Landbrugsaftalen
Læsetid: 9 min.

Håbet om en bred grøn aftale for landbruget smuldrer

En aftale om landbrugets klimaindsats er afgørende for at nå Danmarks klimamål. Nu er forhandlingerne tæt på sammenbrud på grund af uenighed om den alt for høje kvælstofudledning. Venstres Troels Lund Poulsen siger kategorisk nej til regeringens reduktionsmål
Venstres Troels Lund Poulsen afviser kategorisk, at en ny politisk aftale skal sigte efter at reducere kvælstofudledningen med 13100 ton frem til 2027.

Venstres Troels Lund Poulsen afviser kategorisk, at en ny politisk aftale skal sigte efter at reducere kvælstofudledningen med 13100 ton frem til 2027.

Jørgen Bausager

Indland
17. juni 2021

Der skulle have ligget en klimaplan for landbruget i efteråret 2020. Nu siger deltagere i forhandlingerne, at der ikke kommer en politisk aftale og en plan før efteråret 2021. Og at det bliver en smal aftale med enten regeringens støttepartier eller blå blok. I øvrigt er det kvælstof mere end klima, der fylder samtalerne og ophidser gemytterne hos de politiske partier.

Netop nu rasler Venstre på blå bloks vegne med sablen og truer med at forlade forhandlingerne hos fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), hvis ikke regeringen giver indrømmelser på målene for reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning.

»Der kommer ikke nogen bred aftale. Det må blive en aftale med en af siderne. Det er der, vi er nu,« siger Venstres landbrugsordfører og blå bloks chefforhandler Troels Lund Poulsen til Information.

»Vi kommer ikke til at skrive under på en aftale, hvor der står 13.100 ton kvælstofreduktion. Overhovedet ikke,« tilføjer han med henvisning til regeringens måltal for den nødvendige reduktion i 2027.

Det helt store stridspunkt er et nyt danmarkskort fra regeringen til forhandlerne med angivelse af, hvor der er behov for en øget kvælstofindsats fra landmændenes side, og hvor der er basis for at lempe indsatsen.

»En bombe i forhandlingerne,« sagde Troels Lund Poulsen (V) tirsdag til Landbrugsavisen om kvælstofkortet, som avisen er kommet i besiddelse af.

Også Landbrug & Fødevarer tordner mod kortet.

»For nogle vandoplande er det her lig afvikling af landbruget,« siger Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard til avisen og henviser til egne beregninger af, at 6.000-7.000 arbejdspladser vil være i fare, hvis der reguleres efter kortets nye kvælstofdata.

Fødevare- og landbrugsministeren kalder Venstre-forhandlerens meldinger »krasbørstige.«

»Forudsætningen for at lave et nationalt kompromis er det samarbejdende folkestyre, og hvis man på forhånd melder sig ud og kun vil have sin egen politik igennem, så bliver det selvfølgelig svært.«

»Alle har sagt fra starten, at dette måske bliver de allermest besværlige forhandlinger, regeringen skulle have, og det kan ikke komme bag på nogen, at der er lidt konflikt i luften. Jeg arbejder stadig stenhårdt for en bred aftale. Det er mit mandat, og det er det, jeg tror, er realistisk. Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet,« siger Rasmus Prehn.

Hos De Radikale tror landbrugsordfører Zenia Stampe ikke på en aftale på denne side af sommerferien.

»Vi har hele tiden gerne villet have et bredt forlig, men vi kan ikke leve med et bredt forlig, hvis prisen er, at det bliver uambitiøst. Vi kan heller ikke leve med, at regeringen laver et forlig kun med de blå,« siger hun.

Efterslæbet fra Landbrugspakken

Striden om kvælstofudvaskningen fra landbruget går årtier tilbage, men handler lige nu om miljøresultaterne af den landbrugspakke, der i 2015 blev aftalt af den Venstre-ledede regering med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Med Venstres miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for bordenden introducerede man »en helt ny miljøregulering«, hvor den hidtidige generelle regulering med kollektive virkemidler, som ramte alle landmænd – såsom reducerede gødningsnormer og etablering af randzoner – blev suppleret og delvist erstattet af såkaldt målrettet regulering. Det indebar, at landmænd i miljømæssigt robuste områder fik ret til at bruge mere kvælstofgødning, mens andre i sårbare områder måtte øge indsatsen for at dæmpe kvælstofudvaskningen.

De blå aftaleparter kaldte den målrettede regulering »moderne« og »et paradigmeskift«.

