Der er forskel på Jayme og de andre børn.
Det bliver tydeligt for 34-årige Anette Pedersen, når legekammeraterne i nabolaget har fået penge til slik og slush ice fra det lokale pizzeria. Eller når et nyt stykke legetøj kommer på mode – ting, der ikke er plads til i hendes budget.
Heller ikke Tivoli-ture eller restaurantbesøg kan lade sig gøre. Faktisk går de fleste weekender med at være derhjemme, hvor de laver hjemmebiograf med popcorn og låner Anettes Pedersens mors streamingtjenester.
»Det har jo nogle konsekvenser i forhold til det sociale. At der er nogle ting, hvor jeg må sige, at det kan vi ikke.«
Hun retter blikket ned mod sin kop og rører rundt for at få kaffepulveret til at blive opløst i vandet.
Solen skinner ind ad glasdøren til forhaven, som er omkranset af et lyst træhegn. Det er syv år siden, at Anette Pedersen flyttede ind i lejligheden i boligkvarteret i Taastrup. På det tidspunkt var hun højgravid med Jayme, som kort efter kom til verden, og familien har siden da boet i den lille stuelejlighed for enden af blokken.
I boligområdet er der masser af gode legepladser, hvor Jayme kan bruge mange timer. Faktisk er området lidt som »en lille landsby,« hvor alle hilser på hinanden. Både Jaymes far og farmor bor lige i nærheden, og der er mange legekammerater inden for rækkevidde. For et par uger siden var der Ramadan-fest, hvor Jayme dansede med udenfor, og områdets boligsociale viceværter afholder af og til skattejagter for børnene.
For få år siden kom boligområdet dog på ghettolisten, og til udgangen af 2022 skal en del af områdets boliger nedlægges. Anette Pedersens opgang og opgangen ved siden af er nogle af dem, der er blevet udvalgt, og familien regner derfor med at skulle genhuses til et andet sted i kommunen.
Selv om hun er blevet lovet en bolig til samme husleje, er Anette Pedersen nervøs for, hvad flytningen vil få af konsekvenser for dem. Vil de blive i området, hvor Jayme har boet hele sit liv, er der nemlig stor risiko for, at de vil få en højere husleje – muligvis i nærheden af 10.000 kroner.
Nyt kontanthjælpssystem
I 2016, da Jayme var knap to år, trådte kontanthjælpsloftet i kraft. For Anette Pedersen betød det, at hendes månedlige indkomst skrumpede med 2.900 kroner. Huslejen på 7.600 kroner blev sværere at betale, og budgettet måtte skæres helt ind til benet, for at familien kunne blive boende.
I 2019 indførte regeringen og støttepartierne et nyt midlertidigt børnetilskud for at hjælpe børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet. I Anette Pedersens tilfælde ligger det nye tilskud på 1.280 kroner – altså knap halvdelen af, hvad hendes indtægt er blevet reduceret med i 2016. Når huslejen er betalt, har hun 4.560 kroner tilbage til mad, tøj, transport, medicin og fornøjelser samt udgifter som forsikringer, el, vand og varme.
Anette Pedersen og hendes søn Jayme hjemme i den lille stuelejlighed i Høje Taastrup.
Netop nu er kontanthjælpen på alles læber. For lidt over en uge siden fremlagde den såkaldte Ydelseskommission nemlig sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem i Danmark. Her foreslår kommissionen at afskaffe kontanthjælpsloftet og desuden at forenkle ydelsessystemet markant.
Konkret lægger anbefalingerne op til to ydelsesniveauer – en forhøjet sats på 10.450 kroner og en grundsats på 6.600 kroner. Dertil kommer et børnetilskud på 3.550 kroner pr. forælder og et skattefrit aktivitetstillæg på 450 kroner pr. barn.
Med det nye system anslår kommissionen, at 4.000-6.000 børn vil blive løftet over grænsen for lavindkomst – altså den tidligere fattigdomsgrænse. Det antal svarer nogenlunde til den effekt, man anslår, at det midlertidige børnetilskud har haft.
For at få den forhøjede sats skal man opfylde en række krav til uddannelsesniveau og antal år, man har opholdt sig i Danmark – krav, som Anette Pedersen opfylder.
Men intet er endnu sikkert. Oven på anbefalingerne kommer nemlig de politiske forhandlinger, der efter alt at dømme tegner til at blive et slagsmål.
For mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har udtalt, at regeringen håber på en bred aftale over midten, står Venstre fast og nægter at lægge stemmer til højere ydelser. På den modsatte fløj presser støttepartierne på og kræver ydelserne hævet.
Trafikulykken
Det er 15 år siden, at Anette Pedersen for første gang kom på kontanthjælp. I juni 2006 var hun involveret i en trafikulykke, hvor hun mistede førligheden i benene. Lægerne mente, at det skyldtes nogle nerver, der var kommet i klemme under ulykken, og de troede ikke på, at Anette ville komme til at gå igen.
