Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er en travl mand. Han deltager »i rigtigt mange møder, og hukommelseslageret rækker ikke til at huske alt«, som han har skrevet i et læserbrev bragt i Information.
Derfor havde han glemt, at han i kølvandet på sagen om den såkaldte oksekødsrapport var med til at træffe en beslutning om at forhale udleveringen af dokumenter, der afslørede kritisable forhold i flere andre rapporter udgivet af universitetet.
Og derfor havde han ikke grund til at studse over universitetets redegørelser til tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvori det i strid med sandheden lød, at universitetet ikke havde forhalet aktindsigterne.
Det er essensen i Brian Bech Nielsens forklaring i den såkaldte aktindsigtssag, hvor universitetet i kølvandet på sagen om oksekødsrapporten brød miljøoplysningsloven og dækkede over det ved at give tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen falske forklaringer.
Men spørgsmålet er, om ikke Brian Bech Nielsen burde have kunnet huske det møde, hvor beslutningen blev truffet.
Det var nemlig ikke et hvilket som helst møde. Det viser dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.
Store dele af dokumenterne har Aarhus Universitet valgt at mørklægge, hvilket universitetet begrunder med, at »hensynet til beskyttelse af universitetets interne beslutningsproces i den konkrete sag er så tungtvejende, at offentlighedens« og Informations »interesse i udlevering af så mange oplysninger om sagen som muligt må vige herfor.«
Men de udleverede dele af dokumenterne føjer alligevel flere nye detaljer til forløbet. Først og fremmest viser de, at der var tale om et møde specifikt om det, prodekan Kurt Nielsen i emnefeltet til den mail, hvor han indkaldte til mødet, omtalte som »kødsagen«.
Man skulle umiddelbart mene, at der var grund til at hæfte sig mere ved, hvad der foregik ved et møde om den sag end ved så mange andre.
Sagen om oksekødsrapporten var på det tidspunkt stor både i offentligheden og internt på universitetet. Efter Informations afsløringer af, hvordan Danish Crown og Landbrug og Fødevarer havde været alt for tæt på arbejdet med en rapport om oksekøds klimapåvirkning, havde universitetet måttet trække rapporten tilbage og igangsat en intern undersøgelse, der skulle kortlægge, om der var tale om et mere udbredt problem i eksternt finansieret forskning.
Sagen havde givet alvorlige ridser i Aarhus Universitets omdømme, og Brian Bech Nielsen måtte offentligt beklage universitetets ageren, blandt andet i et længere interview i Deadline på DR2.
Der var altså tale om et møde om en helt ekstraordinær sag.
Stod på side ét
Indholdet af mailen fra prodekanen, der er sendt den 14. oktober 2019 – dagen inden mødet – har universitetet mørklagt. Det er således ikke muligt at se, præcis hvilke punkter der stod på dagsordenen. Men på sin hjemmeside har Aarhus Universitet oplyst, at det blandt andet fremgik, at der skulle »træffes beslutning om besvarelse af aktindsigter«.

Aarhus Universitet har mørklagt store dele af mødedokumenterne.
Eftersom indkaldelsesmailen var relativt kortfattet, er der grænser for, hvor mange andre punkter der kan have været på programmet. Det ser altså ikke ud til, at behandlingen af aktindsigterne blot var ét af mange punkter på mødet.
Vedhæftet mailen var tre bilag. Det ene var et dokument med titlen »Aktuelle aktindsigter«, der bestod af en liste over 16 anmodninger om aktindsigt, som universitetet havde modtaget i kølvandet på sagen om oksekødsrapporten, heriblandt flere fra Information.
Allerede på første side af dokumentet stod der to gange, fremhævet med rød skrift, ud for anmodninger sendt af Information: »Det er aftalt, at besvarelse af aktindsigten skal afvente pressemøde/pressemeddelelse«. En ’aftale’, som rektor altså på mødet var med til at godkende.
Det er ikke i strid med, hvad Brian Bech Nielsen har forklaret. På sin hjemmeside har Aarhus Universitet oplyst, at mødeindkaldelsen var »vedhæftet en liste over aktindsigter«, hvoraf den pågældende formulering »i nogle tilfælde« fremgik.
Men dokumentet viser altså, at det ikke var oplysninger, der var begravet dybt nede i en stor bunke af bilag.
Og det var ikke det eneste af bilagene, der omtalte aktindsigter. Bilag nummer to var en »status« på den interne undersøgelse, universitetet i kølvandet på Informations afsløringer om oksekødsrapporten havde valgt at igangsætte af andre eksternt finansierede rapporter fra samme forskningscenter.
