Rigsret mod Støjberg
Læsetid: 4 min.

Forsvarer: Støjberg vil ikke komme krybende ind langs panelerne til møderne i rigsretten

Fredag blev rigsretten mod Inger Støjberg samlet for første gang. Og hvis de efterfølgende retsmøder bliver lige så stormfulde, kan vi vi se frem til 36 underholdende retsmøder
Inger Støjberg og hendes forsvarere ønsker tv-transmission fra retsmøderne, fordi befolkningen skal have mulighed for selv at følge med »ufiltreret«. Det vil blive besluttet i næste uge, om det kommer til at ske.

Inger Støjberg og hendes forsvarere ønsker tv-transmission fra retsmøderne, fordi befolkningen skal have mulighed for selv at følge med »ufiltreret«. Det vil blive besluttet i næste uge, om det kommer til at ske.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
26. juni 2021

Præcis samtidig med det sidste klokkeslag fra rådhustårnet klokken 10 trådte 13 højesteretsdommere og 13 folketingsudpegede dommere med højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen ind i Landstingssalen på Christiansborg og markerede dermed, at rigsretten mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er trådt i funktion.

Det første forberedende retsmøde skulle – ud over at konstatere, at der ikke var protester mod nogen af de 26 dommeres habilitet – kun bruges på to spørgsmål: For det første om Inger Støjbergs angivelige urigtige udtalelser på fire samråd i Folketinget i 2017 og 2019 kunne bruges som strafskærpende omstændighed i forhold til anklageskriftet, og for det andet, om rigsretten skal tillade direkte transmission af lyd og billeder fra hovedforhandlingerne, som begynder til september i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i København.

Hovedpersonen selv havde indfundet sig få minutter før retsmødets begyndelse sammen med sine to forsvarere. Den tidligere minister smilede rundt i det store lokale, mens fotografer knipsede løs, inden klokken blev 10.

Strafskærpende udtalelser?

Det første spørgsmål – om Inger Støjbergs udtalelser på samrådene kan bruges som strafskærpende omstændighed og i forhold til skyldsvurderingen – tager afsæt i to ting: For det første anklageskriftet mod hende, hvor de angivelige urigtige oplysninger ikke indgår som et selvstændigt anklagepunkt, men er nævnt som en skærpende omstændighed. For det andet i en kendelse, som den tidligere nedsatte rigsret i 1994 afsagde i sagen mod Erik Ninn-Hansen om en tilsvarende problemstilling: Dengang undlod Folketinget at rejse tiltale mod ham for hans urigtige oplysninger, og rigsretten afgjorde derfor, at han ikke kunne dømmes for det, og derfor kunne man ikke tillægge disse forhold en strafskærpende betydning.

Spørgsmålet for rigsretten var nu, om omstændighederne er de samme i sagen mod Inger Støjberg.

Ja, mente Nicolai Mallet, der er forsvarer for Inger Støjberg. Han fandt anklageskriftet »uklart« og spurgte, hvilken hjemmel der var til at gøre ministerens udtalelser til strafskærpende omstændigheder, når der ikke var rejst tiltale mod Inger Støjberg for at have givet urigtige oplysninger.

Han henviste til, at der er strenge krav til, hvordan et anklageskrift skal formuleres, og hvad det skal indeholde, blandt andet af hensyn til den tiltaltes mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Men der var hverken lov eller retspraksis, der kunne støtte anklagernes synspunkt, mente Nicolai Mallet, der dog gerne ville anerkende, at Inger Støjbergs udtalelser på samrådene muligvis kunne anvendes til vurdering af skyldsspørgsmålet.

»Tiltalen drejer sig om en ganske kort periode fra medio februar til slutningen af marts 2016, og i det lys forekommer det, at sagen er pustet noget op. Opgaven er at koncentrere bevisførelsen om det, der virkelig er relevant, ikke udtalelser så lang tid efter,« sagde han.

Støjberg kommer ikke krybende

Så var det anklagernes tur. Advokat Jon Lauritzen fastholdt anklageskriftet og fremførte, at det, som rigsretten skulle tage stilling til, alene var, om anklageskriftet overholdt de formelle krav, og om dele af bevisførelsen allerede nu skulle afskæres. Spørgsmålet om en strafskærpende betydning var derimod ikke et formalitetsspørgsmål, men vedrører sagens faktiske omstændigheder og derfor måtte det udskydes til hovedforhandlingerne, mente han.

I forhold til kendelsen fra tamilsagen var der også den forskel, betonede Jon Lauritzen, at anklageskriftet mod Erik Ninn-Hansen ikke nævnte hans urigtige oplysninger. Men det omvendte var tilfældet i anklageskriftet mod Inger Støjberg, hvor det jo netop var medtaget som strafskærpende omstændigheder. Derfor havde Inger Støjbergs forsvarere alle muligheder for at forberede sig, mente han.

