og kom der en lastbil, ville mange blive kvæstet eller dræbt. Jeg vil gætte på at de er blevet bevidste om at ulve, i naturen, kan forekomme. Selvom de normalt bliver reguleret af rutinerede skytter som holder bestanden nede. Det har de vænnet sig til.

Man kan også vende det om. De fremmeste forskere på området, Bil Gates, Verdensbanken og mange flere . Havde advaret og sagt at pandemier i vores vestlige demokratier vil være uundgåeligt. De konkluderede ud fra hvad de så i udviklingslande når dyrs levesteder blev truet. Og der opstod tættere kontakt mellem dyr og dyr og mennesker. Og vel også vores store produktion af dyr. Alligevel solgte man vaccineproduktionen for en slik og, absolut, ingen partier havde beskyttelse mod pandemi på dagsordenen. Og efter pandemien udbrød. Sagde man.
- Det kunne vi jo ikke vide. Så vi fortrænger også faren ved den slags. Vi kan heller ikke vide om corona muterer. Og selvom vi føler os sikre der´ Burde vi have lært at vi kan aldrig føle os helt sikre. Der kan opstå andre pandemier . Og vi kan aldrig gardere os 100 % eller kontrollere naturen. Det er som at kontrollere evolutionen.
Jeg har også en anden tilgang til det end at det opstår som følge af tab af biodiversitet. Som sandsynligvis er rigtig. Men man kan se tingende fra flere vinkler. Spørger man sig selv.- Hvad er det som gør at alle skabninger på denne planet udvikler de evner de har ? Blæksprutter, rovdyr, insekter, fisk og mennesker. Det må være egenskaber vi udvikler for at undgå døden og dermed motivation for at overleve. Så skabninger der er ude over dødstrusler. Ville, måske, ende som evolutionære blindgyder. Og være de som taber kampen. At også vi får den død vi har brug for giver mig også håb for at vi bliver bedre rustet til en verden som forandre sig. Jeg tror såmænd vi overlever kakerlakkerne. Men før vi kan afblæse faren og føle os trygge skal vi først være fortrolige med de trusler vi står over for.

Steffen Gliese

Interessant, Jens Ole Mortensen. Imidlertid er der en interessant teori om, at det, der gør fit til at overleve, er venlighed snarere end evnen til at besejre.
Teorien omtales i bogen 'Det gode menneske' af Rutger Bregman, hvor også en lang række andre eksempler på tilbøjeligheden til det gode har evolutionære og andre fordele, som måske bringer verden et bedre sted hen.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Delta varianten og nul restriktioner

Jeg undrer mig over denne fagfolkenes efterrationalisering. Jeg hører dagligt om alle dem, som nu mener, at vi skal undgå restriktioner og lade virus sprede sig, så vi får flokimmunitet den naturlige vej !

Der gik 1,5 måned fra, at den gamle COVID19 brød ud i Kina til den eksploderede ud over hele Jordkloden. Uforberedt var vi på denne nye pandemi. Kina tyede ikke til den åbne dørs politik overfor COVID19. Wuhan var hermetisk lukket ned og borgerne måtte end ikke forlade deres bolig. Her i Danmark var de indgreb blevet betragtet som jordens undergang. Men hvad nu hvis kineserne ikke havde lukket ned. Var der så gået 1,5 måned inden, at Europa og USA vågnede op til erkendelsen en smitteeksplosion er på vej ?.

Nu har vi så en Delta varianten ( indisk variant ), som er 60-70% mere smitsom end den britiske variant B117 der igen var mindst 50% mere smitsom end den første udgave af COVID19. Hvad betyder det for nye udbrud. Ja der går i hvert fald ikke 1,5 måned med en uvaccineret befolkning, inden katten er sluppet ud af sækken nok nærmere et stykke under en måned.