Baggrunden for aftalen var blandt andet EU’s vandrammedirektiv fra 2000, der forlangte opnåelse af ’god økologisk tilstand’ for vandområderne langs de danske kyster i december 2015. Det har Danmark ikke kunnet leve op til og har af EU-Kommissionen sikret sig en forlængelse af fristen helt til 2027.

Landbrugspakken fra 2015 skulle bane vejen frem mod målet ved at reducere udledningerne, der i 2012 var på knap 55.000 ton kvælstof, til 42.000 ton i 2027. I årene, der er gået, er kvælstofudvaskningen fra landbruget imidlertid ikke blevet reduceret som tilsigtet, tværtimod. I perioden 2016-18 har udledningen således svinget i intervallet 55.000-58.000 ton.

Samtidig er grænsen for, hvor meget kvælstof vandmiljøet kan tåle inden for rammerne af ’god økologisk tilstand’, blevet justeret flere gange i forhold til den oprindelige grænse på 42.000 ton – først til en grænse på maksimalt 36.600 ton og i maj i år tilbage til 38.300 ton.

Den aktuelle udfordring

Det er derfor, Folketinget nu er i forhandlinger om en forstærket indsats.

Regeringen vurderer, at allerede vedtagne tiltag vil nedbringe udledningerne frem mod 2027 til 51.400 ton kvælstof fra det aktuelle niveau, som regeringen angiver til 56.300 ton. Det betyder, at en ny politisk aftale for at ramme de 38.300 ton skal bane vej for en ekstra kvælstofreduktion på 51.400 minus 38.300, det vil sige 13.100 ton – netop det tal, som Troels Lund Poulsen på de blå partiers vegne nu kategorisk afviser at indgå en aftale om.

I øvrigt var reduktionskravet i selve regeringsudspillet fra april sat til 15.000 ton, men det er i maj under forhandlingerne blevet lempet af Miljøstyrelsen til de nævnte 13.100 ton efter nye faglige vurderinger.

Grunden til, at målet fra Landbrugspakken langtfra er nået, er blandt andet, at de kollektive virkemidler ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kun har leveret 62 procent af det, man forudsatte i 2015-aftalen.

Derfor lægger regeringsudspillet vægt på, at målrettet regulering – de borgerlige partiers egen opfindelse med Landbrugspakken – må sikre en større del af kvælstofreduktionen. Mere præcist en reduktion i 2027 på 6.500 ton, ud af de i alt nødvendige 13.100 ton.

Dertil vil regeringen sikre en reduktion på 1.500 ton ved øget satsning på de kollektive virkemidler samt 2.350 ton ved en kombineret effekt af blandt andet skovrejsning, udtagning af lavbundsjorder og forventede grønne krav i EU’s ny landbrugspolitik.

Sammenlagt giver disse tiltag en reduktion på 10.400 ton i 2027 – det vil sige 2.700 ton for lidt i forhold til målet på 13.100 ton. Det vælger regeringen helt bevidst at gemme til nye forhandlinger i 2023-24 – en af de ting i regeringsudspillet, støttepartierne er klart utilfredse med.

Hvad med 2019-tallet?

En anden anstødssten for støttepartierne er, at regeringens angivelse af det nuværende niveau for kvælstofudledning – de 56.300 ton – baserer sig på et gennemsnit for årene 2016-18. Under forhandlingerne er der imidlertid fra forskerne på Aarhus Universitet kommet tal for udvaskningen i 2019 – med en meget våd start på året efter et meget tørt 2018 røg udledningen helt op på 67.000 ton, det vil sige markant over de 56.300 ton, regeringen har brugt til at definere reduktionsbehovet. Hvis 2019-værdien inddrages, vil det øge behovet for kvælstofreduktion yderligere.

»Det er nødvendigt, at vi medtager 2019-tallene, og lige så snart vi får tallene for 2020, må vi også inddrage dem, så vi kan vurdere det reelle og øgede indsatsbehov,« siger Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens forhandler.

Både Venstre og Landbrug & Fødevarer argumenterer imod at inddrage 2019-værdien i forhandlingerne med henvisning til, at det var et usædvanligt år.

»Det er et ønske fra rød blok at tage 2019 med, og gør man det, får man et højere tal for den nødvendige indsats. Der er modsatrettede interesser her – vi tilbyder at prøve at mødes på midten,« siger Rasmus Prehn.

Det ny danmarkskort

Forhandlingerne gennem flere måneder har været præget af en lang række tekniske temamøder og af ministeriets besvarelse af flere hundrede skriftlige spørgsmål fra partierne om både kvælstof og klima.

