Corona
Læsetid: 3 min.

Delta-varianten vil ikke vælte læsset herhjemme, mener eksperter

Den nye Delta-variant af COVID-19 er fundet i Danmark. Men selv om den er mere smitsom, skal vi ikke være bekymrede, mener to eksperter. Vaccinerne virker mod den, og vi kan godt undgå samfundssmitte, selv om den bliver den dominerende variant
Både kviktest og PCR-test kan fange den nye Delta-variant af COVID-19. Her er det Steffen, der er ved at blive testet i Kokkedal tilbage i marts.

Både kviktest og PCR-test kan fange den nye Delta-variant af COVID-19. Her er det Steffen, der er ved at blive testet i Kokkedal tilbage i marts.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
16. juni 2021

Selv om en skole i Hillerød mandag måtte sende 800 elever hjem, da der blev fundet smitte med den nye Delta-mutation af COVID-19, er der ikke grund til at være bekymret, mener to eksperter.

Den nye variant, som nu er dominerende i England, er ganske vist væsentligt mere smitsom, end den vi har herhjemme. Men ifølge professor i virologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan bør danskerne ikke bekymre sig: »Jeg vurderer slet ikke situationen som alvorlig,« siger han. Det skyldes, at både vores test og vacciner virker mod den nye variant.

»De vacciner, vi har udviklet, er så stærke, så virus er oppe mod overmagten her – også selv om den muterer en lille smule,« siger Søren Riis Paludan. Og fordi de fleste i risikogruppen er vaccineret, og vi har fået udbredt immunitet i samfundet, er der på nuværende tidspunkt ikke risiko for, at Delta-varianten kan starte en ny bølge.

Det samme mener Jan Pravsgaard, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet. Det betyder dog ikke, at Delta-varianten ikke vil sprede sig i samfundet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Mikkelsen

Samtlige vaccineproducenter er nu i gang med at teste deres vacciner på børn. Jeg gætter på, at der ikke går længe, før vi er i gang med en verdensomspændende vaccination af børn og unge - også i Danmark. Hidtil er jeg ikke stødt på nogen forsker, ekspert eller politiker herhjemme, der på nogen måde forholder sig til Christina Stabell Benns og andres forskning omkring vaccinere påvirkning af det generelle immunforsvar. Deres konklusion er ellers klokkeklar: De traditionelle levende vacciner booster vores immunforsvar, medens de nye ikke-levende gør det modsatte. Man kan med gru forestille sig, hvad et svækket immunforsvar kommer til at betyde for alverdens børn, specielt for børnene i de fattige lande. https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1800995446754564&id=11563440...

Peter Mikkelsen

....omkring vaccinernes påvirkning af vores generelle immunforsvar.

Morten Balling

@Peter Mikkelsen

I debatten omkring bivirkninger af vaccinen blandt børn er man også nødt til at se på de langtidsvirkninger sygdommen har, herunder at disse "ser ud til" især at ramme teenagere. Hvis langtidsvirkningerne er er mere alvorlige end bivirkningerne af vaccinen, ser overvejelserne anderledes ud.

En del af de ting man undersøger når man udvikler ny medicin eller nye vacciner tager normalt ufatteligt lang tid. Medicin skal f.eks. igennem test og godkendelsesprocedurer, som kan tage noget som ligner 10 år før produktet er klar til salg.

Ifm. Covid-19 er godkendelserne gået meget hurtigere. Det skyldes til dels at noget af det bureukrati der findes er blevet speedet voldsomt op, men dermed ikke sagt at man har sjusket eller sprunget over. Det man ikke kan speede op er test af de langtidsvirkninger en vaccine kan have, fordi disse pr. definition først viser sig efter år.