Mod forventning tog Anette senere samme år sine første skridt efter ulykken. Først i 2013 fandt lægerne ud af, at Anette havde to prolapser i ryggen, og stadig i dag giver ulykken hende udfordringer. Tre gange om dagen laver hun øvelser for at træne ryggen og har desuden fået bevilget en speciel stol, hun bedre kan sidde i. Samtidig sørger hun for at holde sig i gang, så smerterne ikke blusser op.
Ud over skaderne i ryggen har Anette Pedersen et dårligt knæ, som er blevet opereret. Hun er hypermobil og oplever ofte, at hendes raske knæ går af led. I 2017 fik hun en skade i sin skulder, efter den var blevet klemt i en busdør, og i 2019 fik hun konstateret lidelsen myasthenia gravis, som er en uhelbredelig sygdom i nervesystemet, der medfører træthed i musklerne.
Siden ulykken i 2006 har Anette Pedersen været på kontanthjælp. Flere gange har hun deltaget i forskellige forløb gennem jobcentret – nogle med et specifikt fokus på at træne kroppen op til at kunne klare et arbejde. Andre med et formål, der har været mere uklart for hende. Hun husker for eksempel en aktivitet, hvor hun skulle finde ud af, hvilket dyr hun minder mest om.
Flere gange har Anette Pedersen også været i praktik. Nogle af gangene i børnehaver og klubber, hvilket hun oplevede var for hårdt for hendes krop. En anden gang på et kontor på en folkeskole, hvor hun bookede møder og holdt styr på skolelederens kalender – et job, hun bedre kunne klare, men som ikke førte en ansættelse med sig.
Anette Pedersen er frivillig i Næstehjælperne, der har facebookgrupper, hvor der blandt andet er opslag fra folk, der forærer ting væk. Især madvarer, men også for eksempel konfirmationsgaver eller babyudstyr.
Senest har en jobkonsulent luftet et forslag om at tilmelde hende et boksetræningsforløb, som hun håber at slippe for på grund af sine forskellige skader.
Sideløbende med aktiviteterne på jobcentret har Anette Pedersen lagt kræfter i at få familiens økonomi til at hænge sammen. Ofte går hun frem og tilbage mellem supermarkederne for at finde varer, der er tæt på udløbsdatoen og derfor er sat ned eller opsøger private, der deler ud af aflagt tøj og legetøj.
3.000 kroner for lidt
I Danmark er der ingen officiel fattigdomsgrænse, men Danmarks Statistik har siden 2018 anvendt en grænse til at opgøre fattige i befolkningen, hvor man er relativt fattig, når man tjener mindre end halvdelen af medianindkomst – altså den midterste indkomst i befolkningen.
I forståelsespapiret, der blev formuleret efter valget mellem Socialdemokratiet og støttepartierne, og som danner grundlag for det parlamentariske samarbejde, er det aftalt at indføre en ny national fattigdomsgrænse. Samtidig har partierne aftalt at bekæmpe børnefattigdom.
I 2015 udarbejdede RockwoolFonden en række minimumsbudgetter for forskellige familietyper. Budgetterne kan bruges til at vurdere, hvilket beløb en familie skal have til rådighed for at kunne leve et »nødvendigt og beskedent økonomisk og socialt liv«. Her er et minimumsbudget for en familie på en voksen og et barn udregnet til i 2015 at være 7.538 kroner eksklusive boligudgifter. Altså omkring 3.000 kroner mere, end hvad Anette Pedersen har, efter huslejen er betalt.
Af den grund har det været afgørende for hende, at der har været privatpersoner, der har stået klar til at hjælpe. Ofte skriver hun i grupper på Facebook, hvor folk tilbyder deres hjælp til økonomisk pressede familier.
Nogle er for eksempel kommet forbi med en pose mad i slutningen af måneden, når hun har manglet penge. Andre gange har hun selv holdt øje med opslag fra personer, der tilbyder hjælp eller forærer ting væk.
Leve af havregryn
Selv er Anette Pedersen blevet frivillig i gruppen Næstehjælperne, hvor hun er administrator for den lokale afdeling i Høje Taastrup. I facebookgrupperne, som foreningen administrerer, er der blandt andet opslag fra folk, der forærer ting væk og fra personer, der specifikt efterspørger især madvarer, men også for eksempel konfirmationsgaver eller babyudstyr.
I november, da Annette Pedersens søn Jayme fyldte seks år, havde familien hverken råd til fest eller gaver. Op til dagen lavede hun et opslag i en af facebookgrupperne og bad om hjælp.
I starten havde Anette Pedersen svært ved selv at bede om hjælp og har ofte brugt en facebookprofil med et andet navn end sit eget af frygt for folks reaktioner. Af og til har hun fået kommentarer om, at hun da bare kan leve af havregryn. Og da hun i 2016 deltog i tv-programmet ’Langt fra Borgen’ på DR i forbindelse med indførslen af kontanthjælpsloftet, fik hun beskeder fra fremmede, der mente, at hun var for tyk til at kunne mangle penge.
