Interview
Læsetid: 5 min.

Dennis Kristensen: Sygeplejersker kan opnå lille lønstigning, men historien viser, at ligeløn er svær at opnå

Når sygeplejersker landet over lørdag nat går i strejke for at presse arbejdsgiverne til mere i løn, er det langtfra første gang. Historien viser, at det er muligt at presse til minimale lønstigninger, men et egentligt opgør med uligelønnen er stort set umulig, lyder det fra tidligere fagforeningsmand Dennis Kristensen
Også i 1995 strejkede sygeplejersker for mere i løn.

Også i 1995 strejkede sygeplejersker for mere i løn.

Indland
15. juni 2021

Året var 1995, og sygeplejerskerne havde fået nok. De ville ikke længere finde sig i, at lønniveauet for de varme hænder på hospitalerne og i landets lægehuse var markant lavere end andre faggrupper i den offentlige sektor.

Dansk Sygeplejeråd krævede derfor højere lønstigninger, end dem der blev aftalt mellem arbejdsgiverne og de øvrige faggrupper under overenskomstforhandlingerne. Da det ikke lykkedes, gik 3.000 sygeplejersker i strejke.

Situationen, som ledte op til konflikten for 26 år siden, minder på mange måder om den, vi har i dag.

Mandag blev et løsningsforslag om en ny overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner har forhandlet i forligsinstitutionen, nedstemt blandt et flertal af sygeplejerskerne. Forslaget følger overenskomsten fra de øvrige offentligt ansatte, som blev indgået i marts, men samtidig opfordres regeringen til at nedsætte et ekspertudvalg om lønstrukturer i den offentlige sektor.

Et flertal på 66,7 procent af de sygeplejersker, som har stemt, mener ikke, at denne løsning er nok. Sygeplejerskerne har krævet markante lønstigninger for at gøre op med den historiske uligeløn for deres faggruppe. Derfor går ti procent af medlemmerne i strejke fra lørdag nat. Det svarer til 5.000 sygeplejersker landet over. Strejken vil blandt andet gå ud over planlagte operationer på hospitalerne.

Spørgsmålet er, om det er muligt for sygeplejerskerne at opnå mere i løn ved at strejke. Dennis Kristensen, som var forbundsformand for FOA fra 2002 til 2018, har været med under tidligere store konflikter. Han peger på, at det historisk kun har været muligt for sygeplejerskerne at opnå minimale lønstigninger ved at strejke.

En strejke vil næppe gøre op med det store lønefterslæb.

»Uligheden bliver ikke løst med et lovindgreb eller forlig. Det kan være, der kommer en eller anden kommission eller ekspertudvalg, men det bliver ikke en her og nu-løsning,« siger Dennis Kristensen.

Historiske erfaringer

I 1990’erne var der mangel på sundhedspersonale – som der også er i dag – så da forhandlingerne om en overenskomst gik i gang i 1995, var der blandt sygeplejerskerne store forventninger til, at man kunne opnå mere i løn. Samtidig havde der året forinden været kongres i Dansk Sygeplejeråd. Her var budskabet fra medlemmerne klart: Sygeplejerskerne skulle op på samme lønniveau som folkeskolelærere og politifolk.

Da de øvrige offentlige ansatte indgik forlig, brød sygeplejerskerne og laboranterne ud og forsøgte at kæmpe sig til et bedre resultat. Det lykkedes ikke, og 3.000 sygeplejersker gik i strejke, mens Kommunernes Landsforening lockoutede 4.000 sygeplejersker i kommunerne.

Parterne kunne ikke nå til enighed, og til sidst brød regeringen ind. Sygeplejerskerne fik den samme overenskomst som de øvrige faggrupper, men sideløbende blev der igangsat et udvalgsarbejde. Det resulterede i, at de fik en lille lønstigning på én procent i forhold til de øvrige grupper. Den skulle til gengæld betales igennem effektiviseringer, som betød, at sygeplejersker skulle arbejde mere.

»Så slutresultatet rykkede ikke ved uligelønnen,« konstaterer Dennis Kristensen.

13 år senere var der igen høje forventninger til lønstigninger blandt landets sygeplejersker og øvrige ansatte i kvindedominerede fag. Denne gang skyldtes det, at landet befandt sig på toppen af en højkonjunktur.

Under overenskomstforhandlingerne i 2008 gik sygeplejerskerne efter at få en lønstigning på 15 procent, mens Danske Regioner tilbød en lønstigning på 12,8. Det endte i konflikt, der omfattede hele Sundhedskartellet, FOA og BUPL. I modsætning til i 1995 og i dag valgte Dansk Sygeplejeråd at rulle det helt tunge skyts ud og udtage næsten alle medlemmer til at strejke.

Mange forventede derfor også, at der hurtigt ville komme et lovindgreb. Det kom bare ikke.

Efter knap to måneder blev der indgået forlig, og sygeplejerskerne opnåede en stigning i lønnen på 13,3 procent.