»Der har ikke været nogen realitetsforhandlinger i to måneder. Det er bare højtlæsning fra ministeren, så det har ikke flyttet sig overhovedet,« siger Troels Lund Poulsen.

I en længere periode holdt Rasmus Prehn møder med alle interesserede partier samlet, men senest har ministeren skiftet kurs og holdt forhandlinger i to spor med henholdsvis støttepartierne og blå blok som udtryk for, at afstanden mellem parterne er meget stor. Allersenest har ministeren aflyst flere aftalte møder med støttepartierne, erfarer Information.

Det, der i denne uge har kørt processen op i en spids, er det interne kort fra regeringen til forhandlerne, der viser, hvor i landet der er behov for øget kvælstofreduktion via målrettet regulering, hidtil typisk via et krav om efterafgrøder på markerne i de mest udsatte områder. Ifølge kortet, lækket til Landbrugsavisen, må blandt andet Midt -og Vestjylland forvente nye, hårdere reduktionskrav, mens Nordjylland og dele af Sønderjylland som noget nyt fritages. Også Bornholm, Djursland, Nordsjælland og dele af Falster kan vente krav.

I en række artikler i Landbrugsavisen raser organisationen og lokale landboformænd mod øget målrettet regulering ude på markerne.

»I Landbrug & Fødevarer og lokalt kommer vi til at kæmpe benhårdt for, at det her skal væk fra dyrkningsfladen og ud i de kollektive virkemidler,« siger Torben Hansen, bestyrelsesformand i Gefion Landboforening på Sjælland.

Ifølge Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard kan skærpede krav indebære, at landmænd i nogle områder må skære ned på husdyrproduktionen.

Alternativet til øget målrettet regulering kan ifølge landbrugets repræsentanter være flere vådområder samt dyrkning af muslinger, der med føden optager kvælstof fra vandet. Det sidste er ikke et vedtaget virkemiddel og møder klar modstand blandt støttepartierne, der betvivler bæredygtigheden.

»Vi afviser ikke at kigge på muslinger, men det har en svær gang på jord, for det er dyrt, og rød blok mener, det har negative konsekvenser,« siger fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn.

Ingen bred aftale

»Vi kommer ikke til at medvirke i en aftale, hvor det er 6.500 ton, der skal findes på marken. Det er helt klart. Det er overhovedet ikke en model for os,« siger Troels Lund Poulsen med henvisning til regeringens mål for, hvor meget kvælstof der skal reduceres via målrettet regulering hos de enkelte berørte landmænd.

»Vi vil godt være med til at diskutere at finde nogle tusind ton, for vi anerkender, at der skal gøres noget, men hovedvægten skal være på de kollektive virkemidler.«

Blå bloks chefforhandler tror ikke længere på enighed hen over midten om en landbrugsaftale om kvælstof og klima.

»Der kommer ikke nogen bred aftale,« siger han.

»Og der kommer heller ikke nogen aftale på denne side af sommerferien. Det kommer tidligst til at falde på plads i løbet af efteråret.«

Spørgsmålet er, om fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn vil overgive sig til Venstre og landbruget og lave en aftale med blå blok eller i stedet lave en mere klimaambitiøs aftale med støttepartierne. Ministeren har af sin chef, statsminister Mette Frederiksen (S), fået til opgave at lave en aftale, der omfatter mindst ét borgerligt parti. Intet tyder imidlertid på, at De Konservative er interesseret i at rage uklar med resten af blå blok via en aftale med venstrefløjen.

Rasmus Prehn påpeger, at det er en bunden opgave for regering og folketing at leve op til EU’s vandrammedirektiv.

»Så det er ikke en mulighed at lade være, men man kan selvfølgelig gøre det på flere måder. Kritikken fra Landbrug & Fødevarer bygger på den misforståelse, at man fortsætter med den regulering, man har i dag, men det står jo i vores udspil, at vi vil lave en ny reguleringsmodel. Vi tager alle initiativer ind og kigger på, om det er effektivt og rentabelt. Vi ser for eksempel gerne på supplement til efterafgrøder.«

– Hvis Venstre ikke vil være med, er du så klar til at lave en aftale med støttepartierne?

»Jeg vil gerne lave et nationalt kompromis, og en enkelt utilfreds og utålmodig ordfører får mig ikke til at opgive den plan. Så må vi bruge den tid, det tager. Med så krasbørstige meldinger som den, du refererer Venstre for nu, bliver det vanskeligt at nå det inden sommerferien. Det vil være naivt at tro. Så hvis Venstre vælger at trække tiden ud, må vi jo starte op igen i august,« siger Rasmus Prehn.