Fire gange har hun fået beskeder fra fremmede mænd, der har tilbudt penge i bytte for nøgenbilleder eller seksuelle ydelser, når hun har bedt om hjælp på Facebook. Information har eksempler på beskederne, hvor nogle er mere eksplicitte end andre. Den seneste modtog Anette Pedersen for få dage siden, og hun har også hørt om lignende oplevelser fra andre kvinder, der bruger hjælpegrupperne.
»Jeg plejer bare at blokere dem, for man skal jo ikke sælge sig selv på den måde for at få hjælp. Så går jeg hellere sulten i seng. Men der er nok nogle, der ender ud i det, fordi det er den eneste måde, de kan få hjælp på,« siger hun.
Oplevelserne har ikke afskrækket hende fra at opsøge hjælp, selv om hun helst vil klare sig selv. Typisk er det i måneder med høje medicinomkostninger, at det alligevel bliver nødvendigt. Hver tredje måned skal hun købe astma- og allergimedicin til Jayme, og selv tager Anette piller mod sin nervesygdom.
Prisen på pillerne svinger fra måned til måned og er steget under corona. Senest kostede de næsten 800 kroner for en enkelt måned. Få gange har Anette undladt at købe medicinen til sig selv, hvis der har været andre store udgifter samme måned.
Håb om arbejde
Særligt er det udgifter op til jul eller andre højtider, der vælter budgettet.
I november, da Jayme fyldte seks år, havde Anette Pedersen hverken råd til fest eller gaver. Op til dagen lavede hun et opslag i en af facebookgrupperne og bad om hjælp.
Egentlig spurgte hun bare, om nogen ville sende fødselsdagskort og hilsner, men kort inden dagen strømmede det til med folk, der havde købt mad og gaver. Nogle kom med balloner og guirlander med flag, og en havde været ude at købe festpynt med et Minecraft-tema.
På en hylde over spisebordet ligger et par æsker med LEGO, som han fik i gave til dagen. Faktisk har det meste af Jaymes legetøj tilhørt andre. Op mod væggen på børneværelset står et fladskærms-tv, som Anette hentede gratis hos en familie i Greve, og også Jaymes seng har hun fået foræret.
Det samme gælder familiens mørkegrå sofa, der står i stuens hjørne. Anettes egen seng og familiens vaskemaskine er betalt med et legat til økonomisk pressede familier.
»Mit hjem er bygget op af andres ting,« griner hun.
»Hvis ikke det var for hjælpen fra fremmede, var vi nok endt på gaden. Tænk, hvis vi havde levet i en tid uden internettet? Så tror jeg ikke, at vi havde haft mad på bordet hver dag.«
Lige nu venter Anette Pedersen på at blive indkaldt til et rehabiliteringsmøde på jobcentret, hvor det skal afklares, om hun for eksempel kan varetage et fleksjob – en indkaldelse, hun har ventet på siden 2016, da mødet for første gang kom på tale.
Selv om Anette Pedersen er taknemmelig for hjælpen, vil hun alligevel hellere kunne klare sig selv. Inden flytningen håber hun derfor at komme i arbejde – gerne på et kontor, ligesom da hun var i praktik på folkeskolen.
Men chancerne er dårlige, vurderer hun selv. De mange år uden for arbejdsmarkedet, hendes mangel på uddannelse og den lange liste af skånebehov vil skræmme arbejdsgivere væk.
»Det er jo ikke, fordi en arbejdsgiver tænker ’Yes, hende tager vi’. For jeg har jo ingen uddannelse, der kvalificerer mig til at sidde på et kontor, så hvorfor skulle de ikke vælge en, der har det?« siger hun.
Lige nu venter Anette Pedersen på at blive indkaldt til et rehabiliteringsmøde på jobcentret, hvor det skal afklares, om hun for eksempel kan varetage et fleksjob – en indkaldelse, hun har ventet på siden 2016, da mødet for første gang kom på tale.
I mellemtiden håber Anette på, at politikerne imødekommer anbefalingerne om at afskaffe kontanthjælpsloftet, når et nyt ydelsessystem skal forhandles.
»Jeg har jo ikke lyst til at være på kontanthjælp, men systemerne er så langtrukne. Det kan godt være, at vi har tag over hovedet og får mad på bordet, men nogle gange tror jeg bare, at politikerne selv skulle prøve at leve i det, så de kunne se, hvor lidt vi egentlig har.«
"Flere gange har hun deltaget i forskellige forløb gennem jobcentret – nogle med et specifikt fokus på at træne kroppen op til at kunne klare et arbejde. Andre med et formål, der har været mere uklart for hende. Hun husker for eksempel en aktivitet, hvor hun skulle finde ud af, hvilket dyr hun minder mest om."
Det er det, der populært og fagligt kaldes "Pipfuglekurser".
Her trænes deltagerne i at få forbindelse til deres indre jobsøgningsdyr.
Selvom det overhovedet ikke virker.
Det er stadig arbejdsgiveren der bestemmer hvem der ansættes, ikke den der er arbejdsløs.