Så hører vi alle beretningerne om overprioritering af COVID19, som går ud over andre sygdomsbehandlinger. Ja men se til Brasilien Indien og de lande, hvor COVID19 er gået amok og har fået lov at rase for næsten fulde drøn. Over 500.000 døde og de er ikke alle sammen pensionister. Den logaritmiske kurve for smittespredning slår alt. Når først virus ekspanderer på grund af manglende restriktioner, så går der ikke længe inden behandlingskapaciteten i selv et godt udviklet sygehusvæsen presses til det yderste, for vi har ikke tusindvis af ledige senge, som lige kan køres op fra kælderen og tages i brug til at behandle syge patienter i en pandemi. Læger og Sygeplejersker hænger heller ikke på træerne men snarere i en klokkestreng og hvilken tak fik de for deres fantastiske indsats hele år 2020 til år 2021 ?.

Vinterens store opgave er en minutiøs overvågning af flokimmuniteten her i landet og få lagt en præcis plan for rækkefølgen af genvaccinationer. Jeg hører til dem der mener, at vi desværre skal længere ned i rækkerne med at vaccinere børn og unge under 16 år , fordi den dominerende variant ser ud til at være meget smitsom. En syg person på arbejde og de andre uden immunitet, så ligger arbejdspladsen ned indenfor en uge.

Pandemien er ikke slut. Vi har mange opgaver for os ikke mindst at hjælpe udviklingslandene med gratis vacciner og vaccinationsprogrammer. Vi har slået vaccinationsparaplyen op her i landet, men vi skal sikre, at den holder uvejret udenfor den kommende vinter og at vi ikke får en vaccine resistent udgave af Delta varianten.

Det kommer til at tage tid det her, men vi skal have virus ned med nakken på globalt plan. Der er ingen grund til at kassere hjælpemidlerne mod COVID19, hav dem parat, hvis virus viser tænder igen i den kommende vintersæson.

VH
KFK

Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Brian W Andersen

Tak for en ualmindelig god og velskrevet beretning over de positive erfaringer, vi kan drage fra Pandemi bekæmpelsen.

Jeg anbefaler på det varmeste at læse Brian W Andersens indlæg her i debattråden 19. Juni 2021 kl 12.03.

VH
KFK

Jens Ole Mortensen

@Steffen Gliese
Interessant, Jens Ole Mortensen. Imidlertid er der en interessant teori om, at det, der gør fit til at overleve, er venlighed snarere end evnen til at besejre.

Venlighed og sociale kompetencer er da afgørende egenskaber. Jeg nævner blæksprutter. 8 armede.
De bliver født i store kuld. De kan ændre farve og udskyde blæk. Men rovhajer som jager dem jager vha. lugtesans. Først forsøger de kamoflage . Dernæst gemme sig bag store blade de dækker deres krop med. Det virker ikke. Så de ifører sig i stedet en rustning af store skaller. Og beskytter det ikke mod hajen, suger den sig fast på ryggen af hajen, til hajen opgiver. De ændre deres jagt teknik hvis den første ikke virker. Man har sågar set at de har optrænet fisk som jagthunde. Og de sørger, brutalt, for at byttet fordeles ligeligt. Det kan intet menneske lære på et år, uden en mentor. Da 8 armede blæksprutter lever alene til de parer sig og dør. Så de overlever ved høj intelligens. Men de har næppe følelser som empati, godhed, had, vrede, moral oa. i menneskelig forstand. Da de lever deres liv alene. Noget at det første man kan se ved marginaliserede mennesker. F.eks. Skizofrene eller autister. Er at empati og andre følelser kan svigte, når de falder udenfor flokken. Med psykiske reaktioner som følge. Udeblev disse reaktioner kunne man, muligvis, udvikle det som kaldes psykopati. Og i stedet manipulere sig gennem livet. Uden , egentligt at fungere empatisk.

Jeg er enig i at bla. venlighed er afgørende for vores overlevelse. Vi er, ikke, kun neandertalere, som kæmpede deres egen kamp for deres egne slægtninge . Vi er selvfølgelig nødt til at være umiddelbare. Men ret, uret, godt, ondt .Er ikke fastlagt fra naturens side. Der er næsten frit valg på alle hylder.

Men jeg er da ikke i tvivl om at egenskaber som venlighed, medfølelse, en god moral oa. Og sociale egenskaber i det hele taget Er langt vigtigere egenskaber for mennesket end at være den klogeste, stærkeste , dominerende eller bedste atlet.