Analyse
Læsetid: 4 min.

Forskerfejden viser, at borgerlige provokatører har lært at rive regeringen rundt i manegen

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har lagt sig ud med store dele af det danske universitetsmiljø, efter Socialdemokratiet har valgt at danne fælles front med de borgerlige partier i en nationalkonservativ kulturkamp mod blandt andet etnicitets- og kønsforskningen
Afsættet for den aktuelle forskerfejde er den vedtagelsestekst, som for to uger siden blev stemt igennem af et flertal i Folketinget i kølvandet på en forespørgselsdebat om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«. Det var Henrik Dahl, der sammen med Morten Messerschmidt havde fremsat forslaget.

Afsættet for den aktuelle forskerfejde er den vedtagelsestekst, som for to uger siden blev stemt igennem af et flertal i Folketinget i kølvandet på en forespørgselsdebat om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«. Det var Henrik Dahl, der sammen med Morten Messerschmidt havde fremsat forslaget.

Mathias Svold

Indland
12. juni 2021

Socialdemokratiet fremstår som et parti, der godt kunne trænge til at blive opdateret på den nyeste kønsforskning. På Christiansborg er partiet imidlertid gået den stik modsatte vej og har netop stemt for en konservativ vedtagelsestekst, som i forskerkredse bliver opfattet som en magtdemonstration over for normkritiske forskere, herunder særligt kønsforskere.

Det opsigtsvækkende er ikke så meget fejden i sig selv, men snarere, at S-regeringen er gået sammen med de borgerlige partier.

Opgøret om de nyeste strømninger inden for samtidsforskningen minder på mange måder om den gamle fejde om Statens Kunstfond. Tilbage i 1960’erne førte lagerforvalter Peter Rindal an i et opgør med statsstøtten til abstrakt kunst, der blev udlagt som fup og fidus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

der er da ikke noget opsigtsvækkende i at S er gået sammen med de borgerlige, for S har jo længe været borgerlige selv,
og selv politiske kommentatorer må da have lagt mærke til at S længe har insisteret på at lave aftaler og politik med blå blok,
og nærmest hårdnakket nægtet at lave noget med basis i sit parlamentariske grundlag,
men man hænger vel fast i ideen om at der findes en rød og en blå blok og at S hører til i den røde,
men vi har de facto ikke haft nogen rød regering siden Anker Jørgensen,
alle regeringer siden da har ført blå-sort politik, og nogle værre end andre,
AFR gjorde Danmark til et krigerisk land og nærmest en USA vasalstat, hvilket uhyggeligt nok er fortsat siden, væk er enhver tale om nedrustning og fred.

Alvin Jensen, Pietro Cini, Henning Egholk, kjeld hougaard, Gøsta Hansson, Jesper Lerche, Paul Richardt Metelmann, Estermarie Mandelquist, Søren Fosberg, Palle Yndal-Olsen, David Zennaro, jens rasmussen, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Erik Karlsen, erik lund sørensen, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, Marianne Stockmarr, Thomas Vestergaard, Gert Romme, Rolf Andersen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

From peer reviewed to law subdued - er Dahl og Messerschmidt provokatører eller opfører sig blot rindalistisk stupidt?

Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det handler jo om magt. Magten i Danmark er efterhånden, rettelse ... er nu så centraliseret at, som vi har set, så har man først kanøflet faglighed, der stod i vejen for udøvelse af magt. Her tænker jeg på regeringers kamp mod Læger, Sygeplejersker, Lærere mv. Vi har set det med pressen, som nu i høj grad er blevet afrettet. Både med kæppen og guleroden. og ikke mindst kæmpe vellønnede velsmurte kommunikations/presse afdelinger hos regeringerne og partierne.
Nu er turen så kommet til videnskaben, vi så/ser det under epidemien, hvordan kun videnskabsfolk og sundhedsfaglige, der var villige til at følge regeringens linje blev lyttet til. Og nu kommer turen så bredt til videnskaben, en slags fase 2.
For videnskaben er svær at argumentere imod af natur, så derfor er man nødt til bully den på plads.

Det her afslører desværre så også bare at mange af de partier til højre for midten, som påstår at de er (social) liberale... ikke er det.

Det er på tide at vi sørger for at pendulet svinger den anden vej, til mere frihed, mindre kontrol med borgerne og mere kontrol med magthaverne. Og dette skal ske gennem et demokratisk 'push' fra befolkningen.

// Jesper

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Paul Richardt Metelmann, Marianne Jespersen, Søren Fosberg, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann og Jesper E anbefalede denne kommentar

Selvom jeg synes at Morten Messerschmidts og Dahl indblandring er helt utilstedelig så må jeg som tidligere RUC studernede desværre indrømme at jeg ikke synes hele kritikken er forfejlet. Berettiget det til det angreb Dahl og Messerschmidt kommer med? Overhovedet ikke, for det er essensen af forskningsfrihed at man må forske uden at politikere stikker næsen i og definerer hvad der er god og dårlig forskning og jeg synes at politikerne der går til angreb på forskerne ikke rigtig kan svare på hvordan der er blevet gået på kompromis med forskningens kvalitet i køns, migrations, og de andre fag der kritiseres.
Det viser for mit vedkommende at de angriber forskerne fordi deres resultater ikke passer i deres agenda og intet andet.