"Li ge nu venter Anette Pedersen på at blive indkaldt til et rehabiliteringsmøde på jobcentret, hvor det skal afklares, om hun for eksempel kan varetage et fleksjob – en indkaldelse, hun har ventet på siden 2016, da mødet for første gang kom på tale."
Der er altså gået 5 år siden fleksjob blev foreslået.
Såfremt Annete Pedersen nu får tilkendt et fleksjob, skal hun selv ud og finde det.
Desuden er reglerne blevet lavet om, så kommunen og srbejdsgiveren indbyrdes aftaler, hvor megen "effektiv tid" Anette kan arbejde.
Hun selv har intet at sige, og det har en eventuel fagforening heller ej, for den kan hun da godt være medlem af, men den har ingen forhandlingsret, fordi fleksjob er blevet flyttet udenfor overenskomsten af Thorning-regeringerne og Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister.
Korrektion:
Anette Pedersen skal ikke selv finde sit arbejde.
Det er kommunen og srbejdsgiveren der aftaler tingene på hendes vegne.
Tak til Information for at holde fokus.
At systemet holder hende på kontanthjælp er skammeligt. Hun burde med de skader hun har komme ind under invalide pension. Hendes forløb i det offentlige kan, udover de skader hun allerede har, gøre hende psykisk syg. Som jeg ser det er det ikke kontanthjælpsloftet der er et problem. Men at mange er tvunget til at hænge i afhængigheden af kontanthjælp i stedet for at blive anerkendte som invalide pensionister. det vil give dem ro på. Og det vil yderligere spare det offentlige for alle de useriøse forløb, som formentlig koster det offentlige kassen. Jeg er sikker på at det ikke vil blive meget dyrere for det offentlige.
Og så ville det være på sin plads at afskaffe den såkaldte ghettolov, og dermed det fuldstændig idiotiske i, at rive udmærkede boliger ned, Derefter bruge masser af penge på at bygge nyt, der ikke er til at betale for mennesker, der som Anette Pedersen har meget lidt at gøre godt med.
Mht. arbejde, har Anette vist at hun fungerer med kontorarbejde, Det får man som hun skriver selvfølgelig ikke uden uddannelse, så man kunne ønske at de ter her systemet sætter ind.
Forvent ikke forbedringer under denne regering. Vi skal velfærdsprioritere for 400 millioner. Den socialdemokratiske regering er ikke bedre end et borgerligt alternativ.
Og resten af venstrefløjen er for følgagtige, en slags nyttige idioter. De får intet substantielt til gengæld for at støtte Socialdemokratiet. 10 fugle på taget men intet i hånden. Jeg vil ikke være til grin længere.
Det lyder grotesk at det skal tage 5 år at blive indkaldt til et møde ...
Min papdatter på 38 år bor hjemme hos sin mor uden mulighed for bolig, Som førtidspensionist bliver hun afvist hos de almene boligselskaber. Begrundelsen er Getto loven!
Eva Schwanenflügel man skal stadigvæk selv finde arbejdet, som visiteret til fleksjob.
I afgørelsen står betingelserne for, hvad man kan.
Det er nok der, hvor der står, hvis man bruger 10 timer for 5 timers arbejde eller måske hvis man har været så heldig, at få et fleksjob, at arbejdsgiveren brokker sig, at vedkommende og kommunen forhandler hen over hovedet.
Men jeg tror, de fleste prøver, at holde ud et år, for at komme væk fra kontanthjælpsydelse, når man bliver arbejdsløs igen.
Problemet er, at kommunen er ligeglad med fleksjobberen. De skal bare finde, den for kommunen billigste løsning. Dårlig forhandlingsposition og nemlig.com viser, hvor. man har mange danske arbejdsgivere, hvis de kan slippe afsted med det.
Jeg har undret mig og undrer mig stadigt, hvorfor fagforeningerne har været så tavse på området. Det rammer jo også deres medlemmer og det samme gør forråelsen af arbejdsmarkedet.
Og hvis problemet var medlemmer, som min mor, kunne man have forklaret dem, hvad deres holdning koster i sidste ende.
Min mor synes dengang, at det var uretfærdigt, at en fleksjobber kunne få, den overenskomstmæssige laveste løn, for få timer, når andre skulle knokle fuldtid. Og folk på kontanthjælp, var selv skyld, de var usolidariske, for ikke at være i en fagforening og nassede på det arbejde fagforeningsmedlemmerne ydede ved overenskomst.
Nu har vi miseren. Folk der bliver syge, handicappet eller kommer ud for en arbejdsulykke bliver ludfattige og ender med at blive endnu mere syg. Alle kræfterne bliver brugt på, at kæmpe med kommunen ikke ens sygdom. Forsikringer der prøver, for at slippe med at betale også i sager, der allerede er afgjort. Endnu lavere lavtløn og dårligere arbejdsmiljø osv.