De foreløbig resultatløse forhandlinger rammer også landbrugets klimaindsats. Landbrugssektoren er på vej til at blive den største udleder af drivhusgasser herhjemme og har ikke præsteret nævneværdige reduktioner de sidste 10-15 år. Derfor haster det voldsomt med en plan, der anviser et forpligtende mål for landbrugets bidrag til at opfylde klimalovens 2030-mål om 70 procent reduktion af de samlede udledninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

16/jun/2021

Efter min mening skal det danske
gift-landbrug forbydes og ned-
lægges, helt og aldeles !

Med bekymret hilsen
Claus

Christian De Coninck Lucas, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, John Damm Sørensen, Liselotte Paulsen, Torben Arendal, Arne Lund, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, P.G. Olsen, Signe Hansen, Niels østergård, Franz Nitschke, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Morten Kjeldgaard, Karen Grue, erik pedersen, Inger Hørup, Vibeke Olsen, Holger Nielsen, jens christian jacobsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I bøndernes jagt på EU-areal støttekroner blæser de på befolkningens sundhed.
Vi skal have reduceret landbrugsarealet med mindst en tredjedel og grønne afgifter oveni. Hvis regeringen ikke får reduktionerne gennemført skal støttepartierne vælte regeringen. Så skal vi have vi et nyt klimavalg der får reduceret det landsskadelige parti Venstre til et minimum.

Christian De Coninck Lucas, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Hans Larsen, Morten Kjeldgaard og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Det her er den største forbrydelse rettet imod de kommende generationer.
Vi danskere burde lægge sag an imod den nuværende regering.
Regeringen og dens støtter pisser os op og ned af ryggen.
Jeg væmmes...
Luk nu det store konventionelle landbrug ned, det kan ikke gentages nok.
Der er ikke stemmer i ,at holde hånden over dette alt ødelæggende erhverv.
Det er dybt forgældet og overlever kun, grundet støtte fra danske skattekroner og EU.
Enhedslisten, SF og de Radikale må og skal lægge pres på regeringen og i værste fald lade regeringen falde på dette livsvigtige område.
Vis nu vilje og lederskab.

Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, ingemaje lange, Anders Graae, John Andersen, Hans Larsen, Morten Kjeldgaard, Karen Grue, erik pedersen, Mikael Benzon og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Jeg er fuldstændig enig.
Støttepartierne skal vælte regeringen, hvis ikke den lytter og tager ansvar.
Lad os så håbe, at vi kan få fjernet bondepartiet Venstre fra det politiske landskab.
Det er et forfærdeligt parti, der lever i fortiden. Smid de borgerlige stemmer efter de Konservative de fortjener det.

Alvin Jensen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, John Andersen, Morten Kjeldgaard og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg sidder og tænker på, at jer der vil have smidt regeringen ud, hvad vil I så have til gengæld? En blå regering? Tror I, at det bliver bedre, for jeg tror, at hvis vi fik en blå regering, så vil Danmark blive plastret til med asfalt. Nåh ja, det er jo også en måde, at slippe af med landbruget på, men så får vi jo forurening med biler i stedet for, og hvad hjælper det? De blå partier vil jo ikke have kollektiv trafik, der jo også kører på el mange steder, for man kommer jo hurtigere frem på motorvejene, de vil have flere biler, det så vil jo, da de sænkede bilafgifter for nogle år siden. Se på Hærvejsmotorvejen, der så vidt jeg har forstået, at forældre kan hente deres børn 10 minutter tidligere. Hvad koster det ikke i brændstof? OK det aflaster E 45, men der bliver mere trafik.

Henning Egholk, Susanne Kaspersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Når Corona tallene går i 0, så vis tallene for CO2 udsvingene på den nordlige halvkugle. Det vil give grund til bekymring for alle under 50 år.

Dorte Sørensen

Ja det er skørt - Corona-tiden gav renere luft - mindre bil og flytrafik.
Men i stedet for at bygge videre på den udvikling så bruger staten mange støttekroner i at støtte disse transportformer.
Det er håbløst - at klimaet kun skal være flotte ord i festtalerne - ja MF blev statsminister fordi mange stemte for at få en bedre klimapolitik.