Når jeg som tidligere RUC studerende mener der er problemer så er det når nogle forskere ordret har sagt at pensum skal dekoloniseres med konkret færre hvide så mener jeg at det som minimum grænser til aktivisme for hvorfor er hudfarve pludseligt okay at bruge som rettesnor her? Er helt enig i at minoritetstemmer skal mere frem i debatten, men at udelukke forskere fordi de er hvide eller mænd er at bevæge sig ud på et spor der som minimum er i gråzonen til at være aktivisme. Fair nok at ville have flere mennesker repræsenteret men når man åbenlyst siger at målet er at dekolonisere mener jeg at det også lugter af en vis form for aktivisme.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8242184/RUC-studerende-kalder...

F.eks kan det læses i artiklen at en forsker direkte siger at der ikke er noget der hedder mand og kvinde. Jeg anfægter slet ikke retten til at mene det, og der er helt sikkert gode argumenter for at mene det, jeg kan bare blive i tvivl om hvorvidt det så stadig er ok at mene det modsatte som der jo også er argumenter for at mene.

Problemstillingerne er helt sikkert reelle og politikernes angreb vidner om at de ikke rigtig vil erkende at racisme er et reelt og nogle steder stort problem herhjemme. Hvis de såkaldte 'naive' forskere skal erkende indvandringens skyggesider så skal danske politikere også erkende den veldokumenterede racisme. Det må gå begge veje.

Per Klüver, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Mikkel Bonde Stouby og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Jesper E

Men er det ikke netop fordi politikerne tillader og måske endda ligefrem fremelsker meninger over videnskab, også på universiteterne og derfor åbner for (for forskere er også mennesker) at personlige meninger kan vægtes over videnskab.

Videnskab skal være argumentet der underbygger meninger, ikke omvendt.

Dette angreb på den videnskabelige kultur, gør så også at den anden ende af spektrummet af meninger også får frit spil.
Og dette skaber så en feedback mekanisme, der accelerere ødelæggelsen af videnskaben og universiteterne i Danmark.

// Jesper

Alvin Jensen, Søren Fosberg, Steen Obel, Søren Ferling, Anders Reinholdt, Inge Lehmann og Jesper E anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann

Jo, det tror jeg helt klart du har ret i.

Selvom det langt fra er den rigtige måde at gøre det på så mener jeg det er helt nødvendigt st advare om når man ser på skræmmeeksemplerne som USA og UK.

Her er det jo kørt ud i at man ikle længere som forsker må sige noget der kan opfattes som værende racistisk selvom det er et element af forskningen. Det samme begynder vi også at se herhjemme hvor en forsker i racisme viste billeder af 1800tallets "racehygiejne" og derfor brugte billeder af kranier til illustration og blev anklaget for racisme på trods af vedkommende sagde meget klart at han tog kraftig afstand fra datidens holdninger. Hvordan skal vi komme videre hvis man ikke må dette. Og som sagt er fette intet og regne for tilstanden på universiteter i USA og UK. Husk at vi for 5 år siden grinte af deres tiltag vi selv er ved at indføre nu,
Bare læs The Guardian i UK eller nogle amerikanske aviser for at se hvor langt det er nået ud. Håber aldrig vi får det samme herhjemme selvom vi er på vej.

Tror i de eksempler, samt herhjemme at det er helt rigtigt at det også skyldes en øgrt politisk polarisering der også kommer til udtryk ved at meninger mere og mere overtrumfer argumenter

Kunne godt tænke mig nogle normkritiske forskere indenfor international sikkerhedspolitik med emner som globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik.

Ville de normkritikløse forskere blive i København, hvis DIIS flyttede til statens nyerhvervede ejendom på Langeland?

Alvin Jensen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Morten Andreasen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gad vide hvad -d-et har gjort Lars Trier Mogensen? Eller måske er det redaktøren...

Nicolaj Ottsen

For en mand der kun har en hammer, begynder alt at ligne søm.

odd bjertnes

En pæn antifa kan jo ikke genkende en fa med mindre fa'en går rundt med symbolanalytisk umisforståeligt akkreditiv-skilt om halsen og smider maling på jødiske gravsteder. Også woke går helt rutinemæssigt under radaren som 'modkultur' og dermed automatisk fripas.

Torben Kjeldsen

Klogskab står ikke forrest hos de to herrer, og det hjælper heller at de begge har egoer der står i vejen. Deres ideologiske ‘felttog’ er på alle måder antidemokratisk og gemmer sig bag ønsket om blot at overleve politisk, de elsker at stå på kanten af overflødige og ledige positioner, som let aktivere den nemme populisme. De er ikke i sig selv andet end døgnfluer, den demokratiske udfordring er ‘de lamme følgere’, fx socialdemokratiet der altid fanges af det populistiske spænd imellem deres evige forsøg på at få alle med, resulterende i at stemmerne med laveste fællesnævner bestemmer. Hvis man vil se på aktivistisk forskning så kig på forskning indenfor landbrug, der er forskerne nærmest gift med både landmændene og ministeren.