Jep, det har virkelig betalt sig ikke, at være solidarisk med de svage, for arbejdsgiverne,
Når man rammer kontanthjælpsloftet er man en af verdens højest "lønnede" mennesker.
Måske kunne kommunen udbetale de offentlige ydelser på ugentlig basis eller have en økonomisk rådgiver tilknyttet, som kunne hjælpe med at udarbejde og overholde et budget.
Det drejer sig jo ikke om et stykke legetøj - det er blot en social markør for følelsen af ikke at høre til. Det kan man synes er irrelevant men at høre til er et fundamentalt menneskeligt behov. Man er ikke med i klanen, man er ekskluderet og det kjommer til at farve selvopfattelsen og synet på mennesket.
I min kommune er det praksis, at meget personlige og indgribende afgørelser til borgene på kontanthjælp, dvs. f.eks. e-mails i e-boks om engangsydelser, indkaldelser, afslag osv. sendes ud om natten!
Så vil borgeren vågne af telefonens notifikation, gribe telefonen og læse at der er digital post fra kommunen. Så vil borgeren vurdere om de vil have afgørelsen at vide kl. 1 om natten, så vil borgeren finde NemID frem af skuffen, logget ind, og kl 1 om natten få at vide at............
Den praksis er en del af kommunens repertoire for dels at få borgenren til ikke at søge om hjælp, dels forlade kontanthjælpen.
Morten Østeraard, spyt ikke på himlen for du er blot et uheld fra at ende i samme suppedas.
Hvordan definerer man fattigdom.
En af markørerne er at man ikke er i stand til at give andre noget.
Altid at skulle bede andre om hjælp i en kultur der bygger på at man ikke må ligge andre til last, man skal klare alting selv.
Det offentlige system er ved at kollapse så der er ikke megen hjælp at hente derfra. Og nu skal de så effektivisere som de kalder det for 400 millioner.
Regeringen skulle måske ikke have udskrevet den check på 1000 kr til samtlige danskere. Var det ikke i omegnen af 3 milliarder.
Det er skammeligt at mennesker lider så meget under et så forældet finans - og pengesystem som vi har. Det er pinligt at "socialdemokerater" er så bundet til en vækstøkonomi, der skaber ulighed og smadrer vores biosfære.
PS. I'll keep saying it: UFOs are fucking real. Pentagon special access compartments and aerospace contractors have hidden this for 80 years. Why? Money, religion and power. ET tech can replace all our energy, financial and mercantile systems.
Hvad får folk til, at tro, at folk på kontanthjælp ikke laver budget?
Det viser bare på deprimerende vis, hvordan differencen mellem udgifterne og indtægten bliver større og større år efter år.
Hvad hjælper det, at ydelserne stiger med prisudviklingen. Den beregnes efter et gennemsnitsforbrug ikke efter prisstigning på de mest basale varer.
Det er lang tid siden, der var råd til avis, tvpakke, tv, frisør, benzin, nyt tøj, køleskab, flytning, depositum, sminke, huslejestigninger osv på en kontanthjælp.
Når man er syg og evt. heller ikke bor tæt op ad flere supermarkeder, kan man ikke gå efter tilbud og betaler også fuld pris for madvarerne.
Når man er syg kunne biblioteket ligeså godt være på en anden planet, dvs ingen aviser eller internetadgang ad den vej for at spare penge.
Formålet med en kontanthjælp er nu, det skal kunne betale sig at arbejde. Ikke mere at forsørge den, der ikke kan forsørge sig selv.
Et budget betaler ikke udgifterne, det er ikke Luksusfælden vi snakker om.
Grotesk og afslørende historie om et system som faktisk er sygt.
Historien fortæller så ikke om Annette ønsker pension, uanset det er det eneste rimelige uanset økonomien stadig vil være skrabet.
Gad vide om morten Østergaard her var sarkastisk? håber det!
"Såfremt Annete Pedersen nu får tilkendt et fleksjob, skal hun selv ud og finde det.
Desuden er reglerne blevet lavet om, så kommunen og srbejdsgiveren indbyrdes aftaler, hvor megen "effektiv tid" Anette kan arbejde. "
Mette Frederiksen fik indført at man ikke kunne få førtidspension sålænge man er i stand til at yde blot en times arbejde om ugen.
Det medfører at hvis Anette Petersen kan skaffe en arbejdsgiver der vil ansætte hende med en kontrakt på minimumskravet 1 time om ugen og med formuleringen "med mulighed for flere timer" så kan hun afhængig af den aftalte timeløn ( der er programmer der kan beregne dette på nettet) holde skindet på næsen.
Har du en bekendt eller familiemedlem med et cvr nummer og kan du udføre f.eks. rengøring eller ander forefaldende arbejde i det der svarer til 1 time om ugen, og timerne må gerne være samlet i f.eks. 2 timer hver fjortende dag, så kan du slippe ud af helvedet.
Jobkonsulenterne i det private er mere end lykkelige for at hjælpe til med at opgradere en med cvr nummer til arbejdsgiver ( der er lidt administrtion i forbindelse med dette). Det er deres succeskriterie at få folk i håbløse situationer i job. Du vil blive takket.