Alvin Jensen, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Holger Nielsen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Forfærdeligt, at dansk landbrug skal svine så rædlsesfuldt.
Mishandle dyrene, forgifte jord og grundvand og udrydde insekterne.
Det koster skatteyderne milliarder.
Og hvad får vi ud af det?

Der ville være menge flere gode arbejdspladser i et grønt landbrug.
Dyrene ville have det absolut bedre og landbruget kunne endda bidrage til biodiversiteten.

måske er høtyvene den eneste vej frem. Høtyve vendt mod landbruget

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, erik pedersen, ingemaje lange, Holger Nielsen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Søfting

Vi må væbne os med tålmodighed. Axelborg har brugt årtier på at udvide deres indflydelse på Christiansborg og har i dag højrefløjen i sin hule hånd med nøglepersoner placeret på vigtige poster. Den diskussion vi oplever omkring fremtidens landbrug minder dog påfaldende meget om kampen mod tobaksindustrien og olie industrien. L&F følger den samme drejebog i et desperat forsøg på at fastholde deres monopol men tiden arbejder i mod dem. Fremtiden vil se på nutidens landbruger med forfærdelse og hovedrysten. Forurening, dyremishandling, udvaskning af næringsstoffer, jorderosion, pandemifabrikker - landbruget har en kronisk dårlig sag på samme vis som tobaks- og olieindustrien havde det og lever ligeledes på lånt tid. Det store spørgsmål bliver imidlertid hvem, der skal betale regningen. Minkavlerne har allerede fået 19mia - svinebaronerne vil med garanti forlange et 3 cifret mia beløb. Er vi som samfund indstillet på at forgælde os kollektivt for at forgylde dem, der har ødelagt så meget? Og hvad er alternativet - klimagæld eller økonomisk gæld?

Alvin Jensen, Flemming Berger, Per Christiansen, Torben Arendal, Jan Fritsbøger, Karen Grue, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, erik pedersen, Christian Bruun, Mikael Benzon, Holger Nielsen, Anders Graae, Erik Bresler, johnny volke, John Andersen og Annette Munch anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det fortælles at landbruget har 3 lobbyister for hver folkevalgte. Så landbruget får det præcis som de vil have det!

Venstre slår sig op som et grønt parti. Det er da en hån og direkte løgn. Men sådan er politik velsagtens i dag. De konservative vil også en grønne fremtid, hvem vil ikke det. Men nytter det når de samtidig vil fjerne registreringsafgiften og skat på flyrejser.

Lige med hvad der sker, ved vi allerede at flyrejser er no go. Og alle som dyrker denne disciplin er syge i roen og svigter os andre.

Sommerfugle og bier er allerede borte. Der er længere og længere imellem dem. Om det er 5G der fucker deres dna eller det er sprøjtegift er lige fedt. Jeg har læst at bildæk støv kan bremse kønsudviklingen i torsk.

Vi har overskredet et hav af tippin-punkter: Amazonas er ikke det Amazonas det er, Methan er det næste når permafrosten i Sibirien er borte. Det går jo lynende hurtigt når først vi er ude over et tippin-punkt.

Jeg skal snart i arbejds-prøvning efter et længere sygedomsforløb. Kørekortet mistede jeg selv i 2013 så jeg har erfaring med Kongerigets kollektive muligheder.
Mens jeg sad i skyggen og ventede på bussen overværede jeg ankomsten af Ærø færgen. Alle på kender ankomst tiderne og der er altid et leben, særligt af biler. Det er sørgeligt når 4 stiller sig hen til bussen og 40 bliver hentet i bil. Men det er jo adfærd og vi gør som vi plejer. Jeg tror slet ikke busserne vil være gearet vis volumen blev forboblet og kørerplanerne ville slet ikke holde.

Kornet står flot og ensformigt, selvfølgeligt fordi alt er sprøjtet. Så jeg har evig ret når jeg siger at landbruget får det som de vil have det.

Alvin Jensen, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Opret en national (men politisk uafhængig) økologisk landbrugsfond, som skal sikres førsteret til opkøb af landbrugsjord fra pensionerede landmænd og tvangssalg mm. Denne jord kan så forpagtes ud til økologiske landmænd, der som modydelse, sikrer et landbrug med et minimalt kvælstofforbrug.
Alle gældsplaget landmænd/kvinder skal have mulighed for, at sælge deres jord til den økologiske landbrugsfond som så til gengæld kan forpagte jorden tilbage til dem med betingelsen på, at der dyrkes økologisk.
Stop desuden al salg af dansk jord til kapitalfonde (udenlandske såvel som indlandske).
Jeg har ingen ide om, hvor meget jord der på den måde vil kunne indkøbes, men jeg er overbevist om, jord ikke taber værdi, og derfor vil være et fornuftigt investeringsobjekt for fællesskabet. Resultatet vil være, at ingen arbejdspladser går tabt, kvælstofudledningen reduceres og kapitalafkastet på jord tilfalder fællesskabet og ikke udlandske kapitalfonde.