Det meste af dokumentet er mørklagt, men Information har fået indsigt i de indledende afsnit. Her redegøres der for, hvordan universitetet havde udvalgt, hvilke rapporter der skulle indgå, og hvordan undersøgelsen mere konkret var blevet foretaget.
»Visse af rapporterne er samtidig genstand for aktindsigt«, lyder de sidste synlige ord i dokumentet. Herefter er alt overstreget.
Det tredje vedhæftede bilag var en »skematisk oversigt« over de rapporter, der var blevet undersøgt.
Bilagene tegner altså et billede af, at særligt to ting har været på programmet: Den interne undersøgelse og spørgsmålet om aktindsigterne.
Mødeindkaldelsen var, ud over til rektor Brian Bech Nielsen, stilet til centerleder Niels Halberg, universitetets pressechef og chefjurist samt daværende dekan Lars Henrik Andersen og hans rådgiver. Universitetet oplyser dog, at chefjuristen, der som den eneste har mistet sit job som følge af aktindsigtssagen, ikke deltog i mødet.
Tre ugers hukommelse
Brian Bech Nielsen har forklaret, at det ikke stod klart for ham, at beslutningen om at tilbageholde aktindsigterne var i strid med lovgivningen. Og det står der heller ikke noget om i de dele af dokumenterne, som Information har fået udleveret.
Men spørgsmålet er, om ikke Brian Bech Nielsen i hvert fald burde have været opmærksom på, at universitetet kom med vildledende udsagn i offentligheden og over for tilsynsmyndigheden.
Blot tre uger efter det møde, hvor Brian Bech Nielsen selv havde været med til at træffe beslutningen om at tilbageholde aktindsigterne, bragte Information en artikel om, at universitetet så ud til at have trukket behandlingen i langdrag, hvilket flere juridiske eksperter kritiserede skarpt.
»Det er meget tydeligt, at universitetet har forhalet aktindsigterne, til de var færdige med deres egen undersøgelse. Dermed har de forhindret Information i at foretage en undersøgelse. Og det er i strid med loven,« vurderede blandt andet jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.
Information henvendte sig dengang til universitetets pressechef og bad om svar på kritikken. Det kom i form af et mailsvar fra universitetets chefjurist, der indledte den vildledende forklaring, som universitetet i lang tid skulle henholde sig til.
Besvarelsen af anmodningerne om aktindsigt og den interne undersøgelse »er to separate processer«, forsikrede hun. Hvilket vi altså i dag ved var forkert.
Det kan undre, at Brian Bech Nielsen ikke reagerede på, at universitetet kom med den forklaring i avisen, når han bare tre uger tidligere havde deltaget i et møde, der i højeste grad var udtryk for, at aktindsigterne og den interne undersøgelse ikke var »separate processer«. Tværtimod.
Brian Bech Nielsen har tidligere i et skriftligt svar til Information oplyst, at han »umiddelbart« efter artiklen i Information spurgte, om universitetet havde ageret »korrekt i sagen«, og at han blev »betrygget i, at vi har handlet i overensstemmelse med loven«.
Men én ting er det juridiske. Noget andet er, at svaret var vildledende i forhold til det faktuelle forløb, som Brian Bech Nielsen selv havde været en del af.
Det er umiddelbart svært at forstå, hvordan rektoren på så kort tid skulle have kunnet glemme sin deltagelse i beslutningen om at forhale aktindsigterne.
Kort efter klagede Information over forløbet, og den 22. november 2019 – lidt mere end en måned efter at Brian Bech Nielsen havde været med til at beslutte, at aktindsigterne skulle forhales – bad tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Aarhus Universitet om en udtalelse i sagen.
Den afleverede universitetet knap to måneder senere, den 15. januar 2020.
Heri gentog universitetet, at behandlingen af aktindsigter og den interne undersøgelse havde været »to separate processer«.
Universitetet »forhaler ikke besvarelserne af anmodninger om aktindsigt«, lød det – i direkte modstrid med sandheden.
På den baggrund afsluttede tilsynsmyndigheden sagen uden at udtale kritik. Først efter et langstrakt forløb med gentagne klager, hvor Aarhus Universitet i et år holdt fast i og gentog den falske melodi, kom sandheden frem, da Ombudsmanden gik ind i sagen og krævede universitetets interne dokumenter udleveret.
Afviser interview
Inden rektors egen rolle i sagen kom frem, forklarede Brian Bech Nielsen til Information, at han læste universitetets redegørelser til styrelsen, men at han ikke havde grund til at tvivle på, at de var sandfærdige.