Er du på kontanthjælp og overføres til flexjobsystemet vil ydelsen blive den samme til evig tid med mindre du finder et egnet job, og for flexjobbere er mulighederne selvfølgelig begrænsede.
Jeg havde selv en lidt fjern familiekontakt som solgte sine produkter på kræmmermerkedet.
Også jeg var i syltekrukken i 5 år og havde derefter et fleksjob som jeg ikke kunne klare.
Det groteske er at man efterfølgende kan blive sendt ud i netop den type job man ikke kan klare. De bruger først 5 år for at afdække hvad man ikke kan klare men har efterfølgende ingen reflektion i forhold til at tilbyde den type af job man akkurat ikke kan påtage sig. Jeg var 63 da jeg blev visiteret til fleksjob. Jeg havde ikke optjent efterløn da mit arbejdsliv har været temmelig hukllet og afbrudt af uddannelsesforløb. Socialrådgiverens bemærkning var at det kunne jeg jo bare have været.
Og så lige en ekstra krølle for dem der nærmer sig pensionsalderen og ikke har optjent efterløn (ikke har været fuldgyldigt medlem af klanen) uanset om de hidtil har været berettiget til en højere sats - så fjernes den når du når efterlønsalderen og du overgår til det der svarer til kontanthjælpsydelse. Det er et fald i indtægt på flere tusinde kroner om måneden og nok til at man siger ja til hvad som helst også jobtilbud man ikke kan klare.
Det var en meget ubehagelig oplevelse som jeg gerne havde været foruden og det tog mig en del tid at komme mig. Jeg blev som nævnt reddet af en personlig kontakt.
Desværre er medmenneskelighed og sundfornuft idag erstattet af Excel ark.
Der er en besparelse for kommunerne på ca. 67.000,-kr. når de bibeholder en kronisk syg på kontanthjælp, fremfor at tildele dem førtidspension.
Enhver kommune har ansat dygtige folk til, at hele tiden at finde måder at spare på kommunens budgetter, og lovgivningerne er skrevet på en måde så der er store fortolkningsmuligheder. Dette er især noget der bliver brugt flittigt på førtidspensions området.
Det rammer personer som Anette og de ca. 75% af kontanthjælpsmodtagere som reelt er syge, og derfor ikke kan arbejde, mange af dem kronisk syge, og desværre bliver flere endnu mere syge pga presset i kontanthjælps møllen. De bliver sendt i utallige kurser med intet formål, andet end at gøre eksterne aktører rigere, eller i arbejdsprøvninger som slider yderligere på nedslidte kroppe.
Det ændre desuden debatten om kontanthjælp, da folk som er konisk syge, og derfor ikke bliver raske, de forhøjer antallet af år folk er på kontanthjælp.
Det er skruen uden ende, og helt umenneskeligt. Personer som er kronisk syge, og som læger og speciallæger er anbefalet førtidspension, de bør have tildelt førtidspension, og ikke som nu gennem jobcentrenes umenneskelige mølle.
I dag er kontanthjælp IKKE en midlertidig ydelse, det er en parkeringsplads for syge, en placering som kun gør ondt værre for ca. 75% af kontanthjælpsmodtagerne, og som optager tiden for de mange (sikkert dygtige) socialrådgivere som arbejder på jobcentrene, og som skulle hjælpe de kontanthjælpsmodtagere som er jobparate, men som har brug for hjælp til at komme ind på jobmarked.
Hele systemet er jo sat op til, ikke at hjælpe, fokus er på at presse folk ud i "selvforsørgelse".
Selvforsørgelse er så defineret, som havende et arbejde. Lønnen er irrelevant, de er ligeglade med om man kan overleve på det.
Det er nok derfor, den gennemsnitlige levetid på en sagsbehandler er ca. 1 år.
Grunden til at hele systemet virker til, at have brugt Kafkas processen og catch 22 som brugsanvisning, er jo at politikerne lyver.
Alle beskrivelserne viser jo, at systemet ikke er til for at hjælpe folk i arbejde og så er man jo nødt til at opfinde alle mulige mærkelige krumspring til mentalt og offentlig at forsvare, de overgreb man begår.
Og de folk, der er tilbage på kontanthjælp, kan ikke reagere på pisken, hvorfor breve om natten kun stresser yderligere. Kontanthjælp er sidste overlevelsesmulughed og det ændrer brevene ikke på.
Der skal jo også være råd til 19 mia til minkavlerne.
"Det drejer sig jo ikke om et stykke legetøj - det er blot en social markør for følelsen af ikke at høre til."
Det drejer sig både om de sociale, kulturelle og materielle klassedynamikker - og den dyrkelse af materialismen, som hører vort tomme forbrugssamfund til. Forekomsten af leg uden, ofte dyrt, legetøj er svundet ind til det rene ingenting. Det samme gælder fritidsaktiviteter/idræt, hvor klassedynamikkerne også rammer dybt.