Alvin Jensen, lars pedersen, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det højteknologiske landbrug er dyrt og ineffektivt det viserv en rapport fra organisationen The Long Food Movement.

Det højteknologiske landbrug producerer nemlig overraskende kun knapt 30 % af verdens fødevarer men bruger 75% af resourcerne bl.a. i form af jord og vand. Samtidig skaber det en lang række problemer for miljø og mennesker.

Da gensplejsning (GMO) blev lanceret lovede agrobusiness at de havde det teknologiske fix der skulle til for at mætte de daværende 500 millioner underernæreede mennesker i verden. De krævede til gengæld 3 ting. De skulle have frie hænder, ingen indblanding fra regeringerne, og de skulle bestemme reguleringen indenfor en bestemt type lovgivning, den som handlede om den intelektuelle ejendomsret over liv, planter og husdyr. Endelig krævede de at forskere ansat i det offentlige skulle bistå den private sektor, så de kunne få den forskning, de ønskede sig. Det vil sige forskning, der fremmer interesser indenfor et kemisk intensivt landbrug, og som i sidste ende tilgodeser de største selskaber indenfor agrobusiness. Efterfølgende har agrobusiness konsolideret sin magt ved at koncentrere virksomheder indenfor landbruget på færre hænder. I dag eksisterer der f.eks blot en håndfuld store private frøfirmaer, i 1970erne var der til sammenligning 7000 af disse.

Denne type landbrug skaber helt klart flere problemer end det løser. Omkring 70% af verdens fødevarer bliver nemlig produceret af småbrug indenfor landbrug og fiskeri.

Der er nu nye tiltag som yderligere vil koncentrere magten i fødevaresystemet. Der bliver færre led i kæden. Frø og pesticid firmaerne smelter sammen med maskinstationer og gødningsselskaber. Dataopsamlingen hos landmanden kan foregå via højteknologiske maskiner som sender data til hightech datacentre. Og de store datafirmaer bag alt dette, Amazoner og Alibabaer Googleer og Tencentere i verden, hvad enten det er i Kina, Tyskland eller USA kan sige: Vi har teknologien der kan løse problemerne og bistå med at effektivisere landbruget osv. Vi alene kan rådgive producenterne om, hvordan man holder svin og dyrker afgrøder effektivt, samt hvordan de skal markedsføre deres produkter, og hvordan de skal stilles op til salg i butikkerne. Dette giver dataselskaberne enorm magt.

Agrobusiness lancerer igen en ny teknologi, genedrive technology, som de hævder er nødvendig for både fødevaresikkerheden og sundhedssystemet. Det virker i begge tilfælde. Ved malaria for eksempel ved at slippe af med insektet. Ved hjælp af genedrive teknologien bliver det nemlig muligt helt at udrydde arter. Man kan så forestille sig hvilke problemer der kan komme ud af det.

Og budskabet fra agrobusiness er enkelt.. Den accelererende miljøkrise kan kun løses ved hjælp af kraftfulde nye genom- og informationsteknologier, som de hævder kun kan udvikles, hvis regeringer lader entreprenørgenierne, de dybe lommer og risikovilligheden fra de mest magtfulde virksomheder komme til bordet. For at gøre dette mener de at verden brug for en ny regeringsmodel - en rundbordsserie med flere interessenter, hvor repræsentanter fra regeringer, virksomheder og civilsamfundet sætter sig sammen. En så kaldt multi-shareholder model.

De ønsker sig denne regeringsmodel indført ved UN Food Systems Summit sidst på året, og lover så forsyningssystemer der bæredygtigt vil mætte 2 milliarder flere munde om et kvart århundrede fra nu af ved hjælp af Artificial Intelligence, Big Data management, digital genom-manipulationik, avanceret robotteknologi og block-chain drevne forsyningssystemer.

Trods alle deres hensigtserklæringer om fødevaresikkerhed, bæredygtighed og mad til verdens sultne befolkninger, så er der vist kun en ting der er sikkert og det er at pengestrømmene vil havne i deres lommer og dermed magten til at bestemme over alle os andre.