»Strejkekasserne blev tømt, og især sygeplejerskerne blev hårdt ramt. De havde efterfølgende et ekstra kontingent for medlemmerne, så de kunne blive fyldt op igen. Det er nok også grunden til, at de ikke udtager alle medlemmer denne gang,« siger Dennis Kristensen.

Flere scenarier

Det er endnu uvist, hvor lang tid konflikten kommer til at vare denne gang. Flere har spået, at der hurtigt vil komme et lovindgreb fra Christiansborg, blandt andet fordi strejken kommer i halen af coronakrisen.

Ved et lovindgreb skal regeringen opveje hensynet til den danske model, hvor man lader arbejdsmarkedets parter om at lægge arm, og så hensynet til, at sundhedsvæsnet ikke kommer helt i knæ.

Hvis det ender med et lovindgreb, kan Dennis Kristensen ikke forestille sig, at der vil komme større lønstigninger til sygeplejerskerne end de fem procent, som allerede er forhandlet til de øvrige offentligt ansatte.

»Der kommer ikke ekstra løn på, for så vil du være i den situation, at alle de andre grupper vil tænke, om de har sagt ja til noget, som kunne være blevet bedre, hvis de havde strejket.«

Der er også den mulighed, at der ikke kommer et lovindgreb, men en lang strejke, som ender med et forlig. Ligesom i 2008. Dennis Kristensen påpeger, at jo større opbakning sygeplejerskerne har i befolkningen, jo sværere bliver det for politikerne at gribe ind uden at give dem mere i løn.

»I 2008 havde sygeplejerskerne befolkningens opbakning, og her varede konflikten rigtig længe. Jo længere tid den varer, jo mere panisk bliver hele det politiske system. For det, der sker, når der strejkes i sygehusvæsnet især, så skubbes planlagte operationer. Og så ligger der en stor pukkel forude. Arbejdsgiverne sparer godt nok penge til de ansatte, men de skal af med en hulens masse penge bagefter for at få ekstraarbejde udført.«

Hvis Folketinget ikke griber ind, har sygeplejerskerne en chance for at opnå en lille lønstigning betalt af arbejdsgiverne, mener Dennis Kristensen.

»Det kan lade sig gøre at presse flere penge ud, hvis man har befolkningens opbakning. Og det tror jeg, at sygeplejerskerne vil have denne gang. Der er stor sympati for ligelønskravet blandt danskerne,« siger han.

En ny lønpulje

På trods af tidligere konflikter er det aldrig lykkedes sygeplejerskerne at gøre op med, at lønnen for sygeplejerskerne er markant lavere end for eksempel politibetjentes og skolelæreres. Og der er heller ingen, som forestiller sig, at denne konflikt for alvor kan rykke på dén problematik.

Det er set i det lys, at sygeplejerskerne har spillet ind med et ønske om, at regeringen nedsætter et ekspertudvalg, som kan se på lønstrukturerne og uligeløn i den offentlige sektor. I kølvandet på konflikten i 2008 blev der nedsat en lønkommission, som ikke leverede de store resultater set med sygeplejerskernes øjne.

Dennis Kristensen peger på, at et ekspertudvalg, som får til opgave specifikt at kigge på uligeløn på tværs af mande- og kvindedominerede fag, vil kunne pege på, om der er et problem, og hvor det er.

Den bedste måde at gøre op med uligelønnen på, er ifølge ham, at Folketinget herefter afsætter penge til en pulje, som skal gå til at mindske lønskævheden mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor. Og så skal det være arbejdsmarkedets parter, som forhandler, hvilke faggrupper de ekstra midler skal gå til.

»Den rigtige løsning i mine øjne er at konstatere, at problemet med den skæve lønfordeling kun kan løses ved, at der skal ekstra penge til overenskomstforhandlingerne, som er målrettet ligeløn. Og så er det overenskomstparterne, som må fordele de ekstra midler – ikke politikerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Så længe politikerne bare styre lønnen i det skulte og bagefter dækker sig ind bag en model de bryder med kommer vi ingen vejne.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Freddie Vindberg, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Torben Bruhn Andersen, Carl Chr Søndergård, Jacob Nielsen, Holger Nielsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Hvorfor skal sygeplejerskerne have mindre i løn end fx politibetjente? Det er ikke sjovt at strejke - har selv prøvet det - men jeg håber de står fast. Held og lykke!

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inge Lehmann, erik lund sørensen, Jan Fritsbøger, Werner Gass, Torben Bruhn Andersen, Peter Knap, Carl Chr Søndergård, Jacob Nielsen, Kim Houmøller, jens christian jacobsen, Christel Gruner-Olesen, Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Måske skulle sygeplejerskerne, fagbevægelse og hele verdenssamfundet kæmpe for bedre arbejdsforhold i form af nedsat arbejdstid - frem for mere i løn. Kloden kan ikke holde til mere i løn, og dermed øget co-2 forbrugsbelastning.
Samfundet mener jo, at enlige kontanthjælpsmodtagere og dimittender kan klare sig for langt mindre.
Sidstnævnte grupper er undermaterialiserede, men perspektivet må vel , af hensyn til genoprettelse af klimabalancen, være, ikke at gå i fodsporet på overklassens patologiske fetichisme, men at yde og nyde efter behov?