Pga. betalingsmuren kan jeg ikke læse artiklen. Hvorfor har Anette Pedersen været på kontanthjælp så længe?
Kontanthjælp er en arbejdsmarkedsydelse til folk, som midlertidigt er faldet ud af dagpengesystemet. Ikke til syge mennesker. Syge mennesker skal have sygedagpenge, til de er raske, og hvis de er kronisk syge, skal de have førtidspension.
Så må hun stoppe med at drikke kaffe så der er til legetøj til børnene. Prioritering.
De fleste kronisk syge udvikler over tid en helt ny diagnose, som dog på ingen måde endnu er blevet anerkendt. Alle symtomerne slår ud , hver gang , der er mail fra det offentlige. I al sin korthed hedder den: E-post traumatisk Stress symdrom.
Og hvor er det store empatiske og inkluderende arbejdsmarked, hvor hver dag er en god arbejdsdags, hvor gulerodskager er obligatoriske , hvor pisken forlængst er brændt som små brændbart.
Det findes desværre ikke.
Her er virkelig plads til forbedringer !
Og hvorfor skal syge være på kontanthjælp ? Det er jo sygt.
Så tag dog udgangspunkt i den enkeltes naturlige virkelyst, uanset om den om den fører til et job på det traditionelle arbejdsmarked.
Og her er utroligt mange der synes "Nååå, hvor er det synd" uden at ane en disse om hvordan hendes økonomi ser ud.
Betaler hun for mgeet for telefon abonnementer.
Betaler hun for meget for sine forsikringer,.
Betaler hun for meget i madplan.
Betaler hun for meget for mobiltelefoner.
Køber de forkert mad.
Hvorfor er der ikke en far der er med til at betale eller har børnene de moderen tilsyneladende ikke kan betale for dem.
Osv. Osv
"nåå hvor er det synd for dig" industrien har gyldne dage.
Inge Lehmann, 09. juni, 2021 - 08:46
"Eva Schwanenflügel man skal stadigvæk selv finde arbejdet, som visiteret til fleksjob."
Ja, du har ret, jeg fik rodet det sammen med at kommunen forhandler direkte med arbejdsgiver.
Nils Bøjden
Det synes ellers ikke at skorte på tårer, når det gælder det stakkels erhvervsliv, det synes jeg man har måttet lægge måbende øjne og øren til i hele coronakrisen.
"Det synes ellers ikke at skorte på tårer, når det gælder det stakkels erhvervsliv, det synes jeg man har måttet lægge måbende øjne og øren til i hele coronakrisen."
Du har absolut ingen anelse om hvordan kvindens økonomi ser ud. Indrøm det dog.
Er (regelmæssige?) tivoliture og restaurantbesøg en menneskeret, eller må man tåle, at der er aktiviteter, man ikke kan (eller kun delvist kan) deltage i, når man er på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse?
Er det fair, at der er forskel på de muligheder, man har, når man står op tidligt hver morgen (i mit tilfælde kl. 4.30) for at passe et arbejde som lønmodtager eller selvstændig, og de muligheder, man har, når man er på kontanthjælp?
Du har til gengæld megen indsigt i hvordan det stakkels erhvervsliv har det, Nils Bøjden, indrøm det dog.
Jeg giver gerne en æske kleenex til at tørre tårerne.
Erik Fuglsang
Du er desværre helt udenfor opdateret viden.
"Gentagne besøg" i Tivoli eller restauranter er helt udelukket for mennesker på kontanthjælp, med mindre de får anden hjælp.
Jeg aner ikke hvor du får dit indtryk af, at kontanthjælpsmodtagere er dovne mennesker.
Hov, jo.. Du kender ingen.
Ja det er utroligt, at dem der mener, de er hårdtarbejdende synes de bliver forfordelt i forhold til dem på kontanthjælp.
Dem på kontanthjælp får jo både i hoved og i røv.
Hvis det virkelig er korrekt, hvorfor går de så ikke frivilligt på kontanthjælp.
Det er kun et mindretal som kontanthjælp er en midlertidig ydelse for, resten er syge mennesker, der er parkeret der i årtier.
Det er meget lang tid siden, at man kunne gå på restaurant med en kontanthjælp.
Men ja det er svært at vide for folk, der kun får deres oplysninger fra politikerne, som bliver ved med at bruge de samme eksempler, fra før alle nedskæringerne, for at argumentere for endnu flere forringelser.
Det burde være klart for folk med bare et minimum af realitetssans, at i dagens Danmark er man bare et trafikuheld, en kræftsygdom, et flåtbid eller arbejdsløs pga konjunktur fra at gå fra hårdtarbejdende god samfundsborger til amoralsk nassende snylter.
Jeg synes, det er forstemmende, hvor lidt en del danskere under deres syge medmennesker.
Erik Fuglsang
Da det ikke ser ud til, at du har reel viden om forskellen på ar være hårdtarbejdene og kontanthjælpsmodtager, findes der mulighed for at afhjælpe denne beklagelige videnshul:
a) Du kan fæste lid til, at de mennesker som har prøvet turen i kontanthjælpsspiralen ved hvad de taler om. Udvælg gerne nogle stykker som du finder pålidelige og som har været i systemet i mere end 3 år.