Christine Stabell Benn har absolut en væsentlig pointe, men det som er værd at huske på er at hvis vi spoler tiden ca. et år tilbage, så stod vi dengang i en yderst skræmmende situation, globalt og i Danmark, og dengang var der to værktøjer man havde at arbejde med. Isolation eller vaccine. Isolationen kunne man påbegynde med det samme, men den er langt fra uden "bivirkninger", og kunne kun dæmpe pandemiens udvikling, ikke stoppe den helt. For at stoppe pandemien krævede det en form for flokimmunitet, enten ved at man lod pandemien rulle, eller ved at man i en fart fik udviklet en sikker vaccine. Dette gælder stadig.

Med de data vi indtil videre har på bivirkningerne af vaccinerne, holdt op imod risikoen for at blive alvorligt syg og dø af Covid-19, så er der ingen tvivl. Det er generelt langt sikrere at lade sig vaccinere. Selv da bølgerne gik højest omkring AZ vaccinen skulle man blot se på tallene for at indse at risikoen for at dø af Covid-19 kunne tælles i procent, mens risikoen for at dø af vaccinen var langt mindre. For at bruge en omskrivning af et populært udtryk, skulle man vælge mellem kopper eller skoldkopper. Det var, og er, langt mere sikkert at lade sig vaccinere end at blive smittet.

Desuden er det værd at huske på at børn også er en del af den befolkning som skal opnå immunitet. Selv hvis de kun er asymptomatiske kan de stadig smitte andre, og dermed være årsag til at pandemien kører videre, og her halvvejs gennem 2021 er det tankevækkende at tænke over at sygdommens navn er Covid-19.

De fleste tror at det er overstået nu, hvor de må gå uden maske igen, men for det første har Delta varianten vist sig at smitte voldsomt i Indien, hvor det er mere "sommer og godt vejr" end i Danmark, formentlig pga. befolkningstætheden, og for det andet kommer der også en vinter i Danmark efter denne sommer. Det som kommer til at styre udviklingen til den tid er primært, hvor mange vi når at vaccinere.

Tl;dr Vaccinerne er, selvom de ikke er uproblematiske, vores eneste alternativ til nedlukning og isolation eller alvorlig sygdom og død.

Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling

Men så længe der især på globalt plan er massevis af voksne, der ikke er vaccineret, så kunne man måske starte med at vaccinere dem og se, om ikke det er nok.

Jesper Frimann Ljungberg og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jeg kender til, at levende vacciner booster overlevelsen og at rækkefølgen for, hvornår man får dem også har betydning.

Derfor har der også været snak, om simpelthen, at vaccinere folk i ulandene med tuberkulosevaccinen for at beskytte mod corona pga coronavaccinemangel.

Men jeg har ikke hørt om, at de andre vacciner skader.

Og ved f.eks. mæslinger har børn i 5 år efter øget dødelighed, deres immunforsvar bliver simpelthen lagt ned af mæslingevirus.

Så samlet set giver vacciner os en evolutionær fordel, samtidigt med at vores immunsystem bliver trænet uden de skader som de rå infektioner giver.

Men ja vi laver ikke samme selektion på individer, som vi gjorde før sprit, medicin og vacciner, som fremført af Christina Stabell Benns.

Personligt foretrækker jeg den nye tilgang.

Vaccinerne mod corona er ikke testet mindre end almindelig medicin, men der var hurtigere adgang til mange testpersoner og mere effektiv bureaukrati.

Den længere udvikling for medicin finder ikke flere bivirkninger. Det er først når den bliver udbredt i samme størrelsesorden som antallet af coronavaccination, at man finder de mere sjældne bivirkninger. Et godt eksempel på det er Astra zeneca. Under normale omstændigheder ville det tage år, at opdage den bivirkning.

Nu er BioNtech og Moderna blevet givet til rigtig mange millioner. Dvs ville de have alvorlige bivirkninger, ville de være fundet nu.

Mit motto er også hellere kun et lille stykke mRNA end hele virusgenomet i mine celler.

Tilbage til den indiske variant, så synes jeg forskeren tager lidt let på det.

I England viser erfaringen med den, ja vaccinerne virker, men kun når folk er færdig vaccineret. Dvs 2 uger efter stik nr. 2.
Dem der kun har fået 1 stik også 2 uger efter, lander også på hospitalet.