René Offersen, der er den anden af Inger Støjbergs forsvarere, skulle derefter på vegne af sin klient forklare, hvorfor transmission fra retsmøderne ville være en god idé. Flere medier, Journalistforbundet og Inger Støjberg selv har støttet tanken, blandt andet fordi befolkningen skulle have mulighed for selv at følge med »ufiltreret«, som han udtrykte det.

Han henviste desuden til, at selv om rigsrettens afgørelser er juridiske, er sagen politisk uden for retslokalet. Og han kunne forsikre om, at når Inger Støjberg møder op til de kommende retsmøder, vil hun »ikke komme krybende ind langs panelerne«. For sagen mod hende hviler på »et bemærkelsesværdigt tyndt grundlag«, hvor det eneste skriftlige dokument er et ministernotat, hvor Inger Støjberg har godkendt, at der ville kunne være undtagelser til reglen om at adskille asylpar, hvor den ene part var under 18.

»Inger Støjberg har en anerkendelsesværdig interesse i, at befolkningen får adgang til at se det spinkle grundlag i forhold til en redigeret udgave i mediernes begrænsede spalteplads,« fortsatte han.

Endelig mente René Offersen ikke, at tv-transmission kunne være betænkeligt for vidnerne. »De er højtplacerede embedsmænd i deres bedste alder,« som han sagde. Desuden havde langt de fleste jo allerede afgivet forklaring til Instrukskommissionen, hvor alle kunne se, hvad der var blevet sagt.

Kendelser først i næste uge

For anklagersiden forklarede Anne Birgitte Gammeljord, hvorfor tv-transmission var en dårlig idé. Ud over at henvise til retsplejelovens bestemmelser om generelt forbud mod transmissioner fra retsmøder, var der en række tunge hensyn, forklarede hun.

Der var blandt andet hensynet til en rolig afvikling af retsmøderne, hensyn til rettens koncentration, hensynet til retsplejelovens krav om, at vidner skal afhøres for sig og ikke må overvære andres vidners forklaringer, hensynet til sagens oplysning og ikke mindst hensynet til sagens alvor.

Dertil kom, at rigsretten ikke vil lægge Instrukskommissionens beretninger til grund.

»Hele sagen køres forfra, og vidnerne skal udtale sig under strafansvar,« forklarede hun.

Efter to timer og fire minutter kunne Thomas Rørdam afslutte det første møde og meddele, at rigsretten i den kommende uge vil afsige kendelser om de to rejste spørgsmål. Så de, der havde set frem til en hurtig afgørelse, må væbne sig med tålmodighed. Men at dømme efter stemningen, er der udsigt til 36 retsmøder i efteråret, som nok skal blive underholdende. I hvert fald var uenighederne mellem anklagerne og forsvarene markante og tydelige fra allerførste stund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

En bemærkning/ bekymring over -"Og hvis de efterfølgende retsmøder bliver lige så stormfulde, kan vi vi se frem til 36 underholdende retsmøder"-

Retsmøderne skal vel ikke have underholdningsværdi. De skal vel give retningslinjer så politikkerne og embedsmændene i fremtiden kan få nogle bedre retningslinjer, så de samme fejl ikke forekommer igen.

Den med at IS's skiftende oplysninger til Folketinget ikke skal med er da helt end i vejret. Vælgerne og Folketingets medlemmer SKAL kunne stole på en ministers udsagn.

Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Erik Pedersen, Søren Cramer Nielsen, Rikke Nielsen, Nette Skov, Birte Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Ea Movang, Katrine Damm, Lars Løfgren, Mogens Holme, Britta Petersen, Eric Philipp, Mads Troest, John Damm Sørensen, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Steen K Petersen, Henning Kjær, Inge Lehmann, Erik Nielsen, Torben Siersbæk, Nike Forsander Lorentsen, Søren Bro, jørgen djørup, Jeppe Bundgaard, Torben Nielsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

hun skal da ikke have lov til at fodre de indre og ydre svinehunde fra den platform også....

Bjarne Andersen, Søren Cramer Nielsen, Rikke Nielsen, Nette Skov, Birte Pedersen, Hans Kryger, Vibeke Olsen, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Jeppe Bundgaard, Kenneth Krabat, Susanne Kaspersen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Rene Offersen demonstrerer en bemærkelsesværdig holdning til Højesteret udvidet med politikere, tilsammen Rigsretten.
Tilsyneladende kan den "rigtige" afgørelse kun træffes af Folkedomstolen, som Inger Støjberg har instrueret grundigt i de seneste mange år.
Har stjerneadvokater, som Offersen, virkelig ingen tiltro til deres kolleger, eller er han bare sur over at han ikke selv er blevet udnævnt?

Jens Nielsen

Det der godt kan bekymre mig er at det ikke var muligt at opnå et flertal for at IS's talrige veldokumenterede løgne overfor folketinget skulle være et selvstændigt anklagepunkt.
Disse løgne er i min optik den sande forbrydelse IS har gjort sig skyldig i. Selve instruks forløbet er så mudret rent bevismæssigt at det meget vel kan ende med en delvis frikendelse af IS. Hvorimod de mange usandheder som allerede sagt er veldokumenterede.