Undgå at tro på alt hvad journalister og politikere fortæller dig.i denne sammenhæng. De er interesseret i forskellige vinkler, men har ikke selv prøvet rutchebanen.
b) Prøv det selv.
Der er intet som egen erfaring.
Du skal nok lige være opmærksom på, at du ikke må eje salgbare værdier for over 10 tusinde kroner, og at du selvfølgelig skal bruge din pensionsopsparing og sølge dine værdipapirer inden du kan modtage hjælp fra det offentlige. Nåhja, og du skal finde en lejebolig i et kvarter, som du kan få lov at bo i som overførselsindkomstnyder.
Prøv det! Bare et par år.
Du kommer i Tivoli og på restaurant hele tiden... deterganskevist.
Nåååh, jaså, du har let ved at finde et nyt job og kan ikke tåle lediggang og bureaukrati?
Så vend tilbage til punkt a)
Det er din chance for at få indblik i en verden, du ikke selv kommer til at betræde, hvis heldet er med dig.
"de er hårdtarbejdende synes de bliver forfordelt i forhold til dem på kontanthjælp."
Hvis d får 16.000 udbetalt, så ja. Så får de meget mere end mange der arbejder
Nils Bøjden :
"Hvis de får 16.000 udbetalt, så ja. Så får de meget mere end mange der arbejder"
Det tal har du med garanti fra politikere, der blander kontanthjælpsydelsen sammen med både børnepenge og boligstøtte, som er ydelser dem i arbejde også modtager.
Efter kontanthjælpsloftet er der også kommet begrænsning på, hvor meget boligstøtten må udgøre for kontanthjælpsmodtagere (men ikke for dem i arbejde) hvilket har gjort rådighedsbeløbet endnu mindre.
"Hvis man er over 30 år, eller hvis man er under 30 og psykisk syg og forsørger, betyder det, at man modtager 14.993 kroner om måneden (14.993 kroner) i kontanthjælp."
https://www.avisen.dk/hvad-faar-man-i-kontanthjaelp_483373.aspx
Dette beløb er ikke hvad man får udbetalt, men før skat.
Så kan du nok regne ud, at der kun er omkring 11.000 udbetalt.
Altså 5000 kroner mindre end du tror.
Hvad er det egentlig galt i, at syge mennesker ville få udbetalt 16.000 kr, hvis det var muligt.
De har alle de samme udgifter, som raske mennesker plus ekstra pga sygdom.
De er syge og kan ikke bare reagere med, at få tilbudt et arbejde af en villig arbejdsgiver, for at dække alle udgifterne.
De betaler også mere for transport end dem, der kan bruge offentlig transport, cykle eller gå for at spare penge.
Det de får udbetalt i hjælp, er hvad de har nu og i al tid fremover, til at dække alle udgifterne, Og vi tilbyder kun en stærk beskåret kontanthjælp og boligstøtte til vores syge medborgere i mange år. Det skal jo kunne betale sig at arbejde.
Myndighederne offentliggjorde for nogen år siden, at der var 291 boliger i hovedstadsområdet, som man kunne betale med en kontanthjælpsydelse.
Så det en kontanthjælp og boligstøtte dækker af udgifter er blevet mindre og mindre med årene. Udgifter der stiger fordi lønnen stiger med en anden takt end de sociale ydelser.
Det er nedslående, at folk stadig tror, at kontanthjælp er en midlertidlig ydelse for raske og de stadig falder for den fortsætlig vildledende sammenligning mellem kontanthjælpsniveau og lav løn. Som nævnt af Eva Schwanenflügel.
Det er også nedslående, at folk falder for det falske narrativ, at når de er på lav løn bliver de forfordelt af deres medmennesker på kontanthjælp.
I virkeligheden er en højere kontanthjælpsydelse til deres fordel, det er den ydelse arbejdsgiverne konkurrerer med.
Men igen hvis en kontanthjælp er så generøs, at det foragrer folk i arbejde, så de mener, det ikke kan betale sig at arbejde. Hvorfor bliver kontanthjælpen ikke overendt af dem.
De er der ikke.
Til gengæld er langt over hovedparten af modtagerne syge. Syge, som mens de er på hjælpen, er så uforskammet, at reagerer på motivationen ved at dø.
Syge mennesker i Danmark, der tilbydes en kontanthjælpsydelse, der skal gøre dem sultne og desperate, ifølge Lars Løkke Rasmussen, for at det kan betale sig at arbejde.
Man siger, at et land skal kendes på, hvordan det behandler sine svage.
Hvad siger det ikke om dagens Danmark?
"Hvad er det egentlig galt i, at syge mennesker ville få udbetalt 16.000 kr, hvis det var muligt."
Så er de syge og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Men ellers fordi det pisser på de der får 20.000 i brutteløn