Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er en travl mand. Han deltager »i rigtigt mange møder, og hukommelseslageret rækker ikke til at huske alt«, som han har skrevet i et læserbrev bragt i Information.
Derfor havde han glemt, at han i kølvandet på sagen om den såkaldte oksekødsrapport var med til at træffe en beslutning om at forhale udleveringen af dokumenter, der afslørede kritisable forhold i flere andre rapporter udgivet af universitetet.
Og derfor havde han ikke grund til at studse over universitetets redegørelser til tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvori det i strid med sandheden lød, at universitetet ikke havde forhalet aktindsigterne.
Det er essensen i Brian Bech Nielsens forklaring i den såkaldte aktindsigtssag, hvor universitetet i kølvandet på sagen om oksekødsrapporten brød miljøoplysningsloven og dækkede over det ved at give tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen falske forklaringer.
“Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er en travl mand. Han deltager »i rigtigt mange møder, og hukommelseslageret rækker ikke til at huske alt«”.
Man kunne have en mistanke om, at det hukommelseslager må have en ret selektiv mekanisme indbygget?
Når nu rektors hukommelse er så dårlig, eller selektiv, så giver hver eneste overstregning i nye aktindsigter anledning til at formode fortsat urent trav. Ombudsmanden bør gå ind i sagen igen og sikre at Information får fuld adgang. Desuden bør det vurderes, om de nye tilbageholdelser er lovlige, eller om der bør drages konsekvenser overfor de involverede i alle overstregningerne.
Selvfølgelig kan man have en hektisk periode med stres og mange jern i ilden. Det kan Brian Bech Nielsen selvfølgelig også have.
Men hvis det samme gælder en lastbilchauffør, der momentant glemmer sin vigepligt eller noget helt andet, der forårsager alvorlige problemer i trafikken, kan han miste sit førerbevis og dermed retten til sit erhverv.
Men hvis man er retor på en universitet, og skaber noget, der medfører lovbrud af betydelig størrelse, så kan man ligefrem slippe fra blot dette at forklare sig.
Og så man man samtidig forholde sig til, at problemer i trafikken kan opstå på få sekunder. Medens en fejlagtig og dybt ulovlig beslutning for en rektor, opbygges over uger og måneder.
Men faktisk er det den ansvarlige bestyrelse, der har ansvaret . Det er bestyrelsen, der fastsætter de rammer, som ledelsen, - bl.a. rektor, skal operere indenfor. Og det er bestyrelsen, der kontrollerer, at dette sker.
Derfor må man spørge sig, nu hvor rektor åbenbart ikke tager ansvar for sine handlinger på universitetets vegne. Hvor er så den ansvarlige bestyrelse henne i denne sag, for de er lige så usynlige som rektor, trods det er dem, der har det overordnede ansvar.
Denne svigtende, svingende eller direkte selektive hukommelse, i forbindelse med Århus universitets rektors hukommelse, giver mindelser tilbage til tamilsagen, hvor især foletingets medlem, Viggo Fischer udviste helt ukendte sider af sin hukommelse i datid, præget af meget selektivitet.
Måske er det en sygdom på linje med demens eller noget i den retning, og som rammer især mennesker i en eller anden form for ledende position, - og som samfundet i fremtiden bliver nødt til at håndtere på helt samme måde som de borgere der er ramt af demens.
Et andet nutidigt eksempel herpå er tidligere generaldirektør Christian Nissen og om han håndtering af sagen om krænkelserne af pigerne i pigekoret.
Ikke nok med hans hukommelse lader til at svigte, men sandelig om ikke også det lader til en løgnagtig djævel har sat sig på hans skulder, og bedragerisk fortæller ham om de falske historier han skal fortælle, der fritager ham for ansvar i sagen, hvis Ekstra Bladets artikler er sande.