Men tilsyneladende er et flertal af folketingets medlemmer angste for hvilke konsekvenser opretholdelsen af pligten til at tale sandt kan få for dem selv.

Beskæmmende...

Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Erik Pedersen, Søren Cramer Nielsen, Rikke Nielsen, Nette Skov, Ole Frank, Birte Pedersen, Carsten Munk, Hans Larsen, Ea Movang, Katrine Damm, Mogens Holme, Vibeke Olsen, Britta Petersen, Inge Lehmann, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Erik Nielsen, Niels G Madsen, Hanne Ribens, Eric Philipp, Jeppe Bundgaard, Henning Kjær, John Damm Sørensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Den sag skulle være stoppet for længst med hendes afgang. Hvis Løkke havde været sin opgave voksen som statsminister var hun røget. Jeg så alle de samråd, hvor hun skiftede forklaring. Johanne Schmidt Nielsen sagde igen og igen, begge dele kan jo ikke være rigtigt minister.
Og nej det skal ikke TV på og nej den sag skal ikke være underholdning, det er dybt seriøst. Bemærk de kommentarer hun disker op med udenfor retssalen i diverse interviews. Altid Elleman er en skurk, jeg er ren. Det er de andres skyld, jeg har intet gjort galt. Jeg tror, hun dømmes, måske med mild dom, som bøde og betinget fængsel, men dømt bliver hun.

Nette Skov, Ole Frank, Birte Pedersen, Vibeke Olsen, Søren Bro og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

En latterlig lille sag, der er pustet op:

Hvorfor?

Fordi den kun drejer sig om procedurefejl.

Henning Kjær

Hvis IS ikke dømmes, så er der fri leg i ministerierne og for ministres ansvar/magtmisbrug.
Skjul ulovligheder og løgne i et internt dokument som ingen ser eller (tør) bruge.

Ole Frank, Inge Lehmann, Flemming Berger og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Var der nogen som så George Floyds morder få sin straf? Ingen underholdning der. Er der nogen som har været i en retssal og overværet en retssag? Ingen underholdning der. Et tv-kamera, der peger på den der siger noget i denne rigsret, hvor meget af hvad der vil blive sagt, vil blive endevendt i alle medier synes som en naturlig ting. Så kan vi ved selvsyn se på sagerne. Og underholdning vil det naturligvis aldrig blive.....med mindre højesteretsdommere, der ser ud som de tænker, er ens ting.....

jens christian jacobsen

Til alle os der går ind for fuld offentlighed i forvaltningen inklusive i retssager: Argumenter for at åbne rigsretten for alle er spildte her i denne hadefulde, selvfede streng der ser IS idømt maksimal straf helst uden offentlighedens indblanding. Tankevækkende samme uhyggelige tankegang som IS repræsenterer.

Ud over at rigsretten skal finde ud af skyldsspørgsmålet vedr. Støjberg, så vil jeg især lægge mærke til embedspersonerne - alle med et chef- eller noget andet ansvarsgørende knyttet til deres stilling. Som i chefkonsulent, vicekontorchef, kontorchef, viceafdelingschef, afdelingschef, depardementchef.....Vi ser jo gang på gang at embedspersoner ikke tager ansvar, som her hvor alle disse jurister, alle ved at de de er med i noget ulovligt, men ingen gør noget eller som i Socialministeriet, hvor man åbenbart ikke kan straffes, hvis man som embedsmand med ansvar får at vide at man skal indlede en undersøgelse af udbetalte tilskud, da bla. rigsrevisionen finder at det er en gang rod, men aldrig rigtig gad røre en finger ... Hvorfor er det sådan? Er tilføjelsen chef- til embedspersonernes stillingsbetegnelse bare er udtryk for et ekstra løntillæg?

John Rohde Jensen

IS skal ikke kunne bruge retssagen til, at holde taler. Det er en af de vigtigste lektier fra bierhalle putsch. Det er farligt, når demagoger bliver frikendt for deres forbrydelser af folkedomstolen, som tvinger domstolen til, at uddele symbolske straffe eller regulære frifindelser.

Nette Skov, Søren Bro og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

IS skal for retten på grund af ulovlig administration, løgn og vildledning, og det notat de nu pludselig tillægger stor vægt, er yderst mærkværdigt. Aldrig oplyst før på nogle af de uendelige samråd hun blev indkaldt til. Hun kunne jo der have sagt sandheden, samt oplyst om det notat. De mennesker det gik ud over har deres rettigheder, så vel som IS har det. Er hun uskyldig fint, og hvis ikke så skal hun dømmes den straf forseelsen svarer til. Det skal foregå i ro og orden, men hun vil åbenbart have postyr.
Det bliver en dommerafgørelse ikke en af folkedomstolen.

Dorte Sørensen, Inge Lehmann, John Rohde Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte lige i P1's radioavis, at Rigsrettens dommere ikke mener, at det kan få betydning for straffen, hvis det fastslås at IS har misinformeret Folketinget.

Jamen dog Risretten mener åbenbart ikke, at en minister skal holde loven - hvor er "vi" så henne.