The 2021 Corporate Bamboozle On World Food Systems:

https://gpenewsdocs.com/the-2021-corporate-bamboozle-on-world-food-systems/

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor spørges politikkerne ikke om de ønsker rent drikkevand i Danmark.

Er det ikke også det det drejer sig om - de nyeste test viser, at over halvdelen af vandbrøndene er forurenet med pesticider - for nogle år siden var det kun en fjerdedel.

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Søren Bro; der indsamles ikke kommunalt vand fra byzoner. Drikkevand til København indsamles feks så langt væk som Roskilde (50km væk). Langt det meste drikkevand befinder sig i vandførende lag i landbrugszoner, som udgør cirka 54% af vores landareal; men ellers et helt fair spørgsmål Dorte Sørensen; ønsker specifikt politikerene fra Ventre rent drikkevand

Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Søren - den er god - hørte i P1 at flere kommuner ikke var glade for dette forbud - da det ville blive dyrt for kommunerne at tage andre metoder i brug mod ukrudtsbekæmpelse.

Men det forbud løser desværre ikke problemer, da landbruget er den største synder. Men på tide med det forbud. Det passede jo heller ikke som producenten bedyrede,at roundup ikke kunne nå grundvandet.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Peter Olsen
Jeg har læs spørgsmålet i din sætning: ""... en ny politisk aftale skal sigte efter at reducere kvælstofudledningen med 13.100 ton frem til 2027 (i DK)." Sammenlign med følgende sætning: "50 millioner tons drivhusgasser udledte Norge i 2020." Er der nogen som kan forklare forskellen mellem de to lande?"

Kunne de det ikke tænkes, at det er forskellen mellem kvælstof og kuldioxid, det drejer sig om? Forskellen mellem de to luftarter, kan du læse om i wikipedia.

Mogens Kjær

Michael Waterstradt

Du tager desværre fejl med hensyn til kvælstofudledningen og økologisk landbrug. Det økologiske landbrug bruger mindst lige så meget kvælstof som det traditionelle landbrug og udledningen til vandmiljøet er formentlig den samme.

Præcis det samme gælder for CO2. Her er der heller ingen forskel mellem udledningen fra økologiske og traditionelle landbrug. Kun giftudledningen er mindre fra det økologiske landbrug. Til gengæld er dyrevelfærden er formentlig bedre.

Så med hensyn til klima og de indre danske farvande er der ingen fordel ved at omlægge til til økologisk landbrug. Pilen peger beklageligvis snarere i den modsatte retning

Mogens Kjær

Pia Nielsen

Kunne jeg få dig til at give en præcis henvisning til rapporten fra The Long Food Movement.

Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en fremragende artikel, og tak til debattørerne i kommentarsporet. Jeres synspunkter er vældig relevante.

Selv har jeg bare brug for at blive lidt filosofisk, så bær over med mig.

I artiklen kan man læse, at slagsmålet handler om, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres med, og hvor hurtigt, det skal går. Lige nu forhandler Rasmus Prehn med Venstre, der under ingen omstændigheder vil gå med til 13.100 tons. Vi kan også læse, at Danmark i 2000 (for 20 år siden !!!) blev forpligtet af EU's vandrammedirektiv til at sørge for »’god økologisk tilstand’ for vandområderne langs de danske kyster i december 2015«, men at det nåede man ikke, så nu er der forhandlet en forlængelses af fristen til 2027. Endelig kan man læse, at kvælstofudledningen stak helt af i 2019, fordi der sammen med 2018 havde været et helt unormalt vejr.

Så politikerne forhandler og landbruget fortsætter "business as usual", men ingen spørger dén, som det hele handler om. Naturen. For Naturen forhandler ikke, den indrømmer ingen forlængede frister. Naturen reagerer bare. Når vi udleder CO2, skruer Naturen op for temperaturen og skaber anormalt vejr, og når menneskene udleder kvælstof, så reagerer Naturen med at generere iltsvind i vandområderne.

Sådan er det bare, handling medfører konsekvens, og Naturen er ikke engang sur på os, den "er" bare.

Lis djørup, Alvin Jensen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Mogens Kjær; tak for korrektionen, så lærte jeg noget nyt i dag. Jeg antog, at da konventionelt landbrug giver en højere ydelse per areal, så øges forbruget af gødning tilsvarende, hvilket ikke er rigtigt. Til gengæld ses der ved økologisk drift en øget biodiversitet, samt bedre jord og vand kvalitet samt bedre dyrevelfærd; men desværre ikke en reduktion af kvælstof.