Holger Nielsen, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Jens Ole Mortensen, Uffe Juul, Jan Fritsbøger, Peter Høivang, Birte Pedersen, Carl Chr Søndergård, Ninna Maria Slott Andersen, jens christian jacobsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

De skal bare få fingeren ud og bruge de 15-20 milliarder mere om året. De "kvindefag" er blevet udnyttet og underbetalt længe nok.

Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, Inge Lehmann, Henning Egholk, Peter Høivang, Nike Forsander Lorentsen og Irene Clausens anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

I Danmark får vi ikke ligeløn, det vil danskere ikke ha’. Vi er demokratisk styret og befolkningen vil ikke. Det er os der bestemmer det.

jens christian jacobsen

Alle lønmodtagere skal slutte op bag sygeplejerskerne. De kæmper alle offentlige lavtlønsgruppers løn- og kønskamp. Sygeplejerskerne skal heller ikke rette sig efter klassesamfundets 'lovindgreb', når strejken bliver for effektiv. Stå sammen i den kommende arbejdskamp!

Martin Lau, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Peter Høivang, Werner Gass, Nike Forsander Lorentsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Kjeld hvis politikere var ærlige ville du have ret, men selvfølgelig er vælgerne også først og fremmest egoister, og mener det er helt legitimt at stemme 100% egennyttigt,
og de går derfor kun ind for højere løn til dem selv, og lavere skat til dem selv,
og så stemmer de ud fra deres egne behov, på de politikere der måske kan give dem et endnu større forbrug,
også selv om de allerede lever med en nærmest vanvittig overflod, det vil jeg kalde grådighed og egoisme,
for det er altså et faktum at det de velstillede får ekstra må de mindre privilegerede undvære, kagen kan jo ikke blive uendeligt stor.

erik lund sørensen

Erik Lund Sørensen
Dennis Kristensen, er det en troværdig kilde, han opnåede intet for sine medlemmer i sit mangeårige formandskab, han var god debatter i alverdens medier. Han svigtede både sine medlemmer o g de andre fagforeninger bla. lærerne under deres konfliktet med Thornings regeringen.

Signe Hansen

Demokrati var heller ikke let i starten. Som mange andre ting. Selvfølgelig skal man kæmpe. Og sejre til sidst :-)

Steffen Gliese

Det er ganske tydeligt, at en stor del af problemet er den tillempning, som det offentlige områder har fået i ansættelsesvilkår i forhold til det private.
Den indlysende nødvendighed af at løfte en lang række afgørende vigtige fag i det offentliges tjeneste lider under utilfredshed blandt privatansatte, der vil opleve deres skattebetaling blive brugt urimeligt. Det kan selvfølgelig ikke accepteres.

Arne Albatros Olsen

De skal da have det samme som politifolk, hvor svært kan det være ?

Holger Nielsen

Jeg tager hatten af for de sygeplejersker, der arbejder for vores helbred, også før Corona, de gør et godt stykke arbejde i det daglige, men under COVID19, har de løftet en enorm stor opgave. Jeg påstår, at vi kan takke AFR og LLR for dette, de kaldte det en sundhedsreform, for der skulle spares på sundheden, lægesekretærer blev afskediget, og rengøringen blev nærmest afskaffet. Det kunne sygeplejersker og portører jo godt nå, men det kan de ikke. De mente jo også at SOSU kunne flyttes til andre opgaver. Det samme med kommunal reformen og ikke at glemme politireformen, resultatet af deres reformer ser vi nu, og de 4 år, hvor de røde med Radikale i spidsen gjorde det ikke bedre. Der er også skrevet flere steder, at tjenestemandsordningen fra 1969, skulle ændres det ville også have forbedret situationen. Ansæt HK´ere til de opgaver, der foregår på kontoret, og rengøringsfirmaer klare den opgave. Jeg tror, at det ville give mere glade sygeplejersker når de får det ansvar de er uddannet til, nemlig at passe og pleje patienterne, og lad dermed få mere tid til deres kerneopgave. Et lille sjovt tankespin, fyr nogle af de 27 medarbejdere, der er ansat til at pleje staten, og brug de mange penge, der bliver sparet der på bedre forhold for hele pleje området.

Holger Nielsen

De ansatte af staten får noget med ca. 900.000 om året. Hvis der blev fyret 20 af dem, kan I selv regne ud, hvor meget det ville gavne i sundhedsområdet. Nej rød og blå stue er gode til, at bruge skattekroner til alt andet end vores sundhed med mere.

Søren Kristensen

Hvorfor kan de ikke bare nøjes med en lille ligeløn?