Den udtalelse har givet rektoren et forklaringsproblem, efter at det kom frem, at han selv havde været med til at træffe den ulovlige beslutning om at forhale aktindsigterne. For dermed skulle man umiddelbart mene, at han havde god grund til at tvivle på sandfærdigheden af universitetets redegørelser.
Og så er vi tilbage ved rektorens forklaring om svigtende hukommelse.
Mødedokumenterne modbeviser ikke, at Brian Bech Nielsen kan have glemt, hvad der var foregået, og derfor været i god tro i forhold til universitetets vildledning af offentligheden og tilsynsmyndigheden.
Men de rejser spørgsmålet: Hvordan kunne han glemme det?
I et mailsvar til Information skriver Brian Bech Nielsen, at han »fastholder« sine »tidligere udtalelser«.
»Jeg var ikke vidende om, at den beslutning, der blev truffet på mødet, var lovstridig, og med hensyn til redegørelserne til styrelsen blev de fremsendt til mig uden kommentarer eller anmærkninger, og jeg fandt ikke anledning til at betvivle, at de var retvisende,« skriver han.
Siden hans egen rolle i sagen kom frem, har Brian Bech Nielsen konsekvent afvist at stille op til interview. Han har besvaret enkelte spørgsmål skriftligt, men nægtet at svare på en række andre. Eksempelvis har han ikke ønsket at svare på, om han godkendte universitetets redegørelser til tilsynsmyndigheden.
Information har endnu en gang bedt Brian Bech Nielsen om et interview, men han meddeler, at han ikke har »yderligere kommentarer«.
Oksekødsrapporten
I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?
I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.
I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.
Seneste artikler
Mistanker om lovbrud hjemsøger landbrugsfonde. Det er tid til en reform, mener partier
13. juli 2021Danish Crowns mulige inhabilitet er bare det seneste eksempel på, at der igen og igen opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Fondenes konstruktion er grundlæggende problematisk, mener organisationer og partier, der nu vil tage sagen op ved forhandlingsbordetHemmeligholdt undersøgelse: Danish Crown-topfolk var inhabile i oksekødssag
12. juli 2021Lovgivningen blev overtrådt, da topfolk i Danish Crown var med til at uddele offentlige midler til forskning i oksekøds klimabelastning, som slagterigiganten selv var involveret i, konkluderede advokatundersøgelse. Danish Crown afviser og har nu fået lavet ny vurdering med den modsatte konklusionAdvokatundersøgelse: Danish Crown var medforfatter på flere rapporter fra Aarhus Universitet
1. juli 2021Ikke kun i den såkaldte oksekødsrapport fik slagterigiganten Danish Crown så meget indflydelse, at den burde stå på forfatterlisten. Det gælder også andre rapporter fra Aarhus Universitet, konkluderer Kammeradvokaten. Universitetet er uenig i konklusionen
“Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er en travl mand. Han deltager »i rigtigt mange møder, og hukommelseslageret rækker ikke til at huske alt«”.
Man kunne have en mistanke om, at det hukommelseslager må have en ret selektiv mekanisme indbygget?
Når nu rektors hukommelse er så dårlig, eller selektiv, så giver hver eneste overstregning i nye aktindsigter anledning til at formode fortsat urent trav. Ombudsmanden bør gå ind i sagen igen og sikre at Information får fuld adgang. Desuden bør det vurderes, om de nye tilbageholdelser er lovlige, eller om der bør drages konsekvenser overfor de involverede i alle overstregningerne.
Denne svigtende, svingende eller direkte selektive hukommelse, i forbindelse med Århus universitets rektors hukommelse, giver mindelser tilbage til tamilsagen, hvor især foletingets medlem, Viggo Fischer udviste helt ukendte sider af sin hukommelse i datid, præget af meget selektivitet.
Måske er det en sygdom på linje med demens eller noget i den retning, og som rammer især mennesker i en eller anden form for ledende position, - og som samfundet i fremtiden bliver nødt til at håndtere på helt samme måde som de borgere der er ramt af demens.
Et andet nutidigt eksempel herpå er tidligere generaldirektør Christian Nissen og om han håndtering af sagen om krænkelserne af pigerne i pigekoret.
Ikke nok med hans hukommelse lader til at svigte, men sandelig om ikke også det lader til en løgnagtig djævel har sat sig på hans skulder, og bedragerisk fortæller ham om de falske historier han skal fortælle, der fritager ham for ansvar i sagen, hvis Ekstra Bladets artikler er sande.