Henning Egholk

Det er op ad bakke med aftaler med Landbruget. Det er jo set mange gange før. Vandmiljøplaner og reduktionsplaner for kvælstof udledning. Nu er CO2 så den nye dreng i klassen. Politisk står de blå partier urokkeligt på landbrugets side og vil ikke have reduktioner i nødvendig grad. Og hvorfor det fatter jeg ikke. De blå partier vil fremstå åh så grønne og omstillingsparate, men blokerer en politisk nødvendig proces når det gælder!!
Kom så regering lav en aftale med dem der vil støtte den. Det er vigtige år for omstillingen og reduktionen af kvælstofudledning og CO2 - specielt også i landbruget.

Jan Fritsbøger

jeg tillader mig at tvivle når økologi postuleres at udlede samme mængde kvælstof som det moderne giftlandbrug, men beviset er sikkert lavet på bestilling af landbrugslobbyen,
og måske har man valgt en beregningsmetode som bekræfter det man helst vil tro på, dette foregår på alle områder hvor pengemagten vil hvidvaske sig selv,
for mig er det logisk at et økologisk landbrug optimeret til maximal miljøvenlighed også er mere miljøvenligt, forskellen består måske ikke så meget i økologien, men snarere i mindre satsning på indtjening, og mere på bæredygtige tiltag,
det kunne være vinterafgrøder, multikultur som alternativ til monokultur,
og humusbevarende praksisser som forbedrer selve jordens frugtbarhed i stedet for blot at bruge jorden som dyrkningsmedium, og udpine jorden og kunstigt tilføre den nødvendige næring,
men hvis man sammenligner moderne landbrug som tager hensyn til miljøet med økologisk men industrielt landbrug som tager maksimalt hensyn til indtjeningen,
er forskellen måske ikke målbar,
og så er der dyreholdet som ikke bliver mindre co2 belastende og bæredygtigt som følge af de økologiske principper alene,
så jeg er overbevist om at økologisk drift faktisk har potentiale til at reducere kvælstoffet som udledes, og kun når man ikke ønsker at se det er der tilsyneladende ingen forskel, fakta kan desværre manipuleres, og bliver manipuleret professionelt af lobbyister for pengemagten i alle brancher ikke mindst landbruget.

Til alle frustrerede i dette kommentarspor. Vi kan samle vores fælles økonomiske kræfter ved at udkonkurrere det nuværende ineffektive landbrug med massiv investering i vertikal indendørs giftfri fødevareproduktion i højhuse helt uden kemisk 'beskyttelse' og mangedoblet udbytte pr kvadratmeter og minimalt vandforbrug , uanset om det er planter eller insekter, der prucere. Når den udvikling tager fart, så forsvinder landbruget som vi kender det og vi kan levere markerne tilbage til den frie natur - og undre os over, hvorfor vi tøvede så længe med den enkle omstilling. Økonomisk vil omstillingen formentlig koste en brøkdel af, hvad det koster at vedligeholde det nuværende landbrugs bygninger og maskinparker. Det er i virkeligheden den oversete krise, landmændene står overfor. Deres erhverv er en dinosaur, der ikke har opdaget, at lige om lidt uddør den.

Der produceres, skulle der stå.

Jan Fritsbøger

Vagn, hvis din ide skal realiseres så skal alle landbrugsarealer plastres til med solceller eller vindmøller for at skaffe nok strøm til belysningen i det vertikale "landbrug",
ja der er fordele ved vertikal dyrkning og måske bliver det fremtidens fødevareproduktion, fordi landbrug bliver umuligt som en følge af den globale opvarmning,
og skal vi lave kolonier på månen/mars er vertikal dyrkning den rette løsning, men her på jorden er det altså det klogeste at udnytte solens energi direkte til dyrkning af fødevarer, i hvert fald indtil videre.

Christian De Coninck Lucas

Troels Lund Poulsen er uhelbredeligt korrupt.

Min baggrund, Jan, rækker ikke til at beregne vertikalt landbrugs behov for elektricitet. Men umiddelbart vil jeg mene, at LED-teknologien sænker el-forbruget, så det bliver muligt på sigt.
Desuden er fleste planter fra naturens side tilpasset så de ikke skal have lys hele tiden. Altså, forestiller jeg mig, at vertikale landbrug kan tilpasse sig ret store udsving i elproduktion fra sol og vind.
Og endelig antager jeg, at den teknologiske udvikling af anlæg til produktion af vedvarende energi stadig kun er i sin vorden, så vi måske ender med at svømme i vedvarende energi.