Derudover er det heller ikke korrekt, at vi har færdigvaccineret alle risikogrupper. Den gamle gruppe 10 mangler og dem over 50 også.

Jeg kan ikke forstå politikerne, de lovede de først ville rulle restriktionerne tilbage, når dem over 50 er færdigvaccineret.

Nu opfører folk sig som om det er overstået.

Ja nu virker den vaccinationsudrulning vi har mod den britiske variant, men ikke mod den indiske.

Og med de hullede grænser vi har og folk med og uden et stik, der tror det er overstået, er det opskriften på den perfekte storm.

Jeg krydser virkelig fingre for, det går godt og glæder mig så over vi vaccinerer med mRNA vaccinerne i Danmark, da de virker bedre mod varianterne, også den indiske.

Erik Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henriette Lund, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Kim Houmøller og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg forstår Christina S. B.'s argumenter. Jeg forstår til gengæld ikke, at jeg ikke hører dem diskuteret, endsige modsagt fra officielt hold.

@ Peter Mikkelsen

Måske fordi det kunne øge befolkningens skepsis i forhold til at lade sig vaccinere, hvilket jo af mange grunde ikke er noget, myndighederne er interesserede i.

Morten Balling

@Lars Hansen

Tror du seriøst at vaccinerne kun er i myndighedernes interesse? Er du blevet vaccineret?

@ Morten Balling

Ja jeg er blevet vaccineret. For unge og raske mennesker er der formentlig flere ulemper end fordele ved at blive vaccineret, og derfor har myndighederne en klar interesse i at nedtone usikkerhed og risiko ved de nye vacciner. Især hvad angår de langsigtede bivirkninger, som man af gode grunde først kender om mange år. Det handler om at få folk til at "tage en for holdet", så regeringen kan undgå at miste prestige ved, at der igen bliver høje smittetal, når samfundet er genåbnet.

Morten Balling

@Lars Hansen

Selv det med at tage en for holdet er stadig i medlemmerne af holdets interesse, inkl. ungerne, i betragtning af hvor ubetydelige "ulemperne" er.

Vi er nu midt i den dejlige sommer, med UV og hul i makronlaget, men den varer ikke evigt, og den opmærksomhed på Delta varianten man har i udlandet, er stadig ikke dæmret helt herhjemme (endnu). Hvorvidt den kommer til at betyde nye nedlukninger over sommeren i DK? Meh.

Fedt du er blevet vaccineret :) Jeg får 2. hug senere i dag.

@ Morten Balling

Pointen er jo, at ingen reelt ved, hvor "ubetydelige", de ulemper er. Et nedsat immunforsvar for resten af livet lyder for mig ikke som nogen fed eller "ubetydelig" ting, og især ikke hvis man kun er 12-16 år gammel. Heroverfor står så, at behovet for at vaccinere 12-16 årige mest ligger i, at nogen voksne er panisk angste for, at en kurve over smittetal skal begynde at pege opad igen, fordi det ikke ser godt ud på deres politiske CV, eller fordi de rent ud sagt har fået corona på hjernen og lider af tunnelsyn.

Det er det, vi ser lige nu i Storbritannien, hvor genåbning er udsat, fordi smittetallene stiger, men antallet af dødsfald ligger stadig på under 1% af, hvad det var i januar, og antallet af indlagte er endnu lavere end i Danmark.

Jeg siger ikke, det nødvendigvis er meget forkert at vaccinere 12-16 årige. Men jeg er ikke overbevist om, at behovet eksisterer. Og uanset at man siger, det er "frivilligt", er det så som så med den reelle frivillighed, hvis alternativet eksempelvis er 2 ugentlige coronatest for at få lov at gå i skole. Og den slags ordninger har vi jo set, at de danske politikere elsker med coronapas og hist op og herned.

Inge Lehmann

Nedsat immunforsvar, er det virkningen af PFAS i snakker om?